Kendelse af 28-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af SKAT, jf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse af 17. oktober 2005 af forretningsorden for Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1. marts 2005 drevet virksomheden ” [virksomhed1]” fra en ejendom beliggende [adresse1], [by1]. Stutteriet drives som et interessentskab sammen med klagerens ægtefælle.

Ægtefællerne erhvervede ejendommen, der har et jordtilliggende på ca. 1,7 ha, den 1. marts 1998.

Efter det oplyste var der 7 heste i stutteriet i 2005 og 17 heste i 2010. I stutteriet er to hesteracer, Holsteinere (springheste) og Miniature (små heste, velegnede som rideheste for børn). I stutteriet avles heste til senere salg, og der købes ungheste til tilridning og videresalg i takt med, at der opstår ledige bokspladser.

Ejendommens jordtilliggende anvendes til afgræsning af hestene. Driftsbygningen består af en 3-længet bygning. Én af længerne indeholder 7 hestebokse, medens en anden indeholder 10 hestebokse. Sidstnævnte er efter det oplyste under ombygning, således at der vil blive plads til 20-25 heste.

Værdien af hestene er opgjort således:

Både klageren og hendes ægtefælle har i 2005 haft arbejde ved siden af stutteridriften. Således har klageren haft en lønindtægt på 100.771 kr. fra tre arbejdsgivere, der er selvangivet som løn.

Af stutteriets regnskab for 2005 fremgår, at der er selvangivet et overskud på i alt 127.340 kr., eller 63.670 kr. til hver af ægtefællerne.

Omsætningen er dette år opgjort til i alt 290.462 kr., hvoraf landbrugsstøtte udgør 2.607 kr. Da de 290.855 kr. vedrører arbejde udført for andre, har der således ikke været indtægter fra stutteriet i 2005.

Resultatet af virksomheden er opgjort således:

For 2006 er selvangivet overskud af virksomhed med 98.541 kr. og for 2007 med 101.748 kr. I disse beløb er indeholdt omsætning i form af faktureringer for udført arbejde for andre.

For 2008 har klagerens ægtefælle selvangivet underskud af virksomhed med 89.224 kr. med en omsætning på 86.069 kr. Hvorledes omsætninger er sammensat er ikke oplyst. Derudover har ægtefællen selvangivet en lønindtægt på 191.739 kr.

For disse år har klageren ikke selvangivet noget resultat af virksomhed, men alene sin lønindtægt i 2006 og 2007 på henholdsvis 204.773 kr. og 174.001 kr.

SKAT har ikke anset klagerens virksomhed for erhvervsmæssigt drevet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet den påklagede afgørelse, dog således at forhøjelsen i indkomståret 2005 reduceres med 16.000 kr., som i stedet overføres til beskatning hos ægtefælle, jf. anmodning herom.

Der er henset til den manglende rentabilitet og den manglende omsætning. Det er nævnets opfattelse, at virksomheden er af så begrænset et omfang, at den ikke opfylder kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet.

Nævnet har endvidere taget følgende i betragtning:

Nævnet er derfor af den opfattelse, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at blive overskudsgivende, hvorfor der ikke kan tages fradrag for det opnåede underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det af klageren og dennes hustru drevne stutteri skal betragtes som erhvervsmæssigt drevet de omhandlede indkomstår.

Til støtte for den nedlagte påstand er det overordnet gjort gældende, at det af klageren og hans ægtefælle, [person1], drevne stutteri i indkomstårene 2005-2007 er drevet erhvervsmæssigt i skatteretlig forstand.

Det er nærmere gjort gældende, at driften af stutteriet i indkomstårene 2005-2007 har været sædvanligt og forsvarligt drevet ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok, ligesom der har været udsigt til, at stutterivirksomheden på sigt vil kunne give et overskud på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

Det er anført, at stutteridriften i de omhandlede indkomstår har været i en opstartsfase, hvor der efter almindelige forhold og de givne forudsætninger for driften af et stutteri af den omhandlede art ganske naturligt ikke har været indtægter ved stutteriets drift. Det faktum, at der således ikke har været driftsmæssige indtægter i den omhandlede periode, kan under de foreliggende omstændigheder ikke medføre, at stutteriet anses for en ikke erhvervsmæssig virksomhed.

