Kendelse af 07-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Sagens emne

Indkomståret 2007

Faktiske oplysninger

Den 27. december 2001 lånte du 20.000.000 kr. af det amerikanske selskab [virksomhed1], som du var direktør for i perioden 2001-2007. Det er oplyst, at du ikke selv godkendte lånet, da et sådant udlån lå uden for dine beføjelser og ansvarsområde.

Ifølge lånevilkårene skulle lånet udbetales og tilbagebetales i danske kroner. Lånet forfaldt til betaling den 27. december 2004, og lånet skulle forrentes med 2,7 % p.a., der blev tilskrevet lånets hovedstol til betaling på forfaldsdatoen for indfrielsen af hovedstolen. Lånet blev ydet uden sikkerhed for [virksomhed1] og fremtrådte derfor som et usikret lån.

Det er oplyst, at der mellem parterne ultimo 2004 mundtligt blev aftalt en udskydelse af tilbagebetalingen til udløbet af 2009.

I forbindelse med at [virksomhed1] indgik i en selskabsmæssig fusion, blev kreditor på lånet ændret til [virksomhed1].

I brev af 26. september 2007 fra [virksomhed1]s advokat [virksomhed2] v. [person1] fremgår det, at gælden den 26. september 2007 udgjorde 2.367.000 USD med tillæg af renter påløbet siden den 1. januar 2001.

Det fremgår endvidere, at [virksomhed1] kunne anerkende lånet, herunder restgæld og påløbne renter, fuldt og endeligt indfriet mod indbetaling af et beløb på 2.420.258 USD på [virksomhed1]s konto inden den 31. oktober 2007.

Den 11. oktober 2007 blev der overført 2.420.258 USD til [virksomhed1]s konto, der blev afregnet til 12.720.664 kr. Beløbet bestod af restgæld på 2.367.000 USD og renter på 53.258 USD, svarende til henholdsvis 12.440.745 kr. og 279.919 kr. Hovedstolen blev således indfriet til kurs 62.

Der er overfor skatteankenævnet fremlagt erklæring fra selskabets advokat [virksomhed2]s v. [person1] af 10. december 2009, hvoraf det fremgår, at det i 2007 blev besluttet, at [virksomhed1] skulle opløses, og som følge heraf var det nødvendigt, at lånet blev tilbagebetalte før aktiverne i [virksomhed1] kunne fordeles i likvidation. Aktionærerne i [virksomhed1] havde ingen interesse i at modtage aktiver i dele som en del af en likvidation, og det var derfor nødvendigt at realisere alle aktiver forud for afviklingen, herunder også det omhandlende lån.

Det er oplyst, at [virksomhed1] undersøgte mulighederne for at sælge lånet, men at man på grund af blandt andet valutarisiko og mangel på sikkerhed fandt, at det ikke ville være muligt at gøre inden for en rimelig tidsramme, og yderligere at det var usandsynligt, at tilgodehavendet ville kunne sælges til en tredjemand til en højere kurs end 2.400.000 USD.

Din kapitalforklaring for 2007 er fremlagt. Følgende fremgår heraf:

Det er oplyst, at du ved optagelsen af lånet ved [virksomhed1] udlånte låneprovenuet til [virksomhed3] A/S, og at du derved havde et tilgodehavende hos [virksomhed3] A/S. Det er endvidere oplyst, at din mellemregningskonto med [virksomhed3] A/S er blevet reduceret i forbindelse med indfrielsen af lånet.

Der har været afholdt syns- og skønsforretning i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten. Syns- og skønsforretningen er afsluttet den 3. juli 2013, og der er afgivet syns- og skønserklæring af 11. juli 2012. Syns- og skønsmanden har udtalt følgende i sin erklæring:

Lånefordringens handelsværdi pr. 26. september 2007 for [virksomhed1]

Ud fra almindelig finansiel teori er markedsværdien af et aktiv, det aktivet ville kunne handles til i markedet på det pågældende tidspunkt. Værdien af fordringen pr. 26. september 2007 vil således være den værdi, som en uafhængig investor vil være villig til at betale for en tilsvarende investering med en tilsvarende risikoprofil.

