Kendelse af 18-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 24-06-2016

SKAT har skønsmæssigt nedsat de af klageren selvangivne forbedringsudgifter på afskrivningsberettigede bygninger med 200.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs nedsættelse af forbedringsudgifter på afskrivningsberettigede bygninger, men ændrer SKATs fordeling af de godkendte forbedringsudgifter på bygningerne.

Faktiske oplysninger

Klageren har i en årrække været ansat som afdelingsleder på [virksomhed1]. Klageren købte i 2002 ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1].

Ejendommen var oprindelig drevet som et traditionelt landbrug og ejendommen er vurderet som landbrugsejendom. I 2003 påbegyndte klageren ombygning af landbrugsejendommen. Formålet var at ombygge de oprindelige driftsbygninger til ferielejligheder med henblik på udlejning i forbindelse med bondegårdsferie.

I maj 2003 var klageren færdig med første del af renoveringen, der omfattede etablering af ferielejligheder på ejendommen, hvorefter anden del af renoveringen blev igangsat, der omfattede følgende:

Samtidig med renoveringen af de oprindelige driftsbygninger, nedbrændte ejendommens stuehus i 2003. For det nedbrændte stuehus fik klageren udbetalt 802.000 kr. i en sumerstatning samt 10.000 kr. til genhusning.

Genopbygningen af stuehuset blev påbegyndt i 2004, og ifølge klageren skete dette samtidig med at klageren påbegyndte anden del af renoveringen af de oprindelige driftsbygninger i indkomstårene 2004 og 2005.

Det fremgår af folkeregistret, at familien er flyttet ind i stuehuset den 1. juli 2006.

Værkstedet og det nye maskinhus blev opført i umiddelbar forlængelse af det eksisterende byggeri, og etablering heraf blev påbegyndt i 2004. Samtidig hermed påbegyndte klageren etableringen af fællesrum til ferielejlighederne, som bestod af et fællesrum på 1. sal og et fælles køkken og vaskeri i stueplan. Fællesrum består af 165 m² på første sal over lejlighed 1 og 2 samt 32 m² i stuen med fælles køkken og vaskerum og trappe til første sal.

Det fremgår af klagerens skatteregnskab for perioden 1. januar 2005 - 31. december 2005, at klageren har afholdt omkostninger til etablering af fællesrum med 534.194 kr. (555.968 kr. - 21.774 kr.). Af samme regnskab fremgår at udgifterne på 534.194 kr. er tilgået bygningskompleks 3. Det fremgår af revisionslisten for perioden 1. januar 2005 - 31. december 2005, som er en specifikation af skatteregnskabets poster, at forbedringsudgifterne på kr. 555.967,94 er afholdt i indkomståret 2005 samt at omkostningerne fordeler sig på 29 fakturaer.

Endvidere fremgår det, at erstatningen på 21.373,95 kr., der skal fragå ved opgørelsen af forbedringsudgifterne, tillige er tilgået klageren i indkomståret 2005.

Virksomhedens resultat for 2004 og 2005, var oprindeligt udarbejdet som et bilag til selvangivelsen uden balance og egentlig bogføring m.v., hvorfor der senere i forbindelse med klagesag blev udarbejdet regnskaber vedrørende ejendommen for 2004 og 2005.

I forbindelse med de verserende sager for indkomståret 2004 og 2005 blev der den 1. november 2011 afholdt syn og skøn på ejendommen, [adresse1], [...], [by1] med henblik på at skønne omfanget af udgifter til forbedringer på driftsbygningerne på ejendommen. I vurderingen skulle indgå materialer og løn for det udførte arbejde.

Det fremgår af syns- og skønsrapporten, at de samlede byggearbejder for 2005 vedr. etablering af fællesrum på 1. sal er anslået til 235.718 kr. og udgifter til fælles køkken og vaskeri i stueplan er anslået til 97.807 kr.. Fællesrum og fælles køkken og vaskeri er i rapporten angivet som område C og D. er samme bygning. Område C og D er selvangivet som bygningskompleks 3 og er den samme bygning. Ifølge skøn- og synsrapporten er der på erhvervsejendommene ikke afholdt udgifter i 2005 til andet end fællesrum og fælles køkken og vask.

