Kendelse af 08-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 25-05-2014

Klagen vedrører indkomståret 2008.

Faktiske oplysninger

Selskabet driver gårdbutikken ”[virksomhed1]”.

Butikken er indrettet i de tidligere avls- og driftsbygninger i landbrugsejendommen beliggende [adresse1]. Virksomheden er opstartet i 4. kvartal 2006.

Butikken, der har begrænsede åbningstider, drives af hovedanpartshaverens ægtefælle. Udover butiksdrift afholdes tillige inspirationsarrangementer, hvor deltagerne får indblik i det provencalske produktsortiment og livsstil.

Om ægtefællens baggrund er det oplyst, at [person1] er uddannet E.A. i engelsk og fransk ved et [universitet] og har gennem ca. 10 år været eksportansvarlig, primært med ansvar for det franske og belgiske marked, samt besøgskoordinator/messearrangør for samtlige internationale aktiviteter. Efterfølgende har [person1] som iværksætter etableret en grossistvirksomhed, der baserede sig på forhandling af børnetøjsmærker fra både Frankrig og Danmark, samt været marketingsansvarlig i en producentvirksomhed. Dette måtte desværre opgives pga. sygdom ifbm. Graviditet i 1994. [person1] startede i 1996 som handelsgymnasielærer på [virksomhed2], [by1], som underviser i fransk og danske.

[person1] har i de seneste 14 år gennemført pædagogikum og været underviser i fransk og engelsk ved [virksomhed2] i [by1]. Interessen for provencalsk kultur har hele tiden været fremherskende, hvorfor der gennem denne periode er blevet skabt kontakter i [Frankrig] – senest med henblik på etablering af den nuværende virksomhed indenfor provencalsk livsstil.

SKAT har ikke anset virksomheden for erhvervsmæssigt drevet. Der er derfor ikke godkendt fradrag for underskud af gårdbutikken. Samtidigt har SKAT beskattet hovedanpartshaveren af underskuddet som maskeret udlodning. Skatteankenævnet har truffet afgørelse vedrørende hovedanpartshaverens skatteansættelse for indkomstårene 2006 – 2008 den 21. februar 2013. Nærværende sag har været berostillet på udfaldet af skatteankenævnets sag.

Under sagens behandling ved skatteankenævnet har det været afholdt syns- og skønforhandling.

Den af retten i [by1] udmeldte syn- og skønsmand, statsautoriseret revisor [person2], har besvaret følgende af parterne stillede spørgsmål:

Spørgsmål 1:

Syns- og skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af den for ejendommen drevne brugskunstbutik, herunder den driftsform under hvilken butikken i 2006 – 2010 må antages at have været drevet under, således at der gives en udførlig og specificeret beskrivelse af butikken, den anvendte arbejds- og kapitalindsats samt butikkens resultat i årene 2006-2010.

Spørgsmål 2:

Derudover bedes syns- og skønsmanden oplyse, om der er i de pågældende år har været yderligere specielle forhold, såsom sygdom, uheld, konjekturbestemte forhold eller andre udefra kommende forhold, således at disse år ikke kan karakteriseres som ordinære drifts år.

I bekræftende fald bedes syns- og skønsmanden beskrive disse forhold og beskrive, hvorledes disse forhold har indvirket på driften, herunder på driftsresultatet i de pågældende og efterfølgende år.

Endelig bedes syns- og skønsmanden oplyse, om virksomheden i 2006 - 2008 kan anses for værende i en etableringsfase.

Spørgsmål 3.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, om virksomheden i 2006, 2007 og 2008 blev drevet fagligt forsvarlig og sædvanlig i forhold til en virksomhed af den pågældende størrelse og beskaffenhed.

Spørgsmål 4.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvordan en butik, som den i sagen omhandlede, typisk vil udvikle sig i omsætning og overskud fra opstart og de første 3 - 4 leveår, idet det forudsættes, at skønsrekvirentens ægtefælle i perioden 2006 – 2009 drev butikken alene, og som deltidsbeskæftigelse med ca. 20 timer om ugen, idet skønsrekvirentens ægtefælle i perioden havde tilsvarende timeantal som fransklærer på handelsskolen i [by1], hvilken beskæftigelse ophørte fra sommeren 2010, hvorefter hun har været fuldtidsbeskæftiget i forretningen.