Forinden værdien på lånefordringen fastlægges, vil jeg nedenfor redegøre for den værdiansættelsesmetode, samt de forudsætninger, jeg har anvendt i mit skøn over handelsværdien på lånefordringen pr. 26. september 2007.

Værdiansættelsesmetode

Værdiansættelsen af fordringen er opgjort med udgangspunkt i en discounted cash flow analyse (”DCF-metoden”). Den anvendte DCF-metode er tilpasset, så den beregner værdien af de cash flows, som fordringen forventes at generere for en ny investor fra erhvervelse til indfrielse. DCF-metoden beregner således nutidsværdien af de fremtidige rentebetalinger og tilbagebetaling af hovedstolen under hensynstagen til investors afkastkrav, som er afhængigt af investors vurdering af risikoen ved lånet (dvs. risikoen for at lånet ikke bliver tilbagebetalt m.v.).

Metoden til værdiansættelse af fordringen kræver således fastlæggelse af to grundlæggende forhold:

Værdien af lånefordringen den 26. september 2007 er således hovedstolen på de 20 millioner kr. samt de resterende rentetilskrivninger ultimo årene 2007, 2008 og 2009 tilbagediskonteret med afkastningskravet for en tilsvarende investering med tilsvarende risiko.

Forudsætninger i værdiansættelsen

Jeg har forudsat, at rentetilskrivningerne skulle ske ultimo året, således at der på værdiansættelsestidspunktet endnu resterede tre rentetilskrivninger af 0,54 mio. DKK, dvs. den 31. december 2007, 31. december 2008 og 31. december 2009.

Jeg finder anledning til at bemærke, at det ikke af syn og skønstemaet fremgår, hvordan de allerede tilskrevne renter (dvs. tilskrevet i perioden fra lånets optagelse i 2001 til værdiansættelsestidspunktet i 2007) skal behandles. Jeg har således i min værdiansættelse set bort fra de allerede tilskrevne renter. Det bør imidlertid bemærkes, at såfremt disse skal behandles som en del af værdien, skal værdien af disse rentetilskrivninger tillægges værdien af lånet.

Det afkastningskrav, som en investor vil kræve, er grundlæggende sammensat af to elementer. Den risikofri rente (afkastkravet for en risikofri investering) og et risikotillæg, som skal kompensere for den specifikke risiko ved investeringen.

Jeg har forudsat, at den to-årige DKK swap rente er lig den risikofrie rente, idet denne tilnærmelsesvis har samme restløbetid som fordringen. Den to-årige DKK swap rente den 26. september 2007 var 4,7 %.

Endvidere har jeg forudsat, at risikotillægget skal fastsættes med udgangspunkt i en overordnet vurdering af [person2]s ([person1]) økonomiske situation og dermed evne til at tilbagebetale lånet på forfaldstidspunktet.

Ifølge formueforklaring for [person1] og hustru pr. 31. december 2006 og 31. december 2007 består hans formue hovedsageligt i den ideelle andel af parrets ejendom og hans ejerandel af aktierne i selskabet [virksomhed3] A/S. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at værdien af selskabet efter min vurdering ikke svarer til den bogførte egenkapital. Værdien af selskabet vil efter min vurdering være væsentlig højere, idet selskabet bl.a. ejer [virksomhed4] ApS, som både i 2005 og 2006 havde et resultat efter skat på henholdsvis 9.067.597 kr. og 19.790.445 kr.

Det er således min vurdering, at [person1] var i besiddelse af en formue, som på papiret sandsynliggør, at han ville være i stand til at tilbagebetale lånefordringen på indfrielsestidspunktet, idet det dog bemærkes, at der ikke er taget stilling til, om [person1] har eller ville kunne fremskaffe den fornødne likviditet. PAs kreditværdighed og forventelige evne til at tilbagebetale lånet ultimo 2009 var derfor efter min vurdering høj primært som følge af ejerandelen i [virksomhed3] A/S.

