Kendelse af 22-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2017

Faktiske oplysninger

Det fremgår af sagen, at ejendommen [adresse1] blev købt i august 1996 af K/S [virksomhed1], og at klageren var ene kommanditist og ene komplementar i K/S’et.

Ejendommen er registreret som beboelsesejendom og der findes ifølge BBR-oplysninger på www.ois.dk to bygninger på ejendommen med et boligareal på henholdsvis 500 kvadratmeter og 180 kvadratmeter.

Ved afgørelse af 30. september 2009 fra skatteforvaltningen i [by1] blev ejendommen i overensstemmelse med klagerens synspunkt herom anset for at være personligt ejet af klageren.

Klageren har oplyst, at han i marts 2003 solgte ejendommen til selskabet [virksomhed2] ApS. Selskabet er stiftet pr. 5.3.2003. Ifølge selskabets årsrapport for selskabets første regnskabsår 2003/04, er ejendommen erhvervet for en købesum på kr. 14.500.000 og videresolgt uden avance til et søsterselskab efter cirka tre måneders ejertid. I forbindelse med indgivelse af selskabets årsrapport for 2004/05 oplyste selskabets revisor [person1] ved brev af 20.12.2005, at det var en fejl at ejendommen er medtaget i regnskabet for [virksomhed2] ApS, idet ejendommen rettelig tilhørte ApS [virksomhed3]. Sidstnævnte selskab er stiftet pr. 1.10.2004 som datterselskab af [virksomhed2] ApS, og ejendommen blev i samme forbindelse overdraget til ApS [virksomhed3]. Adkomsten er tinglyst den 15/10 2004.Efter det oplyste har der ikke været tinglyst mellemkommende adkomstændringer siden tinglysningen af K/S [virksomhed1]’s oprindelige adkomst i 1996.

Klageren har i den forbindelse indsendt kopi af uddrag af en mailveksling af 19. maj 2008 vedrørende ejendommens ejerforhold. Det fremgår blandt andet af denne, at det er klagerens opfattelse, at ejendommen i regnskabsåret 2003/2004 tilhørte [virksomhed2] ApS, idet ejendommen tilhørte K/S’et, og K/S-anparterne tilhørte [virksomhed2] ApS

Den 1. juni 2004 har klageren endvidere købt ejendommen [adresse2], [by2]. Der er efter det oplyste tale om en landejendom med bopælspligt. Klagerens folkeregisteradresse blev flyttet til denne adresse den 1. maj 2005, og klageren har fortsat sin folkeregisteradresse på denne adresse.

Det fremgår af sagen, at der i januar 2004 blev indgået lejeaftale mellem K/S [virksomhed1] som udlejer og [virksomhed4] ApS som lejer vedrørende leje af kælder, stueetage og 1. sal i ejendommens hovedhus, i alt cirka 440 kvadratmeter med begyndelse den 1. februar 2004. Det fremgår endvidere af brev af 3. oktober 2006, at lejeaftalen blev hævet, idet lejemålet fortsat ikke var i en stand, som lejer kunne anvende. Lejeren havde således aldrig taget lejemålet i brug. Der er i den forbindelse blandt andet henvist til stormskader.

Vedrørende ejendommens stand er der endvidere fremlagt korrespondance med [by1] Kommune, tilstandsrapport m.v.Det fremgår af disse, at der blandt andet var skader på taget, vandskader og svampeangreb på ejendommen.

Det fremgår af det centrale personregister, at der på ejendommen på [adresse1] i årene 2004 og 2005 har været tilmeldt et varierende antal personer, herunder klagerens søn der fortsat har sin folkeregisteradresse på adressen.

Klageren har i forbindelse med klagen i nærværende sag fremlagt en liste over lejere på ejendommen i år 2004. På listen figurer en række personer, inklusiv klageren selv, og fire selskaber inklusiv ovenfor omtalte ”[virksomhed4]”.

Der ses ikke at foreligge nærmere oplysninger om og dokumentation for, hvorledes og i hvilket omfang, udlejningen og selskabernes aktiviteter indskrænkede klagerens rådighed over ejendommen.

Klageren har dog fremlagt et bilagmed klagerens egne angivelser af anvendelsen af ejendommen. Det fremgår heraf, at en del af lejemålene er placeret i ejendommens ”længe”/anneks.

Ved afgørelse af 30. juli 2007 vedrørende indkomståret 2003 blev klageren blandt andet pålignet ejendomsværdiskat vedrørende ejendommen. Det fremgår af afgørelsen, at SKAT lagde til grund, at der var erhvervsmæssig anvendelse af 35 %. Landsskatteretten traf den 18. juni 2009 afgørelse i en sag om klage over afgørelsen af 30. juli 2007. Spørgsmålet om ejendomsværdiskat ses ikke at have indgået, og der er ikke andre oplysninger om, at afgørelsen har været bestridt på dette punkt. Der ses endvidere ikke at være oplysninger om det nærmere grundlag for SKATs skøn over den erhvervsmæssige anvendelse.

SKATs afgørelse

SKAT har pålignet klageren ejendomsværdiskat med 50.310 kr. og har forhøjet klagerens personlige indkomst med 188.978 kr. vedrørende værdi af fri bolig.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Ejendomsværdiskat

Skatteforvaltningen i [by1] har den 30.9.2005 truffet afgørelse om, at ejendommen [adresse1] er ejet personligt af dig i årene 2001 og 2002. Skatteforvaltningen har ved afgørelsen accepteret dit synspunkt om. at ejendommen var ejet af dig personligt og ikke af K/S [adresse1]. SKAT har således også accepteret, at de ikke tinglyste overdragelser af ejendommen mellem dig og kommanditselskabet ikke blev tillagt skattemæssig virkning.

Ifølge din selvangivelse for 2004 har du imidlertid ikke tilkendegivet at du er ejer af ejendommen, ligesom du ikke har anmodet om at blive pålignet ejendomsværdiskat.