På den foreliggende baggrund skal klageren og hans ægtefælle tilkendes adgang til at foretage fradrag for det ved driften af stutteriet realiserede driftsmæssige underskud.

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn under Landsskatterettens behandling af ægtefællens sag vedrørende indkomstårene 2005-2007 inkl., jf. syns- og skønserklæring af 28. marts 2013 fra direktør [person2], Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, [universitet].

Af syns- og skønserklæringen fremgår bl.a.:

”...

Spørgsmål 1

Syns- og skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af den driftsform, under hvilken [virksomhed1] blev drevet i årene 2005-2007, således at der gives en udførlig og specificeret beskrivelse af ejendommen med tilhørende bygninger og arealer, den anvendte arbejds- og kapitalindsats samt ejendommens resultat i årene 2005 og frem til i dag.

Besvarelse af spørgsmål 1

Sagsøger [person3] driver en lille landbrugsejendom beliggende [adresse1], [by1]. Sagsøger erhvervede ejendommen i 1998. Det samlede jordtilliggende er på omkring 1,7 hektar. Sagsøger og dennes hustru startede per 1. marts 2005 virksomheden [virksomhed1] på ejendommen: Stutteriet opdrætter og tilrider heste med salg for øje.

Ejendommens bygninger består af et stuehus, der oprindeligt er opført i 1932 og moderniseret og renoveret i 1998. Stuehusets grundareal er på 126 m2, og med den fuldt udnyttede tagetage er boligarealet oppe på 217 m2. Til ejendommen hører også fire avls- og driftsbygninger. To avlsbygninger på henholdsvis 260 m2 og 120 m2 begge opført i 1909, og som begge er indrettet til hestestald og renoveret i 2006 og 2007. Derudover en bygning fra 1932 på 114 m2 indrettet til lade, samt en garage og et værksted opført i 1909 på henholdsvis 50 m2 og 130 m2.

Ejendommens jordtilliggende er på små 2 hektar, der ligger omkring stutteriet og er indhegnet og delt op i folde. Boniteten er jordbundsnummer 6. En fold lægges om hvert år, så ejendommens husdyrgødning kan benyttes.

Med hensyn til hesteholdet blev det oplyst under syns- og skønsforretningen, at stutteriet opdrætter heste, der skal sælges som rideheste efter tilridning, og heste, der eksempelvis kan trække en lille vogn. Strategien har været at udvide hesteholdet løbende, i takt med at staldene blev renoveret, og de fysiske rammer for hestehold er bedre, og at kapaciteten kan udnyttes optimalt. Der avles og opdrættes to hesteracer på stutteriet, nemlig Holstenere og Miniture. Holstenerne bliver benyttet til rideheste og/eller springheste og sælges som sagt efter tilridning. Miniture er små nicheheste, der bl.a. benyttes til at trække små vogne. Stutteriet blev som tidligere nævnt opstartet i 2005, og sagsøger og dennes hustru indskød ved den lejlighed syv heste i virksomheden. Det meste af foderet blev indkøbt.

Der var en gammel maskinpark på ejendommen, der hovedsageligt blev brugt til at håndtere græs og til at håndtere husdyrgødningen. Den eneste maskine af nyere data var en Bob Cat fra 2010.

Tabel 1: Ejendommens økonomiske resultat, 2005-2009

Note 1: Driftsregnskabet i tabellen er udarbejdet med udgangspunkt i de udleverede regnskaber med det formål at give et billede af ejendommens økonomiske resultat i den analyserede periode. De enkelte poster i tabellen svarer derfor ikke nødvendigvis til posterne i regnskaberne. Flere poster kan være slået sammen.

