Kendelse af 22-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 24-10-2014

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Din opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007

Yderligere overskud af virksomhed

208.003 kr.

0 kr.

208.003 kr.

Skønsmæssig forhøjelse

79.542 kr.

0 kr.

79.542 kr.

Indkomståret 2008

Yderligere overskud af virksomhed

155.870 kr.

0 kr.

155.870 kr.

Løn fra [virksomhed1] ApS

279.845 kr.

0 kr.

279.845 kr.

Indkomståret 2009

Løn fra [virksomhed1] ApS

279.845 kr.

0 kr.

279.845 kr.

Faktiske oplysninger

SKAT har foretaget kontrol af negativ moms i selskabet [virksomhed1] ApS, hvor det blev konstateret, at der var en sammenblanding af selskabets bilag og bilagene i din personlige virksomhed, [virksomhed2]. Du har stiftet [virksomhed1] ApS den 2. april 2008, og var registreret som direktør i perioden fra den 2. april 2008 til den 4. maj 2010, hvor selskabet er registreret som under opløsning.

Du har for indkomståret 2007 via en pc-indberetning indsendt udvidet selvangivelse, som er indsendt for sent i henhold til selvangivelsesfristen. Du har selvangivet overskud af virksomhed med 40.310 kr.

For indkomståret 2008 har du ikke indsendt selvangivelse, og SKAT har derfor skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed til 100.000 kr. Du stiftede i indkomståret 2008 selskabet [virksomhed1] ApS, hvor SKAT har anset dig for at være hovedanpartshaver.

For indkomståret 2009 har du ikke modtaget en udvidet selvangivelse. Din personlige virksomhed [virksomhed2] ophørte i 2008, men da du også har en udlejningsejendom beliggende [adresse1] er du stadig omfattet af reglerne vedrørende udvidet selvangivelse, idet ejendommens stueetage er udlejet til en tatovørforretning.

SKAT har blandt andet indkaldt bilagsmateriale og dokumentation hos banker og kunder, og gennemgangen heraf har efter det oplyste vist betydelige unddragelser af moms og skatter. På denne baggrund har SKAT og politiet foretaget ransagning på flere adresser, hvortil du har tilknytning.

SKATs gennemgang af bilagsmaterialet har endvidere vist, at der er brud i fakturanummerrækkefølgen for omsætningen, og der er efter det oplyste udbetalt løn uden skattetræk.

Der er endvidere fundet fakturaer fra [virksomhed3] ApS for fremmed arbejde, som SKAT har anset for at være fiktive.

Ifølge SKATs bogføring har du foretaget en nettohævning i selskabet [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2008 og 2009 med i alt 559.690 kr. Du har imidlertid ikke selvangivet beløbet.

SKAT har beregnet privatforbruget for din husstand i årene 2007 – 2009. Opgørelserne er udarbejdet på baggrund af kontroloplysninger på R75, og herudover indgår der oplysninger, som er modtaget fra [person1] i forbindelse med politiets afhøring ved ransagningen den 27. oktober 2009. Der indgår desuden oplysninger fra oplysningsrapport af 3. februar 2009 fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, bilbasen, bankkontoudskrifter, virksomhedsbogføring foretaget af SKAT samt private udgiftsbilag.

Privatforbruget er opgjort således:

Tekst

2007

2008

2009

Beregnet privatforbrug

-118.528 kr.

124.983 kr.

-20.445 kr.

Faktisk betalte udgifter

-245.244 kr.

-491.756 kr.

-244.854 kr.

SKATs reguleringer

Hævninger i [virksomhed2]

344.090 kr.

216.158 kr.

0 kr.

Lejeindtægter [adresse1]

0 kr.

51.225 kr.

65.739 kr.

Hævninger i [virksomhed1] ApS

0 kr.

279.845 kr.

279.845 kr.

Privatforbrug efter reguleringer

-19.682 kr.

180.455 kr.

80.285 kr.

Til brug for opgørelse af dine skatteansættelser m.v. har SKAT bogført det bilagsmateriale, som er modtaget fra dig, banker, kunder og ransagning m.v.