Ejendommen bogføres i stedet som tilhørende dit selskab [virksomhed2] ApS som er stiftet pr. 5.3.2003. Ifølge selskabets årsrapport for selskabets første regnskabsår 2003/04, er ejendommen erhvervet for en købesum på kr. 14.500.000. I forbindelse med indgivelse af selskabets årsrapport for 2004/05, oplyser selskabets revisor, at det er en fejl at ejendommen er medtaget i regnskabet for [virksomhed2] ApS, idet ejendommen rettelig tilhører ApS [virksomhed3]. Sidstnævnte selskab er stiftet pr. 1.10.2004.

Ifølge tingbogen er der pr. 5.8.1996 tinglyst adkomst til K/S [virksomhed1]. Der tinglyses ikke adkomstændringer før 15.10.2004, hvor der lyses adkomst til ApS [virksomhed3].

SKAT lægger til grund af ejendommen er ejet af dig personligt indtil 1.10.2004. Der skal herefter beregnes ejendomsværdiskat efter følgende retningslinjer:

Beregningsgrundlaget er ejendommens vurdering pr. 1.1.2002 på kr. 5.900.000, jf. ejendomsværdiskattelovens ((EVS) § 4 a. Da ejendommen er erhvervet af dig før 1.1.1998, udgør ejendomsværdiskatten 0,8 % af kr. 3.040.000 med tillæg af 2,8 % af kr. 2.860.000, jf. EVS § 5 og § 6. Den beregnede ejendomsværdiskat nedsættes med kr. 1.200 i medfør af EVS § 7. Der herefter beregnede ejendomsværdiskat nedsættes herefter med yderligere 35 % på grund af den erhvervsmæssige benyttelse af en del af ejendommen, jf. EVS § 11, stk. 2. Endelig reduceres ejendomsværdiskatten med 3/12 svarende til en ejerperiode på 9 måneder.

Værdi af fri bolig

SKAT lægger til grund af ejendommen [adresse1] er overdraget til ApS [virksomhed3] pr. 1.10.2004 for en kontant salgssum på kr. 14.500.000.

Reglerne for beregning af værdi af fri bolig for direktører og hovedaktionærer er fastlagt i ligningslovens § 16, stk. 9. Ifølge bestemmelsen opgøres værdien således: Beregningsgrundlaget udgør selskabets anskaffelsessum på kr. l 4.500.000. idet ejendomsværdien pr. 1.10.2003 er lavere (kr. 13.500.000).

Heraf henføres 65 % til boligen, idet SKAT ved tidligere afgørelser har anerkendt en erhvervsmæssig benyttelse på 35 %. Andelen der kan henføres til boligen udgør herefter kr. 9.425.000

Værdien udgør 6 % af kr. 3.040.000 med tillæg af 8 % af det resterende beregningsgrundlag. Hertil tillægges ejendomsskatter samt varme, el, vand m.v. som er afholdt af selskabet. Værdien beskattes som personlig indkomst. På det foreliggende grundlag har SKAT undladt at tillægge værdi af varme, el og vand der kan henføres til beboelsen. Værdien skal tillægges ved beregningen fremover, i det omfang af udgifterne afholdes af selskabet.

Beregningen foretages derfor således:

SKAT bemærker, at vi ved ovennævnte korrektion ikke har taget stilling til skatteansættelsen for ApS [virksomhed3]. Efter gældende praksis skal selskabet indtægtsføre en markedsleje, medmindre at et tilsvarende beløb kan betragtes som et fradragsberettiget lønaccessorium. SKAT foretager sig ikke yderligere vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomståret 2004, men SKAT vil for efterfølgende indkomstår vurdere, om værdien af fri bolig kan anerkendes som fradragsberettiget løn i selskabet. Vi henviser i den forbindelse til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A stk. 9.

Renteudgifter

BRF har indberettet at der tilskrevet renter på kr. 118.571 i perioden 1.1.2004 til 1.10.2004. Da renterne ikke er fratrukket på din selvangivelse anerkendes fradrag i overensstemmelse med oplysningen fra BRF.

Indsigelse mod de påtænkte ændringer

Du har i brev af 5.5.2008 anført følgende:

''Bl.a. under hensyntagen til den korte frist for svar der er sat, kan jeg orientere om at forslaget ikke kan anerkendes.

Jeg ved at forholdet omkring ejendommens indsalg i [virksomhed2] ApS er forklaret tidligere. Derfor gøres det ikke igen.

Jeg ved der tidligere er udvekslet skrivelser og dokumentation om min betaling af husleje for at have lejet et værelse i [adresse1] og kan også se det refereret. Det kan derfor ikke være nødvendigt at genfremsende det. På samme vis betaler jeg husleje for at bo på [adresse2]. Min bopæl.

Ligeså er dokumenteret de øvrige lejeindtægter som selskabet har fra andre lejere.

Hvordan selskabet - med en ejendom hvor hele øverste etage ikke kan anvendes på grund af vandindtrængen (det er i også orienteret om før) skulle kunne skaffe større indtægter ved udlejning af ejendommen – det ved jeg mildest talt ikke. Hvis I er så dygtige til at skaffe lejere som vil betale de summer du taler om – så sig til. Vi tager gerne mod lejere som vil leje ejendommen til de summer. De kan så leje den til den er solgt – den er p.t. sat til salg hos [person2].

Men men. Jeg véd jeg taler for døve øren. I må træffe afgørelsen og så tager vi den i retten. Som så mange gange før. Og send afgørelsen med det samme så vi kan få den behandlet i landsskatteretten sammen med de andre sager.”

I din mail af 17.5.2008 anfører du følgende:

"Fra SKAT skal jeg bed om en orientering om hvad det er for en fejl som [person1] angiveligt har indrømmet der er foretaget i [virksomhed2] ApS, som skal kunne bevirke at jeg skal beskattes personligt. SKATs svar vil jeg forelægge for [person1] og derefter svare tilbage til jer. Fra orientering er modtaget fra SKAT kan jeg svare tilbage indenfor 1 måned."

SKATs bemærkninger til indsigelsen

Vi gør opmærksom på, at de påtænkte ændringer ikke vedrører fastsættelse af lejeindtægter ved udlejning, men alene fastsættelse af ejendomsværdiskat og værdi af delvis fribolig i relation til din egen rådighed over ejendommen.

Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at du selv har haft indflydelse på fastsættelsen af ejendommens handelsværdi ved overdragelsen til ApS [virksomhed3]. I øvrigt har du, i forbindelse med sagsbehandlingen for tidligere år, ikke ønsket at tage mod SKATs tilbud om at besigtige den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen, med henblik på at fastsætte en fordelingsnøgle mellem den erhvervsmæssige og private anvendelse: af ejendommen. Du har heller ikke, i din ejertid, anmodet om at få foretaget en fordeling af ejendomsvurderingen mellem erhverv og bolig.

Vi gør også opmærksom på, at du overfor Folkeregistret, først har meldt fraflytning fra [adresse1] pr. 1.5.2005, hvorfor ændringen af din folkeregisteradresse ikke har betydning for din skatteansættelse for 2004.

SKAT har den 22.5.2008 fremsendt mail til dig, vedhæftet brev af 20.12.2005 fra revisor [person1], hvor han gør opmærksom på fejlen vedrørende ejendommen [adresse1]. (jf. be skrivelsen på side 2 i vores brev af 22.4.2008) Vi bekræftede samtidig den ønskede udsættelse af indsigelsesfristen.

SKAT har ikke hørt yderligere fra dig.

SKATs endelige afgørelse

Efter SKATs opfattelse er der ikke fremkommet ny oplysninger, hvorfor din skatteansættelse for 2004 er ændret som anført. Ansættelsesændringerne er foretaget med samme begrundelser og lovhenvisninger, som var anført i vores brev af 22.4.2008.”

SKAT har i anledning af klagen afgivet følgende udtalelse:

”Sagens faktiske forhold:

Ejendomsværdiskat

SKAT har i forbindelse med sagsbehandling for tidligere år, truffet afgørelse om at ejendommen [adresse1] var ejet personligt af klager indtil 1.10.2004, uanset at ejendommen ifølge tingbogen var ejet af K/S [virksomhed1].

Baggrunden herfor var, at klager både var komplementar og eneste kommanditist i ovennævnte selskab, således at der på grund af konfusion mellem selskabsdeltagerne ikke længere forelå et retsgyldigt kommanditselskab. Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med klagers påstand, og som konsekvens heraf anmodede klagers revisor om, at der blev pålignet ejendomsværdiskat. Ved påligningen af ejendomsværdiskat blev der givet et nedslag på 35 %, svarende til den antagelige erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen.

Vi henviser til sagsfremstilling af 30.9.2005 fra [by1] Skatteforvaltning, som indgår i bilag i den verserende klagesag i Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 2000, 2001 og 2002. Vi henviser specielt til bemærkningerne på side 21 og side 23. Så vidt vides er de foretagne påligninger af ejendomsværdiskat ikke omfattet af klagen til Landsskatteretten. Vi henviser også til vores afgørelse af 30.7.2007 vedrørende indkomståret 2003, som også er indbragt for Landsskatteretten

Værdi af fri bolig

Ifølge tingbogen er pr. 01.10.2004 ejendommen [adresse1] overdraget til klagers selskab ApS [virksomhed3]. SKAT har derfor med hjemmel i ligningslovens § 16, stk. 9, beregnet værdi af fri bolig, efter de fastlagte skematiske regler. Ved beregningen har vi givet nedslag på 35 % vedrørende den erhvervsmæssig benyttelse

Talmæssig opgørelse vedrørende det påklagede selvangivelsesfelt og herunder påklagede punkter:

Med hensyn til beregningerne henvises t il afgørelsen af 30.7.2008

Vurdering af klagepunkter:

Til klagens nye/yderligere oplysninger samt til fremsendt dokumentation, har vi følgende bemærkninger:

Der er som bilag til klagen fremsendt følgende materiale som ikke har foreligget tidligere:

Ekstrakt af omdannelsesaftale hvor K/S [adresse1] bl.a. overdrager ejendommen [adresse1] til ApS [virksomhed3]. Skattecentret lægger til grund at ejendommen er afhændet af klager personligt pr. 1.4.2004, jf. den tidligere fremlagte generalforsamlingsbeslutning om at kommanditselskabet er opløst ved konfusion.

Uddrag af mailkorrespondance fra maj 2008 mellem klager og revisor. Også her "glemmer" man at kommanditselskabet er opløst.

Lejeaftale med [virksomhed4] - omtalt nedenfor

Oversigt over lejeindtægter i 2004 – samt oversigt over ejendommens arealer – omtalt nedenfor.

Korrespondance med [by1] Kommune, Teknisk Forvaltning om vandskade og reparation af tag – omtalt nedenfor.

Tilstandsrapport fra juli 2008 og "Bygningsundersøgelse" fra august 2008

Skattecentret finder, at klageren ikke kan få medhold vedrørende følgende forhold:

Ejendommens ejerforhold

Skattecentret mener, at det bør fastholdes at ejendommen [adresse1] har været ejet personligt af klager frem til den 1.10.2004. I forbindelse med sagsbehandlingen har klager nedlagt påstand om, at ejendommen var ejet personligt af klager og at kommanditselskabet ikke længere eksisterede, jf. sagsfremstilling af 30.9.2005, side. 19. Skattecentret mener derfor, at det ikke bør accepteres at ejendommen i skattemæssigt henseende er overdraget til [virksomhed2] ApS pr. 1. 10.2003, idet den ikke tinglyste overdragelse, ifølge det nu oplyste, skete ved overdragelse af kommanditandelene K/S [virksomhed1]. SKAT bemærker i den forbindelse at ejendommens lejeindtægter i 2003 og 2004 ikke ses bogført i [virksomhed2] ApS. Skattecentret mener derfor af oplysningen i brev af 20.12.2005 fra revisor [person1] om at ejendommen er fejlbogført i selskabet fortsat er korrekt.

Såfremt Landskatteretten skulle træffe afgørelse om at ejendommen ikke var ejet af klager, indebærer det i stedet at klager skal beskattes af værdi af fri bolig for hele 2004 ligesom det anerkendte fradrag for prioritetsrenter skal tilbageføres.

Såfremt kommanditselskabet anerkendes som retmæssig ejer, indebærer det også, at der i den verserende sag i Landsskatteretten for 2003 bør gennemføres avancebeskatning i forbindelse med klagers afståelse af kommanditandelene i K/S [virksomhed1] med tilhørende ejendom.