Kilde: Årsrapporterne, 2005-2012.

Ejendommens samlede økonomiske resultat i perioden 2005 til 2009 kan ses foroven i tabel 1, der viser den driftsøkonomiske udvikling. Tabellen er lavet med udgangspunkt i de udleverede årsrapporter for at få den væsentligste information frem. Derfor svarer de enkelte poster ikke nødvendigvis til posterne i årsrapporterne. Mindre informative poster er slået sammen. Stutteriet har i alle de analyserede år haft negative dækningsbidrag og derfor også underskud før og efter afskrivninger.

Vedrørende den samlede arbejdsindsats fremgår det af sagens materiale og af de oplysninger, der kom frem under syns- og skønsforretningen, at både [person3] og [person4] har fuldtidsarbejde uden for stutteriet og derfor passer virksomheden uden for normalt arbejde. De er begge uddannet inden for landbrug og heste.

Spørgsmål 2

Blev [virksomhed1] i årene 2005-2007 ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlig driftsform?

Besvarelse af spørgsmål 2

Besvarelsen af dette spørgsmål må baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Med hensyn til stutteri og landbrugsejendomme er det vigtigt, at der tages hensyn til de variationer, der naturligt forekommer på grund af varierende priser og naturgivne betingelser. På et område adskiller hesteholdet sig markant fra almindelig landbrugsvirksomhed. På afsætningsområdet er der den forskel, at traditionelle landbrugsprodukter ofte er standardvarer, der leveres til et andelsselskab, hvor landmanden er underlagt leveringsret og leveringspligt, hvilket ofte betyder, at landmanden må acceptere den pris, han nu en gang bliver tilbudt. Inden for hesteholdet er det anderledes. Her kan der ventes med at sælge, til den rigtige situation opstår. Heste er luksusvarer, altså liebhaveri, og det er derfor ofte svært at forudsige den rigtige situation og pris. Dette afhænger i lige så høj grad af den eventuelle køber. Alt dette understøtter det ovennævnte i, at der bør tages udgangspunkt i en periode på op til fem år ved en seriøs vurdering af et landbrug/stutteri.

Dette er vigtigt for mig som syns- og skønsmand, fordi mit udgangspunkt er, at det teknisk landbrugsfaglige ikke kan adskilles fra det økonomiske resultat, idet en fornuftig drift over en periode skal kunne give et afkast, hvis driften skal kunne betegnes som værende forsvarlig. For en god ordens skyld er det modsatte ikke nødvendigvis nok. Her skal jeg meddele, at mit driftsøkonomiske mantra er som følger: På kort sigt er dækningsbidraget et godt resultatmål. Dækningsbidraget er at fortolke som det beløb, der er til dækning af kapacitetsomkostningerne. Disse kapacitetsomkostninger er ofte faste omkostninger på kort sigt. En økonomisk forsvarlig drift forudsætter således, at der på kort sigt opnås et positivt dækningsbidrag, og at der på lidt længere sigt opnås et dækningsbidrag, der er tilstrækkeligt stort til også at dække virksomhedens faste omkostninger. Kort sigt i denne forbindelse er et år, og et lidt længere sigt er mere end et år.

Spørgsmålet nævner begrebet ‘en sædvanlig driftsform’. Her gives min opfattelse af dette. En sædvanlig driftsform på en ejendom som sagsøgers er som udgangspunkt en ejendom, der drives som deltidsbrug eller er bortforpagtet. En ejendom som sagsøgers vil ofte være anskaffet til beboelse som det primære formål. Jorden anvendes til produktion af salgsafgrøder eller til produktion af foder/afgræsning til/for ejendommens husdyrhold. Alternativt vil jorden være bortforpagtet til en nærliggende landmand. Staldbygningerne vil enten stå tomme eller anvendes til et mindre husdyrhold af f.eks. kødkvæg, får eller heste.

