Kendelse af 13-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-07-2016

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2002

Skatteankenævnet har ikke godkendt underskud i stutterivirksomhed med 41.766 kr.

Landsskatteretten hjemviser afgørelsen til fornyet behandling hos SKAT.

Indkomståret 2003

Skatteankenævnet har ikke godkendt underskud i stutterivirksomhed med 293.395 kr.

Landsskatteretten hjemviser afgørelsen til fornyet behandling hos SKAT.

Indkomståret 2004

Skatteankenævnet har ikke godkendt underskud i stutterivirksomhed med 146.844 kr.

Landsskatteretten hjemviser afgørelsen til fornyet behandling hos SKAT.

Sagens emne

Klagen vedrører, hvorvidt drift af stutteri er erhvervsmæssig virksomhed.

Faktiske oplysninger

Landbrugsejendommen[adresse1], [by1], blev erhvervet den 1. juli 1998. Klageren har oplyst, at ejendommen blev erhvervet med privat beboelse for øje og med henblik på stutteri og skovdrift på ejendommen. Klageren havde ikke faglig viden om hestehold, men måtte købe faglig assistance.

På den omhandlede ejendom driver klageren stutteri, skovdrift og konsulentvirksomhed og har udarbejdet et samlet regnskab for disse aktiviteter.

Driften af det omhandlede stutteri har siden etableringen i indkomståret 1999 udvist vedvarende årlige underskud, og i indkomståret 2005 har stutteri, skovdrift og konsulentvirksomhed under ét givet underskud på ca. 200.000 kr. før renter.

Klageren har for indkomstårene 2002 - 2004 selvangivet personlig lønindkomst med henholdsvis 903.357 kr., 812.262 kr. og 880.300 kr.

SKAT har foretaget en regnskabsmæssig opdeling på hver aktivitet og har for indkomstårene 2002 - 2004 ikke godkendt de negative resultater/fradrag, der kan henføres til stutteridriften, mens de regnskabsmæssige resultater for de øvrige aktiviteter ikke har medført indkomstændringer.

Klageren anmodede den 22. juni 2005, jf. [by1] kommunes brev af 16. januar 2002, om afskrivning for dræning med 9.000 kr. årligt for indkomstårene 2001 – 2003, hvilken anmodning der blev henvist til i klagen af 5. maj 2006 over SKATs afgørelse.

Stutterivirksomheden er nærmere beskrevet i syns- og skønserklæring af 8. april 2010, der er gengivet nedenfor.

Skatteankenævnets afgørelse

Virksomheden kan ikke godkendes som én virksomhed. Aktiviteterne bestående i stutteri, skovdrift og konsulentvirksomhed skal opgøres hver for sig.

Hestehold er anset for en bivirksomhed, som på grund af det beskedne omfang ikke er karakteriseret som en selvstændig erhvervsvirksomhed i skattemæssig henseende, men i stedet er anset for en hobbyvirksomhed, hvorfor underskud af virksomhedsdelen stutteri/hestehold for indkomstårene 2002 - 2004 på henholdsvis 41.766 kr., 293.395 kr. og 146.844 kr. ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er ikke taget stilling til revisors anmodning om fradrag for dræningsudgifter og yderligere fradrag for el og ejendomsforsikring, idet underskud af stutteri/hestehold således ville blive større og udlignes, idet underskuddet ikke er godkendt fratrukket, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens opfattelse

Principalt er der nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2002 – 2004 skal nedsættes med henholdsvis 41.766 kr., 293.395 kr. og 146.844 kr., således at klagerens stutterivirksomhed skal anses som en erhvervsmæssig virksomhed. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst i indkomstårene 2002 – 2004 skal nedsættes med henholdsvis 37.466 kr., 29.077 kr. og 17.027 kr.

Til støtte for den principale påstand er bl.a. gjort gældende, at stutterivirksomhed efter fast praksis skal bedømmes efter samme lempelige praksis som landbrugsvirksomheder, og at stutteriet har været drevet erhvervsmæssigt.

Stutteriet har været drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt. Stutterivirksomheden havde udsigt til at give et rimeligt driftsresultat, hvilket vil sige et resultat på ca. 0 efter afskrivninger, men før renter og driftsherreløn, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 22 i skønserklæringen af 13. oktober 2013. Stutteriet havde de facto et tilstrækkeligt intensivt omfang i 2002 med et produktionsgrundlag på 4 avlshopper. Fundamentet hertil blev indkøbt i 2000 og var således de facto til stede i virksomheden i 2002. Der har ikke på noget tidspunkt været avlet 3 hopper – ej heller har dette været hensigten. Der blev avlet på 2 hopper i indkomstårene 2000 – 2001 og derefter skulle avles på 4 hopper fra 2002 med gradvis forøgelse af avlsgrundlaget i de efterfølgende år. Stutteriets rentabilitet skal derfor vurderes ud fra det produktionsgrundlag, der rent faktisk bestod ved starten af en lignende periode.