Samlet har skønsrapporten anslået de samlede udgifter til forbedring af maskinhus og indretning af ferielejligheder, herunder etablering af fællesrum i indkomståret 2004 og 2005 til 899.868 kr.

SKATs fordeling af de afholdte forbedringsudgifter i indkomståret 2004 blev ændret af Byretten i [by2] ved dom afsagt den 12. april 2013.

Dommen tog stilling til fordeling af afholdte forbedringsudgifter i 2004 på den pågældende ejendom.

Byretten i [by2] anerkendte de af klageren selvangivne omkostninger for 2004 til forbedring af ejendommen med 247.407 kr. vedrørende maskinhus og 301.750 kr. vedrørende fællesrum. Der blev i dommens begrundelse blandt andet bemærket, at der ikke ud fra det indsendte materiale og skatteregnskab m.v., var dokumentation for de beløbsmæssige selvangivende forbedringsudgifter, idet fakturaerne eller andet materiale ikke specificerede, hvor på ejendommen udgifterne var afholdt. Det var dog dokumenteret, at der var afholdt væsentlige forbedringsudgifter på driftsbygningerne. Henset til, at syns- og skønsrapporten vurdering af udgifterne var højere end de selvangivende forbedringsudgifter, blev de selvangivende forbedringsudgifter, ud fra en konkret vurdering, godkendt for 2004.

I forbindelse med SKATs henvendelse til klageren udarbejdede tømrer [person1] tilbage i 2006 på opfordring fra SKAT, en opgørelse over det arbejde, som han havde udført for klageren, og som var indeholdt i de fakturaer, som han udstedte til klageren i henholdsvis indkomståret 2004 og 2005.

Følgende fremgår af den af tømreren udarbejdede opgørelse:

Endvidere har [virksomhed2] i 2010 udarbejdet endnu en redegørelse over det udførte arbejde på klagerens ejendom. Denne opgørelse, er dateret den 21. april 2010.

Klageren har den 26. januar 2006 indgivet byggeansøgning til fællesrum. I følge klageren skyldes den sene byggeansøgning, uoverensstemmelser mellem ham og [by3] Kommune.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat selvangivende forbedringsudgifter på afskrivningsberettigede bygninger med 200.000 kr., med henvisning til, at klageren har afholdt udgifter i 2005, som ikke anses for at vedrøre den erhvervsmæssige del af klagerens ejendom. SKAT har som konsekvens heraf nedsat momsfradraget og afskrivningsgrundlag.

SKAT har i sagsfremstillingen anført følgende:

"Forbedring driftsbygning 2005: i følge nyt regnskab kr. 534.194
Ud fra de modtagne bilag, er det ikke muligt at foretage en korrekt fordeling af hvilke udgifter, der vedrørende den private beboelse eller hvilke udgifter der vedrører forbedringsudgift af landbrugets driftsbygninger, og hvilke forbedringsudgifter, der vedrører etablering af fællesrummet på første sal. Fællesrum består af 165 m2 på første sal over lejlighed 1 og 2 samt 32 m2 i stuen med fælles køkken og vaskerum og trappe til første sal.
Problemet med fordelingen af forbedringsudgifter fremgår også af kendelse fra [by4] Skat for kalenderåret 2004.

Det er korrekt, at der i perioden 2005/2006/2007 er afholdt store udgifter til indretning af første sal til fællesrum, idet ombygningen ikke fremgår af [SKAT]s referat af besøg den 15/02-2005. Ved samme besøg beskrives stalden at være meget dårlig forfatning.
De afholdte forbedringsudgifter i 2005 må derfor skulle fordels på forbedring driftsbygninger og etablering af fællesrummet. De fremsendte billeder der er optaget i februar måned i 2006, bekræfter at færdiggørelsen af fællesrummet på første sal først er sket i 2006, samt at indretning af værksted i driftsbygninger også først er sket i 2006.

På hjemmesiden for "[...dk]" beskrives endvidere, at der ud over 4 ferielejligheder er adgang til fælles vaskeri med to vaskemaskiner og tørretumbler, se billeder udskrevet 13/9-2006.