Det umiddelbare svar på spørgsmålet er ja. Stutteriet er startet op i 2005, og det tager op til 4-5 år at få en hest gjort klar til salg efter en grundig tilridning. Derudover fremgår det tydeligt af sagens sagsfremstilling og fra sagsøger under syns- og skønsforretningen, at det er en hel bevidst strategi at modernisere og renovere ejendommen løbende for selv at kunne finansiere meget af det i stedet for dyr fremmed finansiering. Dette bremser selvfølgelig indkøringshastigheden af hesteholdet men må overordnet anses som en god og fornuftig strategi for et stutteri af den pågældende størrelse.

Det, der taler imod ovenstående ræsonnement, er, at sagsøger og dennes hustru indskyder syv heste i virksomheden i 2005, samtidig med at statusarkene for hesteholdet viser, at der indkøbes heste i perioden, der godt kan videresælges, og det samme er jo for så vidt også gældende for de føl, der fødes. Hvis tabel 1 foroven betragtes, er det kortsigtede resultatmål ikke opnået i nogle af de analyserede år. Dækningsbidraget er negativt, dog med en faldende tendens i 2008 og 2009. Det helt store problem er det manglende salg af heste, der er fraværende alle år. Det er ikke unormalt at dækningsbidraget er negativt de første indkøringsår, men der skal være en klar forbedring over fem år, for at ejendommens ressourcer er anvendt optimalt. Denne tendens ses ikke rigtigt. Under syns- og skønsforretningen blev dette diskuteret, og sagsøger og dennes hustru omtalte dilemmaet i, at flere af hestene var ved at være for gamle til salg, og overvejelserne gik på slagtning eller aflivning. En optimal drift kræver en vis omsætning, og det kan være nødvendigt med slagtning eller salg af billige heste for at få gang i omsætningen.

Det er syns- og skønsmandens opfattelse, at opstartsargumentet er det mest valide i denne konkrete sag. Det skal dog understreges, at der i årene efter 2009 skal komme en positiv bevægelse i dækningsbidraget, hvis der også fremadrettet skal kunne argumenteres for en forsvarlig teknisk landbrugsfagligt drevet ejendom.

Det er således syns- og skønsmandens opfattelse, at [virksomhed1] i årene 2005-2007 ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlig driftsform.

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende bedes skønsmanden besvare følgende spørgsmål:

a. Var driften i årene 2005-2007 præget af specielle forhold således at disse år ikke kan karakteriseres som typiske driftsår?

b. Har ejendommen i senere år ud fra samme kriterium som nævnt under spørgsmål 2 været drevet på en forsvarlig og for ejendomme af den omhandlende karakter sædvanlig måde?

Besvarelse på spørgsmål 3

Da spørgsmål 2 ikke er besvaret benægtende, vil spørgsmål 3a og 3b ikke blive besvaret.

Spørgsmål 4

Skønsmanden bedes oplyse, hvilken betydning det ved besvarelsen af spørgsmål 3a og 3b er tillagt, at virksomheden er startet i marts 2005.

Besvarelse af spørgsmål 4

Da spørgsmål 3 ikke er besvaret, skal spørgsmål 4 heller ikke besvares, ud over at syns- og skønsmanden henviser til besvarelsen af spørgsmål 2 med hensyn til vægtningen af, at stutteriet blev startet op i 2005.

Spørgsmål 5

Vil [virksomhed1] med den af [person3] og [person4] i årene 2005-2007 valgte driftsform kunne give et overskud på eller omkring kr. 0,- efter driftsmæssige afskrivninger, men før driftsherreløn og renter?

Ved besvarelsen af spørgsmålet bedes skønsmanden se bort fra den omsætning, der er henført til virksomheden i de omhandlende indkomstår, men som er optjent ved eksterne hvervsgivere uden tilknytning til stutteriets virksomhed.

Besvarelse af spørgsmål 5

Det er syns- og skønsmandens opfattelse, at [virksomhed1] med den af [person3] og [person4] i årene 2005-2007 valgte driftsform vil kunne give et overskud på eller omkring kr. 0,- efter driftsmæssige afskrivninger, men før driftsherreløn og renter.

