Kendelse af 16-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2015

Faktiske oplysninger

Der er i indkomståret 2004 overført 200.000 kr. fra [person1] til klageren, og der er i indkomståret 2005 tilsvarende overført i alt 444.400 kr. til klageren. Det er sket ved bankoverførsler fra [person1] til klagerens private bankkonto. Beløbene fremgår af begge parters bankkontoudtog.

Følgende bevægelser fremgår af klagerens private bankkonto i [finans1] reg. nr. ... konto nr. [...31]:

Det vil sige, at pr. 31. december 2005 har [person1] indsat i alt 644.400 kr. på klagerens konto.

Klageren er ansat i [finans2] A/S, og klagerens job består i at formidle handel med skibsanparter. [person1] er uddannet aktuar.

Der er sendt SKAT en kopi af fælles investeringsaftale mellem [person1] ([person1]) og klageren dateret oktober 2004. Heraf fremgår:

Af sagen fremgår også en e-mail korrespondance mellem klageren og [person1]:

Mail af 21. januar 2005 fra [person1] til klageren om investering i anparter

I sjette sidste afsnit spørger [person1], om klageren vil have sin halvdel udbetalt mod at skrive under på, at klager hæfter for halvdelen af skatten.

I tredje sidste afsnit spørger [person1], om klageren ikke kan sende ham en opgørelse der præcist viser, hvor meget klageren synes, [person1] skal overføre til ham.

Mail af 4. maj 2005 fra [person1] til klageren

Snak mellem [person1] og klageren om afregning og overførsel af 100.000 kr. til klageren.

Overført 2 dage senere til klageren jf. bevægelserne på hans private bankkonto ovenfor.

Tro og love erklæring af 5. juli 2005 af klageren:

”Undertegnede erklærer højtideligt at jeg fra [person1] har modtaget betaling svarende til 50 % summen af den fortjeneste, der er opstået ved handel med anparter i K/S [virksomhed1] mellem [finans2] og [virksomhed2] Ltd. Samt mellem [finans2] og [person1]. Handlerne er gennemført i år 2004 og 2005.

Undertegnede [person2] erklærer endvidere på tro og love, at jeg under henvisning til ovennævnte fordeling af fortjenesten, af egne midler vil godtgøre [person1] 50 % af alle eventuelle skattekrav overfor [person1], som ovenstående anpartshandler måtte give anledning til. Garantien dækker også eventulle renter som skattekravet måtte skulle forrentes med.”

Mail af 18. april 2006 fra [person1] til klageren:

”Jeg vil prøve at gardere os mod, at der selv ved en decideret undersøgelse vil kunne fremkomme oplysninger der linker det nye selskab til mig, derfor skal min adresse heller ikke engang stå i systemet som c/o-adresse. Så spørgsmålet er, er der overhovedet noget post som du IKKE er i stand til at ”interceptere”, og manuelt videresende til mig?

Hvis det kan lade sig gøre, er det eneste myndighederne har på selskabet et kontonummer i en bank i Luxembourg – og der får de ikke noget oplyst fra.”

Der er endvidere sendt en låneaftale mellem [person1] og [virksomhed3] ApS. Efter aftalen stiller [person1] 650.000 kr. til rådighed for [virksomhed3] ApS som et lån. [virksomhed3] ApS er stiftet af klageren den 10. november 2006.

SKAT har bemærket, at låneaftalen ikke er medtaget i [virksomhed3] ApS regnskab pr. 31. december 2006, selvom aftalen er dateret den 1. december 2006. Af aftalen fremgår følgende:

Ifølge SKAT er [person1] ikke medejer af [virksomhed3] ApS og har ikke relationer til selskabet i øvrigt.

I brev af 18. juni 2009 forklarer klageren, hvorledes der er anvendt en række beløb, der skulle bruges til, at [virksomhed4] ApS kunne erhverve endnu en butik, som endte med at blive [adresse1].

Der er endvidere sendt bilag om overførsler fra klagerens konto i [finans4] konto nr. [...19]. Heraf fremgår, at der ud fra posteringsteksten den 10. august 2006 er overført 200.000 kr. fra klagers konto til [virksomhed4] ApS. Tilsvarende er der den 14. august 2006 er overført 200.000 kr. til [virksomhed4] ApS.

Der er endvidere sendt et bilag om kontooverførsel fra konto [...81] den 18. juni 2007 på 192.000 kr. med tekst [adresse1] til konto [...32] i [finans1]. Ifølge det anførte på bilaget skulle beløbet være betalt af klageren og vedrøre depositum [adresse1].