Det har været klagerens klare hensigt, at stutteriets intensitet og omfang skulle undergå en betydelig udvikling under etableringsfasen i de første 6 år, herunder skulle besætningen udvides betydeligt dels ved egen avl dels ved indkøb. Virksomhedens lønsomhed forud for etableringen var nøje undersøgt, herunder ved budgetudarbejdelse, hvorfor forventningen om en rentabel drift hvilede på et forsvarligt grundlag. Dette er understøttet af, at skønsmanden i sin besvarelse af spørgsmål 1 har anført, at budgetterne virkede realistiske.

Der var budgetteret med et driftsmæssigt overskud efter udløbet af etableringsfasen, der var tiltænkt at vare op til 6 år, hvilket ligger inden for det tidsrum, som Højesteret har accepteret som en underskudsgivende etableringsfase. Etableringsfasen var tiltænkt at vare i op til 6 år, hvilket ligger inden for det tidsrum, som Højesteret har accepteret som en underskudsgivende etableringsfase, jf. også Landsskatterettens afgørelse af 7. maj 2012 med j.nr. 09-03632. Det forhold, at stutteriet fortsat befandt sig i etableringsfasen i 2002 – 2004, bør medføre en tilbageholdenhed med at underkende klagerens påstand om en erhvervsmæssig virksomhed. Der skal ved vurderingen tages højde for, at de lignende år ikke har haft karakter af sædvanlige driftsår, idet årene var præget af, at der skete en tvangsafvikling af virksomheden. Det forhold, at stutteriet måtte afvikles som følge af en uforudset økonomisk udvikling i klagerens privatøkonomi, kan ikke ændre på, at stutteriet har været etableret og drevet på en måde, der havde til hensigt at give et driftsmæssigt overskud. Dette er bekræftet af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 8, at indkomstårene 2002 – 2004 ikke havde karakter af normale driftsår, hvilket skønsmanden da også bekræfter ved besvarelsen af spørgsmål 3.

Til støtte for den subsidiære påstand er bl.a. gjort gældende, at såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at klagerens stutterivirksomhed ikke har været drevet erhvervsmæssigt, er der en række erhvervsmæssige udgifter, som SKAT har henført til stutterivirksomheden. Udgifterne skal i stedet for henføres til skovbrug og konsulentvirksomhed, idet de knytter sig til ejendommens erhvervsmæssige anvendelse generelt.

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn (isoleret bevisoptagelse) via Retten i [by2], som har resulteret i følgende skønserklæringer: Syns- og skønserklæring af 8. april 2010, supplerende syns- og skønserklæring af 8. december 2010 og supplerende syns- og skønserklæring af 10. oktober 2013.

Bl.a. følgende fremgår af den syns- og skønserklæring af 8. april 2010 i sag nr. BS 8-988/2008:

”Spørgsmål 1:

Syns- og skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af stutterivirksomheden på ejendommen [adresse1], [by3], [by1], herunder de udarbejdede budgetter og den driftsform under hvilken ejendommen i 2002-2004 må antages at være drevet, således at der gives udførlig og specificeret beskrivelse af ejendommen med de tilhørende bygninger og arealer, den anvendte arbejds- og kapitalindsats samt ejendommens resultat i årene 2002-2004.

Svar spørgsmål 1:

Ejendommen [adresse1], [by3] blev erhvervet af [person1] i 1998. Ejendommen er en landbrugsejendom på 6,74 hektar, og der er bopælspligt på ejendommen. Ejendommens areal består hovedsageligt af let jord (sandjord JB 1-3), der for størstedelen var plantet til med ældre granskov (ca. 4,7 ha). Der er desuden et engareal på ca. 1.5 ha. Ejendommens driftsbygninger bestod på overtagelsestidspunktet af 2 bygninger på i alt 155 kvm, hvoraf den ene var et maskinhus med stålbuer, stålplader på væggene og eternittag på ca. 120 kvm.

Det var ved erhvervelsen planen at indrette ejendommen til stutteri med opdræt og salg af DV- kårede ungheste samt fortsætte skovdriften på skovarealet.

Stålbuehallen blev i 1999 indrettet til hestestald med fast bund og 3 hestebokse, hver på 11 – 12 kvm , de relativt store bokse kunne anvendes af hopper med føl og/eller som isolationsbokse. Der blev i 2001 indrettet endnu en boks af mere midlertidig karakter. Foruden hestebokse blev der indrettet rum til depot, opbevaring og fyrrum.

Der blev samtidigt i 1999 anlagt en udendørs ridebane til træning af hestene.