De driftsmæssige afskrivninger på ejendommen er relativt beskedne. Bygningerne kan vurderes til kr. 300.000,- med en afskrivningstid på 40 år på grund af den ekstensive drift. Dette giver kr. 7.500,- pr. år. Maskinernes værdi kan anslås til kr. 100.000,-, og med en afskrivningsperiode på 18 år giver det kr. 5.556,- pr. år. Dette giver samlet driftsøkonomiske afskrivninger på kr. 13.056,- hvilket der bør være plads til fremover.

Spørgsmål 6

Hvis skønsmanden besvarer spørgsmål 5 bekræftende, bedes det oplyst, inden for hvilken tidshorisont overskuddet vil kunne opnås.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af de stillede spørgsmål, tillægger særlig betydning.

Besvarelse af spørgsmål 6

Tidshorisonten er 2-3 år. Da er virksomheden indkørt, og dækningsbidraget skal på det tidspunkt kunne dække de faste omkostninger og de driftsmæssige afskrivninger.

Det forhold, at stutteriet blev etableret i 2005, er det forhold, der for mig har haft størst betydning under besvarelsen af dette syns- og skønstema.”

Repræsentanten har henvist til syns- og skønserklæringen, idet han har anført, at klagerens virksomhed i de påklagede indkomstår udgør en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor der er fradrag for underskud af virksomheden.

Stutteriet har med henblik på at markedsføre hestene deltaget ved en række dyrskuer og i konkurrencer. Dette særligt vedrørende miniaturehestene med henblik på at skabe en større opmærksomhed vedrørende disse. Der er meget familievenlige og giver mulighed for kørsel med vogne m.v.

Springhestene i form af de opdrættede holstenere er først startet i konkurrencer efter at være blevet grundigt uddannede, hvorfor der ikke i de omhandlede indkomstår har været redet konkurrence med disse heste. Hestene er efterfølgende startet i enkelte konkurrencer, hvor rytteren har været klagerens datter, der er en meget habil rytter og som i forbindelse med de enkelte konkurrencer, hvor hestene har stillet op, har opnået ganske udmærkede resultater.

For så vidt angår den oprindeligt indskudte besætning på 7 heste var disse alle på tidspunktet for stutteriets start avlsheste, som det påtænktes at basere avlen på. Med henblik på at optimere den samlede besætning er enkelte af hestene afhændet enten ved salg eller byttehandler. Besætningen er således løbende søgt optimeret enten ved tilkøb af bedre avlsmateriale eller heste for hvilke, der forventes at kunne gennemføres en udvikling af potentialet, der dermed kunne bibringe en økonomisk gevinst ved videresalg.

Det er efterfølgende oplyst, at klageren i startperioden havde haft vanskeligheder, idet det beløb, der var afsat til køb af heste, måtte anvendes til at ombygge stalde for, idet staldene ifølge lovgivningen ikke var brugbare, som de var. Dette bremsede virksomheden i startfasen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (offentliggjort i TfS 1994, 364).

Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Der skelnes herefter mellem, hvorvidt virksomheden kan betegnes som erhvervsmæssig eller ej.

Landsskatteretten lægger til grund, at der ved den foreliggende syns- og skønserklæring er foretaget en vurdering, hvorefter virksomheden har været drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt, og at der var udsigt til et resultat på omkring 0 kr. Efter Landsskatterettens opfattelse må dette efter omstændighederne tillægges afgørende vægt. Der må herved også henses til, at der i starten måtte anvendes ekstra midler på bygningerne som følge af nye lovkrav og til den senere konjunkturudvikling. Uanset de senere driftsresultater må Landsskatteretten derfor nære betænkelighed ved at tilsidesætte påstanden om erhvervsmæssig drift for det omhandlede indkomstår 2005.

Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af SKAT, jf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse af 17. oktober 2005 af forretningsorden for Landsskatteretten.