Spørgsmål 5.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvor lang tid, der må forventes til opbygning af et bæredygtigt forretningsgrundlag til en brugskunstforretning, som den i sagen omhandlede.

Spørgsmål 6.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvor lang tid, der normalt vil gå, før der er grundlag for at vurdere, om en brugskunstforretning, som den i sagen omhandlede, på sigt vil være rentabel.

Spørgsmål 7.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, om butikken med sin fysiske placering, indretning og lokalevalg har et sådant professionelt tilsnit, at butikken kan betegnes som værende indrettet til erhvervsmæssig brug.

Spørgsmål 8.

På baggrund af besvarelse af de foranstående spørgsmål bedes syns- og skønsmanden vurdere, om der i perioden 2006 og/eller 2007 og/eller 2008 og/eller 2009 og/eller 2010 har været tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgsmål 9.

Såfremt syns- og skønsmanden måtte vurdere, at et eller flere af årene i perioden 2006 – 2010 ikke har kunnet karakteriseres som erhvervsmæssig virksomhed anmodes syns- og skønsmanden om at beskrive det eller de elementer, som efter syns- og skønsmandens opfattelse, kan karakteriseres som hobby.

Syn- og skønsmanden har haft følgende konklusioner:

Ad spørgsmål 1

[person1] (selskabets hovedanpartshavers ægtefælle) startede i 2007 butik i den ene sidebygning til familiens ejendom i [by1]. Der er ikke andre ansatte, og der er ikke udbetalt løn til [person1]. Butikken har ca. 500 m2 med udsalg, lager og ” [Frankrig]”, hvor der holdes arrangementer. Der sælges diverse livstilsprodukter, brugskunst, fødevarer m.v. Alle produkter er importeret fra [Frankrig] i Frankrig. Butikken har været drevet i og er regnskabsmæssigt indgået i selskabet med regnskabsår pr. 30. september.

[person1] har brugt al sin tid i butikken. Hun har fra butikkens åbning til sommeren 2010 derudover varetaget et 20 timers undervisningsforløb på [virksomhed2] i [by1].

Kapitalindsatsen har udgjort ca. 250.000 kr. stigende til 489.000 kr. pr. 30. september 2010. Der ses ikke at være pengebinding i debitorer. Fløjen, hvor butikken er indrettet, er senere ombygget og udvidet. Det har ikke været muligt for syn- og skønsmanden at konstatere omfanget af denne investering. Der er anskaffet inventar og småanskaffelser, som er udgiftsført i butiksregnskabet. Det er oplyst, at der ikke er uafskrevne investeringer i inventar og lign. Betalingsbetingelser over for leverandører er baseret på korte kreditter. Butikken har ikke haft sin egen bankkonto, men alle indtægter og udgifter bliver indsat på selskabets fælles bankkonto.

Butikkens driftsresultat har været som følger:

Omsætningen indeholdes både salg i butikken og indtægter fra arrangementer. Der er ikke foretaget fordeling af de to aktiviteter. Salgsomkostninger m.v. indeholder beløb til annoncering, hjemmeside, rejser, dekoration, emballage, småanskaffelser og lign.

Ad spørgsmål 2

Under syn- og skønsforretningen er det blevet oplyst, at der ikke i de fire regnskabsår har været specielle forhold, der har betydet, at årene ikke kan karakteriseres som ordinære driftsår. Butikken har endvidere ikke været lukket i perioder på grund af sygdom, uheld eller lignende. Der er alene peget på, at butikslokalet er blevet isoleret på loftet, hvilket i en periode har betydet, at der har været håndværkere. Endelig har finanskrisen betydet en almindelig afmatning af forbrugernes købelyst inden for detail- og butikshandlen, hvilket har kunnet ses på butikkens omsætning.