På hjemmesiden for [virksomhed3] fremgår tilsvarende beskrivelse 25 01-2007.
[person2]s oplysninger om hvornår ombygninger er foretaget tillægges derfor ikke afgørende vægt. Ved mit besøg den 12-9 2006 var fællesrummet på tredje sal etableret og mødet foregik her. Ved besøget 30/11 2006 var fællesrummet færdigt og møbleret.
Byggeansøgning til fællesrum indgivet 26/01 2006. Fællesrummet er derfor først antaget endeligt etableret i 2006. Udgifter aktiveret i 2005 anses derfor også at vedrøre det private stuehusbyggeri. Familien er flyttet ind i stuehuset den 1/7 2006 ifølge folkeregistret.

(...)

1.2.3 Foreløbig afgørelse

Difference anses for afholdt, dels som forbedring af fællesrummet og del som indretning værksted m.v.

I mangel af mulighed for korrekt fordeling er skønnet foretages således.

For meget fratrukket moms af privat byggeri

25 % af kr. 200.000 = 50.000

Begrundelse for at anse yderligere fakturaer som leverance til dit private byggeri er.

Landsskatteretten godkendte 50 % af de i forbindelse med istandsættelsen af ejendommen beliggende [adresse1], [...] afholdte udgifter for 2004 som vedrørende de erhvervsmæssige bygninger, henholdsvis ferielejligheder og maskinhuset.

"Vedrørende ejendommen beliggende på [adresse1], [...] (hovedejendommen), bemærker retten, at det påhviler klageren at dokumentere de afholdte udgifter samt fordelingen heraf pa henholdsvis maskinhus, ferielejligheder og stuehus."

(...)"

SKAT har efter gennemlæsning af Byretsdommen i [by2] vedrørende fordeling af forbedringsudgifter for 2004 anført følgende i en mail af 8. april 2015:

"(...)

2004:

Maskinhuset er godkendt med 247.407 kr.

Fællesrum til lejlighederne er godkendt med 301.750 kr.

I alt 549.157 kr.

[virksomhed2] har som vidne forklaret, at hans opgørelse af 10. maj 2006 er udtryk for det arbejde, hans firma har leveret og faktureret til sagsøgeren, både i relation til materialer og timeløn, i 2004 for så vidt angår den væsentligste del af maskinhuset og i 2004 og 2005 for så vidt de resterende arbejder, svarende til en samlet værdi på 601.768 kr. i indkomstårene 2004 og 2005.

Det betyder at der er 52.611 kr. der resterer til byggeriet i 2005.

2005:

SKAT er af den opfattelse, at den skønsmæssige fordeling mellem den erhvervsmæssige del og den private del for indkomståret 2005, som SKAT har skønnet ikke bør ændres.

SKAT har i 2005 skønnet andel af etablering af fællesrum på 200.000 kr. og andel af etablering af værksted/maskinhus på 134.194 kr.

Alle beløb er ekskl. Moms."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT skal tilpligtes at anerkende, at klageren i indkomståret 2005 har afholdt erhvervsmæssige forbedringsudgifter på ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1] med 534.194 kr. i overensstemmelse med det selvangivne til opførelse af fællesrum til ferielejligheder. Repræsentanten har i den forbindelse anført følgende:

"(...)

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person2] i indkomståret 2005 har afholdt forbedringsudgifter på den erhvervsmæssige del af ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1] med i alt kr. 534.194 vedrørende fællesrum til ferielejligheder, hvorfor Peder Mejer Peder i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 1er berettiget til at afskrive på dette beløb efter de regler, som følger af bestemmelsen i afskrivningslovens § 17, stk. 1.

Aktiver, herunder bygninger omfattet af afskrivningslovens § 14, stk. 1, der anvendes erhvervsmæssigt, kan afskrives med en efter loven fastsat procent, jf. afskrivningslovens § 1. Afskrivningen foretages i henhold til af skrivningslovens § 14, stk. 1 særskilt for hver enkelt bygning. I henhold til af skrivningslovens § 17, stk. 1 kan afskrivningsberettigede bygninger fra og med anskaffelsesåret skattefrit afskrives med indtil 4 % årligt af den kontantomregnede anskaffelsessum. Udgifter til ombygning eller forbedringer af afskrivningsberettigede ejendomme afskrives som særskilte aktiver efter samme regler, der gælder for de bygninger, som ombygning og forbedring knytter sig til, jf. afskrivningslovens 18, stk. 1.

