Kendelse af 11-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1. april 1993 drevet virksomheden "[virksomhed1]". Virksomheden er afmeldt virksomhedsregistret den 24. oktober 2008, hvor virksomheden blev taget under konkursbehandling.

Virksomheden blev drevet fra klagerens landbrugsejendom, [adresse1], [by1], hvor klageren indtil 15. maj 2009 også havde bopæl. Der er tale om en landbrugsejendom med et areal på ca. 7 hektar.

Virksomheden "[virksomhed1]" beskæftigede sig med haveservice og haveanlægsopgaver samt maskinstationsarbejde (jord- og beton, støbning, kloakarbejde m.v.) Landbrugsdriften omfattede primært produktion og salg af bær og frugt.

Som arbejdskraft benyttede klageren navnlig folk fra Litauen. De ansatte litauere beskæftigede sig ifølge ansættelseskontrakterne med bl.a. tømrer-, murer- og malerarbejde.

I forbindelse hermed blev klageren pr. 13. juli 2006 forhåndsgodkendt hos Udlændingeservice, hvilket indebar, at han måtte anvende arbejdskraft fra de nye østeuropæiske lande, så snart ansøgningen for den enkelte litauer var indsendt til Udlændingeservice.

Der er ansøgt om opholds- og arbejdstilladelser til i alt 58 personer i årene 2005-2007. Forhåndsgodkendelsen havde gyldighed til 1. maj 2009.

Skattesagen blev opstartet på baggrund af uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden i juli 2007 samt to efterfølgende ransagninger i september og oktober 2007.

Under kontrolbesøget i juli 2007 kom SKAT i besiddelse af nogle arbejdssedler for udført arbejde den 25. maj 2006. Ifølge de månedlige indberetninger til SKAT var de navngivne personer på arbejdssedlerne ikke ansat i den pågældende periode. Det var ikke umiddelbart muligt for SKAT at få en redegørelse for dette forhold.

Under kontrolbesøget blev SKAT ligeledes opmærksom på regnskabsmateriale i et sort ringbind på klagerens kontor med teksten "udlændinge". Der var tale om opgørelser over antal arbejdstimer m.v. blandt andet for perioden november 2006 og minimum et par måneder yderligere.

Der var tale om arbejde udført af litauere. I alt 25 litauere var registreret med timeantal i november 2006. Der var ikke foretaget lønindberetning på de pågældende personer i november måned.

Af samme dokument fremgik, at der var foretaget udbetaling af 40.000 kr. på check. Dette beløb blev hævet på klagerens bankkonto og overført til den litauiske kontordames bankkonto, jf. nedenfor. Af dokumentet fremgår desuden 4 andre beløb på i alt 252.000 kr., ud for hvilke, der er anført ordet "black". Dette bilag samt andre tilsvarende bilag er i det efterfølgende benævnt "LT-opgørelser".

I det samme ringbind sad andre månedlige LT-opgørelser; men disse blev flyttet under SKATs kontrolbesøg. SKAT anmodede under besøget om at få udleveret kopi af disse opgørelser, hvilket blev nægtet af klageren, og SKAT fik således kun kopi af opgørelsen for november måned 2006.

På baggrund af at klageren nægtede at udlevere yderligere regnskabsmateriale, anmodede SKAT om en ransagningskendelse, hvilket Retten i [by2] i kendelse af den 24. august 2007 tillod.

De stedfundne ransagninger har afdækket, at der er foretaget sorte lønudbetalinger, ligesom der er modtaget indbetalinger uden om det regnskabsførte salg. Ligeledes blev det afdækket, at kun en del af lønnen for de litauiske arbejdere blev oplyst til SKAT, ligesom der ikke blev indeholdt og afregnet A-skat af de sorte lønninger. Endvidere fandt SKAT på klagerens kontor særskilte ringbind indeholdende regnskab med de største kunder, herunder hvor stor en del af fakturabeløbene, der skulle afregnes henholdsvis med og uden moms m.v.

Klageren har til SKAT oplyst, at en litauisk ansat, ved navn [person1] (herefter benævnt [person1]), havde kontakten og styringen vedrørende de litauiske ansatte, ligesom hun administrerede og havde ansvaret for udbetaling af løn til sine landsmænd.

Til brug for denne styring og administration af de ansattes tidsforbrug på de enkelte byggeprojekter mm., har klageren stillet en computer til rådighed for [person1].