Engarealet blev i årene efter overtagelsen drænet og indhegnet, således der blev etableret de nødvendige folde til hesteholdet.

Det blev af Hedeselskabets skovfoged vurderet, at skovparten havde behov for en væsentlig udtyndning (som følge af flere års mangel på pasning), hvor der for flere områders vedkommende var tale om renafdrift. Der blev i samråd med Hedeselskabet truffet beslutning om gradvist at afvikle granskoven over en 10-årig periode og genplante med hovedsageligt løvtræer. Der kunne samtidig opnås tilskud til dette gennem ordningen for flersidig skovdrift.

Ved denne strategi vil der i bedste fald være tale om, at nettoindtægterne fra udtyndingen samt tilskud vil kunne dække omkostningerne til genplantning. Udtyndningen af skoven blev påbegyndt i 2000.

Budgetter for stutteridrift.

Der blev i 1999 opstillet budgetter for den planlagte stutterivirksomhed, hvor der først var tale om et stutteri med 3 avlshopper i de renoverede eksisterende bygninger. I løbet af få år var det så planen at udvide til 10 avlshopper i forbindelse med opførelsen af ny stald og ridehal. Driftsformen var i begge tilfælde planlagt med avlshopperne opstaldet i bokse og unghestene i løsdrift.

Der blev opstillet omkostningsbudget (bilag 5) for produktion af 3-års DV kårede ungheste ved løbende produktion. Budgetterne er opdelt i enhedsbudgetter for henholdsvis en avlshoppe, et føl samt 1 og 2 års plage. Udgiftsbudgetterne virker som sådan rimeligt realistiske, dog synes udgifterne til smed for føllene at være i underkanten. Der er kun indregnet omkostninger til indkøbt foder, mens der ikke er indregnet udgifter til afgræsning (vedligeholdelse af hegn, gødskning og pleje af græsmark) i budgetterne. Der er indsat en diverse post til uforudsete omkostninger.

På baggrund af budgetterne i bilag 5 kan der opstilles følgende omkostningsbudget for produktion af en DV kåret 3-års hest ved løbende drift:

1 avlshoppe12.000 kr.

1 føl8.000 kr.

1 1 års plag6.000 kr.

1 2 års plag12.000 kr.

Diverse driftsomkostnger 3.300 kr.

I alt omkostninger for produktion af en DV kåret unghest 41.300 kr.

Værdien af en 3 års salgsklar DV kåret unghest er sat til 50.000 kr., og der regnes med en salgspris på 60.000 kr. pr. hest. Det kan være lidt vanskeligt at vurdere det realistiske i disse forudsætninger, umiddelbart kan de på baggrund af den daværende hestebestand synes at være i den høje ende.

Der er ikke i budgetterne foretaget nogen risikovurdering, hvilket må betragtes som en svaghed.

En mere væsentlig svaghed er dog, at der regnes med 1 levendefødt føl pr. avlshoppe pr. år og at alle disse føl opnår DV kåring og kan sælges til den forventede pris. Selv på de mest veldrevne stutterier vil dette ikke kunne påregnes. Der vil være hopper der i enkelte år ikke kommer i fol. Der vil være føl, der dør ved fødslen eller i løbet af det første leveår. Det må også forventes at ikke alle plage/ungheste når frem til kåring og salg til fuld pris. Det kan skyldes skader, men der vil også være plage, som bare ikke har den fornødne kvalitet fysisk eller temperamentsmæssigt.

Det er naturligvis vanskeligt at sætte eksakte tal på ovennævnte forhold. Landscentret, Heste anvender i sine budgetkalkuler en effektivitet på 0,6 levende føl pr. avlshoppe pr. år. til videre uddannelse, og der forventes også et mindre frafald frem til kåring.

Ved vurderingen af de driftsmæssige muligheder i denne sag er der valgt at anvende en gennemsnitlig effektivitet på 0,75 salgsklar DV kåret 3 åring pr. avlshoppe ved løbende drift. Dette tal er i den høje ende men skulle være opnåeligt ved omhyggelig driftsledelse.