Ejendommens anvendelse - delvis medhold

Skattecentret mener, at det som udgangspunkt bør fastholdes, at den del af ejendommen som er til rådighed for klager ansættes til 65 %, idet vi mener at der bør lægges vægt på følgende forhold.

Ejendommens samlede boligareal udgør ca. 800 kvm.

Klager har ikke påklaget fordelingen for tidligere indkomstår.

Ifølge de foreliggende oplysninger har det primært været ejendommens anneks, som har været udlejet til beboelse. Lejeindtægterne i 2004 ses ikke indtægtsført hverken hos [virksomhed2] ApS eller hos klager, men kan dog være helt eller delvis indtægtsført i ApS [virksomhed3]. Det har ikke været muligt at få nøjagtige oplysninger om størrelsen af de lokaler, som anvendes til kontor for klagers virksomheder og selskaber. Vi bemærker i den forbindelse af klager har afslået en besigtigelse i forbindelse med sagsbehandlingen for tidligere år.

Lejeaftalen med [virksomhed4] er aldrig gennemført, idet det fremgår af brev af 3.10.2006 om ophævelse af aftalen, at lejer aldrig har været flyttet ind i ejendommen

På grundlag af det fremsendte materiale vedrørende vandskader, der formentlig har gjort øverste etage i hovedejendommen mere eller mindre ubrugelig, indstiller vi dog at der gives et samlet nedslag på 50 % på grund af udlejning og nedsat brugbarhed.

Værdi af fri bolig - delvis medhold

Skattecentret mener som udgangspunkt, at den beregnede værdi af fri bolig bør fastholdes. Vi henviser til at stigningen i ejendommens vurdering i de senere år, er sket på klagers foranledning gennem registrering af en fiktiv overdragelse til K/S [adresse1] i 2001. Vi henviser også til vurdering foretaget af [virksomhed5], [person3] i 2002, hvor man vurderer at ejendommen har en handelsværdi på 14 mio. kr.

Det bør lægges til grund af klager fortsat har bolig til rådighed i ejendommen uanset købet af ejendommen [adresse2], [by2]. Vi bemærker således, at klagers søn [person4] fortsat er tilmeldt på adressen, samt at klagers virksomheder og selskaber også fortsat drives fra denne adresse. Ejendommen i [by2] ejes af selskabet ApS [virksomhed6], men det fremgår ikke af klagers selvangivelse eller selskabets regnskaber at klager har betalt husleje til dette selskab eller har fået stillet fri bolig til rådighed. Endelig bemærkes at flytning først er anmeldt til folkeregistret pr. 1.5.2005.

I lighed med det anførte om nedslag i beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, indstiller vi dog, at nedslaget i beregningsgrundlaget for udlejning/ubrugelig forøges fra 35 % til 50 %.”

SKAT har ved brev af 4. juni 2009 supplerende bemærket:

”[Skattecentret] har i udtalelse af 13.1.2009 tilkendegivet at der, ved beregning af ejendomsværdiskat og værdi af fri bolig vedr. ejendommen [adresse1], [by3], bør gives et samlet nedslag på 50 % på grund af udlejning og nedsat brugbarhed.

Efter fornyet vurdering af spørgsmålet i forbindelse med vores behandling af klagers skatteansættelse for 2005, indstiller vi at der gives et nedslag på 60 % ved beregningen af ejendomsværdiskat og fri bolig.

Den nye vurdering er foretaget på grundlag af det materiale, som blev indsendt som bilag til klagen for 2004.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal betale ejendomsværdiskat, og at han ikke skal beskattes af værdi af fri bolig.

Det er til støtte for påstanden anført:

”Historik:

Ejendommen erhverves i 1996 – 1. August – i K/S [virksomhed1]

Enekommanditist og enekomplementar er [person5].

Ved skats afgørelse af 2005 (refereret i 2003-afgørelsen som LSR kender fra den verserende sag – afgørelsen vedlægges i kopi som sagens bilag 2) tilkendegiver SKAT at man anser ejendommen for at være personligt ejet af [person5], på grund af sammenfaldet mellem kommanditist og komplementar, og at parcelhusreglen kan anvendes når beskatning ved salg af ejendommen i 2003 skal vurderes.

I 2003 – marts – indsælger [person5] ejendommen i ApS [virksomhed7] og for perioden marts 2003 til 1. oktober 2004 skal driftsresultatet fra ejendommen indgå i ApS [virksomhed7]. Som sagens bilag 3 vedlægges regnskab for ApS [virksomhed7] for 03/04, hvoraf kan ses at ejendommen indgår der som den rettelig skal.

Den 1. juni 2004 køber [person5] ejendommen [adresse2], [by2], som herefter er hans bopæl. Det er fortsat bopælen. Ændring af folkeregisteradresse sker i 2005, medens fysisk flytning sker i 2004. Samme ejendom er i øvrigt deludlejet til 3. mand fra 2004 og frem.

Den 1. oktober 2004 stifter ApS [virksomhed7] datterselskabet ApS [virksomhed8], og ejendommen [adresse1] overdrages til ApS [virksomhed8] (se stiftelsesdokument og tegningsudskrift og skøde - sagens bilag 4). På skødet kan læses at Maja indskyder sine aktiviteter med 2 ejendomme og specielt [adresse1], at modtager af ejendommene er ApS [virksomhed8], at revisor er vitterlighedsvidne, at skødet er lyst den 15. oktober 2004.

Når selskabets daværende revisor i sagens bilag 5 beklager at ejendommen [adresse1] er med i årsregnskabet for 03/04 og angiver at den i stedet er i ApS [virksomhed8], er det nødvendigvis en fejl. ApS [virksomhed8] eksisterede først den 1. oktober 2004 og da regnskabet i ApS [virksomhed7] er et 30. juni regnskab kan revisors beklagelse i bilag 5 bortses fra, allerede fordi det som revisor skriver ikke kan lade sig gøre. Ejendommen er helt korrekt medtaget i ApS [virksomhed7], men afgangen fra ApS [virksomhed7] og indskuddet i ApS [virksomhed8] er ukorrekt ikke omtalt. Ved sagens bilag 6 bekræfter revisor at afgang af ejendommen skulle have været vist i 04/05 i ApS [virksomhed7]. Revisor prøver at gøre det til [person5]'s fejl, men under henvisning til revisors påtegning som vitterlighedsvidne på skødet afviser [person5] at have begået fejl.