I nærværende sag er det lagt til grund, at den erhvervsmæssige del af ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1] er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, ligeledes som det er lagt til grund, at en foretagen ombygning i indkomståret 2005 af de oprindelige driftsbygninger i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 1 er afskrivningsberettiget efter reglerne i afskrivningslovens § 179 stk. 1.

SKAT har således ikke i sin afgørelse af den 28. januar 2010, jf. bilag 1, problematiseret spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan ske afskrivning på den erhvervsmæssige del af ejendommen, idet SKAT alene har anfægtet fordelingen således, at der efter SKATs opfattelse skal henføres et beløb til opførelsen af det private stuehus.

Det gøres gældende, at [person2] i indkomståret 2005 anvendte i alt kr. 534l 94 til ombygning af den afskrivningsberettigede del af ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1].

Dette ved etablering af fællesrum til ferielejligheder.

-- 0 --

Til brug for sagen vedrørende indkomståret 2004 blev der den 24. august 2011 ved Retten i [by2] udmeldt syn og skøn. Skønsforretningen blev afholdt den 1. november 2011 kl. 14.00 på den i sagen omhandlede ejendom beliggende [adresse1], [...], [by1].

Skønsrapporten, udarbejdet af skønsmand [person3] og dateret den 19. december 2011, er fremlagt i sagen som bilag 7.

Af side 5 i skønsrapporten dateret den 19. december 2011, jf. bilag 7, fremgår der følgende:

"Spørgsmål 3

Skønsmanden bedes endelig oplyse, hvad udgifter til de arbejder, der måtte være udført i 2004 henholdsvis 2005, skønnes at beløbe sig til efter dagældende markedspriser. Ved vurdering heraf bedes udgifter til såvel materialer som arbejdsløn tages i betragtning. Skønsman den bedes ved besvarelsen af dette spørgsmål foretage en fordeling af skønnede udgifter på dels de omhandlede bygninger og dels på materialer og arbejdsløn"

Til besvarelse af spørgsmål nr. 3 oplyste skønsmanden følgende udgifter så vidt angår det arbejde, der blev udført i henholdsvis indkomståret 2004 og 2005.

Oplyste priser i skemaet ovenfor er inklusiv moms.

Af skønsrapporten dateret den 19. december 2011 fremgår det således, at skønsmanden har skønnet, at der er afholdt samlede udgifter på den erhvervsmæssige del af ejendommen - i forbindelse med opførelse af nyt maskinhus samt fællesrum til ferielejlighederne i indkomstårene 2004 og 2005 med i alt kr. 899.868.

Det kan således konstateres, at der er overensstemmelse med [person2]s fordeling af udgifterne på henholdsvis etablering af fællesrum til ferielejlighederne og etablering af maskinhus, idet [person2] i indkomståret 2004 selvangav kr. 247.407 angående maskinhus og kr. 301.750 angående fællesrum og i indkomståret selvangav kr. 534.194 angående fællesrum til ferielejligheder

[person2] har således samlet i indkomstårene 2004 og 2005 selvangivet kr. 1.083.351, (kr. 247.407 + kr. 301.750 + kr. 534.194), og skønsmanden har skønnet de samlede udgifter til kr.
899.868, hvortil der henvises til side 5 i skønsrapporten dateret den 19. december 2011, jf. bilag 7.

Det kan således med al tydelighed konstateres, at der ikke er grundlag for den af SKAT foretagne skønsmæssige fordeling af [person2]s udgifter til ombygning af henholdsvis stuehus og driftsbygninger i indkomståret 2005, hvorfor det selvangivne beløb skal lægges til grund.

Dette tilsvarende det, som var resultatet af den verserende domstolssag vedrørende fordelingen af udgifterne afholdt i indkomstårene 2004, hvor Retten ved den afsagte dom den 12. april 2013 nåede frem til det resultat, at SKAT skulle tilpligtes at anerkende, at [person2] i indkomståret 2004 afholdte forbedringsudgifter på ejendommen svarende til de selvangivne beløb.

-- 0 --

Endelig skal det fremhæves, at sagen som oplyst ovenfor i sagsfremstillingen udspringer af en af SKAT udarbejdet privatforbrugsopgørelse, der indeholder helt klare fejl, hvilket kan tages til indtægt for, at SKATs sagsarbejde generelt har været behæftet med fejl.