Ejendommes drift og økonomiske resultat

Ombygningen af eksisterende bygning til hestestald blev gennemført i 1999, og der blev indkøbt en avlshoppe og en unghest. Hoppen døde dog i 2000 (erstatning udbetalt) og unghesten indgik i handlen med en af de fire hopper, der blev indkøbt i 2000. Af de fire indkøbte hopper er de to ungheste, der først senere kan sættes i fol, mens de to kårede hopper (henholdvis [...] og [...]) umiddelbart kunne indgå i avlen. Det viste sig dog, at den ene af hopperne ikke kunne komme i fol i 2000 selv efter en omfattende dyrlæge behandling. Der er derfor kun tilgang af et føl i 2001, mens begge hopper kommer i fol i 2001, således at der er en tilgang af to føl i 2002. Det var planen, at der i 2002 skulle ifoles 4 hopper, så den planlagte aktivitetsudvidelse for stutteri driften kunne følges. Dette blev dog af likviditetsmæssige årsager ikke tilfældet, og i stedet blev der påbegyndt en kontrolleret afvikling af stutteriet i 2003, hvor en hoppe og 3 ungheste bliver solgt. De resterende heste bliver solgt i 2004. Samlet set indbringer hestene langt fra de forventede beløb, og de to avlshopper sælges til væsentligt mindre end købsprisen i år 2000.

Som det fremgår af nedenstående tabel 1, har der i alle årene 2002 – 2004 været væsentlige negative driftsresultater som følge af at der ikke ifoles hopper i 2002 samt den indledte afvikling. Da der ikke er kommet føl i 2003 og 2004 påvirker det naturligvis resultatet i negativ retning selvom omkostningerne til ifoling naturligvis også er sparet. Samtidig er der foretaget en væsentlig nedskrivning af besætningsværdien. Der har også været uforudsete udgifter til opstaldning af heste udenfor ejendommen.

Tabel 1.

…

Spørgsmål 6

Vil [person1]s ejendom med den af [person1] i 2002 til 2004 valgte driftsform, kunne give et overskud på eller omkring 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn? I bekræftende fald ønskes oplyst indenfor hvilken tidshorisont.

Besvarelse spørgsmål 6

[person1] har i perioden 2002 – 2004 har drevet ejendommen med stutteri og skovdrift.

Det er ved besvarelsen antaget, at stutteridriften er baseret på 3 hopper med salg af DV kårede ungheste når stutteriet er i løbende drift. Som det fremgår af spørgsmål 4, vurderes dette ikke at kunne generere et driftsresultat på omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger med før renter og driftsherreløn.”

Bl.a. følgende fremgår af supplerende syns- og skønserklæring af 8. december 2010:

”Spørgsmål 13

Syns- og skønsmanden bedes således i relation til besvarelsen af spørgsmål 1 oplyse, om disse oplysninger vedrørende forsikringsdækning ændrer på det under under spm.1 anførte vedrørende risikovurdering.

Besvarelse spørgsmål 13

Forsikring af hestene er en risikoafdækning, og det kan på baggrund af dette bekræftes at der må være foretaget en risikovurdering som baggrund for bestemmelsen om at tegne forsikringer for foster og føl dækning samt livsdækning . Skønsmandens kommentar vedrørende risikovurderingen skal ses i relation til den produktionstekniske del af budgetteringen, hvor der ikke i forbindelse med budgetterne var materiale der vurderede sandsynligheden for hvor mange salgsklare 3 årige ungheste der kunne forventes produceret, pr. år pr. avlshoppe.”

Bl.a. følgende fremgår af den supplerende syns- og skønserklæring af 10. oktober 2013:

Spørgsmål 19

Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 4 lagt til grund, at der blev avlet på 3 hopper, hvilket ville medføre en tilvækst på 2,25 heste årligt. Det fremgår imidlertid af de faktiske forhold, at der fra 2002 skulle avles på 4 hopper, hvilket ville medføre en tilvækst på 3 heste årligt, hvilket tillige er lagt til grund i virksomhedens budget, jf.bilag 5.

Skønsmanden bedes i forlængelse af ovenstående bekræfte, at en forøgelse fra 3 til 4 avlshopper – som forudsat i stutteriets budget – vil bevirke et indtjeningsbidrag på kr. 48.000/årligt (240.000 x 0,75 – 152.000 (4 x 38.000), jf. spørgsmål 17, med tillæg af kr. 20.000 (4 x 5.000), jf. spørgsmål 10,) til dækning af fællesomkostninger, administrationsomkostninger og afskrivninger?

Svar spørgsmål 19

Såfremt der avles på 4 hopper vil der jf. besvarelsen af spørgsmål 17 kunne forventes et indtjeningsbidrag på 34.800 kr./årligt til dækning af fællesomkostninger og driftsmæssige afskrivninger.”

”Spørgsmål 22:

I forlængelse af spørgsmål 21 bedes skønsmanden oplyse, om de i spørgsmål 21 oplistede besparelser samt indtægter fra forsikringer, vil medføre at stutteriet i så tilfælde vil kunne give et resultat på kr. 0 eller deromkring efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn?

Ved besvarelsen bedes svarene på spørgsmål 17-19 bemærket, således at der regnes med 4 avlshopper med et indtjeningsbidrag på kr. 61.225, svarende til 240.000 x 0,75 – 152.000 (4x38.00), jf. spørgsmål 17 med tillæg af den gennemsnitlige besparelse stor kr. 33.225, når alle heste er forsikrede.