Overskud af virksomheden [virksomhed2] er på den baggrund opgjort til 248.314 kr. i indkomståret 2007 og 255.870 kr. i indkomståret 2008. Virksomheden har i SKATs bogføring efter det oplyste fået fradrag for samtlige dokumenterede erhvervsmæssige omkostninger bortset fra fakturaerne fra [virksomhed3] ApS, som er anset for fiktive. Der er indrømmet yderligere fradrag for variable omkostninger med 110.141 kr. i indkomståret 2007 og 82.739 kr. i indkomståret 2008, således at dækningsgraden er beregnet til 79,89 pct. svarende til gennemsnittet i branchen.

SKAT har af en del af virksomhedens fakturaer konstateret, at der er udført timelønsarbejde, og SKAT har derfor forudsat, at der har været ansat personale i indkomstårene 2007 og 2008. Det er udledt af antallet af arbejdstimer, at arbejdet ikke kan have været udført af én person.

Virksomheden er ikke registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, hvorfor SKAT har konkluderet, at der er udbetalt løn uden indeholdelse af skat og AM-bidrag. SKAT har bogført løn på baggrund af branchens gennemsnitlige lønudgifter med 11,35 pct. baseret på 14 sammenlignelige virksomheder. Lønudgifterne udgør dermed 73.472 kr. i indkomståret 2007 og 48.469 kr. i indkomståret 2008. Herefter er der opgjort manglende indeholdelse af skat og bidrag således:

Tekst

2007

2008

Udbetalt løn

73.472 kr.

48.469 kr.

AM-bidrag, 8 pct.

5.878 kr.

3.878 kr.

Grundlag for A-skat

67.594 kr.

44.591 kr.

A-skat, 60 pct.

40.557 kr.

26.755 kr.

Ifølge SKATs bogføring har du foretaget nettohævninger i selskabet [virksomhed1] ApS med i alt 559.690 kr. i indkomstårene 2008 og 2009. SKAT har fordelt denne indkomst med 50 pct. i hvert indkomstår.

SKAT har sammenfattende foretaget følgende skatte- og momsmæssige reguleringer:

Tekst

2007

2008

2009

[virksomhed2]

Personlig virksomhed

Indkomst

Overskud virksomhed

248.314 kr.

255.870 kr.

Selvangivet overskud

40.310 kr.

0 kr.

Skønsmæssigt ansat overskud

0 kr.

100.000 kr.

For lidt selvangivet

208.003 kr.

155.870 kr.

Skønsmæssig ansættelse pga.

negativt privatforbrug

79.542 kr.

Lønninger til ansatte

Ikke indeholdt/angivet A-skat

40.557 kr.

26.755 kr.

Ikke indeholdt/angivet AM-bidrag

5.878 kr.

3.878 kr.

Momstilsvar

Momstilsvar ifølge bogføring

107.398 kr.

91.780 kr.

Momstilsvar ifølge momsangivelser

53.264 kr.

1.962 kr.

For lidt angivet moms

54.134 kr.

89.818 kr.

[virksomhed1] ApS

Nettohævninger i selskabet, løn ej

Oplyst

279.845 kr.

279.845 kr.

På baggrund af SKATs ændringer har der været ført en straffesag imod dig ved Retten i [by1]. Byretten afsagde dom den 18. november 2013, og det fremgår heraf blandt andet, at fakturaerne fra [virksomhed3] ApS er anset for at være fiktive, og ikke kan lægges til grund for fradrag.

Byretten har stadfæstet skattemyndighedernes skønsmæssige opgørelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2007 og 2008 samt hævninger i [virksomhed1] ApS for indkomståret 2008.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet din indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 med henholdsvis 287.545 kr., 435.715 kr. og 279.845 kr.

Indkomstændringerne er foretaget i forbindelse med beregning af et negativt privatforbrug for din husstand samt ændringer vedrørende overskud af virksomhed. Det er desuden konstateret, at du har modtaget penge fra selskabet [virksomhed1] ApS, som du ikke har selvangivet.