Helt overordnet skal det fremhæves, at SKAT i privatforbrugsopgørelsen ikke har medtaget [person2]s skattepligtige indtægt, der er erhvervet i indkomståret 2004, men til gengæld har ladet privatforbrugsopgørelsen belaste med de af [person2] betalte skatter for indkomståret 2004,

Allerede som følge heraf fremgår det med al tydelighed, at den af SKAT udarbejdede privatforbrugs opgørelse er behæftet med ganske betydelige fejl og derved en meget stor usikkerhed, hvorfor denne ikke kan danne grundlag for den af SKAT foretagne skønsmæssige fordeling af Peder Mejer Peder sens udgifter til ombygning i indkomstårene 2004 og 2005.

Dette til trods for, at SKAT oprindelig har anvendt privatforbrugsopgørelsen som løftestang for at foretage en korrektion af fordelingen af forbedringsudgifterne afholdt på den erhvervsmæssige del af [person2]s ejendom beliggende [adresse1], [...], [by1].(...)"

Repræsentanten har haft følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

Det er SKATs opfattelse, at der er alene resterer 52.611 kr. til byggeriet i indkomståret 2005, hvorfor det ifølge SKAT er korrekt at skønne en udgift til andel af etablering af fællesrum på kr. 200.000 og andel af værskted på kr. 134.196.

Det gøres heroverfor i første række helt overodnet gældende, at der ikke er grundlag for en tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget vedrørende indkomståret 2005, hvorfor der således ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2005.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række helt overordnet gældende, at [person2] i indkomståret 2005 har afholdt forbedringsudgifter på den erhvervsmæssige del af ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1] med i alt kr. 534.194, hvorfor [person2] i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 1 er berettiget til at afskrive på dette beløb efter de regler, som følger af bestemmelsen i afskrivningslovens § 17, stk. 1. Dette i overensstemmelse med det selvangivne.

Det følger af praksis, hvortil der henvises til Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit A.B.5.3, at SKAT alene har adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse i tre tilfælde. For det første hvis der er grundlag for at tilsidesætte et regnskabsgrundlag, for det andet hvis der konstateres et negativt privat­ forbrug, eller for det tredje hvis der konstateres en unormal lav bruttoavance.

Foreligger der ikke et af ovennævnte tre tilfælde, har SKAT ikke i henhold til praksis adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte [person2]s regnskab, og at [person2] ikke i indkomståret 2005 har haft et negativt privatforbrug.

(...)

Til støtte for, at der ikke er grundlag for at anfægte det af [person2] selvangivne for indkomståret 2005, skal der henvises til den udarbejdede syns- og skønsrapport, jf. bilag 7.

De ifølge skønsmanden afholdte udgifter til maskin- og fælleshus udgør i alt (kr. 278.900 + kr. 245.314 + kr. 235.718 + kr. 42.129 + kr. 97.807) = kr. 899.868. Hertil kommer, at SKAT har skønnet, at [person2]s udgifter til værksted udgør kr. 134.094, hvortil der henvises til side 7 i SKATs afgørelse af den 28. januar 2010, jf. bilag 1.

Udgifterne til maskin- og fælleshus samt værksted udgør således skønsmæssigt i alt (kr. 899.868 + kr. 134.194) = kr. 1.034.062. Heroverfor bemærkes det, at [person2] har selvangivet de tilsvarende udgifter til maskin- og fælleshus samt værksted til at udgøre i alt (kr. 247.407 + kr. 301.750 + kr. 534.194) = kr. 1.083.351.

Der består således alene en forskel på i alt (kr. 1.083.351 - kr. 1.034.062) kr. 49.289, hvorfor der således på ingen måde er grundlag for at anfægte det af [person2] selvangivne afskrivnings­ grundlag.

Til støtte herfor skal der endvidere henvises til den af Retten i [by2] afsagte dom af den 12. april 2013, jf. bilag 6, hvoraf der fremgår følgende:

"Under hensyn til denforklaring, der nu er afgivet af [virksomhed2] om værdien af det arbejde og materialer, han har leveret til erhvervsdelen af sagsøgerens byggeri, som overstiger værdien af det selvangivne, sammenholdt med hans forklaring om, at det ikke kan afvises, at han først har viderefaktureret de leverancer i 2004, der vedrørte sagsøgerens stuehus, i 2006, finder retten efter en samlet vurdering, at sagsøgeren nu har dokumenteret, at han har afholdt udgifter til maskinhus og fællesrum til ferielejligheder svarende til det selvangivne beløb. "

[virksomhed2]s forklaring er gengivet side 13 i den af Retten i [by2] afsagte dom af den 12. april 2013, jf. bilag 6.

SKAT er ikke ved sin udtalelse af den 8. april 2015 fremkommet med oplysninger, som giver anledning til at fravige den kurs, som er fastlagt ved Retten i [by2] ved den afsagte dom af den 12. april 2013, jf. bilag 6, og det forekommer derfor også retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at SKAT ikke i sin udtalelse af den 8. april 2015 tager den afsagte dom til efterretning.

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for en korrektion af [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2005, hvorfor de gennemførte forhøjelser skal nedsættes i sin helhed.

(...)"

Repræsentanten har fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: Heraf fremgår blandt andet:

"(...)

I forlængelse heraf skal det endvidere bemærkes, at det af skønsrapporten fremgår, at der var afholdt udgifter til renovering af ovennævnte værksted - dvs. delområde E og F med kr. 90.995, jf. bilag 7.

Således har SKAT også ved den påklagede afgørelse af den 28. januar 2010 skønnet, at [person2] har afholdt udgifter til renovering af værksted med kr. 134.194, jf. bilag 1, side 2. Det skal i den forbindelse bemærkes, at SKATs skøn af udgifterne til brug for renovering af værksted er baseret på en besigtigelse af [person2]s ejendom beliggende [adresse1], [by1] i april måned 2006.

For det andet skal det i relation til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremhæves, at Skatteankestyrelsen i strid med SKATs egen afgørelse af den 28. januar 2010 og den udarbejdede skønsrapport er nået frem til, at der ikke er afholdt udgifter til renovering af værksted, idet Skatteankestyrelsen har fundet, at SKATs skøn over udgifter til værksted på kr. 134.194 skal nedsættes til kr. 0, mens udgifter til ferielejligheder og fællesrum skal forhøjes fra kr. 200.000 til kr. 334.194, jf. side 11, 6. afsnit i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 22. januar 2016.

Det kan således konstateres, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at [person2] på baggrund af den udarbejdede skønsrapport har afholdt udgifter til ferielejligheder og fællesrum med kr. 334.194 i indkomståret 2004.

Det er imidlertid hævet over enhver tvivl, at [person2] herudover har anvendt udgifter til renovering af værksted, og det fremgår desuden af den i Retten i [by2] afsagte dom af den 12. april 2013, at der ikke for indkomståret 2004 er medtaget udgifter hertil i det opgjorte afskrivningsgrundlag, hvorfor [person2] således skal tilskrives sit afskrivningsgrundlag for indkomståret 2005 med netop udgifter til renovering af værksted.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives i henhold til afskrivningslovens § 14, stk. 1, efter reglerne i kapitel 3 i afskrivningsloven.

Af den dagældende afskrivningslovs § 17, stk. 1, fremgik følgende:

"Afskrivning på bygninger og installationer efter §§ 14 og 15, kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen."

Af den dagældende afskrivningslovs § 18, stk. 1 fremgik følgende:

"Udgifter til ombygning eller forbedring afskrives særskilt, jf. § 17. Såfremt udgifterne er afholdt i samme indkomstår, kan afskrivning dog foretages under ét."

Ejendommen [adresse1], [...], [by1] er en blandet benyttet ejendom bestående af et stuehus, der anvendes privat, og bygninger, som anvendes erhvervsmæssigt, herunder ferielejligheder og fællesrum.

Der er i 2004 og 2005 afholdt forbedringsudgifter på ejendommen. Endvidere er der i samme periode sket genopbygning af stuehuset efter en brandskade.

Det lægges til grund, at de erhvervsmæssigt anvendte bygninger er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens regler.

Det lægges endvidere til grund, at de i sagen omhandlende forbedringsudgifter på 534.194 kr. er afholdt i indkomståret 2005 på ejendommen [adresse1], [...].