Af et bilag om aktiviteter i [virksomhed3] ApS fremgår, at [virksomhed5], [adresse1], [by1] er købt til 500.000 kr.

SKAT har udarbejdet en sagsbeskrivelse.

Det fremgår i øvrigt, at [person1]s repræsentant har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2004 og 2005. Begrundelsen er, at beløbene, der er overført fra [person1] til klagerens konto, herunder 444.400 kr. i 2005, anses for udbetalt konsulenthonorar, som [person1] i sin skatteansættelse ønsker fradrag for.

Klagerens repræsentant har den 30. januar 2015 fremlagt yderligere oplysninger til sagen. Her er beskrevet klagerens forretningsmæssige investeringer, pengeoverførslerne fra [person1] tilbage fra indkomståret 2004 og klagerens pengeoverførsler i de efterfølgende år.

Der er vedlagt en række bilag, herunder kontoudskrifter fra [finans4] konto nr. [...34] i indkomståret 2006, mails, en afståelsesaftale vedrørende lejemålet [adresse1], [by1] til [virksomhed4] ApS, et tillæg til lejekontrakt vedrørende dette lejemål, aftalen om fælles investering med [person1], en kontooverførsel på 192.000 kr. pr. 18. juni 2007 for betaling af depositum for lejemålet fra konto i [finans4] konto [...81], samt en fax fra klageren til hvor han ønsker at overføre beløb til konti i [finans5] tilhørende [virksomhed4] ApS.

SKATs afgørelse

SKAT oplyser, at klageren i 2005 har fået 444.400 kr. i honorar af [person1]. Beløbet er ikke selvangivet. Klageren skal betale arbejdsmarkedsbidrag og skat af beløbet. Reglerne står i arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og statsskattelovens § 4 c.

Beløbet er indsat på klagerens private bankkonto i [finans1] reg. nr. ... konto nr. [...31].

Der er sendt en låneaftale mellem [person1] og [virksomhed3] ApS. Efter aftalen stiller [person1] 650.000 kr. til rådighed for [virksomhed3] ApS som et lån.

SKAT har bemærket, at låneaftalen ikke er medtaget i [virksomhed3] ApS regnskab pr. 31. december 2006, selvom aftalen er dateret den 1. december 2006. SKAT anerkender, at konto [...34] i [finans4] tilhører selskabet [virksomhed3] ApS. Kontoen er imidlertid først oprettet den 15. november 2006.

Ifølge SKAT har selskabet ikke andre bankkonti.

SKAT har gennemgået alle posteringer på konto [...34] i [finans4] fra oprettelsen den 15. november 2006 til årsafslutningen den 31. december 2006. Der er ikke indsat penge fra klageren på denne konto. De store pengebeløb, som er indsat på denne konto, er indsat af [person3] og [person4]. SKAT oplyser, at klageren ved møde den 11. juni 2009 i SKAT har forklaret, hvordan [person5] har overbevist klageren, at hans koncept/ide vedrørende en hel kæde af butikker, der handler med senge og udstyr til senge, har overbevist klageren om, at det var en god ide at investere penge i. Det er oplyst, at de ikke selv skal drive butikkerne. Til formålet har klageren og [person5] oprettet et fælles selskab [virksomhed3] ApS. Selskabet ejes dog ikke personligt, men ejes igennem to selskaber; [virksomhed6] ApS (selskab ejet af klageren) og [virksomhed7] ApS (selskab ejes af [person5]). Det er så meningen, at de butikker, der skal stå for salget, skal fremlejes af [person5]s selskab, [virksomhed4] ApS, og afståelsen (dvs. retten til lejemålene), hvor de pågældende butikker lejer sig ind, skal lægges ind i [virksomhed3] ApS. Det er så meningen, at klageren skal have 40 % af overskuddet i [virksomhed4] ApS. Via klageren har [person5]s selskab, [virksomhed4] ApS, så lånt penge fra [person4] og [person3]. De pågældende har så brugt klagerens private bankkonto til at indsætte pengene, da disse personer kender klageren og ikke kender [person5]. Desuden er der ikke på det tidspunkt en bankkonto i [person5]s selskab [virksomhed4] ApS. Klageren oplyser, at der spekuleres i værdistigninger på de overtagne lejemål, og der findes en mæglervurdering på, at lejemålene er meget mere værd end bogført. Klageren konkluderer, at han vil finde og indsende materiale, der kan bruges, herunder:

SKAT oplyser, at de efter mødet har modtaget skriftligt materiale. Det skriftlige materiale er kontoudtog for [virksomhed3] ApS bankkonto i [finans4]. Derudover er det forskellige skrivelser, mails mm. der vedrører [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [person2], [person5], [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, og forhold imellem disse.