Fremgangsmåden i forbindelse med udbetalingen af løn var, at klageren hver måned overførte de nødvendige beløb til [person1]'s bankkonto. Herefter overførte [person1] løn til de litauiske ansattes bankkonto.

Udover at administrere løn m.v. sørgede [person1] for, at litauerne mødte til tiden, ligesom hun varetog økonomisk administration for sine landsmænd, herunder at afregne husleje m.v. til klageren, idet denne stillede boliger til rådighed for de ansatte udlændinge. [person1] udarbejdede månedlige opgørelser over antal arbejdstimer for den enkelte litauer på baggrund af de ansattes timesedler. Heraf fremgik ligeledes de aktuelle timetakster m.v. På denne baggrund blev lønnen beregnet.

Disse opgørelser er benævnt LT-opgørelser. Der fremgår heraf en lang række indbetalinger benævnt "black", der ikke har kunnet følges i bogholderiet eller på klagerens bankkontoudtog.

Kun en mindre del af den udbetalte løn til litauerne er blevet indberettet til SKAT, ligesom der kun i mindre omfang er indeholdt skat af disse beløb.

For indkomståret 2005 er der lønoplyst 1.064.183 kr. og for 2006 375.456 kr.

SKAT har i alt opgjort de sorte lønninger til følgende beløb:

Disse beløb er fremkommet som differencen mellem den samlede lønsum, jf. de månedlige opgørelser over ansatte litauere, LT-opgørelser, og summen af de beløb, der ifølge de månedlige LT-opgørelser er registeret indbetalt af klageren og dokumenteret hævet på hans bankkonto, og bogført på mellemregningskontoen.

Med udgangspunkt i de beregnede sorte lønninger er den udeholdte omsætning skønsmæssigt anslået.

På baggrund af den udbetalte løn sammenholdt med gennemsnitlig sort timeløn til litauerne, har SKAT beregnet, hvor mange timers arbejde, der af litauerne er udført for de udbetalte lønninger. Der er ved denne beregning taget udgangspunkt i en gennemsnitlig timeløn på henholdsvis 61,25 kr. i 2005, 60 kr. i 2006 og 65 kr. i 2007.

Den gennemsnitlige timeløn er fremkommet ved anvendelse af et 'forsigtighedsprincip', idet SKAT har lagt de timesatser til grund, der fremgik af LT-opgørelserne. For januar 2005 er anvendt en timepris på 70 kr. ved afregning af sort løn til litauerne. For februar og marts er det meste af lønnen afregnet med 60 kr. i timen, mens resten er afregnet med 70 kr. For resten af året er anvendt 60 kr. bortset fra ganske få timer med 30-50 kr. Den gennemsnitlige timeløn i 2005 er herefter beregnet således:

I hele 2006 er der anvendt en timeløn på 60 kr., bortset fra ganske få timer i juli og august (mindre end 2 % af samtlige timer), hvor der er afregnet med 50 kr. Den gennemsnitlige timeløn er således fastsat til 60 kr.

I 2007 har klageren i januar-april samt i september og oktober afregnet løn til litauerne med 65 kr. i timen. For de øvrige måneder er der for mellem 15 og 30 % af timerne anvendt 60 kr., og for ganske få timer 50 kr. På baggrund heraf er en gennemsnitsløn på 65 kr. lagt til grund for de videre beregninger.

Ved at dividere med de gennemsnitlige timelønssatser omregnes de ikke-bogførte og registrerede lønbeløb til arbejdstimer, der kan danne grundlag for beregningen af den udeholdte omsætning. Arbejdstimerne er opgjort til 15.621 timer i 2005, 38.714 timer i 2006 og 19.462 timer i 2007.

For 2005 fremkommer antal timer således:

956.788/ 61,25 kr. = 15.621 timer.

For 2006 fremkommer tallet således:

2.325.875/ 60,07 kr. = 38.714 timer

og endelig ser beregningen for 2007 således ud:

1.265.064/ 65,00 kr. = 19.462 timer.

Gennemgangen af det bilagsmateriale, der fremkom ved ransagningerne, har yderligere afdækket, hvor en del af det sorte arbejde er udført. Der er især tale om to navngivne personer, for hvem de litauiske ansatte har udført en del arbejde.