Ved opgørelsen af din husstands privatforbrug er det lagt til grund, at du har boet sammen med din ægtefælle, som ejer ejendommen [adresse2] og er tilmeldt folkeregistret på denne adresse. I har ikke haft fælles folkeregisteradresse siden 1995, men ved ransagningen fandt man på din ægtefælles bopæl blandt andet dit tøj og personlige ejendele samt diverse private- og virksomhedsbilag.

Det er derfor SKATs opfattelse, at I har haft fælles økonomi.

Privatforbruget for husstanden er beregnet til henholdsvis -118.528 kr., 124.983 kr. og -20.445 kr. for indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Ved gennemgang af bilagsmaterialet har SKAT konstateret, at der er brud i fakturanummerrækkefølgen for omsætningen, og der er udbetalt løn uden skattetræk. Der mangler blandt andet bilag vedrørende faktura nr. 1006, 1007, 1010, 1012, 1013 og 1016.

Der foreligger fakturaer fra [virksomhed3] ApS vedrørende fremmed arbejde. Disse fakturaer er anset for at være fiktive.

SKAT har foretaget bogføring af det fundne materiale, og denne bogføring har blandt andet vist, at du har haft overskud af virksomheden [virksomhed2], som er en personligt drevet virksomhed. Du har for indkomståret 2007 indberettet overskud af virksomhed med 40.310 kr. SKATs bogføring udviser et overskud på 248.314 kr. i 2007, hvilket er 208.003 kr. større end det selvangivne.

For indkomståret 2008 har du ikke indsendt selvangivelse, og SKAT har fastsat overskud af virksomhed skønsmæssigt til 100.000 kr., hvilket efter den fornyede gennemgang af materialet har vist sig at være for lavt. Bogføringen viser således et overskud på 255.870 kr., hvilket er 155.870 kr. større end det først skønnede.

For indkomståret 2009 har du modtaget en udvidet selvangivelse, da du fortsat har en udlejningsejendom i [adresse1], som er udlejet til en tatovør.

Du har foretaget nettohævninger i selskabet [virksomhed1] ApS med 559.690 kr. i indkomstårene 2008 og 2009. Du har imidlertid ikke indberettet eller selvangivet beløbet.

Det er SKATs overbevisning, at [virksomhed1] ApS er stiftet for at overtage aktiviteterne i [virksomhed2]. Den ordinære omsætning i selskabet vedrører primært salg til [virksomhed4] A/S for i alt 672.856 kr. ekskl. moms. Omsætningen stemmer med kontrolbilag modtaget fra [virksomhed4] A/S samt faktura udleveret af dig. Herudover er der indtægtsført omsætning vedrørende faktura nummer 50 til Byg og Anlægs Entreprenører på 74.162 kr. ekskl. moms.

Ifølge Danmarks Statistik bruger en gennemsnitsfamilie med 2 voksne med børn i alt 59.860 kr. på fødevarer, drikkevarer og tobak, hvorfor privatforbruget skal være positivt med mindst 59.860 kr. Din indkomst er derfor forhøjet skønsmæssigt med yderligere 79.542 kr. for indkomståret 2007.

Dine kasserapporter og dit momshæfte er ikke brugbare som regnskabsgrundlag, idet beløbene ikke kan følges til underliggende bilag. Der mangler blandt andet registrering af omsætning i både kasserapporterne og momshæftet.

Din opfattelse

Din repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelserne nedsættes med henholdsvis 287.545 kr., 435.715 kr. og 279.845 kr. i indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Han har anført, at det ikke har været muligt at tage stilling til afgørelsen, da alle dine papirer har været beslaglagt af politiet.

Til Retten i [by2] har du givet en række oplysninger. Du har blandt andet erklæret dig uenig med SKAT i deres opgørelse af virksomhedernes resultat, idet du ikke mener, at der har været noget særligt overskud i din virksomhed.

Du er gået ud af 8. klasse og er talblind. Du var over 40 år, da du startede virksomheden [virksomhed2]. Virksomheden beskæftigede sig med at grave kabler ned, og i starten var du den eneste i virksomheden. I starten var det fibernet, som firmaet gravede ned, og senere blev det også elkabler og elskabe, som I satte op. Det kan godt passe, at virksomheden [virksomhed2] startede omkring 2007.

