Kendelse af 17-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-02-2015

Sagen vedrører fastsættelse af indgangsværdi af anparter i forbindelse med klagerens tilflytning til Danmark den 1. maj 2007, i hvilken forbindelse SKAT ved påklaget bindende svar af 16. august 2010 besvarede

Spørgsmål 1:

Kan SKAT bekræfte, at [person1]s aktier i [virksomhed1] ApS kan værdiansættes til 1.778.570 kr. den 1. maj 2007, og at denne værdi skal anvendes som indgangsværdi efter aktieavancebeskatningslovens § 37, og at [person1] således efterfølgende skal anvende denne værdi som anskaffelsessum ved efterfølgende afståelser?

med ”Nej”, og

Spørgsmål 2:

Såfremt SKAT ikke svarer bekræftende på spørgsmål 1, bedes SKAT angive, hvilken værdi der skal anvendes som indgangsværdi den 1. maj 2007 for [person1]s aktier i [virksomhed1] i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 37?

med ”278.570 kr.”

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er oprindeligt fraflyttet Danmark pr. 5. september 1988. Klageren ejede ved fraflytningen aktier i forskellige selskaber. Der blev ved fraflytningen opgjort et samlet tab efter aktieavancebeskatningslovens § 13a, hvorfor der ikke er gennemført nogen beskatning eller etableret henstand med fraflytterskatten. Alle de aktier, som klageren ejede ved fraflytningen, er afstået under udlandsopholdet.

Der skal således ikke foretages omberegning af fraflytterskatten el.lign. efter den dagældende § 13a i aktieavancebeskatningsloven.

Klageren har under sit ophold i udlandet erhvervet alle anparter i [virksomhed1] ApS, herefter kaldet [virksomhed2] ApS, nom. 125.000 kr.

[virksomhed2] ApS er et salgs- og finansieringsselskab for [virksomhed3] ApS. Klageren ejer nom. 125.000 kr. anparter (50 pct. af kapitalen) i [virksomhed3] ApS. Anparterne er erhvervet den 1. januar 2000 for 125.000 kr.

[virksomhed2] ApS forestår alt salg og fakturering af salg for [virksomhed3] ApS, og modtager i henhold til samarbejdskontrakt med [virksomhed3] ApS et fast vederlag beregnet som en procentdel af det udfakturerede salg på vegne af [virksomhed3] ApS. Samarbejdskontrakten er oprindeligt indgået pr. 1. januar 1985, og efterfølgende er aftalen revideret og ændret som følge af ændringer i selskabsstrukturen (primært [virksomhed3] ApS) samt selskabets ejerkreds.

Samarbejdskontrakten er erstattet af ny kontrakt med virkning fra og med 1. juli 1986, med tillæg af 20. april 1990, og igen er denne kontrakt erstattet med ny kontrakt med virkning fra og med 1. januar 1991.

[virksomhed3] ApS er oprindeligt erhvervet af klageren i 1984. Der blev indgået kontrakt med [virksomhed2] ApS om, at [virksomhed2] ApS skulle fungere som faktureringsselskab. Kontrakten udarbejdedes med et 3 måneders opsigelsesvarsel, da klageren ejede begge selskaber 100 pct.

I forbindelse med, at [person2] (via et holdingselskab) skulle indtræde i aktiviteterne pr. 1. juli 1986, stiftedes et nyt selskab - [virksomhed3] A/S - som efterfølgende købte aktiviteterne ud af [virksomhed3] ApS, som i denne forbindelse skiftede navn til [virksomhed4] ApS (senere navneskiftet til [virksomhed5] ApS og i dag [virksomhed6] ApS).

Samarbejdskontrakten mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS blev som udgangspunkt overtaget af [virksomhed3] A/S, men ændredes nu således, at kontrakten blev uopsigelig fra [virksomhed3]s side, idet klageren nu ikke ejede begge selskaber fuldt ud. Det er således herefter alene klagerens 100 pct. ejede selskab, [virksomhed2] ApS, der kan opsige samarbejdskontrakten.

Pr. 1. januar 1991 solgtes aktiviteterne ud af [virksomhed3] A/S og blev drevet videre som et I/S fra og med 1. januar 1991, der fortsat ejedes af [person2] og klageren og deres respektive selskaber i fællesskab. Uopsigeligheden i samarbejdskontrakten fortsatte.

Ejerandelene i [...] solgtes løbende til [virksomhed7] ApS. [person2] og klageren købte hver 50 pct. af aktierne i [virksomhed7] ApS, der på ny skiftede navn til [virksomhed3] ApS pr. 1. oktober 2003.

Det fremgår entydigt af købsaftalen ved sidstnævnte erhvervelse af [virksomhed3] ApS (tidligere [virksomhed7] ApS), at selskabet indtrådte i samtlige rettigheder i relation til [virksomhed2] ApS. [virksomhed3] ApS er således fuldt ud indtrådt i den eksisterende kontrakt indgået mellem [virksomhed8] I/S og [virksomhed2] ApS, herunder uopsigeligheden.

[virksomhed2] ApS skal som et led i samarbejdskontrakten betale et administrationshonorar til [virksomhed3] ApS på 6.360 kr. pr. måned (76.320 kr. pr. år), ligesom [virksomhed2] ApS selv skal dække eventuelt tab på debitorer.

Vederlaget til [virksomhed2] ApS i henhold til salgskontrakten beregnes som:

Det fremgår af vedlagte erklæringer fra [person2], at samarbejdskontrakten siden 1. juli 1986 har været og fortsat er uopsigelig fra [virksomhed3] ApS´ side.

Den bogførte egenkapital i [virksomhed2] ApS udgør pr. 30. september 2006 324.070 kr. Heraf indgår foreslået udbytte for regnskabsåret med 45.500 kr. Efter udlodning af udbytte udgør egenkapitalen 278.370 kr.

Faktureringsgrundlaget har for indkomstårene 2004/05 til og med 2006/07 udgjort ca. 11-11,5 mio. kr. [virksomhed2] ApS’ honorar herfor har i samme periode udgjort ca. 540-573.000 kr.

Repræsentanten har ved et forventet fremtidigt grundlag på 11 mio.kr. opgjort [virksomhed2] ApS’ honorar og resultat som følge af kontrakten med [virksomhed3] ApS således:

0- 8,2 mio.kr. (5 pct.) 410.000 kr.

8,2-11 mio. kr. (4 pct.) 112.000 kr.

Samlet honorar 522.000 kr. 522.000 kr.

Administrationsgebyr til [...] ApS (76.320) kr.

Forventet tab på debitorer (10.000) kr.

Revisor (15.000) kr.

(101.320)kr.(101.320)kr.

Forventet resultat før skat af aftale 420.680 kr.

SKATs afgørelse

Spørgsmål 1

Klageren ønsker bindende svar på indgangsværdien på hans anparter i [virksomhed1] ved hans tilflytning til Danmark pr. 1. maj 2007.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 37 anses aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, men til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. kildeskattelovens § 9.

Kendes handelsværdien ikke, ansættes værdien skønsmæssigt med udgangspunkt i hjælpereglen i TS-cirkulære nr. 9 af 28. marts 2000. Værdien beregnes herefter som selskabets indre værdi for det seneste aflagte årsregnskab, korrigeret for visse regnskabsmæssige poster, herunder oparbejdet goodwill.