Syn- og skønsmanden har anført, at ”en etableringsfase for en opstartet virksomhed er tydpisk den periode, hvori indehaveren realiserer sin forretningsidé i et marked og dækker en efterspørgsel efter de pågældende produkter. I starten af denne periode skal lokaler og produkter samt startkapital stilles til rådighed. Med det koncept, der er valgt i butikken ”[virksomhed1]” er det min overbevisning, at virksomheden i de første 2 driftsår, 2006 til 2008, kan anses for at være i en etableringsfase.”

Ad spørgsmål 3

Den egentlige start af butikken er sket i 4. kvartal 2006. Med et regnskabsår pr. 30. september betyder det, at første driftsår har løbet fra 1. oktober 2006 til 30. september 2007. Andet år har tilsvarende løbet fra 1. oktober 2007 til 30. september 2008.

Det er anført, at det ikke er usædvanligt, at en virksomhed har underskud i de første leveår, indtil produktet bliver markedsført og kendt, og omsætningen når en størrelse, hvor de med driften forbundne udgifter som minimum er dækket ind via den opnåede bruttoavance eller dækningsbidrag. Det er dog usædvanligt med negativ bruttoavance i hele 2 år og dermed underskud før driftsherreløn. De negative bruttoavancebeløb specielt i 2007/2008 kan skyldes konteringsfejl mellem varekøb og øvrige driftsomkostninger og/eller fejl i lageropgørelsen pr. statusdagen.

Det er syn- og skønsmandens vurdering, at forretningsideen fra [person1]s side har skullet afprøves. Konceptet er stramt og kræver en meget stor arbejdsindsats og økonomisk indsats for at kunne gennemføres med succes. Selv om butikken er velassorteret og fremtræder absolut tiltalende i sin stil, er det en gårdbutik med beliggenhed langt fra [by1] centrums bedst beliggende detailbutikker.

Ad spørgsmål 4

Det typiske forløb for en nystartet butik, og enhver anden nystartet virksomhed, er, at der går en vis periode, hvor omsætningen godt nok er stigende, men fortsat ikke tilstrækkelig til at dække alle udgifter. Det betyder, at der er underskud i denne periode, både før og efter indehaverløn.

Udviklingen i omsætningen fra det første år til og med det 4. år, viser et index på 262, hvilket indebærer, at omsætningen har udviklet sig med 262 % fremgang, men med et meget beskedent udgangspunkt. Største fremgang er fra året 2007/2008 til 2008/2009, hvor omsætningen stiger med 124.000 kr. eller med 161 %.

Udviklingen i omsætningen:

Udviklingen i driftsresultatet:

Det er konkluderet, at da alle udgifter forbundet med driften ikke fuldt ud er bogført i gårdbutikken synes underskuddene store. Hertil kommer, at der ikke er udgiftsført driftsherreløn i 4 driftsår.

Driftsherrelønnen er ikke et fast forudsat beløb, men afhænger af dennes økonomiske behov for hævninger i virksomheden. Det er ikke usædvanligt, at driftsherren bibeholder sit faste job i en periode til sikring af en vis indtægt. Tilsvarende reduceres kravet til driftsherrelønnen med den faste indtægt. På et tidspunkt, hvor virksomheden vokser sig større, må det besluttes, om det faste job kan bibeholdes. For [person1] blev denne beslutning truffet i sommeren 2010, svarende til det 4. driftsår.

Alle forhold taget i betragtning er det ikke typisk, at underskuddene er så store.

Ad. Spørgsmål 5 og 6

Opbygning af forretningsgrundlaget ligger normalt inden beslutning om selve opstarten og udvikles og tilpasses med tiden. Forretningsgrundlagte bygger sædvanligvis på en ide og udvikles og tilpasses løbende herunder påvirkning af de økonomiske resultater og troen på, at ideen fortsat kan realiseres med økonomisk succes til følge.

Med det koncept, forretningen er bygget på, kombineret med det valgte vareudvalg, må der forventes en indkøringsperiode længere end gennemsnittet. Hertil kommer butikkens beliggenhed, som yderligere forlænger perioden. Det er syn- og skønsmandens vurdering, at der må forventes en periode på 4-5 år, inden forretningen er økonomisk bæredygtigt og kan afkaste en vis driftsherreløn.