Jeg har således forudsat, at risikotillægget kan fastsættes med udgangspunkt i en risikovurdering af PAs væsentligste aktiver, hvilket jeg har vurderet svarer til det generelle risikotillæg for spekulative investeringer (“non investment grade”) i Vesteuropa i tredje kvartal af 2007, hvilket udgør 2,3 %.

På trods af PAs formue pr. 26. september 2007 er et lån på 20 mio. DKK et betydeligt lån til en privat person, hvilket øger risikoen for en ny investor. Jeg har således skønnet, at risikotillægget skal tillægges en yderligere præmie for at tage højde for, at investeringen er illikvid, og at der ingen sikkerhedsstillelse er for lånet.

Efter min vurdering kan den yderligere præmie fastsættes inden for et interval på 1-3 procentpoint, hvorfor jeg henset til lånets karakter har forudsat, at det samlede risikotillæg kan fastsættes til 5,3 %.

Det samlede afkastkrav for en tilsvarende investering med tilsvarende risiko er således fastlagt til 10 %.

Værdiansættelse af lånefordringen

Baseret på ovenstående forudsætninger kan handelsværdien på lånefordringen pr. 26. september 2007 efter mit bedste skøn fastsættes til 17,5 mio. DKK, jf. nedenstående tabel.

Betydningen for værdiansættelse at indfrielse er mere end 2 år før forfaldstidspunkt

Det forhold, at [virksomhed1] tilbød [person1] fuld og endelig indfrielse af lånefordringen den 26. september 2007 mere end 2 år forud for det aftalte forfaldstidspunkt den 31. december 2009, har betydning for værdiansættelsen af lånet på indfrielsestidspunktet.

Som det fremgår ovenfor, indgår dette forhold imidlertid i værdiansættelsen af lånefordringen, idet afkastkravet tager hensyn til, at der først skulle ske indfrielse ultimo 2009. Det sker ved at anvende den 2-årige DKK swap rente til fastlæggelse af det risikofrie element i afkastkravet.

Jeg har ikke fundet anledning til at justere det specifikke risikotillæg eller på anden vis indregne en effekt af lånets restløbetid på ca. 2 år. Det er således mit bedste skøn, at PAs formueforhold ikke tilsiger en yderligere præmie i afkastkravet, udover det der allerede er indregnet i værdiansættelse, jf. indregning af et risikotillæg på 5,3 % ovenfor. Jeg har således ikke grundlag for at konkludere, at PAs formueforhold 26. september 2007 forventeligt ville ændre sig i restløbetiden, hvorfor risikotillægget skulle tilpasses.

Betydningen for lånefordringens handelsværdi, at fordringen havde en iboende valutarisiko

Som udgangspunkt er det væsentligt at fastholde, at såvel renter som hovedstol på fordringen betales i DKK, hvorfor værdiansættelsen som udgangspunkt bør foretages i DKK.

Skal handelsværdien af fordringen derimod opgøres i USD, bør dette ske ved at konvertere DKK-værdien til USD med valutakursen på værdiansættelsestidspunktet (spot-kursen), dvs. 26. september 2007. Da det ikke er en del af syn og skønstemaet, har jeg ikke foretaget denne beregning.

Det er min opfattelse, at handelsværdien fra et teoretisk synspunkt ikke skal justeres som følge af den iboende valutarisiko. Det skyldes, at en investor på værdiansættelsestidspunktet har mulighed for at afdække valutarisikoen ved at konvertere såvel rentebetalinger som hovedstol, og på denne måde konvertere betalinger fra DKK til USD ved brug af f.eks. forwardkursen. På denne måde vil investor allerede på værdiansættelsestidspunktet kende sit tilgodehavende i USD og dermed være uden valutarisiko.