De oplysninger, der er fremkommet på mødet, og de oplysninger der fremgår af det herefter modtagne materiale, fortæller noget om de investeringer, som klageren har foretaget sammen med [person5]. Det fremgår, at det er [person4] og [person3], der har lånt penge til klagerens og [person5]s projekt. Der er ikke på mødet fremkommet noget nyt vedrørende de penge, som klageren har modtaget fra [person1]. Det påståede låneforhold mellem [person1] og [virksomhed3] ApS er ikke medtaget i [virksomhed3] ApS’ regnskab. Revisor har på forespørgsel oplyst, at han ikke kender til et sådant låneforhold.

SKAT fastholder ændringen for indkomståret 2005.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke har modtaget et skattepligtigt honorar af [person1]. Han har til støtte herfor anført, at det omhandlede beløb på 444.400 kr. udgør et almindeligt lånemellemværende mellem [person1] og [virksomhed3] ApS, der fejlagtigt er henført til klagerens konto.

Klageren har efterfølgende, og efter afslutningen af straffesagen, fremkommet med følgende.

Det er oplyst, at straffesagen nu er afsluttet, idet [Politiet] opgav påtale mod klageren med den begrundelse, at sigtelsen i sagen har vist sig at være grundløs. Klageren har henvist til påtale opgivelsen af den 4. juli 2013.

Klageren har henvist til en aktindsigt i straffesagen, herunder en skrivelse af 30. maj 2013 fra [Politiet] til SKAT, hvor politiet redegør for, hvorfor påtale opgives. Heraf fremgår særligt følgende uddrag:

”Både [person2] og [person1] er afhørt til sagen, og har afgivet forklaringer, der stort set er enslydende. Der fremgår heraf, at [person1] i 2004 og 2005 overførte i alt 650.000 kr. til [person2], idet de sammen skulle investere i skibsanparter, hvilket imidlertid ikke blev til noget, da disse var for dyre.

I 2006 investerede [person2] i firmaet [virksomhed4] v/[person5], og det blev i den forbindelse af talt med [person1], at det beløb denne havde overført til [person2], skulle bruges til investeringen. Der blev udfærdiget en låneaftale, hvor [person1] fik sikkerhed for lån samt avance i afståelsen ved et eventuelt salg af butikken. Hvis butikken blev solgt, skulle lånet forfalde. Låneaftalen er udleveret til politiet.”

Klageren har oplyst,at selskabet administrerede skibsprojekter og [person1] selv var bestyrelsesmedlem i et af de projekter, de administrerede. Klageren investerede selv i 10-mandsprojekter. [person1] ville gerne med i projekterne, men kunne det ikke som følge af et for lavt udbud. [person1] overførte i stedet pengebeløb til klageren i takt med, at han fik penge ved salg af egne anparter. Pengene blev overført i 2004 og 2005.

Klageren anvendte en række beløb, der skulle bruges til, at selskabet [virksomhed4] ApS kunne erhverve et lejemål til en butik på [adresse1], som solgte helsemadrasser. [person1] fik sikkerhed for beløbene, fik adgang til lejemålet og skulle have andel i avancen ved afståelsen af lejemålet (25 %/50 % af avancen samt tilbagebetaling af lån). Der var ikke noget mellemværende mellem [person1] og [virksomhed4] ApS. Klagerens konto blev anvendt, idet selskabet [virksomhed3] ApS ikke var stiftet på dette tidspunkt.

Klageren har oplyst, at de 100.000 kr., der omtales i [person1]s mail af 4. maj 2005 til klageren, ikke har nogen sammenhæng med pengeoverførslen den 6. maj på 100.000 kr. De e-mails, der foreligger i sagen, er ikke udtryk for, at pengeoverførslerne fra [person1] er modtaget for arbejde eller fortjeneste ved handel med anparter. Klageren var kun formidler.

Der var ikke en låneaftale mellem klageren og [person1].

Klageren har oplyst, at han vil kunne redegøre for /dokumentere pengestrømmene.

Der er den 30. januar 2015 modtaget et supplerende indlæg fra klagerens repræsentant. Heraf fremgår følgende:

”I 2004 besluttede [person1] og [person2] at foretage en fælles investering. [person2] havde i forvejen investeret i skibe underlagt tonnageskatteordningen udbudt af hans arbejdsgiver, [finans3] A/S, med pæn succes.