Ad spørgsmål 7

Butikkens forretnings- og idegrundlag m.m. er blandt andet omtalt i svarene på spørgsmål 1-6. Man har ved syn- og skønsforretningen haft lejlighed til at se butikken og dens faciliteter herunder varelageret. Butikkens vareudbud er stort og bredt i sit sortiment. Investeringen i varelageret er betydelig. Lokalerne virker tiltalende og stemningsfyldte, og indregningen er absolut smagfuld.

Den fysiske beliggenhed kan diskuteres, idet vareudvalgte er meget omfattende og pladskrævende og desuden kræver udendørs plads. Dette kan være vanskeligt at opnå i forbindelse med mere centralt beliggende lokaler. Det er skønnet, at butikken ud fra en samlet vurdering er indrettet til erhvervsmæssigt brug.

Ad spørgsmål 8

Med baggrund i besvarelsen af spørgsmål 7 er det konkluderet, at butikken i alle 4 år har været drevet erhvervsmæssigt.

Syn- og skønsmanden er anmodet om at besvare et supplerende syn- og skønsspørgsmål. Besvarelsen er som følger:

”Det fremgår af syns- og skønsrapporten af 29. juni 2012, driftsoversigten på side 2, at der i begge de for første driftsår 2006/2007 og 2007/2008 var en meget beskeden omsætning på henholdsvis tkr.79 og tkr. 77. Hovedsageligt som følge heraf, var der betydelige underskud i begge år på henholdsvis tkr. 242 og tkr. 292.

Det er mig ikke forelagt budgetter eller forecasts for de efterfølgende driftsår ligesom der ikke er forelagt mig dokumentation på ledelsens forventninger til den fremtidige drift.

Det kan konstateres, at der har været et betydelig omsætningsstigning fra året 2007/08 til året 2008/09 og en knap så stor fremgang fra året 2008/09 til året 2009/10.

I hvilket omfang denne omsætningsstigning og omfanget heraf har kunnet forudses i 2007 og 2008 er vanskeligt at udtale sig om. Det må formodes, at indehaverne har en forventning om en omsætningsstigning, idet der er gjort tiltag og foranstaltninger til markedsføring og udbredelse af kendskabet til butikken fra starten. Effekten af disse tiltag viser sig som oftest først senere. Ser vi isoleret på året 2008/09 er der således tale om en betydelig forbedring i såvel omsætning som indtjening. Årets driftsresultat påvirkes især af en negativ bruttoavance. Det er uvist, om dette er en konteringsfejl, fejl i lageropgørelsen, en lagernedskrivning på ukurante varer eller lignende årsagsforklaringer.

Den første forudsætning for at driftsresultatet ikke er negativt er, at der sker en forøgelse i omsætningen over tid. Denne forudsætning synes at være til stede.

Den næste forudsætning for et ikke negativt driftsresultat er, at bruttoavancen er positiv. Denne forudsætning er først opfyldt i 2009/10-regnskabet afsluttende den 30/9 2010. Her udgør bruttoavancen 12,2 %.

Det er sædvanligt, at omkostningerne stiger i takt med udviklingen i butikken.

Udviklingen har vist, at omsætningsfremgangen og bruttoavancens størrelse ikke har været tilstrækkelig til at dække de omkostninger, der i øvrigt er forbundet med at drive butikken. Driftsresultatet er således fortsat negativt såvel i året 2008/2009 som i året 2009/2010.

Samtidig er butikken, på lige for med andre detailbutikker og erhvervslivet generel, ramt af følgerne af finanskrisen, hvilket har sat en dæmper på det generelle privatforbrug og i et uvist omfang også påvirker omsætningens størrelse i butikken [virksomhed1]. Dette har ikke kunnet forudses og ej heller, hvor lang en periode dette rammer salget.

Kravene til et positivt driftsresultat er en fortsat fremgang i omsætningen og i bruttoavancens størrelse.