Forwardkursen tilsiger således, at værdien af fordringen i USD ikke afviger fra værdien i DKK (omregnet med spot-kursen), idet forwardkursen, med baggrund i rentepariteter, teoretisk set bør afspejle renteforskelle i USD og DKK. Nutidsværdien af fordringen vil således være den samme, uanset om denne opgøres i DKK (ved brug af en DKK-rente som grundlag for afkastkravet samt rentebetalinger og hovedstol i DKK) og omregnes til USD med spot-kursen, eller alternativt om værdien opgøres i USD (ved brug af forwardkursen til omregning af rentebetalinger og hovedstol til USD) samt brug af USD-rente som grund lag for afkastkravet.

Det er således mit bedste skøn, at den iboende valutarisiko ikke har nogen betydning for handelsværdien af fordringen den 26. september 2007.

Betydningen for lånefordringens handelsværdi at kreditor havde behov for en hurtig afståelse

Som sagen er oplyst, har aktionærerne i [virksomhed1] tidligt i 2007 besluttet, at [virksomhed1] skulle likvideres, og at likvide midler efter en realisering af aktiverne skulle udloddes til ejerne. Denne realisering af aktiverne omfattede også lånefordringen på [person1].

Baseret på det foreliggende faktum, er det ikke muligt at fastslå, hvor økonomisk presserende det var for [virksomhed1], at fordringen blev afstået i september 2007. Jeg er således ikke bekendt med en vurdering af ”prisen” for [virksomhed1] ved en afståelse senere end 26. september 2007, herunder om der var en ultimativ deadline for afståelse i forhold til likvidationen.

Det er dog almindelig kendt, at et forceret salg af aktiver (stressed sale) ofte medfører dårligere vilkår for sælger. Det er dog min vurdering, at en periode på 1-2 måneder burde have været tilstrækkelig til at foretage en afståelse af fordringen uden væsentlige negative konsekvenser for handelsværdien. Det er således mit bedste skøn, at det ikke har betydning for handelsværdien, at [virksomhed1] havde behov for at sælge fordringen inden for en periode på 1-2 måneder.

Det fremgår af sagen, at SKAT ved brev af 18. juli 2008 anmodede dig om oplysninger vedrørende bankoverførsel af 11. oktober 2007, erklæring fra [virksomhed1] herom samt kopi af indfrielsestilbud.

Ved brev af 29. august 2008 rettede SKAT henvendelse til [person3] ([person3]), der er oplyst som den reelle ejer af [virksomhed1] og anmodede om bekræftelse på lånet og førindfrielsen heraf samt kopi af korrespondance om de aftalte betingelser om forlængelsen af lånet samt om indfrielsen i oktober 2007. SKAT modtog materiale fra [person3] ved brev af 5. september 2008.

Den 28. maj 2009 udsendte SKAT forslag til afgørelse samt sagsfremstilling, hvoraf det fremgår, at gevinst på gæld var opgjort til 7.559.245 kr., jf. kursgevinstlovens § 20 og § 21, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2. SKAT har i sagsfremstillingen henvist til brev af 26. september 2007 fra [virksomhed1]s advokat til dig vedrørende tilbud om førindfrielse af det i sagen omhandlende lån. SKAT har endvidere henvist til, at du den 11. oktober 2007 overførte 12.720.664 kr. til indfrielse af lånet. SKAT modtog bemærkninger til forslaget fra din revisor ved brev af 12. juni 2009.

Den 29. juni 2009 udsendte SKAT afgørelse og sagsfremstilling i overensstemmelse med det udsendte forslag.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har fundet, at den af SKAT foretagne skatteansættelse ikke kan anses for ugyldig, idet SKAT har overholdt forvaltningslovens regler om høring, begrundelse m.v.

Skatteankenævnet har bemærket, at SKAT allerede i brev af den 18. juli 2008 har anmodet om en erklæring fra [virksomhed1] om modtagelse af beløbet på 2.367.000 USD samt en fuldmagt fra selskabet til underskriveren, og om en kopi af det indfrielsestilbud som långiver har fremsat.

SKAT har efterfølgende anmodet om en bekræftelse omkring forlængelsen og indfrielsen af lånet.

SKAT har ved brev af 5. september 2008 fra [person3] modtaget bekræftelse på, at selskabets advokat var bemyndiget til at forhandle en hurtig indfrielse af lånet, under forudsætning af at selskabet som minimum fik tilbagebetalt det oprindelige lånebeløb i USD inklusive renter.