I 2004 udlejes det meste af ejendommen til [virksomhed4] ApS jf. vedlagte lejekontrakt sagens bilag 7, men på grund af ejendommens dårlige tilstand ender lejeaftalen med at blive ophævet (korrespondance fremlagt som sagens bilag 7.1 ff). Der fremlægges som underbilag til bilag 7 også tilladelse fra [by1] kommune til tagudskiftning (da huset er erklæret bevaringsværdigt - derfor var det nødvendigt med tilladelser).

I perioden siden ejendommens indsalg til [virksomhed2] ApS (og før – men det er ikke relevant for denne klage) har ejendommen været udlejet til forskellige personer og selskaber – heraf nogle tilknyttet [person5] og alle har betalt husleje for at være lejer i ejendommen.

En specifikation af de lejere som var i ejendommen i 2004 kan ses regnskaberne for ApS [virksomhed7] (bilag 3) og ApS [virksomhed8] (bilag 8). Som underbilag vedlægges her en specificeret lejerliste. Det bemærkes at [virksomhed4] ApS ikke betalte husleje på grund af ejendommens stand (se bilag 7).

Husets stand:

Udlejningen af hovedhusets mange m2 blev søgt foretaget, men uden held. Dette mislykkedes som følge af at ejendommens vedligeholdelsesstand, som var (og er), så dårlig at ejendommen stort set ikke kan benyttes.

Der henvises her til korrespondance fra [virksomhed4] ApS som skriver at de ikke vil betale husleje på grund af husets stand (bilag 7).

Der henvises til tilladelse fra kommunen (bilag 7).

Der henvises til rapport fra bygningssagkyndig [person6] (bilag 9 – se senere).

Der henvises til rapport fra Bygningstjenesten (bilag 10) som efter anmodning fra [virksomhed9] forsikring har gennemgået ejendommen og fundet svamp og råd i stort omfang. Opmærksomheden henledes på side 2 i rapporten som angiver at ejendommen indvendigt er brækket ned og fra billedserien specielt på billede 4 som viser at der er åbent helt ud til skifertaget og arealerne altså ikke er anvendeligt på nogen måde.

Flere billeder af husets fysiske tilstand indvendigt og udvendigt kan sendes pr. mail til en mailadresse som retten bedes oplyse.

I 2006 ophæves lejeaftalen med [virksomhed4] ApS endeligt idet ApS [virksomhed8] må se i øjnene at de ikke kan rejse de fornødne midler til at renovere ejendommen på det tidspunkt. Kopi vedlagt af skrivelsen fra [virksomhed4] ApS (bilag 7.2).

I 2006, efter modtagelsen af skrivelsen fra [virksomhed4], udlejes den del af ejendommen som er blevet delvist renoveret, og som lader sig anvende, til [person7]. Hun lejer den del af ejendommen som, på trods af vandskader, nogenlunde kan anvendes. Lejemålet er dog langtfra i orden (jeg henviser her igen til gennemgangen af den bygningssagkyndige) og der er den arbejdsforpligtelse forbundet med lejeforholdet, at [person7] skal passe ejendommens træpillefyr, tømme vand fra den udgravning hvor ejendommens olietank ligger i så den ikke oversvømmes, og tømme vandspande fra de lokaler som ikke kan anvendes på grund af utætheder.

Det lejeforhold ophører med udgangen af oktober 2008 idet ejendommen ikke må bebos under renoveringen (se udtalelse fra bygningssagkyndig i bilag 9). Ved siden af hendes lejemål er der fortsat en række andre udlejninger i ejendommens "udhus" som giver en lejeindtægt.

Uvildig ekspertudtalelse om ejendommen (bilag 9):

Fordi det for afgørelsen af sagen er interessant med oplysninger som kan lægges til grund som objektive facts om ejendommens stand (hvad kan i det hele taget udlejes – hvordan er husets stand), lod [person5] ejendommen gennemgå af en af boligministeriet autoriseret sagkyndig [person6].

[person5] kunne ellers nemt have ladet en af de håndværkere eller arkitekter som han arbejder sammen med i det daglige gennemgå ejendommen, men bevisværdien af en sådan gennemgang ville ikke være den samme, fordi der ville være en frygt – måske grænsende til en antagelse – for at [person5] kunne påvirke rapportens indhold.

Men sådan er det forudsætningsvist ikke når det er en af boligministeriets autoriserede sagkyndige som laver rapporten. Her må der arbejdes ud fra den forudsætning at den udmeldte sagkyndige udfører sit job som det er beskrevet i bekendtgørelsen for deres virke.

Da beskrivelsen af skaderne på ejendommen er et længere indlæg, har jeg valgt at henvise til beskrivelsen fra den sagkyndige – særligt side 7 i bilag 9. Som det vil fremgå har der været omfattende skader på ejendommen i længere tid, en del installationer såsom køkken og bad har været/er brudt ned, der er åbent ud til tagkonstruktionen.

Bilag 10 viser det desuden med billeder og en byggeteknisk gennemgang fordi ejendommen er angrebet af svamp og råd.

Af de m2 hovedejendommen indeholder (ifølge BBR 467m2 – opmåling ved landinspektør siger et andet tal) - er alene ca. 150 m2 delvist anvendelige. Når jeg skriver ca. skyldes det at jeg har opmålt på de af den boligsagkyndige vedhæftede tegninger ud fra oplysningerne på BBR, og da tegningen ikke er stor kan opmålingen svinge lidt. I % svarer det til 18 % (150/818*100)

Skematisk kan det opsættes således - oplysningerne taget fra BBR:

Hvis ejendommen ikke var udlejet til 3. Mand (men blev anvendt af [person5]), hvor jeg har dokumenteret ovenfor at den har været udlejet i størst muligt omfang set i lyset af den elendige stand ejendommen er i/ var i, ville alene 18 % af ejendommen kunne anvendes og ud fra denne % skulle værdi af fri bolig beregnes.