Ved goodwill forstås i skattemæssig henseende den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende.

Efter TS-cirkulære nr. 10 af 28. marts 2000 om vejledende anvisning af værdiansættelse af goodwill (goodwill-cirkulæret) skal goodwill værdiansættes efter et skøn over handelsværdien. Såfremt der ikke eksisterer en kutyme for branchen, kan goodwill fastsættes på baggrund af den vejledende beregningsmodel, som er angivet i cirkulæret. Det følger heraf, at goodwillværdien beregnes på baggrund af de seneste tre års regnskaber med korrektion for udviklingstendens, forrentning af virksomhedens aktiver m.v.

Beregning efter goodwillcirkulære på baggrund af årsrapporterne for 2004/05, 2005/06 og 2006/07 giver en goodwill værdi på 0 kr.

Det er klagerens opfattelse, at den vejledende beregningsmodel ikke giver et realistisk billede af goodwillværdien i selskabet, idet værdien af den omhandlede administrationskontrakt ikke fremgår heraf. Klageren har herefter fastsat værdien af goodwill ud fra en kapitaliseret værdi af et årligt nettovederlag fra kontrakten på 400.000 kr., hvor levetiden på goodwill er anslået til ca. 5-7 år ved en diskonteringsrente mellem 5 pct. og 7 pct.. Klageren har herved skønnet nutidsværdien for goodwill på 2 mio. kr.

SKAT er ikke enig i, at nettovederlaget fra kontrakten udgør 400.000 kr. Det er SKATs opfattelse, at de afholdte udgifter i selskabet er almindelige forekomne for salgsvirksomheder. Når der henses til reelle afholdte omkostninger, vil nettovederlaget blive reduceret til resultat før renter, som udgør

-6.216kr., 49.007 kr. og 88.585 kr. for henholdsvis regnskabsår 2003/04, 2004/05 og 2005/06.

SKAT finder således ikke, at værdien for goodwill på 2 mio. kr. kan anses som handelsværdi. Når der henses til de realiserede resultater for tidligere år, sammenholdt med beregning af goodwill efter goodwill cirkulæret på 0 kr., finder SKAT det ikke sandsynliggjort, at der er merværdi i selskabet på 2 mio. kr.

Da SKAT ikke kan tilslutte sig revisors opgørelse af goodwillværdien, kan SKAT ikke godkende at anparterne i [virksomhed1] værdiansættes til 1.778.570 kr. ved klagerens flytning til Danmark den 1. maj 2007.

Spørgsmål 1 besvares derfor med et Nej.

Spørgsmål 2

Det fremgår af SKATs Transfer Pricing værdiansættelsesvejledning fra 21. august 2009, at goodwillcirkulæret kan være anvendeligt ved værdiansættelse af en virksomhed, hvor der forventes at have samme vækst og afkast, som den historisk har haft, og som ikke skaber væsentlige immaterielle aktiver, såsom varemærker, patenter, knowhow og lignende. Dette vil normalt være tilfældet i relation til håndværksvirksomheder eller andre mindre erhvervsdrivende virksomheder med et relativt stabilt indtjeningsniveau og meget begrænsede immaterielle aktiver.

SKAT finder således, at en goodwillberegning efter goodwillcirkulæret kan give en rimelig realistisk værdi af [virksomhed1], idet virksomheden har en jævn og stabil indtjening. Selskabet skaber heller ikke andre immaterielle rettigheder, i kraft af dens virke som salgsvirksomhed for [virksomhed3] ApS.

Goodwillberegningen giver her en goodwillværdi på 0 kr. Renset til de foregående års resultater, herunder resultatet for 2006/07 og 2007/08, finder SKAT, at beregningen er et realistisk resultat af selskabets salgsaktiviteter.

SKAT finder derudover, at hovedaktiviteten med salg af udenlandske bøger og tidsskrifter ligger i [virksomhed3] ApS. SKAT lægger her vægt pà, at [virksomhed3] ApS løbende har købt bogimportvirksomheden fra klageren og [person2]s interessentselskaber, og senest i januar 2007 aktiviteten i [virksomhed9] fra tredjemand.

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at handelsværdien af anparterne i [virksomhed1] kan opgøres som følger:

Egenkapital pr. 01.10.2006 324.070 kr.

Udloddet udbytte - 45.500 kr.

278.570 kr.

Resutat 01.10.06 - 30.04.07 0 kr.

Goodwill 0 kr.

Handelsværdi 1.5.2007 278.570 kr.

Spørgsmål 2 besvares derfor med 278.570 kr.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne klageren nedlagt principal påstand om, at det af SKAT afgivne bindende svar af 16. august 2010 ændres, således, at SKAT tilpligtes at anerkende, at klagerens indgangsværdi for aktierne i [virksomhed2] ApS efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 37 fastsættes til 1.778.570 kr., således at værdien af [virksomhed2] ApS’ samarbejdskontrakt med [virksomhed3] ApS særskilt kan værdiansættes til 2.000.000 kr.

Subsidiært har repræsentanten anmodet Landsskatteretten om at foretage en individuel værdiansættelse af samarbejdskontrakten mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS til en værdi lavere end 2.000.000 kr. men højere end 0 kr.

SKAT har ved bindende svar af 16. august 2010 fastsat indgangsværdien efter aktieavancebeskatningslovens § 37 pr. 1. maj 2007 for klagerens aktier i [virksomhed2] ApS til 278.570 kr., svarende til bogført indre værdi.

Dermed har SKAT ansat værdien af samarbejdskontrakten mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS til 0 kr., idet kontrakten ikke indgår med en værdi i den bogførte egenkapital.

Værdiansættelse af aktiernes handelsværdi

Lovregulering

Når en person flytter til Danmark og bliver fuldt skattepligtig, skal alle personens aktiver og passiver tildeles en indgangsværdi. Som indgangsværdi anvendes handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. kildeskattelovens § 9, stk. 1. Denne bestemmelse er ligeledes indsat i aktieavancebeskatningslovens § 37 vedrørende aktier, der henviser til kildeskattelovens § 9.

Som handelsværdi anses den værdi, som en uafhængig tredjemand er villig til at betale for aktierne.

Med TS-cirkulære 2000-9 er der fastsat vejledende retningslinjer for, hvordan aktier og anparter skal værdiansættes.

For aktier, der er børsnoterede, kan anvendes den faktiske børskurs på selskabet.

For unoterede aktier kan eventuelle handler mellem uafhængige parter og med samme vilkår og betingelser i tidsmæssig tilknytning tilflytningstidspunktet anvendes som udtryk for handelsværdien.

Hvor der ikke konkret kan påvises faktiske handelspriser mellem uafhængige parter, er der med TS- cirkulære 2000-9 fastsat en hjælperegel til brug for værdiansættelsen:

Hjælpereglen

Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip. Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster korrigeres således (repræsentantens understregning):

(...)

Goodwill og andre immaterielle aktiver

Repræsentanten har endvidere henvist til afskrivningslovens 4, stk. 2 (udbyttekontrakten), hvoraf det fremgår:

Stk. 2. Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende knowhow, patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af retten følge en udbytte-, /forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. Anskaffelsessummen af bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter afskrives dog med lige store årlige beløb over rettighedsperioden. Er overdragelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 7, kan erhververen ikke afskrive efter 1. pkt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.