I benægtende fald bedes skønsmanden redegøre for, hvorfor stutteriet ikke kan antages at give et resultat på 0 kr. eller deromkring efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn både ved avl på 3 og 4 årshopper.

Svar på spørgsmål 22:

Med baggrund i oplysningerne fra spm. 21 og besvarelsen af spm. 17 er det skønsmandens vurdering at det vil være muligt at opnå et resultat på 0 kr. eller deromkring efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn. Dette vurderes at ville gælde for avl både med 3 og 4 avlshopper”

Klageren har efter deltagelse i kontormøde fremsendt et yderligere indlæg i sagen:

(…)”Overordnet set er syns- og skønsmandens arbejde og resultaterne i form af de 3 syns- og skønserklæringer behæftet med så mange faktuelle fejl og mangler, at der kan rejses begrundet tvivl om syns- og skønsmandens kapabilitet. Alligevel har det ved gentagne uddybende spørgsmål i supplerende syns- og skønstemaer været muligt at få rettet i hvert tilfælde de værste fejl og derved få belyst det helt overordnet set vigtigste spørgsmål, nemlig hvorvidt stutterivirksomheden var tilrettelagt sådan, at den kunne forventes at generere et overskud på 0 eller deromkring efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

For at lette læsningen og forståelsen af de 3 syns- og skønserklæringer som i alt belyser 28 spørgsmål til syns- og skønsmanden vil jeg i det følgende kommentere syns- og skønserklæringerne punkt for punkt.

Spørgsmål 1:

Syns- og skønsmanden vurderer, at med den anlagte drift, var det rimeligt at lægge til grund, at der kunne opnås et salgsprovenue for hver solgt unghest på kr. 60.000, ligesom syns- og skønsmanden vurderer, at det var rimeligt at lægge til grund, at der kunne opnås en effektivitet på 75% således, at når der avledes på 4 hopper, som den faktiske drift var anlagt til i år 2002, var det rimeligt at antage, at der årligt kunne opnås et salgsprovenue svarende til 75% * 4 * kr. 60.000 = kr. 180.000.

Syns- og skønsmanden vurderede ved besvarelsen af spørgsmål 1, at det var en væsentlig svaghed, at der ikke var foretaget nogen risikovurdering. Imidlertid er dette faktuelt forkert. Der var naturligvis foretaget en risikovurdering og i den efterfølgende risikoanalyse lå det klart, at de væsentligste risici skulle afdækkes forsikringsmæssigt, hvilket skete, hvilket syns- og skønsmanden var oplyst om, og hvilket fremgår af stutteriets regnskaber for de lignede år. Det er derfor en fejl i syns- og skønsmanden erklæring, at det fremgår, at der ikke skulle være foretaget risikovurdering. Syns- og skønsmanden retter denne fejl ved sin besvarelse af spørgsmål 13, og der bør derfor ved vurdering af syns- og skønserklæringerne ses bort fra de urigtige oplysninger om manglende risikovurdering.

Af tabel 1 fremgår det, at der skulle være driftsmæssige afskrivninger på kr. 14.000 årligt. Dette er faktuelt forkert, og syns- og skønsmanden retter denne fejl ved sin besvarelse af spørgsmål 18, hvoraf det fremgår, at de korrekte driftsmæssige afskrivninger rettelig burde have været anført som kr. 11.000 årligt.

Spørgsmål 2:

Syns- og skønsmanden bekræfter, at stutteriet var drevet teknisk/landbrugsfagligt forsvarligt, ligesom der heller ikke fra SKATs side har været rejst tvivl om dette faktum.

Spørgsmål 3:

Syns- og skønsmanden bekræfter, at årene 2002-2004 ikke kan betegnes som typiske driftsår.

Spørgsmål 4:

Af de faktiske forhold, den faktisk tilrettelagte drift, de afgivne oplysninger og de aflagte regnskaber fremgår, at driften har været tilrettelagt med henblik på avl med 4 og ikke 3 avlshopper fra år 2002. Syns-og skønsmanden besvarelse af spørgsmål 4 ud fra antagelsen om, at der var avlet på 3 og ikke 4 hopper er således fejlagtig og bør tilrettes til avl på 4 hopper.