Skematisk kan det opsættes således:

Det fremgår af Ligningsvejledningens afsnit AG.1.1 at alene af den del som kan bruges skal der betales ejendomsværdiskat. Det samme gælder for værdi af fri bolig. Der kan kun ske beskatning af det der faktisk har været til rådighed. Dette fremgår af Ligningslovens § 16 stk. 9.

Det fremgår af Ligningslovens § 16 stk. 9 at det som er betalt de facto skal fragå i opkrævningen for fri bolig, og at det som er udlejet til anden side, for hvilket der betales en husleje, ikke samtidig kan beskattes hos [person5] som havende værdi af fri bolig, da arealet ikke har været til rådighed.

Set i lyset af disse regler er der lavet redegørelse for de konkrete udlejninger af ejendommen for 2004. Der henvises til bilag 8.1.

For året er der redegjort for de lejeindtægter ejendommens drift har givet. Det er ført til beskatning. Det er [person5] 's forretningskoncept at udleje de ejendomme han ejer.

Skematisk kan beboerne opsættes således idet det hermed belyses hvem der har haft ejendommen til rådighed for sig:

SKAT's forslag om en besigtigelse.

Når SKAT i afgørelsen skriver at de har tilbudt at komme og se på erhvervsdelen / beboelsesdelen, vil det, som det fremgår af redegørelsen ovenfor, ikke have nogen mening, fordi [person5] ikke bor i ejendommen med mere end 1 værelse (hvor [person5] sjældent er, og primært bruger ved overnatning i forbindelse med sit arbejde), fordi den del som kan bruges af ejendommen er udlejet til [person7] siden 2006 (hun boede der ikke i 2004).

Og med udgangen af oktober 2008 er ejendommen tømt for lejere på grund af renoveringen. En besigtigelse i dag vil ikke belyse noget fra 2004 som er det skatteår denne klage omhandler.

Det er relevant at se på hvilke andre omstændigheder som indikerer at [person5] ikke har haft rådigheden over arealer i ejendommen [adresse1]:

Bopælspligt:

Ifølge landbrugslovgivningen er der bopælspligt på en landbrugsejendom – ejendommen [adresse2], [by2], i dette tilfælde. Ejer skal bo der. Heltids. På den baggrund kan en ejer af en landbrugsejendom ikke lovligt have anden fast ejendom stående til sin rådighed, fordi han ikke lovligt vil kunne benytte den. Det forhindrer bopælspligten på gården. Landmænd skal bebo den ejendom de er ejere af. SKAT 's opfattelse af at 65 % af ejendommen [adresse1] står til rådighed for [person5] forudsætter derfor at [person5] skal handle strafbart i forhold til landbrugslovgivningen ved at overtræde landbrugslovgivningens bopælskrav, med de sanktioner jordbrugskommissionen har med bødepålæggelse, tvangssalg af landbrugsejendommen m.v. Og – ingen af disse sanktioner er blevet bragt i anvendelse overfor [person5]. At statuere at afgørelsen fra SKAT er korrekt er derfor i direkte strid med de faktiske forhold som disse påses af jordbrugskommissionen.

Udlejningspligt:

Desuden vil det være i strid med Boligreguleringsloven, at statuere at [person5] har råderetten over [adresse1] – hvis man vil operere med den tese at [person5] har ladet anvendelig ejendom stå ledigt. Loven foreskriver at helårsbeboelse alene må stå ledig / ubenyttet i op til 6 uger. I dette tilfælde kan [person5] altså ikke have en fast bopæl både på [adresse2] og [adresse1]. Hvis [person5] lader [adresse1] stå ledig skal kommunen have anvisningsret til ejendommen. Denne lov påses overholdt af den enkelte kommune – [by1] Kommune – som noterer sig om der er beboere på den enkelte adresse..

Boligreguleringsloven:

§ 48. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse.

En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Stk. 2. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse.

Og samme lov angiver at man ej heller kan lade ejendommen [adresse1] anvende til en midlertidig/ engangimellem beboelse, idet det bestemmes:

§ 50. En bolig, der inden for de sidste 5 har været benyttet til helårsbeboelse, må ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse, el.lign. midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse.

Konklusionen

ud fra de 2 speciallove er den

Skattestop:

I 2001 indførte Folketinget skattestop. Skattestoppets konsekvenser resumeres her:

Et skattestop er et fastlagt loft over skattesatserne, som blev indført ved VK-regeringens tiltræden i 2001. Skattestoppet indebærer således, at skatter og afgifter er 'låst' på 2001-niveau.

Skattestoppet hviler på fem principper:

SKAT har ikke overholdt skattestoppet i sin afgørelse. Det er min opfattelse at dette skattestop, uagtet hvad § 16 stk. 9 tilsiger, skal indarbejdes i denne sag således, at hvis der mod klagers opfattelse skal betales SKAT af værdi af fri bolig (og da alene af den del [person5] råder over) skal det ske af den værdi som ejendommen havde da skattestoppet trådte i kraft i 2001, dvs. 5,8 mio. kr. med tillæg af 5 %, og ikke af 17 mio. kr., eller 14,5 mio. kr. som SKAT anvender i denne afgørelse.

Det må således anføres, at beregningsgrundlaget i Ligningslovens § 16 stk. 9 er i direkte strid med skattestoppets intentioner og løfter, og således virker diskriminerende i forhold til en enkelt persongruppe (hovedaktionærer).

Skematisk kan det opsættes således:

Følgende fremgår af referatet fra mødet mellem klageren og (da) Landsskatterettens sagsbehandler:

”Referenten spurgte til ejendommens stand ved købet samt til, hvilke lokaler klageren havde benyttet i huset gennem tiden.

Hertil svarede klageren, at han var klar over, at huset ikke var i fantastisk stand da han købte det, men at han ikke havde vist, at der var råd og svamp i huset. Et par alvorlige storme havde ikke gjort husets tilstand bedre, da en del af taget var blæst af. Han havde selv i 2004 beboet et rum i huset og brugt et andet til kontor. Rummene blev udpeget på plantegningen.

Klageren bruger selv sine aftentimer på at lave taget.

Klageren forklarede, at hovedparten af hans virksomhed var at købe ejendomme, istandsætte dem eller dele dem op og sælge dem igen. Hans advokatpraksis udgjorde kun en lille del af hans virke. På grund af den økonomiske krise er markedet gået helt i stå. Klageren ligger derfor inde med flere udlejningsejendomme, som han ikke kan sælge. Da han har været vandt til at have med udlejning at gøre, lå det lige for også at udleje omhandlede ejendom.