Der foreligger endvidere et brev af 26. september 2007 fra selskabets advokat [virksomhed2] v. [person1], hvoraf det fremgår, at det skyldige beløb pr. denne dato udgjorde 2.367.000 USD med tillæg af påløbne renter siden 1. januar 2001, og at fordringen kan anses for indfriet ved betaling af 2.420.258 USD inden den 31. oktober 2007.

Skatteankenævnet har på den baggrund fundet, at SKAT har søgt at få tilvejebragt de faktiske oplysninger til en skattemæssig behandling af sagen, ligesom SKAT har fremsendt et forslag til ændring af skatteansættelsen den 28. maj 2009 med henvisning til den af SKAT udarbejdede sagsfremstilling.

Skatteankenævnet har derved fundet, at den foretagne skatteansættelse er foretaget i henhold til

forvaltningslovens regler om høring, begrundelse m.v., hvorved skatteansættelsen ikke kan anses for ugyldig.

Skatteankenævnet har derudover fundet, at SKATs beskatning af en kursgevinst på 7.559.255 kr. kan stadfæstes.

Skatteankenævnet har henvist til erklæring af 10. december 2009 fra selskabets advokat [virksomhed2]s v. [person1], hvoraf det fremgår, at det i forbindelse med at [virksomhed1] skulle opløses var nødvendigt at få tilbagebetalte lånet.

Skatteankenævnet har endvidere henvist til, at det ifølge [virksomhed1]s tilbud om tilbagebetaling af lånet med 2.420.258 USD, herunder påløbne renter, følger, at en indfrielse med dette beløb ville tilfredsstille aktionærerne, fordi det ikke ville være noget økonomisk tab for [virksomhed1], og at selskabet således kunne blive opløst som planlagt.

Det er Skatteankenævnets opfattelse, at din økonomiske situation ikke var sådan i 2007, at der var tale om konkurs, akkord, insolvens eller andet, der for en kreditor ville betyde, at en fordring ville være i fare for ikke at blive indfriet ved forfald. Tværtimod er det skatteankenævnets opfattelse, at din økonomiske situation på indfrielsestidspunktet var meget positiv. I den vurdering er indgået det forhold, at SKAT har opgjort din formue til ca. 86 mio. kr. pr. 21. december 2007 med tillæg af værdi af private biler, ikke opskrevet goodwill i selskabet samt værdi af indbo m.v. Det er derved Skatteankenævnets opfattelse, at [virksomhed1] ikke har foretaget nogen reel vurdering af dine økonomiske forhold.

At der ligger andre forhold til grund fra kreditors side understøttes af, at långivers ejer [person3] i brev til selskabets advokat har udtalt: “At kreditor som minimum får udbetalt det oprindelige lånebeløb i USD.”

Dette understøttes yderligere af brevene fra [virksomhed2], hvor du pr. 26. september 2007 skyldte 2.367.000 USD med tillæg af renter, og at lånet i danske kr. skulle indfries med en “passende mængde” dollars, og at der derved ikke ville være noget økonomisk tab for [virksomhed1], hvilket ville kunne tilfredsstille aktionærerne i selskabet.

Skatteankenævnet har i den forbindelse bemærket, at det var aftalt mellem parterne, at lånet var i danske kroner, således at lånet både blev udbetalt i danske kroner og skulle tilbagebetales i danske kroner.

Skatteankenævnet har fundet, at der er tale om en singulær gældseftergivelse i dansk kroner fra [virksomhed1], idet gælden er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, og at der ved kreditors vurdering er indgået andre forhold end en reel vurdering af dine økonomiske forhold, herunder det forhold, at lånet i danske kr. blev indfriet til restgælden i USD, og at aktionærerne derved ikke ville få et tab hidrørende fra mellemværendet i forbindelse med opløsningen af selskabet, hvilket ville kunne tilfredsstille aktionærerne i selskabet.