Ved beregning baseret på de faktiske forhold (4 hopper) vil det årlige bidrag være på kr. 14.800 (240.000 * 75% - 165.200) og ikke som anført fra 3 hopper, kr. 11.100. Imidlertid har syns- og skønsmanden undladt at medregne indtægter fra forsikringsdækning fra livsdækningen, ligesom han heller ikke har medregnet indtægter fra salg af levende heste, som ikke vurderedes at nå frem til kåring. Denne fejl retter syns- og skønsmanden dog bl.a. ved sin besvarelse af spørgsmål 22, hvor han svarer, at såfremt den faktiske risikoafdækning, som driften var planlagt med medregnes, vil der kunne regnes med et årligt bidrag ved avl på 4 hopper på i alt kr. 48.025 (240.000 * 75% + 33.225 - 165.200) til dækning af fælles driftsomkostninger og omkostninger til administration, markedsføring og regnskabsassistance på kr. 30.000 samt til driftsmæssige afskrivninger på kr. 11.000 og således et resultat på kr. 7.025.

Når syns- og skønsmandens fejl ved besvarelse af spørgsmål 4 således rettes ændres besvarelsen af spørgsmål 4 til at stutterivirksomheden i løbende drift baseret på 4 avlshopper opstaldet i den eksisterende ombyggede hestestald og ungheste i løsdrift vil give et resultat på 0 eller deromkring efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

Spørgsmål 5:

Som ved besvarelsen af spørgsmål 4, er der heller ikke ved besvarelsen af spørgsmål 5 taget hensyn til de faktiske forhold. Såfremt der regnes med 10 avlshopper vil bidraget kunne opgøres til kr. 120.063.

Selvom der regnes med en betragtelig forøgelse af de fælles driftsomkostninger og afskrivninger, så har syns- og skønsmanden ikke taget højde for, hvad han ved eller burde vide er normalt i branchen, nemlig, at der også skabes indtægter fra anden anvendelse af bygningerne – f.eks. salg af ridehuskort, udlejning af ledig staldkapacitet til opstalding m.v.

Syns- og skønsmanden har alene henholdt sig til, at med de fejlagtige beregninger fra den oprindelige besvarelse af spørgsmål 4 vil det ikke hjælpe at øge aktivitetsniveauet i stutterivirksomheden.

Spørgsmål 6:

Når henses til den af syns- og skønsmanden tilrettede besvarelse af spørgsmål 4, så vil også besvarelsen af spørgsmål 6 være, at driftsformen fra starten og i princippet i al fremtid vil give et positivt resultat.

Spørgsmål 7:

Syns- og skønsmanden bekræfter, at driftsherren traf fornuftige beslutninger omkring den faktiske afvikling af stutterivirksomheden – herunder beslutningerne om den fortsatte træning af hestene, som syns- og skønsmanden var enig med driftsherren i måtte forventes at forbedre og ikke forværre resultatet i afviklingsperioden.

Spørgsmål 8:

Besvarelsen af spørgsmål 8 er meget uklar, men bekræfter dog, at afviklingen af stutterivirksomheden har medført betragtelige tab som følge af, at virksomheden blev tvangsafviklet som følge af udefra kommende og uforudsigelige omstændigheder.

Spørgsmål 9:

På trods af, at de faktiske forhold viser en ganske høj kvalitet i de avlede heste, og på trods af, at syns- og skønsmanden mener at avl af heste i høj kvalitet fra et stutteri forøger værdien af fremtidige heste fra samme stutteri, så mener syns- og skønsmanden ikke at det skal gælde i nærværende sag. Dette er en urimelig antagelse især henset til, at syns- og skønsmanden ikke har begrundet, hvorfor han mener, at den høje kvalitet i de avlede heste fra netop nærværende stutteri ikke skal følge den normale udvikling, hvor avl af heste med høj kvalitet medfører bedre priser for fremtidigt avlede ungheste.

Spørgsmål 10:

Syns- og skønsmanden mener i sin besvarelse, at det har været vanskeligt at besvare det stillede spørgsmål. Syns- og skønsmanden har derfor anført tallet kr. 5.000 pr. avlet hest uden på nogen måde at have godtgjort, hvorfor han mener netop dette tal. Imidlertid er der ved besvarelse af spørgsmål 21 opstillet et meget præcist regnestykke, som syns- og skønsmanden selv kunne have opstillet ved sin besvarelse af spørgsmål 10. Syns- og skønsmanden har med sin besvarelse af spørgsmål 21 erkendt sit fejlskøn og han er efter besvarelsen af spørgsmål 21 enig i, at der skal ske en reduktion af produktionsomkostningerne ved avl med 4 hopper med kr. 33.325 og ikke som anført med kr. 20.000 ved avl med 4 hopper.

Spørgsmål 11:

Når syns- og skønsmandens besvarelse af spørgsmål 21 tages med i betragtning giver besvarelsen af spørgsmål 11 samme svar som besvarelsen af spørgsmål 4, nemlig at stutteriet vil give et positivt resultat.

Spørgsmål 12:

Besvarelsen af spørgsmål 12 rykker heller ikke ved konklusionen om, at resultatet kan forventes at være positivt.