Når man havde haft nedlagt kablerne og dækket dem til igen, skulle man reetablere området, herunder så græs eller lægge fliser. Du er også kommet til at grave kabler over, og det er dyrt at få reetableret. Det koster minimum 35.000 kr. pr. dag.

I starten havde du én bil og én gravemaskine, og efterhånden måtte du købe flere ting til. Nogle af maskinerne leasede du, og det kunne koste 1.000 kr. om dagen.

Du henvendte dig til SKAT for at få hjælp med momsen, da du aldrig tidligere havde drevet selvstændig virksomhed.

Senere gik du over til at drive virksomheden i et anpartsselskab, [virksomhed1] ApS. På det tidspunkt fik du flere firmaer, som du arbejdede for, bl.a. [virksomhed4]. Du regnede selv prisen for arbejdet ud, dog med hjælp fra andre, som havde prøvet at gøre sådan noget før.

Du havde rigtig mange udgifter i starten, som du ikke havde regnet med, fordi du ikke vidste, at der skulle købes så mange ekstra ting, når der skulle graves. Hovedbranchen var ”nedrivnings- og jordarbejdsentreprenører, og det må have været dig, der har været inde og ændre hovedbranchen pr. 1. januar 2008 til ”forberedende byggepladsarbejder”. Dette skyldes formentlig, at du første gang havde valgt en forkert branche.

Virksomheden var momsregistreret, og det var noget, som du havde fået hjælp til. Regnskabet var noget rod i starten, men det blev bedre, da du i forbindelse med oprettelse af et selskab fik hjælp fra en revisor.

Du har oplyst, at du ikke kunne klare alt arbejde i virksomheden selv, og derfor havde nogle personer, som du betalte løn til. Alle udgifter, som du har haft, er betalt med penge, som du har hævet kontant på bankkonti, og du vil tro, at du har indberettet A-skat. Du startede med at have din svoger ansat, og du har lavet lønsedler for svogeren, men husker ikke fra hvilket tidspunkt.

Du har endvidere oplyst til byretten, at du har boet sammen med din ægtefælle i [adresse2] i 30 år.

Vedrørende en faktura fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] ApS dateret den 31. januar 2008 har du forklaret, at du ikke ved, hvorfor der er udstedt en faktura til [virksomhed1] ApS, der først blev oprettet i april 2008. Måske er datoen forkert. Det er nok dig selv, der har lavet en fejl, og måske hænger det sammen med det andet selskab, du fik før [virksomhed1] ApS.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Det er konstateret, at der mangler fakturaer i fakturanummerrækkefølgen, og der har været beregnet negativt privatforbrug for din husstand, ligesom du ikke har udleveret alt bilags- og bogføringsmateriale til SKAT. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Som det fremgår af dommen af 18. november 2013 fra Retten i [by1] kan SKATs opgørelse af virksomhedens resultat lægges til grund for skatteansættelsen for indkomstårene 2007 og 2008. Der er ikke efter dommen indsendt yderligere dokumentation til Landsskatteretten.

Landsskatteretten kan på den baggrund tiltræde SKATs ansættelse af overskud af virksomhed, som er forhøjet med 208.003 kr. i indkomståret 2007 og 155.870 kr. i indkomståret 2008.

Det anses endvidere for godtgjort, at du for indkomstårene 2008 og 2009 har modtaget løn fra selskabet [virksomhed1] ApS med 279.845 kr. i hvert indkomstår.

Endelig kan Landsskatteretten tiltræde beregningen af din husstands privatforbrug, som for indkomståret 2007 er beregnet til -19.682 kr. efter SKATs øvrige foretagne reguleringer. På den baggrund kan det ligeledes tiltrædes, at der er foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten med 79.542 kr., hvorefter husstandens privatforbrug til tobak, fødevarer og drikkevarer kan opgøres til 59.860 kr., hvilket er i overensstemmelse med oplysninger fra Danmarks Statistik.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.