[person1] ønskede også at investere i et skib, men på grund af det begrænsede udbud af projekter kunne han ikke komme i betragtning, da disse var reserveret ‘inderkredsen” (store investorer og medarbejdere). Ved at slå sig sammen med [person2] kunne han imidlertid komme med.

Kraftigt stigende priser på skibsmarkedet bevirkede imidlertid, at det viste sig umuligt at erhverve en andel for det indskudte beløb på kr. 200.000 hver. Det blev derfor besluttet at hæve indskuddet til et beløb svarende til USD 100.000 pr. mand. [person1] finansierede indskuddet ved løbende at indskyde halvdelen af provenuet fra salget af nogle kommanditanparter, han havde øremærket til formålet.

Pengene blev overført til [person2]s private konto, idet der endnu ikke var oprettet et selskab til formålet. Dette skete efter accept fra såvel revisor som SKAT. Blot der blev holdt styr på pengene.

Priserne på skibe steg stadig eksplosivt, og efter forgæves at have søgt efter en skibsinvestering i 2 år, investerede [person2] i en møbelvirksomhed, [virksomhed4] ApS. Virksomheden stod over for at skulle udvide med op til 3 butikker, hvilket betød, at der skulle investeres betydelige beløb i afståelser.

Til formålet blev selskabet [virksomhed3] ApS etableret.

[person1] blev tilbudt, at hans indskud kunne anvendes til at finansiere afståelsen vedr. [adresse1] mod, at han udover det indskudte beløb, ved et senere salg af afståelsen fik 25 % af provenuet.

Tanken fra ejeren af [virksomhed4] ApS var at opbygge en mindre kæde af butikker og sælge det hele samlet efter 2-3 år. Allerede inden købet havde en erhvervsmægler vurderet værdien af afståelsen som værende væsentligt højere end købsprisen.

Senere gik [virksomhed4] ApS konkurs, afståelserne var pludselig væk, og ejeren, [person5], forsvandt.

Til nærmere belysning af forløbet vedhæftes en række bilag, som jeg har modtaget fra [person2].

Jeg vedhæfter tillige [person1]s forklaring af 14. december 2012 samt politiets påtaleopgivelse af 4. juli 2013.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskatteloven § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrolloven § 1, § 6 og § 6B.

Det er konstateret, at der er foretaget betydelige indsætninger på klagerens bankkonto i [finans1] reg. nr. ... konto nr. [...31] den 6. maj 2005 med 100.000 kr., den 5. juli 2005 med 100.000 kr. og den 10. oktober 2005 med 244.400 kr.

Parterne [person1] og klageren skal i mangel af en skriftlig låneaftale godtgøre ved objektive kendsgerninger eller ved beviser af tilstrækkelig vægt, jf. Højesterets dom af 11. juni 2008, offentliggjort i TfS 2008.918, at der var indgået en aftale i 2005 mellem dem som parter. Der var ubestridt ikke indgået en låneaftale mellem klageren og [person1].

Det er oplyst til sagen, at der den 1. december 2006 er udarbejdet en låneaftale mellem [person1] og [virksomhed3] ApS. Efter aftalen stiller [person1] 650.000 kr. til rådighed for [virksomhed3] ApS som et lån.

Af det fremlagte materiale, kontospecifikationer og lignende, fremgår der ikke dokumentation for, at der er sket overførsel af beløb fra klagerens private konto til kontoen i selskabet [virksomhed3] ApS i indkomståret 2006, der kan henføres til de modtagene beløb fra [person1] i indkomståret 2005 på i alt 444.400 kr. I øvrigt er [virksomhed3] ApS først stiftet af klageren den 10. november 2006.

Der er således ikke foretaget hævninger på klagerens konto som konkret tidsmæssigt eller beløbsmæssigt modsvarer nogen indsætninger i selskabet [virksomhed3] ApS.

Landsskatteretten bemærker, at klageren har overført beløb til selskabet [virksomhed4] ApS i indkomståret 2006, men det er ikke dokumenteret, at klageren har overført beløb til selskabet [virksomhed3] ApS. Det er heller ikke dokumenteret, at klageren har tilbagebetalt pengene til [person1].

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klageren har disponeret over pengene fra [person1] til private formål i indkomståret 2005, og at beløbene kan bestemmes som skattepligtige indtægter. I vurderingen er også indgået den mailkorrespondance, klageren har haft i indkomstårene 2005 og 2006.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.