Spørgsmål 13:

Besvarelsen af dette spørgsmål handler om at rette de fejl der er begået ved besvarelsen af spørgsmål 1.

Spørgsmål 14:

Besvarelsen af dette spørgsmål handler om at rette de fejl der er begået ved besvarelsen af spørgsmål 4

Spørgsmål 15:

Syns- og skønsmanden vurderer, at det vil være nødvendigt at foretage afskrivninger på bygningerne grundet slid og forældelse. Den omhandlende ejendom er imidlertid efter udfærdigelsen af syns- og skønserklæringerne blevet solgt til en højere pris end den oprindeligt blev erhvervet og ombygget for.

Det er således klart, at det faktuelt ikke var relevant at medtage afskrivninger på bygninger idet alle afskrivninger som sådan er genvundet ved det gennemførte salg af ejendommen.

Spørgsmål 16:

Når de faktuelle fejlrettelser fra besvarelsen af spørgsmål 4 medtages ved besvarelsen af spørgsmål 16 giver også besvarelsen af dette spørgsmål en klar vurdering af, at stutteriets resultat vil være positivt.

Spørgsmål 17:

På trods af, at de faktiske forhold omkring driften af stutteriet har vist, at stutteriet har været drevet med væsentlig større effektivitet end syns- og skønsmanden er vant til, så fastholder syns- og skønsmanden, at der ikke skal henses til sagens faktiske forhold, men alene til teoretiske antagelser om en ineffektiv driftsform, som ikke på nogen måde kan henføres til den konkrete sag. På trods af dette viser besvarelsen af spørgsmål 4 m.fl. at stutteriet selv med en ineffektiv driftsform vil kunne give et positivt resultat.

Spørgsmål 18:

Besvarelsen af dette spørgsmål retter alene fejl i syns- og skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1.

Spørgsmål 19:

Besvarelsen af spørgsmål 19 skal rettes med de faktiske tal og syns- og skønsmandens besvarelse af spørgsmål 21 og 22.

Herefter er det tydeligt, at indtjeningsbidraget vil være kr. 48.025, som det er anført som tilrettet indtjeningsbidrag ved besvarelse af spørgsmål 4 m.fl.

Spørgsmål 19a:

Syns- og skønsmanden mener, at der vil være en øgning i de fælles driftsomkostninger fra et niveau på kr. 26-28.000 til nu kr. 30.000 ved avl på 4 hopper. De faktiske forhold kan ikke bekræfte dette, idet de faktiske forhold viser væsentligt lavere fælles driftsomkostninger grundet en langt mere effektiv driftsform end syns- og skønsmanden har lagt til grund.

Spørgsmål 20:

Som ved besvarelsen af spørgsmål 19 er det klart, at også besvarelsen af spørgsmål 20 skal tage højde for syns- og skønsmandens besvarelse af spørgsmål 21 og 22, og det er således klart, at den korrekte besvarelse af spørgsmål 20 igen er et positivt resultat for stutteriet.

Spørgsmål 21:

Spørgsmål 21 retter blot de faktuelle fejl syns- og skønsmanden har begået ved sin besvarelse af tidligere spørgsmål.

Spørgsmål 21a:

Syns- og skønsmanden bekræfter blot, at driftsformen for stutteriet har været både sædvanligt, hensigtsmæssigt og effektivt.

Spørgsmål 22:

Syns- og skønsmanden bekræfter nu, at når den faktiske driftsform og sagens faktiske forhold tages med i betragtning og får lov at overskygge teoretiske antagelser om en ineffektiv og uansvarlig driftsform, så vil det være muligt at opnå et resultat på 0 eller deromkring efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

Syns- og skønsmanden vurderer endvidere, at dette vil være tilfældet uanset om stutteriet et drevet med 3 eller 4 avlshopper.

Spørgsmål 23 og 23a:

Syns- og skønsmandens besvarelse af disse spørgsmål er fejlagtig og tager ikke sagens faktiske forhold med i betragtning. Svaret er alene givet ud fra generelle antagelser og uden hensyntagen til, at der var planlagt med og gennemført en langt mere effektiv driftsform.

Spørgsmål 24:

Syns- og skønsmanden er enig i, at der kun vil være meget begrænsede markedsføringsudgifter.

Spørgsmål 25:

Syns- og skønsmanden tager ved sin besvarelse alene hensyn til forøgede udgifter, men ikke de forøgede indtægter og nye indtægtsmuligheder en øget drift med en større bygningsmasse giver mulighed for.