Udgifterne er i regnskabet selvangivet og oplyst under bygningskompleks 3, som ifølge billederne og syns- og skønsrapporten, kan henføres til fællesrum på 1. sal (delområde C) og fælles køkken og vaskeri (delområde D).

SKAT har for 2005 fordelt de 534.194 kr. efter et skøn med, 200.000 kr. til fællesrum og fælleskøkken (delområde C og D), 200.000 kr. til den private ejendom og 134.194 kr. til værkstedsbygning m.v. (delområde E m.v.). SKAT har således for indkomståret 2005 godkendt afskrivningsberettigede forbedringsudgifter på i alt 334.194 kr.

Skøns- og synsrapporten vurderer, at udgifterne til de erhvervsmæssigt anvendte bygninger, herunder fællesrummet (delområde C) i 2005 udgør 235.718 kr. og fælleskøkken og vask(delområde D) udgør i 2005 97.807 kr. I alt skønnes forbedringsudgifterne til bygningskompleks 3 at udgøre 333.525 kr. i 2005.

Det er ikke tilstrækkelig dokumenteret, at afholdte forbedringsudgifter på 534.194 kr. alene kan henføres til fællesrum og fælleskøkken til ferielejligheder. Der er lagt vægt på, at der i år 2004 - 2005 også er sket genopbygning af det private stuehus efter en brandskade, og at det indsendte materiale ikke har dokumenteret, at udgifter på 534.194 alene er afholdt til afskrivningsberettigede formål. Der er lagt vægt på syns- og skønsrapporten, hvor forbedringsudgifterne på erhvervsbygningerne er vurderet en del lavere end det selvangivne beløb. Der er endvidere henset til Byrettens dom af 12. april 2013 vedrørende tilsvarende vurdering af afholdte forbedringsudgifter for indkomståret 2004 på ejendommen.

Syns-og skønsrapporten og det indsendte materiale for 2005 dokumenterer dog, at der er afholdt væsentlige forbedringsudgifter på fællesrum og fælles køkken.

På baggrund heraf tages derfor udgangspunkt i syns- og skønsrapporten. Idet SKATs samlede fordeling mellem udgifter, der kan henføres til privat bolig på 200.000 kr., og udgifter der kan henføres til afskrivningsberettigede bygninger på i alt 334.194 kr., er i niveau/eller over syns- og skønsrapportens vurdering med kun 669 kr. i 2005, godkendes SKATs samlede nedsættelse af afskrivningsberettigede udgifter. Dog er SKATs fordeling mellem de afskrivningsberettigede bygninger ikke korrekt, idet der i henhold til syns- og skønsrapporten og selvangivelsen for 2005, ikke skal henføres udgifter til værksted m.v. i 2005. I stedet skal samtlige udgifter, godkendt af SKAT til afskrivningsberettigede bygninger på i alt 334.194 kr., henføres til bygningskompleks 3, for afholdte udgifter til fællesrum og fælles køkken og bad.

Ifølge syns-og skønsrapporten er udgifter til værksted afholdt i indkomståret 2004 og ikke i indkomståret 2005. Af byrettens dom af 12. april 2013, oplyses det, at der til støtte for den nedlagte påstand er selvangivet i alt 549.157 kr. i 2004, som er anvendt med 247.407 kr. til maskinhus og værksted, samt 301.750 kr. til etablering af fællesrum til ferielejligheder. Det er derfor lagt til grund, at de udgifter som SKAT henfører til værksted i 2005, er selvangivet og medtaget vedrørende indkomståret 2004, hvorfor SKATs fordeling af forbedringsudgifter i 2005 ændres.

Repræsentantens bemærkninger om, at der ikke er grundlag for en skønsmæssige ansættelse, ændrer ikke ovenstående, idet der er tale om en vurdering af udgifter mellem afskrivningsberettigede og ikke afskrivningsberettigede bygninger.

SKATs nedsættelse af afskrivningsberettigede forbedringsudgifter for 2005 stadfæstes derfor, dog således at SKATs fordeling af udgifterne mellem de afskrivningsberettigede bygninger ændres. SKATs skøn over udgifter til værksted m.v. på 134.194 kr. nedsættes herefter til 0 kr. mens udgifter til ferielejligheder og fællesrum (bygningskompleks 3) forhøjes fra 200.000 kr. til 334.194 kr.