Klageren forklarede, at han betragter ejendommen [adresse2], [by2] som sit hjem. Han forklarede også, at [adresse2] også var købt med videresalg for øje, da der var en kommunal udstykning under opsejling. Klageren blev dog nødt til at opfylde bopælspligten og landbrugspligten på ejendommen. Han bor således 2 – 3 dage om ugen på [adresse2], hvor han også har sin folkeregisteradresse.

De øvrige ugedage opholder klageren sig i den omhandlede ejendom for at drive sin advokatvirksomhed og foretage istandsættelser.

Klagerens søn har ikke beboet ejendommen i 2004.

Til SKATs kommentar om, at klageren ikke ønskede ejendommen besigtiget, anførte klageren, at man var meget velkommen til at komme ud at se huset, men at tingene ikke længere så ud som i 2004.

Vedrørende klagerens øvrige selskaber har nogle adresse på [adresse2] og andre på omhandlede ejendom.”

Klageren har ved brev af 22. september 2009 supplerende bemærket:

”Jeg tillader mig skriftligt at resumere fra gårsdagens møde

I fortsættelse af vort møde g.d. skal jeg for god ordens skyld bekræfte at jeg er erhvervsdrivende med at købe, bygge og udleje eller sælge fast ejendom. Det gør jeg gennem en række selskaber. Jeg kan her til din orientering line ejendomme og selskaber op

Jeg skal ikke betale leje for mere end 1 ejendom ([adresse2]) som allerede qua kravet i landbrugslovgivningen er min bopæl, og også af mig selv opfattes som min bopæl

Jeg skal betale markedslejen af [adresse2](med fradrag af det som indgår fra den udlejede del af ejendommen, som jeg har viderebetalt til ApS [virksomhed6]). Og ikke en krone mere.

Omstændighederne i den afgørelse er fuldstændig identisk med den situation jeg er i – jeg skal alene betale markedslejen, og det skal jeg alene gøre af [adresse2], og ikke [adresse1]

Hertil kommer at skatteministeren har meddelt – som du kan se i klageskriftet for 2005 side 2+ 3 – at det alene er markedslejen der skal betales.

Det er ene og alene af hensyn til advokatkontoret at ejendommen ikke blev solgt i 2004 da landbruget [adresse2] blev købt.

Det er ene og alene af hensyn til at kunne passe advokatkontoret at jeg har været nødsaget til at leje 1 værelse som jeg kunne overnatte i når jeg skulle passe advokatkontoret i [by3].

Ganske som hvis jeg havde lejet mig ind et andet sted, i en ejendom ejet af 3. Mand, har jeg betalt en leje for værelset. Lejen er taget ud fra de satser jeg i lokalaviserne kan se at andre kræver for værelsesudlejning. Jeg har ikke fået noget forærende / taget mig betalt på skattevæsenets regning ved at betale en lav husleje for noget dyrt. Efter revisors anvisning har vi sat beløbet i den høje ende af lejeskalaen for netop ikke at få problemet med SKAT.

Ad anvendelsen af [adresse1] –

I afgørelserne fra SKAT kan du se at de anerkender at 35 % af ejendommens areal anvendes til erhvervsformål. Det er kontoret og det er byggeforetagender og administrationen som anvender en del af ejendommen – se f.eks. bilag 8.1 eller træk en udskrift på cvr.dk på adressen [adresse1], hvoraf vil fremgå de virksomheder som enten drives på adressen eller har været drevet fra adressen.

De anerkender også at ejendommen er delvist nedbrudt så den ikke kan anvendes.

De anerkender at af den ikke nedbrudte del er der udlejet til anden side

Det lille restareal – værelset – er det som jeg har anvendt i 04 og 05

Syn og skøn:

Hvis skattekravet ikke allerede af grundene i punkt a-b-c, fra jeres side indstilles til afvisning mener jeg at et syn og skøn på markedslejen skal finde sted – af den del som jeg har anvendt af ejendommen.

Ejendomsværdiskat

Da ejendommen [adresse1] siden 2003 har været ejet af selskab, kan der ikke være nogen ejendomsværdiskat for 2004. Den handel i 2003 gik SKAT meget op i-og kan ikke være i tvivl om eksistensen af. At revisor har indskrevet et forkert sammenligningstal efterfølgende flytter jo ikke noget ved realindholdet af handelen”

I supplerende indlæg af 22. oktober 2009 er endvidere anført:

”Jeg kan se at SKAT nu vil yde et ekstra afslag på 10 % idet man øger fradraget fra 50 % til 60 %.

Jeg kan desværre ikke se at SKAT indretter sig efter praksis på området, endsige kommenterer på, at den afgørelse som SKAT har truffet er 100 % imod den praksis som er fastlagt af LSR, som det er dokumenteret i de bilag som er fremlagt fra klagers side – der skal ikke betales for værdi af fri bolig for ejendommen [adresse1].

Det er åbenbart uhensigtsmæssigt for sagen at SKAT søger at omgå gældende praksis på den måde, og bestyrker desværre blot klagers opfattelse af det misforståede i SKAT 's behandling af sagen.

Jeg kan for god ordens skyld oplyse at der af klager er en klage på vej, til SKAT, over den pågældende medarbejder, over forhold som ikke er en del af sagen her (oversiddelse af frister bl.a.

i år 2008), men dog forhold som har gjort den pågældende sagsbehandler ved SKAT så fortørnet at han angiveligt nægtede at holde møde med klager (et møde blev afbrudt) og herefter alene vil holde møder med klagers revisor. Jeg deltog ikke selv i mødet.

Blot til eksempel på de konsekvenser en stadfæstelse af SKAT 's afgørelse ville give, ville LSR have åbnet for at min klient i dag skulle beskattes af værdien af intet mindre end 6 ejendomme, som står ledige enten fordi de skal sælges eller fordi de skal lejes ud, eller fordi de er under ombygning med enten salg eller udlejning for øje. Og det foreligger der en klar domspraksis fra LSR som fastslår at det skal man ikke betale. Min klient skal alene betale for at bo på [adresse2], og det han har de facto gjort.