Skatteankenævnet finder således, at der er tale om en singulær gældseftergivelse i danske kroner, og at gældseftergivelsen derved er skattepligtig i medfør af kursgevinstlovens § 21. Skatteankenævnet er således enig med SKAT i, at der skal ske beskatning af 7.559.255 kr.

Din opfattelse

Din repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2007 er ugyldig i henhold til forvaltningslovens regler om korrekt begrundelse for gennemførelse af en forhøjelse (primær påstand).

Repræsentanten har anført, at SKAT har bortset fra indhentet erklæring fra kreditor om fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for kreditors fremsættelse af tilbud om indfrielse af fordringen til kurs 62. SKAT har således helt bortset fra det fremlagte bevis i sagen og har i øvrigt undladt at søge at fremskaffe andet bevis for SKATs påstand. Det er direkte i strid med forvaltningslovens principper og fører til, at ansættelsen er ugyldig.

Repræsentanten har derudover nedlagt påstand om, at ansættelsen er forkert i sin substans, idet de materielle regler ikke giver grundlag for en forhøjelse som sket. Værdien af fordringen for kreditor er udtrykt ved den aftale, som de uafhængige parter har indgået, og derfor skal det anerkendes, at gældsnedsættelsen er skattefri (subsidiære påstand).

Mest subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at forhøjelsen nedsættes til det beløb, som fordringen anses for at have for kreditor ved en tvangsinddrivelse under de konkrete omstændigheder, det vil sige en kurs mellem 62 og 100.

Til støtte for de nedlagte påstande har repræsentanten gjort gældende, at betalingen til kreditor udgør det beløb, som kreditor har vurderet værende fordringens aktuelle værdi, når der henses til din likviditetsmæssige situation, og kreditors udsigter til at få lånet afviklet.

Kreditor havde et konkret ønske om at få fordringen afviklet hurtigt, idet der var planlagt en likvidation af det amerikanske selskab, og aktionærerne ønskede ikke at få udlagt en del af en fordring på en dansk borger. Det var derfor påkrævet at få indfriet lånet på bedst mulige vilkår under de givne omstændigheder.

Skatteteknisk er der således tale om, at debitor tilbagekøber/indfrier fordringen til en kurs, som kreditor har tilbudt.

Endvidere er det generelt således, at en førtidig indfrielse af en fordring vil indebære en diskontering, det vil sige en reduktion som følge af långivers muligheder for at genplacere udlånet. Det svarer helt til indfrielse af eksempelvis et kreditforeningslån.

Skatteretligt er der kun et meget snævert område for beskatning af personers frigørelse for gæld, jf. kursgevinstlovens § 20 (som er udtømmende). Der foreligger ikke næring i dette tilfælde, hvorfor gevinst på gæld i danske kroner kun kan være skattepligtig under helt særlige omstændigheder.

Den tidligere praksis efter statsskattelovens § 4 - 6 skal fortsat anvendes som udgangspunkt for bedømmelsen af, om der foreligger en skattepligtig gevinst ved frigørelse for gæld. Repræsentanten har henvist til TfS 1998.158 LSR, hvorefter en kommanditist ikke var skattepligtig at sin andel af en banks nedskrivning af samme kommanditselskabs gæld, idet nedskrivningen var begrundet i den enkelte kommanditists (debitors) manglende betalingsevne. Repræsentanten har endvidere henvist til, at der er fast praksis for, at afvikling af gæld med kursgevinst til følge for debitor ikke er skattepligtig, når kreditor ikke har udsigt til at få et større beløb på kort eller lang sigt, jf. eksempelvis SKM 2002.219 VL.

Kreditor har i denne sag haft et ønske om at få likviditet frigivet og har grundet udviklingen i forholdet mellem DKK og USD sammenholdt med debitors samlede økonomiske situation fundet, at en betaling til kurs 62 var det bedst opnåelige i situationen.