Spørgsmål 26:

Besvarelsen af dette spørgsmål giver ikke anledning til at ændre på syns- og skønsmanden konklusion, nemlig at driftsherren med den anlagte driftsform kunne have en rimelig forventning om, at stutteriet efter en indkøringsfase ville give et positivt resultat.” (…)

Landsskatterettens afgørelse

Når forskellige virksomhedsaktiviteter/-grene er selvangivet under samme virksomhed, kan der efter omstændighederne foretages en skatteretlig vurdering af, hvorvidt driften af den enkelte virksomhedsaktivitet/-gren er erhvervsmæssig.

Ved den konkrete afgørelse af, om en virksomhedsaktivitet/-gren i skattemæssig henseende skal vurderes selvstændigt, må der tages udgangspunkt i, om det driftsmæssigt og forretningsmæssigt er naturligt at anse den omhandlede virksomhedsaktivitet/-gren som en selvstændig virksomhed.

Den omhandlede stutterivirksomheds eventuelle erhvervsmæssige karakter skal i henhold til praksis vurderes særskilt skatteretligt.

Der er herved lagt vægt, at stutterivirksomheden hverken drifts- eller forretningsmæssigt har en naturlig sammenhæng med skovdrift og konsulentvirksomhed.

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er som udgangspunkt fradragsberettiget, såfremt driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. Vurderingen af, om en landbrugsvirksomhed har været erhvervsmæssigt drevet, skal endvidere foretages på grundlag af driften og driftsformen i de omhandlede indkomstår, medmindre disse indkomstår var præget af ekstraordinære begivenheder eller af, at virksomheden var i en opstarts-/indkøringsfase.

Det er SKAT, som skal godtgøre, at virksomheden ikke er erhvervsmæssig. Dette kan eksempelvis ske via det kriterium, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og Højesterets dom af 15. april 1994, offentliggjort TfS 1994, 364. Ved bedømmelsen af, om en virksomhed har udsigt til at give overskud, er det som udgangspunkt resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, der skal tages i betragtning, jf. Landsskatterettens afgørelse af 23. juni 1998, offentliggjort i TfS 1999, 48.

Tre medlemmer, herunder Retsformanden, finder at stutteriet ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Disse medlemmer har lagt vægt på, at syns- og skønsmanden ikke finder, at der inden for en overskuelig årrække var udsigt til et positivt resultat før driftsherreløn og renter, medmindre der blev indregnet væsentlige beløb vedrørende omkostningsreduktion (spørgsmål 10) og væsentlige besparelser som følge af forsikringsdækning (spørgsmål 21).

Disse beløb er forbundet med en betydelig usikkerhed, og de er ikke understøttet af de faktisk opnåede driftsresultater. De opstillede forudsætninger har heller ikke støtte i driftsresultater i senere indkomstår, da virksomheden ophører uden på noget tidspunkt at have haft overskud, jf. Højesterets dom af 22. december 2008, offentliggjort i SKM2009.24.HR.

Uanset at stutteridriften har været tilrettelagt teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, har der således ikke været et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at driften på sigt kunne give et positivt resultat eller balancere, jf. Højesterets dom af 4. juli 2005, offentliggjort i TfS 2005, 582 HR, og Vestre Landsrets dom af 10. juni 2005, offentliggjort som SKM2005.308.VLR.

Derfor anser disse medlemmer, at afgørelsen skal stadfæstes for så vidt angår dette punkt.

Spørgsmålene om yderligere fradrag for afskrivning på dræn i indkomstårene 2002 og 2003 samt yderligere fradrag for udgifter til ejendomsforsikring og el i indkomståret 2004 er ikke godkendt af hverken SKAT eller af skatteankenævnet med den begrundelse, at stutterivirksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig.

Der er således ikke taget reel stilling til, om de yderligere udgifter burde have indgået i stutterivirksomhedens driftsresultater, ligesom der ikke taget endelig stilling til en eventuel fordeling af disse udgifter på driftsgrenene.

For så vidt angår fordelingen af udgifterne på driftsgrene er der endvidere fremlagt en ny fordeling, som SKAT ikke tidligere har taget stilling til.

Under disse omstændigheder voterer disse medlemmer for hjemvise spørgsmålene om yderligere fradrag for afskrivninger på dræn, yderligere fradrag for udgifter til el og ejendomsforsikring samt spørgsmålet om fordeling af udgifterne på driftsgrene til fornyet behandling hos SKAT.

Et retsmedlem voterede for at ændre den påklagede afgørelse i overensstemmelse med klagerens principale påstand. Det pågældende stutteri må skattemæssigt anses for at være drevet erhvervsmæssigt og driften anses for påbegyndt i de pågældende indkomstår. Medlemmet finder ikke, at det forhold, at stutteriet af økonomiske grunde, der intet havde med stutteriet at gøre, efter kort tid måtte opgives, skal medføre, at fradraget skal nægtes.

Afgørelse træffes efter stemmeflertallet.