Klagers opfattelse er den at der ikke skal betales andet for 2004 og frem end svarende til den

afgørelse som LSR har truffet i den anden sag hvor afgørelsen er fremlagt i bilagene – det vil sige der skal ikke betales ejendomsværdiskat og der skal ikke betales for værdi af fri bolig for ejendommen [adresse1].”

Landsskatterettens afgørelse

Det bemærkes indledningsvis, at Landsskatteretten lægger til grund, at ejendommen [adresse1], [by3] i perioden 1. januar 2014 til 10. oktober 2014 var ejet af klageren personligt, hvorefter ejendommen var ejet af selskabet ApS [virksomhed3], som klageren var hovedaktionær i. Landskatteretten har i den forbindelse lagt vægt på den tinglyste overdragelse, idet det ikke anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at ejendommen er overdraget tidligere. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om transaktioner imellem interesseforbundne parter.

Ejendomsværdiskat

En ejer skal betale ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom, jf. ejendomsværdiskattelovens § 1.

Det forhold, at klageren den 1. juni 2004 købte ejendommen på [adresse2] i [by2], og at han har oplyst, at den faktiske flytning skete i 2004, ses ikke at kunne føre til en reduktion af den periode, som klageren skal pålignes ejendomsværdiskat for. Der er herved navnlig lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nogen form for dokumentation for den faktiske flytning, og at klageren havde sin folkeregisteradresse på ejendommen på [adresse1] i hele indkomståret.

På baggrund af det fremlagte materiale lægger Landsskatteretten til grund, at der er sket erhvervsmæssig udlejning af ejendommens ”længe”/anneks i en sådan udstrækning, at denne må anses for at blive anvendt erhvervsmæssigt. Derimod ses det ikke godtgjort, at hovedhuset har været anvendt erhvervsmæssigt på en sådan måde, at der er grundlag for yderligere nedslag. Det bemærkes i den forbindelse, at udlejningen til [virksomhed4] aldrig blev realiseret. Det bemærkes endvidere, at klageren har forklaret, at hans advokatvirksomhed primært beskæftigede sig med ejendomshandel, og at der ikke er andre oplysninger om, hvorledes rådigheden over hovedhuset skulle være indskrænket.

Idet der ikke foreligger en fordeling af ejendomsværdien på de to bygninger fastsættes forholdet mellem den private og erhvervsmæssig andel af ejendommen ud fra forholdet mellem boligarealet på det to ejendomme med henholdsvis 500 kvadratmeter og 180 kvadratmeter, således som de fremgår af BBR-oplysningerne i sagen.

Den erhvervsmæssige andel udgør på det grundlag 26 %.

Når en ejendom ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11 stk. 1, 2. pkt. Den forholdsmæssige reduktion vedrører således den del af året, hvor ejendommen ikke kan bebos. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at opdele ejendommen i en beboelig og en ikke beboelig del. Der kan i den forbindelse henvises til SKM2012.525.LSR, der er tilgængelig på SKATs hjemmeside.

Landsskatteretten finder, at ejendommen ikke har været ubeboelig i ejendomsværdiskattelovens forstand i indkomståret 2004. Der er herved navnlig lagt vægt på, at det lægges til grund, at klageren har boet der hele indkomståret.

Den samlede ejendomsværdiskat kan opgøres til 103.200 kr. Beløbet reduceres med den erhvervsmæssige andel på 26 %, ligesom der skal ske reduktion med en fjerdedel for oktober, november og december måneder, hvor ejendommen var blevet overdraget til selskabet ApS [virksomhed3], således at ejendomsværdiskatten i alt udgør 57.276 kr.

Landsskatteretten forhøjer således SKATs ansættelse med 6. 966 kr. til 57.276 kr.

Værdi af fri bolig

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5 (dagældende stk. 10), skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Det bemærkes, at Østre Landsret i landsrettens dom af 9. januar 2009 fandt, at der ikke var grundlag for at fortolke den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 9, således, at det var en betingelse for beskatning af hovedaktionæren, at han rent faktisk havde benyttet helårsboligen privat. Det var nok, at helårsboligen havde været stillet til hovedaktionærens private rådighed. Dommen er tilgængelig på SKATs hjemmeside som SKM2009.93.ØLR.

Landsskatteretten finder, at klageren skal beskattes af værdi af fri bolig af ejendommen [adresse1] i perioden fra den 1/10 2004 til og med den 31. december 2004. Landsskatteretten har herved navnlig lagt vægt på, at det ikke er sandsynliggjort, at den rådighed klageren har haft over ejendommen, som han ubestridt har beboet i en årrække, ændrede sig i forbindelse med, at klageren erhvervede ejendommen på [adresse2] i [by2].

Det afgørende for om lokalerne kan anses for at være til rådighed for klageren, og om der skal foretages et nedslag i det skattemæssige beregningsgrundlag for værdien af den frie bolig, er endvidere om lokalerne kan antages udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt.

Klageren ses ikke at have sandsynliggjort, at en del af lokalerne i hovedhuset udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Derimod ses det at måtte lægges til grund, at annekset er udlejet på sådan vis, at klageren ikke kan anses for at have haft dette til privat rådighed. Den erhvervsmæssige andel af ejendommen fastsættes således til 26 %, jf. det ovenfor vedrørende ejendomsværdiskat anførte.

Ejendommens dårlige forfatning påvirker ikke beskatningen af klagerens rådighed over boligen i ombygningsperioden, da der efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9 ikke er mulighed for at differentiere ved værdiansættelsen. Der henvises i den forbindelse til SKM2005.437.LSR, der er tilgængelig på SKATs hjemmeside.

Beskatningen kan herefter opgøres således:

Landsskatteretten nedsætter således SKATs ansættelse med 15.616 kr. til 173.362 kr.

Det bemærkes afslutningsvis, at klageren under sagens behandling har anført, at sagen tillige omfatter øvrige forhold vedrørende klagerens årsopgørelse for indkomståret 2004, herunder navnlig et spørgsmål om afskrivning og underskudsfremførsel. Da disse spørgsmål ikke vedrører den påklagede afgørelse, har Landsskatteretten ikke taget stilling til dem.