Jeg er ikke i besiddelse af oplysninger, som dokumenteret om der i 2007 og 2008 med d edaværende forhold var udsigt til, at driften af [virksomhed1] på sigt ville kunne give et driftsresultat på kr. 0,00 eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

I tilfælde af, at der var udsigt til et ikke negativt resultat, er det mit bedste skøn, at der fra året 2008 vil få en længere periode end normalt og op til 3 til 5 år.

Udgifter til husleje, administration, renter samt øvrige lokaleomkostninger

Driften af butikken indgår i selskabet [virksomhed3] ApS. Der er ikke i regnskabet for butikken bogført en andel af selskabets andre eksterne omkostninger. Eksempel på andre eksterne omkostninger er en andel af husleje, administration m.m.

Såfremt butikken blev belastet med en andel af disse udgifter ville dette forøge underskuddet. Kravene til omsætning og bruttoavance vil tilsvarende blive skærper for at driftsresultat ikke bliver negativt.

Det er mit bedste skøn at butikkens andel af de faktiske udgifter ligger i niveau t.kr. 50-100 pr. år.

Selv med en omkostningsbelastning af denne størrelse er det mit bedste skøn, at dette ikke giver anledning til en anden besvarelse af 1. led af spørgsmålet. ”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 143.316 kr.

SKAT har ikke anset gårdbutikken for drevet i selskabets interesse, idet den ikke er drevet erhvervsmæssigt og økonomisk forsvarligt. Videre er der ikke tale om sædvanlig forretningsmæssig aktivitet for selskabet. SKAT er af den opfattelse, at butikken alene er drevet i selskabsregi for at dække et driftsunderskud i en virksomhed, der faktisk er drevet af hovedanpartshaverens ægtefælle og i dennes interesse.

Din opfattelse

Selskabets repræsentant har i overensstemmelse med det afholdte syn- og skøn fremsat påstand om, at fradrag for underskud godkendes som erhvervsmæssigt. Der er henvist til konklusionen i syn- og skønsrapporten, hvoraf fremgår at butikken anses for erhvervsmæssigt drevet.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Ved bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår det med en betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

De udarbejdede syn- og skønsrapporter har konkluderet, at butikken har været drevet erhvervsmæssigt i de år, den har eksisteret. Under henvisning hertil godkendes fradrag for underskud af butik med 143.316 kr.

Handelsværdi på overdraget bil

Faktiske oplysninger

Selskabet har i december 2005 erhvervet en Mercedes 400 CDI for 775.000 kr. Bilen har stået til rådighed for selskabets hovedanpartshaver [person3]. Bilen er i oktober 2007 overdraget fra selskabet til [person3] for 340.000 kr. Bilen havde på det tidspunkt kørt ca. 360.000 km. Man har i forbindelse med overdragelsen af bilen fået bilen vurderet af [virksomhed4] og [virksomhed5] A/S i [by1]. Bilen er vurderet til henholdsvis 342.000 kr. og 335.000 kr. Det fremgår ikke af vurderingerne, om de er udtryk for den købspris, en forhandler ville give for bilen eller om det er den salgspris, man kunne opnå ved salg til tredjemand.

Ifølge DAF katalog fra oktober 2003 var nyvognsprisen for en Mercedes S400 CDI 1,7 millioner kr.

Bilen er i februar 2009 overdraget til [virksomhed5] A/S for 320.000 kr.

Der er følgende oplyst om den omhandlede Mercedes:

Skatteankenævnet har ved afgørelse af 21. februar 2013 nedsat hovedanpartshaverens skatteansættelse, idet maskeret udlodning ved køb af bil fra selskabet er nedsat fra 171.000 kr. til 130.000 kr., idet bilens værdi er anslået til 470.000 kr. på overdragelsestidspunktet.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat selvangivne afskrivninger på bil med 42.750 kr., idet bilens handelsværdi ved overdragelsen til hovedanpartshaveren er skønnet til 511.000 kr.