Praksis vedrørende værdiansættelse af aktier og rettigheder

Repræsentanten har henvist til ligningsvejledningens afsnit E.I.4.1.1., hvoraf det fremgår, at ved goodwill forstås i skatteretlig henseende den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende.

Repræsentanten har endvidere henvist til SKM 2007.684 SR (repræsentantens resume):

Ved overdragelse af en virksomhed blev der beregnet goodwill med 0 kr. Herudover blev der overdraget øvrige immaterielle rettigheder, herunder navnerettighed. Skatterådet fastslog, at der skal foretages en særskilt værdiansættelse af øvrige immaterielle rettigheder udover goodwill, idet selve goodwillberegningen ikke indbefatter værdien af disse øvrige immaterielle rettigheder.

Skatterådet har tiltrådt indstillingen med de af SKAT anførte begrundelser. SKAT fandt, at navnerettigheden ”Q” er en immateriel rettighed, der er omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2. Ved afståelse af andre immaterielle rettigheder, såsom navnerettigheder m.v., skal der foretages en særskilt værdiansættelse, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6, jf. stk. 2.

Det er i forlængelse heraf SKATs opfattelse, at der ved værdiansættelsen af goodwill i andelsselskabet A i henhold til TS cirkulære 2000-10 ikke samtidigt er beregnet en forholdsmæssig værdi af navnerettigheder m.v.

Rapporten om ændring af den vejledende beregningsregel for goodwill fra marts 2000, der danner grundlaget for TS cirkulære 2000-10, nævner ingen steder, at cirkulærets beregningsregel tillige medfører en værdiansættelse af andre immaterielle rettigheder end goodwill.

SKAT har ved bindende svar af 16. august 2010 afgivet bindende svar, hvorefter [skattecenter1] ikke anser [virksomhed2] ApS’ kontrakt for at have nogen værdi, hvorfor handelsværdien af klagerens aktier i selskabet ved tilflytningen til Danmark alene værdiansættes til selskabets bogførte egenkapital justeret for udloddet udbytte.

SKAT har henvist til, at værdien af kontrakten ikke kan opgøres uden hensyntagen til selskabets øvrige omkostningsstruktur, hvorfor afkastet af kontrakten skal beregnes på baggrund af selskabets nettoresultat før renter - i lighed med princippet i en almindelig goodwillberegning efter TS-cirkulære 2000-10.

SKAT har således henvist til, at da en beregning af goodwill efter TS cirkulære 2000-10 giver en goodwillværdi på 0 kr., mener SKAT ikke, at det er sandsynliggjort, at selskabet har en merværdi på 2 mio. kr.

SKAT anser således en værdiansættelse af [virksomhed2] ApS’ samarbejdskontrakt med [virksomhed3]

ApS til 0 kr. og en heraf følgende samlet værdiansættelse af [virksomhed2] ApS pr. 1. maj 2007 på 278.570 kr.

for at være et realistisk udtryk for, hvad en uafhængig tredjemand vil give for selskabet pr. 1. maj 2007.

SKAT har ved oprindeligt bindende svar fra [skattecenter2] af 20. januar 2010 klart tilkendegivet, at [virksomhed2] ApS ikke anses for at have goodwill, idet kundegrundlaget tilhører selskabet [virksomhed3] ApS.

Samtidig har [skattecenter2] i det oprindelige bindende svar af 20. januar 2010 klart tilkendegivet, at samarbejdskontrakten har en særskilt værdi. Værdien er dog konkret af [skattecenter2] værdiansat til 0 kr., idet kontrakten ved en fejl er anset for at være opsigelig uden vederlæggelse.

Som følge af misforståelsen har repræsentanten på ny anmodet om bindende svar, idet [skattecenter2] afviste at genoptage afgørelsen.

Repræsentanten anmodede på vegne af klageren den 7. juni 2010 på ny om bindende svar vedrørende værdiansættelsen af [virksomhed2] ApS’ samarbejdskontrakt med [virksomhed3] ApS samt heraf følgende fastsættelse af handelsværdien for klagerens aktier i [virksomhed2] ApS ved tilflytningen til Danmark pr. 1. maj 2007.

Med anmodningen om det bindende svar udarbejdede repræsentanten en uddybende beskrivelse af historikken for de af klageren ejede selskaber. Repræsentanten redegjorde ligeledes for - og fremlagde dokumentation for - ændringen af samarbejdskontrakterne i forbindelse med, at [person2] erhvervede ejerandele i [virksomhed3] ApS, således at samarbejdskontrakten mellem det af klageren 100 pct. ejede selskab og [virksomhed3] ApS, der ejes i fællesskab af [person2] og klageren, er uopsigelig.

Den nye anmodning om bindende svar behandledes ikke af [skattecenter2], men derimod af [skattecenter1]. [skattecenter1] tog ikke stilling til en særskilt værdiansættelse af samarbejdskontrakten som en immateriel rettighed/kontrakt efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, men foretog alene en almindelig vurdering af, om der er grundlag for at fastsætte goodwill efter TS-cirkulære 2000-10. Da en beregning af goodwill efter TS-cirkulære 2000-10 giver et resultat på 0 kr., finder [skattecenter1] ikke anledning til at anse [virksomhed2] ApS for at have en merværdi pr. 1. maj 2007 udover den bogførte værdi af egenkapitalen pr. 1. oktober 2006 justeret for udloddet udbytte.

SKAT har således på baggrund af det seneste bindende svar af 16. august 2010 tilkendegivet, at en kontrakt, der påviseligt giver et løbende afkast på ca. 400.000 kr. årligt, ingen værdi har, idet SKAT alene værdiansætter [virksomhed2] ApS til bogført værdi af egenkapitalen. I [virksomhed2] ApS’ årsrapport er kontrakten ikke bogført, idet der ikke er tale om en tilkøbt kontrakt, og den bogførte egenkapital indeholder dermed ikke nogen værdi af kontrakten.

SKAT foretager en samlet vurdering af selskabets værdi ud fra selskabets indre værdi og justeret for en beregning af goodwill efter TS-cirkulære 2000-10, der konkret er beregnet til 0 kr.

[virksomhed2] ApS har en samarbejdskontrakt med [virksomhed3] ApS, der konkret giver [virksomhed2] ApS ret til 5 pct. af omsætningen op til 8,2 mio.kr. og 4 pct. af omsætningen udover 8,2 mio.kr. i [virksomhed3] ApS.

Det fremgår klart og entydigt af SKM 2007.684 SR, at der skal fastsættes individuelle værdier for øvrige overdragne immaterielle rettigheder end goodwill, idet goodwillberegninger ikke tager højde for/hensyn til disse aktiver. I den konkrete afgørelse var der ligesom for [virksomhed2] ApS tale om en goodwillberegning efter TS-cirkulære 2000-9, der konkret gav en værdi på 0 kr., men Skatterådet fastslog, at der skal foretages en individuel vurdering af den faktiske markedsværdi af selve rettigheden/kontrakten.

Dette fremgår ligeledes af TS 2000-10 vedrørende hjælpereglen til brug for værdiansættelse af aktier, idet det fremgår, at der skal ske justering af immaterielle aktiver. Det er dog alene konkret anvist, hvordan værdien af goodwill skal beregnes, idet der ikke består fastlagte retningslinjer for værdiansættelsen af øvrige immaterielle rettigheder.

På baggrund af SKM 2007.684 SR er det således repræsentantens opfattelse, at SKAT ikke har ret, når det anføres, at det skal være selskabets nettoresultat før renter, der skal danne grundlag for værdiansættelsen af samarbejdskontrakten, og ikke kun de udgifter, der direkte udspringer af kontrakten (her administrationsbidrag, tab på debitorer samt revisor vedrørende opgørelse af faktureringsgrundlag).

Faktureringsgrundlaget, som danner grundlag for beregningen af honoraret til [virksomhed2] ApS, har for indkomstårene 2004/05 til og med 2006/07 udgjort ca. 11-11,5 mio.kr. [virksomhed2] ApS’ honorar fra kontrakten kan herefter opgøres til 522.000 kr.. ved et årligt faktureringsgrundlag på 11 mio.kr.

[virksomhed2] ApS betaler et løbende administrationshonorar til [virksomhed3] ApS på 6.320 kr. pr. måned, der dækker betaling for ydelser vedrørende fakturering m.v. foretaget af det administrative personale ved [virksomhed3] ApS. [virksomhed2] ApS hæfter herudover for tab på debitorer. Da der primært er tale om offentlige kunder (kommuner, regioner m.v.), er tab på debitorer yderst begrænset, og selskabet har siden 1986 ikke haft tab på debitorer med mere end maksimalt 100.000 kr. ud af en omsætning på op mod 250 mio.kr. Tabet kan derfor skønsmæssigt fastsættes til maks. 10.000 kr. pr. år.

Værdien af kontrakten skal således værdiansættes på baggrund af en nettoindkomst beregnet som det løbende afkast af kontrakten reduceret med de med indkomsterhvervelsen direkte forbundne udgifter. Den øvrige omkostningsstruktur i det selskab, der pt. ejer kontrakten, er imidlertid værdiansættelsen af kontrakten uvedkommende. Den øvrige omkostningsstrukturs indvirkning på værdiansættelsen af selskabet afspejles i en høj/lav bogført egenkapital som følge af et højt/lavt overført overskud år for år.

En eventuel køber af kontrakten forpligter sig alene til at afholde ovenstående udgifter (administrationshonorar samt dækning af tab på debitorer) på kontrakten samt revisorudgifter vedrørende indkomsten fra kontrakten. Selskabets øvrige omkostningsstruktur er således uden betydning for værdiansættelsen af kontrakten.

Nettovederlaget fra kontrakten udgør således:

0-8,2 mio.kr. (5 pct.) 410.000 kr.

8,2-11 mio.kr. (4 pct.) 112.000 kr.

Samlet honorar 522.000 kr.522.000 kr.

Administrationsgebyr til [...] ApS (76.320) kr.

Forventet tab på debitor (10.000) kr.

Revisor (15.000) kr.

(101.320)kr.101.320 kr.

Forventet resultat for skat af aftale 420.680 kr.

Værdien af kontrakten vil af en køber blive vurderet i forhold til det forventede fremtidige afkast, hvorfor kontrakten bedst kan værdiansættes som nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme som opgjort med f.eks. DCF-modellen (Discounted Cash Flow). Modellen er beskrevet i SKATs vejledning om værdiansættelse ved Transfer Pricing i afsnit 4.1.

Ved en forsimplet tilbagediskontering af det fremtidige nettoresultat af samarbejdskontrakten (afrundet til 400.000 kr. årligt), en fastsat diskonteringsrente på mellem 5 pct. og 10 pct. og en tidshorisont på 7 år, vil det medføre en værdi af kontrakten på 1,9-2,3 mio.kr. Der er således ikke taget højde for, at kontrakten ikke kan opsiges. En eventuel lavere diskonteringsrente vil derfor kunne udlignes med en længere tidshorisont.

Klageren og [person2] har tidligere i 2008 forhandlet med [virksomhed10] og ligger på ny i forhandlinger om et eventuelt salg af [virksomhed3] ApS. [virksomhed10] betinger imidlertid et køb af [virksomhed3] ApS af, at de i samme omgang kan købe [virksomhed2] ApS af klageren eller eventuelt blot købe samarbejdskontrakten ud af [virksomhed2] ApS. [virksomhed10]s oplæg til forhandling om køb af dels [virksomhed3] ApS samt samarbejdskontrakten med [virksomhed2] ApS tager afsæt i en forventet værdi af [virksomhed2] ApS’ samarbejdskontrakt på ca. 2 mio.kr. Der henvises til fremlagt erklæring fra [virksomhed10].

På denne baggrund er det repræsentantens klare overbevisning, at det fremgår med tilstrækkelig sikkerhed, at markedsværdien af samarbejdskontrakten udgør mindst 2 mio. kr.

Værdiansættelsen af [virksomhed2] ApS skal foretages med afsæt i den bogførte egenkapital pr. 30. september 2006 justeret for udloddet udbytte og den forholdsmæssige andel af årets resultat efter skat samt tillagt værdien af samarbejdskontrakten med 2 mio.kr. (samt afledt effekt på udskudt skat).

Herefter kan indgangsværdien for [virksomhed2] ApS pr. 1. maj 2007 fastsættes således:

Det er således repræsentantens opfattelse, at klageren skal anvende handelsværdien pr. 1. maj 2007 på 1.778.570 kr. som indgangsværdi efter aktieavancebeskatningslovens § 37 for aktierne i [virksomhed2] ApS.

SKATs udtalelse på baggrund af klagen

Ved en gennemgang af årsrapporten for [virksomhed2] ApS kan det konstateres, at årets resultat før renter udgør 61.599 kr. for 2006/07 og 89.000 kr. for 2005/06. Ifølge det oplyste er selskabets aktivitet alene at fungere som salgsvirksomhed for [virksomhed3] ApS.

Det fremgår af specifikationerne til årsrapporten, at der udover afholdte udgifter til administrationsgebyr er afholdt omkostninger til reklame, småanskaffelser, rejser, kørsel og diæter, repræsentation, kontingenter m.v. SKAT finder, at udgifterne har karakter af salgsfremmende omkostninger.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der skal tages højde for omkostningerne ved beregning af samarbejdsaftalens værdi, idet [virksomhed2] ApS alene fungerer som salgsselskab for [virksomhed3] ApS, hvorfor omkostninger har nær tilknytning til denne samarbejdsaftale.

SKAT lægger ligeledes vægt på klagerens indflydelse på selskaberne, idet det alene er klagerens salgsselskab, der kan opsige samarbejdsaftalen med [virksomhed3] ApS.

SKAT kan derfor fortsat ikke tilslutte sig revisors opgørelse af nettovederlaget.

Repræsentanten har fremlagt oplæg af 20. september 2010 om drøftelse om køb af klagerens anparter i [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS. Købet ses ikke gennemført. Oplægget er en værdiansættelse pr. september 2010. SKAT finder ikke, at værdiansættelsen kan finde anvendelse ved værdiansættelse i maj 2007, idet der er stor tidsmæssig forskydning.

SKAT finder det derfor ikke sandsynliggjort, at samarbejdsaftalen i maj 2007 kan have en værdi på 2 mio. kr., som opgjort af revisor. SKAT har lagt vægt på selskabets resultat igennem flere år, og at klageren har bestemmende indflydelse i [virksomhed2] ApS, herunder på opsigelse af samarbejdsaftalen.

Ved værdiansættelsen af retten til samarbejdsaftalen har SKAT anvendt værdiansættelsesprincipperne i TS cirkulære 2000-10, hvorefter goodwillværdi kan opgøres til 0 kr. SKAT har på denne baggrund vurderet den samlede værdi af anparterne i [virksomhed2] ApS til 278.570 kr.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har anført, at cash flowet fra kontrakten skal måles på de direkte hermed forbundne indtægter og udgifter. En køber af kontrakten vil således være indifferent i forhold til, hvilken aflønning virksomhedsejeren har valgt til sig selv, hvor meget der konkret er anvendt på repræsentation og reklame, hvilke kontingenter virksomheden konkret har påtaget sig, og hvilke konkrete småanskaffelser, der foretages i virksomheden, idet køberen selv kan fastsætte omfanget af alle disse omkostninger efter behov. Der er således også i praksis væsentlig forskel på, i hvilket omfang identiske virksomheder afholder disse udgifter.

SKATs argumentation om, at rejseomkostninger og kørselsgodtgørelser skal fragå nettovederlaget kan repræsentanten til dels acceptere, idet disse omkostninger vil være direkte forbundet med salgsaktiviteten. På den anden side vil det være helt op til en ny erhverver af kontrakten, om salgsbestræbelserne fremover skal ske ved personligt fremmøde eller klares pr. telefon eller mailkorrespondance m.v. Selvom nettovederlaget skal reduceres for rejseudgifter og kørselsgodtgørelse, vil nettovederlaget fortsat kunne opgøres til ca. 400.000 kr., idet der er foretaget afrunding af det opgjorte nettovederlag. Herudover er der ikke ved tilbagediskonteringen af de fremtidige cash flows taget højde for, at kontrakten principielt løber uendeligt.

Det er repræsentantens opfattelse, at kontraktens værdi skal værdiansættes på baggrund af et nettovederlag på ca. 400.000 kr., og dermed kan værdiansættes til ca. 2 mio. kr.

Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at [person2] og klageren har konkrete forhandlinger med [virksomhed11] om et salg af deres aktier i [virksomhed3] ApS, herunder [virksomhed2] ApS´ samarbejdskontrakt med [virksomhed3] ApS. Det påpeges i den forbindelse, at det direkte fremgår af købsoplægget, at [virksomhed11] tidligere i april 2008 konkret har tilbudt at købe virksomheden inkl. kontrakt til en værdi beregnet på baggrund af de samme multipler, som er anvendt ved købsoplægget af 7. september 2010. Grundlaget for vederlaget for samarbejdskontrakten er ikke ændret siden 2007, og der har alene været en mindre stigning i nettovederlaget siden indkomståret 2006/07 fra ca. 446.000 kr. til 503.000 kr. i indkomståret 2008/09, opgjort som afkast af kontrakten fratrukket administrationsgebyret.

[virksomhed3] ApS har i 2007 erhvervet tidsskriftsvirksomheden [virksomhed9] A/S. Vederlaget for samarbejdskontrakten beregnes uden omsætningen fra denne virksomhed.

Det er repræsentantens opfattelse, at den opgjorte værdi på 2 mio. kr. kan anvendes som grundlag for værdiansættelsen af kontrakten pr. 1. maj 2007, idet de faktiske forhold er uændret, og der alene har været en mindre stigning i nettovederlaget fra kontrakten i de forgangne 3 år.

SKAT har udelukkende foretaget en værdiansættelse af kontrakten efter TS cirkulære 2000-10. SKAT har imidlertid allerede ved bindende svar af 20. januar 2010 entydigt taget stilling til, at der ikke er goodwill i selskabet, men at der i stedet skal foretages en værdiansættelse af kontrakten. Endvidere har SKAT ikke forholdt sig til den i klagen anførte afgørelse, SKM2007.684SR, hvoraf det fremgår, at værdien af en immateriel kontrakt skal ske uafhængigt af en eventuel goodwillværdi. Det er således i strid med praksis, at SKAT anser værdien af samarbejdskontrakten for at være indeholdt i en goodwillværdi på 0 kr. Ydermere kan SKAT ikke anvende beregningsmodellen i TS cirkulære 2000-10 til at værdiansætte en anden immateriel kontrakt end goodwill. Kontraktens værdi skal opgøres til 2 mio. kr., selvom der ikke kan beregnes goodwill i virksomheden.

Syn og skøn

Der har i sagen været foretaget syn og skøn, hvorved statsautoriseret revisor [person3], statsautoriseret revisionspartnerselskab [virksomhed12], af Retten i [by1] er udmeldt som syn og skønsmand.

Der foreligger syns- og skønserklæring af 6. juli 2012, hvoraf det fremgår:

Spørgsmål 1.

Svar spørgsmål 1.

Spørgsmål A og B besvares under ét, da det jævnfør drøftelserne på syns- og skønsforretningen blev konkluderet, at der både i spørgsmål A og B menes en handelsværdi.

Efter mit bedste skøn vurderer jeg, at handelsværdien af anparterne i [virksomhed1]. ApSpr. 1. maj 2007 kan opgøres til DKK 278.570.

Spørgsmål 2.

Skønsmændene bedes oplyse, hvilket materiale, der har dannet grundlag for besvarelsen af spørgsmål 1.

Svar spørgsmål 2.

De ovenfor anførte udleverede dokumenter samt de afgivne forklaringer under syns- og skønsforretningen har dannet grundlag for besvarelsen af spørgsmål 1.

Spørgsmål 3.

Skønsmændene bedes oplyse og begrunde, hvilke forhold af betydning for værdiansættelsen, der indgår i besvarelsen af spørgsmål 1, samt hvilken vægt disse forhold er tillagt, herunder specielt, om [virksomhed2] ApS´s samarbejdskontrakt med [virksomhed3] ApS er værdiansat, og i bekræftende fald til hvor meget.

Svar spørgsmål 3.

Den bogførte egenkapital i [virksomhed1] pr. 30/9 2006 er opgjort til DKK 324.070. Heraf indgår foreslået udbytte for regnskabsåret med DKK 45.500. Efter udlodning af udbytte udgør egenkapitalen DKK 278.570. Resultatet efter skat for regnskabsåret 2006/07 udgør DKK minus 437. Der er ikke fremlagt periodeopgørelser, men jeg lægger til grund, at resultatet efter skat for perioden 1/10 2006 til 1/5 2007 ligeledes kan opgøres til ca. DKK 0.

I regnskabsårene 2003/04 til 2006/07 er der i gennemsnit afholdt personaleomkostninger på ca. DKK 218.000 pr. år. [person1] har under syns- og skønsforretningen forklaret, at personaleomkostningerne i det væsentlige vedrører løn til [person1], idet [person1] er eneste ansatte i selskabet. De øvrige funktioner i selskabet varetages af ansatte i [virksomhed3] ApS. Der er indgået en administrationsaftale mellem selskaberne vedrørende de øvrige funktioner. Administrationsgebyret pr. år udgør i gennemsnit ca. DKK 111.000.

[virksomhed3] ApS ejes med 50 pct. af [person1] og 50 pct. af [person2]. [virksomhed1] ejes 100 pct. af [person1].

Det er videre under syns- og skønsforretningen forklaret, at salgsaftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS er etableret som et alternativ til en factoringaftale, idet [...] ApS havde brug for en form for belåning af debitorerne. Nettoafregningen til [virksomhed1] på 5 pct. af omsætningen skal dække administration, forrentning og debitorrisikoen.

[person1] varetager imidlertid også alt salg, har ansvaret for nye aktiviteter, ansvaret for servicering af nye kunder samt ansvaret for licitationer. [person1] må derfor anses for en nøgleperson for selskabet. Ved vurderingen af indtjeningsevnen i [virksomhed1] har jeg derfor lagt de faktisk afholdte omkostninger jævnfør årsrapporterne for 2003/04 til 2006/07 til grund. Årets resultat efter skat for regnskabsårene 2003/04 til 2006/07 udgør i gennemsnit DKK minus 10.000 og har over årene været meget konstant. For de efterfølgende regnskabsår 2007/08, 2008/09 og 2009/10 udgør årets resultat efter skat henholdsvis tDKK minus 3, minus 6 og minus 2.

Salgsaftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS er grundlaget for indtjeningen i [virksomhed1]. Under hensyntagen til, at resultatet i [virksomhed1] set over alle årene udgør DKK 0 eller et mindre underskud og at de afholdte omkostninger udelukkende vedrører aktiviteter i tilknytning til salgsaftalen, har jeg ikke selvstændigt værdiansat salgsaftalen til mere end DKK 0. Den fremlagte aftale om overdragelse af salgsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS af 14. februar 2012 har ikke ændret på min vurdering.

Syn og skønsmanden har ved supplerende syns- og skønserklæring af 5. februar 2013 besvaret tillægsskønstema med spørgsmål T1-T5, som følger:

Spørgsmål T1:

Det er anført i erklæringen, at [virksomhed1], afholder omkostninger i forbindelse med salg.

Skønsmanden bedes oplyse, hvad han bygger dette på.

Svar spørgsmål T1.

Som oplyst i syns- og skønserklæringen har jeg modtaget specifikationer til årsrapporterne 2003/04, 2004/05, 2005/06, 2006/07, 2007/08, 2008/09 og 2009/10.

I hvert af specifikationshæfterne er der en specifikation over ”Andre eksterne omkostninger”. Det er oplyst under syns- og skønsforretningen, at [virksomhed1] ikke har andre aktiviteter end aktiviteten i tilknytning til salgsaftalen. Jeg har derfor forudsat, at de afholdte omkostninger udelukkende vedrører aktiviteter i tilknytning til salgsaftalen. Da omkostningerne heller ikke har karakter af ekstraordinære eller usædvanlige indgår omkostningerne som sædvanlige omkostninger i vurderingen af selskabets indtjeningsevne.

Spørgsmål T2:

Hvilken betydning tillægger skønsmanden notat fra [virksomhed11] A/S af 20. september 2010 (7. september), bilag 12.

Svar spørgsmål T2.

Notatet fra [virksomhed11] A/S af 20. september 2010, bilag 12 vedrører en samlet overtagelse af anparterne i [virksomhed3] ApS og [virksomhed1]. Det fremgår af notatet, at provisionsaftalen er værdiansat til 4 gange DKK 0,5 mio. De omtalte DKK 0,5 mio. er udtryk for den skønnede årlige værdi af omsætning og resultatpåvirkning for [...] ved ophævelsen af aftalen. Det fremgår dog ikke at notatet, hvordan ”Andre eksterne omkostninger” indgår i opgørelsen af værdiansættelsen i henholdsvis EBITDA i [virksomhed3] ApS og [virksomhed1]. Under hensyntagen til, at omkostningerne ikke er indregnet i værdiansættelsen af provisionsaftalen må det forventes, at omkostningerne enten indgår i skønnet for EBITDA for [...] ApS eller alternativt bortfalder som synergigevinster ved købet. Under henvisning til, at jeg alene skal vurdere værdien af anparterne i [virksomhed1] pr. 1/5 2007 har jeg ikke indregnet eventuelle synergigevinster eller indregnet gevinster ved at [...] ApS overtager omkostningerne.

På den baggrund fastholder jeg, at notat fra [virksomhed11] A/S af 20. september 2010 (7. september), bilag 12 ikke kan tillægges betydning ved værdiansættelsen af anparterne i [virksomhed1] pr. 1/5 2007.

Spørgsmål T3:

Skønsmanden bedes begrunde, hvorfor den fremlagte aftale om overdragelse af salgsaftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS af 14. februar 2012 ikke ændrer på hans vurdering, herunder om skønsmanden kan give en forklaring på, hvad det er en køber vil betale de i de to nævnte bilag for.

Svar spørgsmål T3.

Som nævnt i syns- og skønserklæringen er salgsaftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS grundlaget for indtjeningen i [virksomhed1]. Resultatet i [virksomhed1] har set over alle årene udgjort DKK 0 eller et mindre underskud. Jeg har ikke modtaget oplysninger om, at de afholdte omkostninger i selskabet skulle vedrøre andre aktiviteter og har derfor forudsat, at de afholdte omkostninger udelukkende vedrører aktiviteter i tilknytning til salgsaftalen. På den baggrund har jeg ikke selvstændigt værdiansat salgsaftalen til mere end DKK 0.

Jeg kan kun gætte på købers bevæggrunde for værdiansættelsen og kan derfor vanskeligt give en forklaring på, hvad det er en køber vil betale de i de to nævnte bilag for.

Jeg forstår den fremlagte aftale således, at den indgås samtidig med, at [virksomhed13] A/S køber anparterne i selskabet [virksomhed3] ApS. Der er således nederst på side 1 et vilkår om bankgaranti i forbindelse med køb af anparterne og bestemmelsen om misligholdelse vedrører alene købet af anparterne. En køber vil oftest se aftalerne under et. Jeg vil fastholde, at der ikke i de realiserede økonomiske resultater i [virksomhed1] er grundlag for at værdiansætte salgsaftalen til DKK 3,5 mio. Værdiansættelse må derfor bygge på f.eks. forventninger til den fremtidige omsætning i [virksomhed3] ApS og dermed til øget provision og/eller forventede rationaliseringsgevinster ved at [virksomhed3] ApS overtager aftalen. Med samme begrundelse som under spørgsmål T2 har jeg ikke tillagt aftalen betydning ved værdiansættelsen af anparterne i [virksomhed1] pr. 1/5 2007.

Spørgsmål T4.

Idet der henvises til spørgsmål og svar 3 bedes det oplyst, hvilken værdi skønsmanden tillægger, at [person1] alene ejer 50 procent af kapitalen i [virksomhed3] ApS, mens de øvrige 50 procent ejers af [person2], herunder at der ikke er familierelationer mellem de to ejere, således at der er tale om en uafhængig tredjemand, uden aktionæroverenskomst.

Svar spørgsmål T4.

Som udgangspunkt har ejerforholdet ingen betydning for værdiansættelsen af anparterne i [virksomhed1] pr. 1/5 2007. Omtalen af ejerforholdet i besvarelsen af spørgsmål 3 er alene medtaget til at underbygge forudsætningen om, at fordelingen af hvilke omkostninger, der skal afholdes i [virksomhed1] og hvilke omkostninger, der skal afholdes i [virksomhed1] er sket ud fra parternes uafhængige fortolkning af aftalen. Da parterne forudsætningsvis er enige om, at [virksomhed1]. skal afholde de under Andre eksterne omkostninger specificerede omkostninger, bør disse omkostninger også indgå i vurderingen af værdien af anparterne i [virksomhed1] pr. 1/5 2007.

Spørgsmål T5.

Hvilken betydning tillægger skønsmanden ved besvarelse af spørgsmål 3, at [virksomhed1] gennem årene har haft en omsætning på ca. kr. 10-11 millioner med et dækningsbidrag på ca. kr. 4-500.000,00?

Det bedes i denne forbindelse oplyst, om det har nogen betydning, at kontrakten er uopsigelig af [virksomhed3] ApS.

Svar spørgsmål T5.

Ved værdiansættelsen har jeg tillagt det betydning, at omsætningen gennem årene har været meget konstant i størrelsesorden DKK 10-11 mio. Efter aftalen skal dækningsgraden udgøre 5 pct. idet afregningen efter § 3 sker med 95 pct. af det udfakturerede beløb. Dermed har dækningsbidraget gennem årene også været meget konstant. Ved værdiansættelsen pr. 1/5 2007 har der derfor heller ikke været grundlag for at indregne en særlig udviklingstendens og de realiserede resultater er derfor eget til vurdering af anparternes værdi.

Under hensyntagen til at kontrakten er uopsigelig fra [virksomhed3] ApS´side vil [virksomhed1] kunne forvente at opretholde den hidtidige omsætning og dækningsbidrag. Det understøtter, at de realiserede resultater er egent til vurdering af anparternes værdi.

Syn og skønsmanden har ved supplerende syns- og skønserklæring - II af 27. marts 2013 besvaret tillæg til syns- og skønstema med spørgsmål T6-T9, som følger:

Spørgsmål T6.

Skønsmanden har i besvarelsen af såvel den første erklæring som i tillægserklæringen T1 anført, hvem der måtte have afholdt omkostninger.

Rekvirenten er imidlertid ikke enig med skønsmanden herom, og dette er heller ikke meddelt på møde med skønsmanden.

Rekvirenten henviser i denne forbindelse til [virksomhed14]s skrivelse af 7. juni 2010, sagens bilag 3, jf. specielt bemærkningerne side 6 og fremefter.

På denne baggrund forespørges, om skønsmanden fastholder sin opfattelse af, hvem der har afholdt omkostninger.

Svar spørgsmål T6.

Rekvirenten henviser til [virksomhed14]s skrivelse af 7. juni 2010 side 6 og fremefter. [virksomhed14]s beregning af værdien af kontrakten og dermed selskabet bygger på en grundlæggende forudsætning om, at der ved værdiansættelsen skal bortses fra selskabets øvrige omkostninger. Det er begrundet i, at ”omkostningsstrukturen kan tilpasses efter for godt befindende af en evt. ny ejer. Således vil en ny ejer kunne vælge ikke at anvende repræsentationsudgifter, give gaver til almenvelgørende foreninger, hæve løn i selskabet i form af aktieudbytte i stedet for almindelig løn til fradrag i selskabet etc.”

Jeg er principielt enig med [virksomhed14] i, at en ny ejer kan tilpasse omkostningsstrukturen og herunder også evt. kunne realisere omkostningsbesparelser f.eks. på grund af opnåede synergieffekter. Jeg er ikke enig i, at en omkvalificering af løn til udbytte ændrer selskabets reelle værdi, uanset dette vil have en betydning for den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling.

Jeg har ikke mulighed for at vurdere, om en ny ledelse ville kunne realisere bedre driftsresultater. Min opgave er imidlertid at vurdere selskabets handelsværdi pr. 1. maj 2007 således som selskabet fremstod pr. denne dato. Til brug for denne vurdering har jeg modtaget årsrapporterne samt specifikationerne for årene 2003/04 til 2009/10. Alle årsrapporter er påtegnet af selskabets revisor, [virksomhed14], uden forbehold eller supplerende oplysninger. Revisor har således konkluderet: ”Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. ... samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret ... i overensstemmelse med årsregnskabsloven.”

Der er ikke er regnskaberne op til 1/5 2007 eller i regnskaberne efter 1/5 2007 konstateret særlige begivenheder.

Jeg har derfor lagt regnskaberne til grund for min vurdering.

[virksomhed14] har kapitaliseret indtjeningen fra kontrakten, men det er min opfattelse, at også omkostningerne, der er afholdt til selskabets drift skal kapitaliseres, således at det netto er resultatet af selskabets aktiviteter, der kapitaliseres. Selskabet har i alle årene realiseret resultater i størrelsesorden kr. 0, og den kapitaliserede værdi af indtjeningen udgør dermed også kr. 0.

Spørgsmål T7:

Såfremt skønsmanden ændrer sin besvarelse, forespørges, om dette gør nogen forskel i værdiansættelsen.

Svar spørgsmål T7.

Da jeg ikke ændrer min besvarelse, gør det ingen forskel i værdiansættelsen.

Spørgsmål T8:

Spørgsmål T3 gentages. Hvad er årsagen til, at skønsmanden ikke kan give nogen forklaring på, at der er nogle, der vil give millioner for et selskab, der har den indre værdi, som skønsmanden har udregnet.

Svar spørgsmål T8.

Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at jeg opfatter aftalen således, at [virksomhed3] ApS køber salgsaftalen af [virksomhed1]. Der er ikke tale om, at de køber anparterne i [virksomhed1].

Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål T3 forstår jeg dog den fremlagte aftale således, at den indgås samtidigt med, at [virksomhed13] A/S køber anparterne i selskabet [virksomhed3] ApS. Aftalen med [virksomhed13] A/S er ikke fremlagt, og jeg kan derfor ikke udtale mig om, hvorvidt det er en forudsætning i denne aftale, at [virksomhed3] ApS erhverver salgsaftalen fra [virksomhed1] og hvorledes det påvirker prisen på anparterne i [virksomhed3] ApS.

Den aftalte pris på kr. 3,5 mio. for salgsaftalen kan som nævnt ved besvarelsen af spørgsmål T3 bygge på f.eks. forventninger til den fremtidige omsætning i [virksomhed3] ApS og dermed til øget provision og/eller forventede rationaliseringsgevinster ved at [virksomhed3] ApS overtager aftalen. Prisen kan endvidere være begrundet i, at aftalen om overdragelse af salgsaftalen var en forudsætning for salget af anparterne i [virksomhed3] ApS, der dermed har stillet [virksomhed1] i en gunstig forhandlingssituation.

Spørgsmål T9.

Skønsmanden bedes oplyse, om der ifølge årsregnskaberne for [virksomhed1] for regnskabsårene 2003/04 til 2009/10 inklusive er fratrukket de nedenfor viste omkostninger ved opgørelsen af selskabets driftsresultat.

I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse, hvem der efter skønsmandens opfattelse må antages at have afholdt omkostningerne.

Svar spørgsmål T9.

Jeg kan bekræfte, at de ovenfor anførte ”Andre eksterne omkostninger” og ”Personaleomkostninger” er fratrukket ved opgørelsen af selskabets driftsresultat.

Jeg kan samtidig oplyse, at [virksomhed1] må anses for at have afholdt omkostningerne. Dette er også underbygget af, at selskabets revisor har påtegnet selskabets årsrapporter for alle årene uden forbehold eller supplerende oplysninger.

SKATs bemærkninger til syn og skønsrapporten

SKAT har gjort gældende, at syn og skønserklæringerne efter SKATs vurdering umiddelbart kan lægges til grund i klagesagen.

Klagerens bemærkninger til syn og skønsrapporten

SKAT har ved det bindende svar af 20. januar 2010 fastsat handelsværdien i [virksomhed2] ApS til bogført egenkapital, og der er således ikke indregnet hverken goodwill eller en værdi på salgsaftalen med [virksomhed3] ApS.

Ved det bindende svar af 20. januar 2010 er goodwill i [virksomhed3] ApS af SKAT skønsmæssigt fastsat til 4 mio. kr. (ej påklaget) – henset til:

Efter klagerens tilflytning til Danmark pr. 1. maj 2007, og efter SKATs bindende svar om værdiansættelse af [virksomhed2] ApS, er der foretaget salg af aktierne i [virksomhed3] ApS og af den tilhørende salgsaftale ejet af [virksomhed2] ApS. Både aktierne og salgsaftalen er overdraget til [virksomhed13] A/S.

Ved overdragelsen til [virksomhed13] A/S er salgsaftalen mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS værdiansat særskilt til 3,5 mio. kr. Hverken SKAT eller syn og skønsmanden har betvivlet denne værdiansættelse, hvorfor denne værdi må lægges til grund, idet der er tale om handel mellem uafhængige parter.

Syn og skønsmanden har gentagne gange i sine syn og skønserklæringer anført, at han alene foretager en isoleret værdiansættelse af [virksomhed2] ApS, og at han ikke fastsætter en eventuel virkning heraf på værdiansættelsen af aktierne i [virksomhed3] ApS. Syn og skønsmanden anfører ligeledes, at det er sædvanligt for en køber, at han vil vurdere det samlede køb (både aktier og salgsaftalen) under ét, når han skal foretage sin værdiansættelse, hvorfor den fastsatte værdi for salgsaftalen på 3,5 mio. kr. må forventes at afspejle sig i prisen på aktierne i [virksomhed3] ApS.

Der er ikke foretaget nogen ændringer af salgsaftalen mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS siden klageren er tilflyttet Danmark, og der er i øvrigt ikke indtrådt forhold af betydning for salgsaftalen frem til [virksomhed2] ApS´ salg af denne til [virksomhed13] A/S i februar 2012.

Da der således er tale om helt uændrede forhold, og da der tillige er tale om en kontrakt, der er uopsigelig fra [virksomhed3] ApS´s side, så er det uforståeligt, at både SKAT og syn og skønsmanden anser denne kontrakt for at have en værdi på 0 kr. pr. 1. maj 2007, når den knap 5 år senere overdrages i handel med en uafhængig tredjemand til 3,5 mio. kr.

Syn og skønsmanden har anført, at salgsaftalen og købet af aktierne i [virksomhed3] ApS formentlig af køber vil blive set under ét, ligesom han gentagne gange refererer til, at han alene skal vurdere [virksomhed2] ApS isoleret, hvorfor han ikke kan medtage eventuelle afledte effekter på værdiansættelsen af aktierne i [virksomhed3] ApS – selvom [virksomhed3] ApS og salgsaftalen med [virksomhed2] ApS ifølge syn og skønsmanden bør vurderes samlet.

Det er således repræsentanten opfattelse, at ingen købere vil anskaffe aktierne i [virksomhed3] ApS uden også at anskaffe den omhandlede salgsaftale, idet denne salgsaftale er udtryk for en årligt tilbagevendende reduktion af bruttoavancen på [virksomhed3] ApS´ aktiviteter.

Såfremt syn og skønsmandens betragtninger om, at salg af salgsaftalen og salg af aktierne skal ses under ét, så er det vores opfattelse, at det foretagne skøn over goodwill m.v. i [virksomhed3] ApS ved bindende svar af 20. januar 2010 for klageren er forkert, idet værdien af salgsaftalen ikke er medtaget ved SKATs skønsmæssige fastsættelse af goodwillværdien i [virksomhed3] ApS.

Hertil skal særligt bemærkes, at beregningen af goodwillværdien efter TSS-cirkulære 2000-10 netop reducerer resultatet af aktiviteten i [virksomhed3] ApS med den årlige provision, som selskabet betaler til [virksomhed2] ApS.

Der er utvivlsomt tale om, at der betales et vederlag for salgsaftalen på 3,5 mio. kr. Da de faktiske forhold omkring kontrakten ikke er ændret, og værdien af kontrakten således - særskilt eller via afledt værdi på aktierne i [virksomhed3] ApS - må være uændret siden klagerens tilflytning i 2007, er det repræsentantens opfattelse, at såfremt værdien, som anført af syn og skønsmanden, ikke kan henføres til [virksomhed2] ApS, så må denne værdi nødvendigvis betyde, at værdien af [virksomhed3] ApS er tilsvarende 3,5 mio. kr. højere - både ved salget i 2012 og ved klagerens tilflytning til Danmark pr. 1. maj 2007.

Da aktierne i [virksomhed3] ApS ved salget alene var ejet af klageren med 50 pct., og da kontrakten alene ejes af klageren (via [virksomhed2] ApS, som ejes 100 pct. af klageren), må handelsværdien af klagerens aktier i [virksomhed3] ApS nødvendigvis være værdiansat 3,5 mio. kr. for lavt – både ved salget i 2012 og ved fastsættelsen af handelsværdien af klagerens aktiebesiddelser pr. 1. maj 2007.

Såfremt Landsskatteretten i lighed med syn og skønsmanden ikke anser [virksomhed2] ApS´ værdi ved tilflytningen pr. 1. maj 2007 for at have en værdi større end bogført egenkapital uden særskilt værdi af salgsaftalen med [virksomhed3] ApS, anmodes Landsskatteretten om at bekræfte, at den af [virksomhed13] A/S betalte salgssum på 3,5 mio. kr. for salgsaftalen skal anses for at være et salgsvederlag for aktierne i [virksomhed3] ApS, og at den fulde salgssum på 3,5 mio. kr. alene tilfalder klagerens halvdel af aktierne i [virksomhed3] ApS, og tilsvarende kan forhøje klagerens indgangsværdi for ejerandelen af aktierne i [virksomhed3] ApS ved klagerens tilflytning til Danmark pr. 1. maj 2007.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 37 gælder det i forbindelse med tilflytning, at aktier, der ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. kildeskattelovens § 9.

SKAT har ved den påklagede afgørelse taget stilling til handelsværdien af klagerens anparter i [virksomhed1] på tilflytningstidspunktet, den 1. maj 2007.

Der er under sagen foretaget syn og skøn, der bekræfter den af SKAT ved det påklagede bindende svar foretagne værdiansættelse.

Landsskatteretten finder det ikke ved det af repræsentanten anførte godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte den indhentede syn og skønserklæring, hvorfor SKATs afgørelse på dette grundlag stadfæstes.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ved sin afgørelse alene tager stilling til SKATs afgørelse i form af bindende svar af 16. august 2010, hvorfor en stillingtagen til efterfølgende forhold omkring den skattemæssige behandling af den af [virksomhed13] A/S betalte salgssum falder udenfor Landsskatterettens kompetence i den foreliggende sag, jf. skatteforvaltningslovens § 11.