For så vidt angår din økonomiske situation har din repræsentant anført, at værdien af bodelen skal opgøres med udgangspunkt i 50 % af ejendommen i [by1] og aktieposten på 50 % i [virksomhed3] A/S inkl. mellemregning og reduceret med gælden på ca. 30 mio. DKK. Repræsentanten har bemærket, at værdien i [virksomhed3] A/S er baseret på eksempelvis aktiverede udviklingsomkostninger på 18 mio. DKK, hvis værdi i sagens natur er tvivlsom pt.

Det er givet, at en kreditor ved et krav om tvangsrealisering af dine aktiver ikke kunne påregne at få et større provenu end som opnået, idet en sådan tvangsrealisering inden for de seneste 2 år ville være katastrofal i forhold til værdierne.

Det forhold, at du umiddelbart ser ud til at have en positiv egenkapital og dermed burde kunne have betalt den fulde gæld på 20.000.000 kr. er efter repræsentantens opfattelse ikke afgørende, ligesom det ikke er afgørende, at der ikke er tale om konkurs, akkord m.v. Det afgørende er som anført, hvorledes kreditor har mulighed for at inddrive den konkrete fordring til et højere beløb end som sket.

Det afgørende for kreditor er den aktuelle markedsværdi af aktiver set i forhold til belåningsmuligheder og eventuelt provenu ved tvangssalg - eller ved salg af fordringen til 3. mand. Det er netop disse forhold, der samlet har ført til kreditors tilbud om fuld og endelig afregning til kurs 62.

SKATs supplerende udtalelse

I forbindelse med syns- og skønsforretningens afslutning er SKATs kompetencecenter for syn og skøn fremkommet med en udtalelse, hvoraf det fremgår, at syns- og skønserklæringen må forstås således, at handelsværdien på fordringen pr. 26. september 2007 udgjorde 17.500.000 kr., og at denne objektive ansættelse af fordringens handelspris bør kunne anvendes ved Landsskatterettens behandling.

Din supplerende udtalelse

Efter afholdelse af syns- og skønsforretningen er din repræsentant fremkommet med supplerende bemærkninger, hvor det bekræftes, at du efter omstændighederne kan tilslutte dig syn- og skønsmandens vurdering af fordringens værdi opgjort til 17,5 mio. DKK, hvorefter der vil være en skattepligtig kursgevinst på 5.059.255 kr. Den principale påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af at forvaltningslovens regler om korrekt begrundelse for gennemførelse af en forhøjelse, er fastholdt.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af kursgevinstlovens § 20, at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23.

Det følger af § 21, at gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld skal medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v.

Gevinst på gæld som følge af en singulær gældseftergivelse, forældelse eller præklusion medregnes således kun til den skattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. kursgevinstlovens § 21. Bestemmelsen vedrører alene singulære gældseftergivelser i danske kroner.

Den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen er skattefri, mens den del af gældseftergivelsen, hvorved gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, anses for en økonomisk begunstigelse af debitor, der som udgangspunkt er skattepligtig.

Det fremgår af sagen, at der ved låneaftale af 27. december 2001 mellem parterne blev indgået aftale om et lån på 20.000.000. kr. Lånet blev indfriet ved betaling af 12.440.745 kr. den 11. oktober 2007. I forbindelse med den afholdte syns- og skønsforretning er fordringens værdi for kreditor på indfrielsestidspunktet blevet vurderet til at udgøre 17.500.000 kr. Denne vurdering er bl.a. foretaget ud fra din økonomiske situation på tidspunktet for indfrielse af fordringen.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at du ved indfrielse af lånet stort 20.000.000 kr. har opnået en skattepligtig gevinst på differensen mellem fordringens værdi for kreditor på 17.500.000 kr. og indfrielsesbeløbet på 12.440.745 kr., svarende til 5.059.255 kr., jf. kursgevinstlovens § 21.

Gevinsten på gælden på 5.059.255 kr. skal efter kursgevinstlovens § 20 medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ved behandlingen af sagen har overholdt bestemmelserne i forvaltningslovens kapital 6 om begrundelse m.v., hvorfor skatteansættelsen for indkomståret 2007 ikke kan anses for ugyldig.

Den påklagede afgørelse nedsættes med 2.500.000 kr.