Overdragelsessummen for bilen er aftalt mellem interesseforbundne parter. Af ligningslovens § 2 fremgår, at handelsværdien skal ske med den pris, der ville have været handlet til mellem uafhængige parter. SKAT har ikke fundet, at de forelagte vurderinger på bilen på henholdsvis 335.000 kr. og 340.000 kr. er udtryk for den gældende handelspris i oktober 2007.

SKAT har henset til, at den forhandler, der har vurderet bilen til 335.000 kr. i oktober 2008 har givet 320.000 kr. for bilen i januar 2009.

Bilen er anskaffet i december 2005 for 775.000 kr. og sælges i januar 2009 for 320.000 kr. Ud fra disse priser er der sket en værdiforringelse på 445.000 kr. på 37 måneder, svarende til ca. 12.000 kr. pr. måned. Bilen overdrages til [person3] i oktober 2007 efter 22 måneder.

SKAT har herefter opgjort værdiforringelse af bilen som følger

Selskabets købspris 775.000 kr.

Værdiforringelse22 måneder a 12.000 kr.-340.000 kr.

Værdi ved overdragelse 511.000 kr.

SKAT har anset bilen for at være overdraget til selskabets hovedanpartshaver [person3] for 511.000 kr., hvilket medfører, at 171.000 kr. er anset som maskeret udlodning til [person3], jf. ligningslovens § 16 A. samtidig skal der i henhold til afskrivningslovens § 5 ske korrektion af de foretagne afskrivninger med 25 % af 171.000 kr., svarende til 42.750 kr.

Jeres opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at bilens handelsværdi på overdragelsestidspunktet fastsættes til 470.000 kr. i overensstemmelse med skatteankenævnets skøn i hovedanpartshaverens sag, således at ikke godkendte afskrivninger nedsættes til 32.500 kr.. Repræsentanten har henvist til nævnets begrundelse, hvor bl.a. fremgår følgende:

”Nævnet er enig med klageren i, at en bils værdiforringelse er størst i de første ejerår. Det bekræftes også af, at bilens værdi ved selskabets køb er faldet væsentligt i forhold til nyvognsprisen. Værdiforringelsen udjævnes desto ældre bilen bliver. Bilen er ca. 4 år gammel, da klageren køber den af selskabet.

Det er et skøn, hvad bilens handelsværdi er på købstidspunktet. Nævnet finder, ud fra de foreliggende oplysninger, at en realistisk handelsværdi for bilen på det tidspunkt, hvor klageren køber bilen ud af selskabet, ligger omkring 470.000 kr. Herved er der taget rimeligt hensyn til usikkerhed omkring bilens stand, kilometerstand og markedsvilkår for større dyre biler.”

Hvis skatteankenævnets vurdering lægges til grund, skal korrektion for afskrivninger alene ske med 32.500 kr., svarende til 25 % af differencen mellem 470.000 kr., som er skatteankenævnets vurdering af bilens handelsværdi og den skattemæssigt nedskrevne driftsmiddelsaldo på 340.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Driftsmidler og skibe, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Det fremgår af afskrivningslovens § 5, stk. 1. Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldokonto ved indkomstårets udgang. Ved opgørelse af saldoværdien fratrækkes salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt eller leveret i indkomstårets løb. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2. Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. Af den afskrivningsberettigede saldo. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3.

Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter kræves det, at aftalen er indgået på almindelige forretningsmæssige vilkår, herunder at et aktiv er overdraget til den handelsværdi, der kan opnås hvis salg sker til tredjemand, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Skatteankenævnet har ved bedømmelsen af hovedanpartshaver [person3] skatteansættelse for indkomståret 2008 anset den omhandlede Mercedes for at have en handelsværdi på 470.000 kr. på det tidspunkt, hvor den er købt ud af selskabet. Selskabets repræsentant har erklæret sig enig heri.

Henset hertil samt til sagens øvrige oplysninger omkring bilens værdiansættelse kan Landsskatteretten tilslutte sig denne vurdering. I konsekvens heraf ændres ikke godkendt afskrivning på bilen fra 42.750 kr. til 32.500 kr. i overensstemmelse med den fremsatte påstand.