[person2] (i det efterfølgende benævnt [person2]) er en tidligere samarbejdspartner, bosiddende i Nordsjælland. Klageren og hans ansatte har udført en del arbejde på hans private landsted i Nordsjælland. Derudover har klageren og hans ansatte udført arbejde for [person3] og [person4] (i det efterfølgende benævnt [person3] og [person4]) og deres selskaber, der ejer flere ejendomme.

I 2005 er der udfaktureret 107 timer til [person2], og i 2006 er der udfaktureret 14.781 timer, mens der ikke i 2007 er angivet konkrete eksempler på faktureringer til navngivne personer. De konkret opgjorte sorte arbejdstimer vedr. [person2] er fratrukket det samlet beregnede timetal. Det resterende timetal er herefter udtryk for det antal sorte timer, der vedrører andre end [person2]. En del af disse timer er antaget at vedrøre udført arbejde for [person3] og [person4], herunder virksomhederne [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS, idet der ved ransagningen blev fundet arbejdssedler og timeopgørelser vedrørende disse, som ikke i fuldt omfang kan henføres til de udstedte og medregnede salgsfakturaer. Der foreligger endvidere to eksempler på korrespondance, hvorefter der er foretaget sorte afregninger til en timepris på 125 kr.

Af LT-opgørelserne fremgår endvidere, at der er modtaget beløb "black" fra bl.a. [person2] og [person3] og [person4].

SKAT har fastsat en gennemsnitlig afregningspris på 125 kr. overfor kunderne, når der er tale om udeholdt omsætning/afregning. Dette er baseret på to konkrete afregninger, hvor timeprisen fastsattes til 125 kr.

Det er videre oplyst, at udført arbejde for [person2] afregnes med 150 kr., mens arbejdet for [person3] og [person4] er honoreret med 125 kr. i timen.

SKAT har lagt et forsigtighedsprincip til grund, og kalkuleret med en gennemsnitlig afregningspris på 125 kr. i timen. Herved fremkommer en yderligere omsætning på henholdsvis 1.939.250 kr. i 2005,

2.991.625 kr. i 2006 og 2.432.750 kr. i 2007. Hertil er lagt den del, der bevisligt hidrører direkte fra [person2], hvilket kun gør sig gældende for indkomstårene 2005 og 2006. I 2007 blev der ikke fundet konkret dokumentation for samhandel mellem klageren og [person2].

Den samlede udeholdte omsætning er herefter skønsmæssigt ansat til 1.955.300 kr. i 2005, 5.207.762 kr. i 2006 og 2.432.750 kr. i 2007.

SKAT har herefter nedsat de udeholdte omsætninger med moms, svarende til 20 % samt lønudgifter, svarende til det ikke registrerede timelønsarbejde. Derudover har SKAT indrømmet fradrag for lønudgifter, der er udbetalt på et andet grundlag end timebasis. Der er blandt andet tale om opgaver på klagers egen landbrugsejendom ved f.eks. plukning af frugt og bær. Disse lønudgifter har SKAT ud fra et forsigtighedsprincip valgt at se bort fra.

SKAT har derudover konstateret, at de ansatte litauere har betalt husleje, herunder varme, diesel, tøj og lign. til klageren. Disse beløb er ikke indtægtsført, men er reduceret i de ansattes løn. Det fremgår af LT-opgørelserne. Der er tale om 125.145 kr. i 2005, 122.606 kr. i 2006 og 139.277 kr. i 2007. Disse beløb har SKAT tillagt klagers indkomst.

Udeholdt personlig indkomst er herefter af SKAT opgjort til 576.630 kr. i 2005, 1.812.710 kr. i 2006 og 783.908 kr. i 2007.

Østre Landsret har i dom af 31. maj 2012, hvori klageren var tiltalt for at have foretaget skatteunddragelse for 2005 og 2006, momsunddragelse i perioden 1. januar 2005 - 20. oktober 2007, samt unddragelse af at betale arbejdsmarkedsbidrag i perioden 1. januar 2005 - 20. oktober 2007, bl.a. udtalt, at:

"Det fremgår af materialet i sagen og af tiltaltes forklaring, at han i et ikke helt ubetydeligt omfang anvendte fastprisaftaler. Dette er ikke indgået i SKAT's beregning af den udeholdte omsætning. Landsretten finder, at det efter bevisførelsen ikke kan udelukkes, at en mindre del af litauernes arbejdstimer har vedrørt arbejde, hvorom der har været indgået en fastprisaftale. Vedrørende den del af arbejdstimerne, der er medgået hertil, kan indtægten for tiltaltes virksomhed ikke med sikkerhed opgøres til 125 kr. i timen, således som SKAT's beregning bygger på. Efter forklaringerne fra repræsentanterne for SKAT og fra tiltalte må det endvidere henstå som uafklaret, hvorledes der i tiltaltes regnskab har været forholdt med huslejeudgifterne vedrørende de huse, litauerne boede i. Som følge heraf finder landsretten, at der ved opgørelsen af den udeholdte omsætning for årene 2005 og 2006 og det for lavt angivne momstilsvar må tages højde for den usikkerhed, der er knyttet hertil. Landsretten finder endvidere ligesom byretten, at der må tages højde for, at der kan være en usikkerhed vedrørende eventuelle fradragsberettigede omkostninger knyttet til den udeholdte omsætning.

Som følge af det anførte finder landsretten, at det alene kan anses for godtgjort, at tiltalte i forhold 1 med forsæt til skatteunddragelse har undladt at selvangive overskud i et sådant omfang, at det offentlige er blevet unddraget indkomstskat på i hvert fald 1 mio. kr."

Klagerens indkomst er for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 forhøjet med i alt 3.173.248 kr. i yderligere overskud af virksomhed.

Det er overfor skatteankenævnet oplyst, at klageren ved dekret af 24. oktober 2008 er taget under konkursbehandling.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelser af den personlige indkomst.

Klageren har ikke bidraget med oplysninger til sagen, hvilket i henhold til praksis på området, blandt andet Højesterets dom af 5. april 2000, gengivet i TfS 2000.405 H og en byretsdom af 16. december 2008, gengivet i SKM 2009.54 BR har den konsekvens, at det i hvert fald ikke skal komme klageren til gode.

Der er udført et meget grundigt kontrolarbejde. SKAT har ved udøvelsen af skønnet over den udeholdte omsætning taget hensyn til mange faktuelle forhold, ligesom SKAT i tvivlstilfælde har ladet tvivlen komme klageren til gode.

Det anses således for sandsynliggjort, at klageren har udeholdt omsætning i et omfang, som opgjort af SKAT.

Der ses ikke at være uenighed om de beløbsmæssige opgørelser, og det er derfor ved afgørelsen lagt til grund, at de forskellige former for dokumentation, der fremkom ved ransagningerne, herunder de omtalte LT-opgørelser, indeholdt oplysninger om den reelle og faktiske fremgangsmåde ved klagers virksomhedsdrift, hvorfor det anses at være udtryk for de reelle regnskabstal.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr.

Der er ikke er grundlag for forhøjelsen af den personlige indkomst, som opgjort overskud ved selvstændig virksomhed for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 for perioden 1/1 til 20/10 2007.

Den manglende omsætning skal ikke indgå i klagerens resultat, da det ikke var klageren, der havde de pågældende litauere ansat, men henholdsvis [person2] og [person4].

Omkring problemstillingen med husleje, er det uforståeligt, hvorfra oplysningerne stammer. På ejendommen [adresse1] har der aldrig boet litauere, mens der på [adresse2] har boet litauere. Der er dog aldrig indgået lejekontrakter med dem, men det erkendes, at der er trukket huslejebetaling i de ansattes løn.

Klageren har afsonet den fængselsstraf, som han blev idømt ved Østre Landsrets dom af 31. maj 2012. Klageren har fast arbejde og er kommet videre med sit liv. Landsskatteretten anmodes derfor om at træffer sin afgørelse på det foreliggende grundlag.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Henset til at Østre Landsret i sin dom af 31. maj 2012 har anset det for godtgjort, at klageren med forsæt til skatteunddragelse har undladt at selvangive et overskud i et omfang, der svarer til indkomstskat af mindst 1 mio. kr., samt at klageren ikke har godtgjort, at SKATs opgørelse af de udeholdte indtægter hviler på fejlagtige oplysninger, kan Landsskatteretten tiltræde SKATs opgørelse. Der er i den forbindelse henset til, at SKATs opgørelse er foretaget ud fra det materiale og de opgørelser, som blev fundet hos klageren, og at SKAT har foretaget fradrag for en række skønnede udgifter ved opgørelsen af den udeholdte omsætning. På baggrund heraf stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse.