Kendelse af 15-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 14. juni 1974 drevet en enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1], der er registreret under branchekode Engroshandel med andre maskiner og andre udstyr. Det fremgår af klagerens hjemmeside, at virksomheden leverer kvalitetsgear samt bidrager med teknisk hjælp.

I indkomståret 1986 har klageren købt en landbrugsejendom beliggende [adresse1]- [adresse2], [by1].Der er ifølge [by2] Kommune skulle være heste på ejendommen, der er vurderet som bebygget landbrug med to beboelser og grundareal på 5,8 ha. Herefter har klageren drivet sin handelsvirksomhed fra ejendommen og ved siden af handelsaktiviteterne har købt to rideheste og dermed etableret et hestehold på ejendommen. Resultaterne af hestehold aktiviteter fremgår af virksomhedens resultatopgørelser under post ”Stutteri”.

Ifølge resultatopgørelserne har stutteriet udvist følgende resultaterfor perioden fra 1999 til 2005, kr.:

Resultat af hesteaktiviteter har været medtaget i virksomhedens selvangivne resultat til og med indkomståret 2008 således, at underskud ved stutteri blev fratrukket i resultat af handelsvirksomheden. I indkomståret 2008 har SKAT foretaget kontrolbesøg af klagerens virksomhed. Ifølge SKATs oplysninger har klageren i perioden fra indkomstår 1998 til 2008 opgjort og selvangivet følgende resultater, kr.:

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn under sagens behandling, jf. syns- og skønserklæring af 22. oktober 2014 fra seniorrådgiver [person1], Institut for Fødevareøkonomisk Institut, [...].

Det fremgår af syns- og skønserklæringen:

”Spørgsmål 1

Syns- og skønsmanden anmodes om at give en beskrivelse af ejendommen beliggende [adresse2], [...], [by1] med tilhørende bygningsmasse og jordtilliggendet, samt en beskrivelse af driften af ejendommen med hestehold/stutteri, herunder en beskrivelse af driften i 2008.

Syns- og skønsmanden bedes på baggrund af [person2]s egne oplysninger beskrive dennes forudsætninger for at drive ejendommen.

Besvarelse spørgsmål 1

Ejendommen beliggende [adresse2], [...], [by1], er en landbrugsejendom med et jordtilliggende på ca. 5,8 ha.

Ejendommen blev erhvervet af [person2] i 1986, ejendommen var på det tidspunkt en nedlagt rideskole. Formålet med erhvervelsen af ejendommen var hovedsageligt anvendelse til beboelse og som kontor/lager for Ingeniør og Handelsfirmaet [virksomhed1].

Ejendommen består af 5 bygninger (iflg. BBR) hvoraf de 2 helt eller hovedsageligt bliver anvendt til stutteriet – der er tale om en bygning på 89 m2 – opført 1792 og en bygning på 194 m2 (90%) – opført i 1979.

Der hører ca. 5,8 ha. til ejendommen, arealet er udlagt med græsfolde, der er hegnet drivgang staldene/bygningerne til foldene.

[person2] havde (iflg. egne oplysninger) på købstidspunktet ingen erfaring med eller interesse i landbrugsdrift og hestehold. Formålet med erhvervelsen af ejendommen var primært som anvendelse til beboelse og som kontor/lager for [virksomhed1].

Da der iflg. [by2] kommune skulle være heste på ejendommen startede [person2] med at købe to rideheste, dette blev dog ikke nogen succes.

Efter senere rådgivning besluttede [person2] at købe to galopheste, da de samtidig kunne/kan indgå som reklame for Ingeniør og Handelsfirmaet.

Efterfølgende købte [person2] 2 travhopper med det formål at starte stutteri på ejendommen [adressen]. De opdrættede åringer/heste bliver så sat i træning i registreret træningsstald (a-licens) og/eller sat til salg. I løbene bliver hestene redet af professionelle jockeys Alle heste (opdrættede eller tilkøbte) er registreret i Dansk Galops database. Der bliver med mellemrum indkøbt nye dyr eksempelvis på Dansk Galops åringsauktioner for at sikre en positiv udvikling i besætningens status.

Avlsbesætningen har i perioden 2006 – 2010 været på 1 avlshingst og 6 – 7 avlshopper på stutteriet.

Spørgsmål 2

Syns- og skønsmanden anmodes om at svare på, om ejendommen i 2008 ud fra en teknisk- landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt og sædvanligt for en ejendom af den pågældende størrelse og beskaffenhed.

Syns- og skønsmanden bedes i tilknytning hertil svare på, om

- Driften i 2008 var præget af specielle forhold f.eks. omlægning af driften, indkøringsproblemer, uheld eller andre ikke påregnelige udefra kommende forhold, således at 2008 ikke kan karakteriseres som et typisk drifts år. I bekræftende fald bedes syns- of skønsmanden beskrive disse forhold og hvorledes de har påvirket driften, herunder driftsresultatet i det pågældende år.

- der i 2008 med de daværende forhold var udsigt til, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr. overskud før eller efter driftsmæssige af- og nedskrivninger.

Besvarelse spørgsmål 2

Det er skønsmandens vurdering at ejendommen i 2008 ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt og sædvanligt for en ejendom af den pågældende størrelse og beskaffenhed. Vurderingen omfatter kun for den del af den samlede hestevirksomhed som omfatter stutteridelen der drives fra [adressen].

Der er tale om et stutteri med galopheste bestående af en hingst og 6 avlshopper, hvor afkommet som åringer overføres til en professionel træningsstaldstald. Omkostningerne til foder/tilskudsfoder og medicin vurderes at ligge på et for fuldblods/galopheste stutteri på rimeligt niveau og det samme vurderes at være tilfældet for dyrlæge og smed. Da der jo er tale om et stutteri der opdrætter konkurrence heste er det vigtigt at føl/ungheste får den rette ernæring/foder og at der er en god hovpleje ligesom at eventuelle ben problemer tages i opløbet.

Reproduktionen i 2008 vurderes dog at kunne ligge på et noget højere niveau, der er kun født 2 føl ud af en besætning på 6 avlshopper. Reproduktionen har i de foregående år ligget på samme niveau.

Det er ikke vurderingen at driftsforholdene i 2008 har været væsentlig forskellige fra de foregående år.

Der har dog været indkøbt nye hopper der har givet et ”løft” til åringerne og unghestene, ligesom dette har betydet at reproduktionen i 2010 er væsentligt forbedret.

Stutteriet bestod, som nævnt ovenfor, i 2008 af 1 avlshingst, 6 avlshopper (hvoraf 1 ifol) samt 2 føl, desuden havde virksomheden 9 heste i træning. Dette svarer stort set til forholdene i 2006 og 2007.

Som det fremgår af nedenstående tabel 1 har den samlede hestevirksomhed i perioden haft negative resultater. Der har i alle årene været positiv indtjening, mens dækningsbidrag og resultat af primær drift har været negative, hvilket også betyder at resultatet før renter og driftsherreløn også er negativt. Resultatet før renter og driftsherreløn har i perioden 2006 – 2009 liget på – 860.000 kr. til lige knapt 1.100.000 kr. I 2010 faldt det negative resultat til knapt 570.000 kr. hovedsageligt som følge af en forøgelse af besætningsværdien. Som nævnt ovenfor er reproduktions med op til en resultaterne væsentligt forbedret i 2010.

Selv på baggrund af den væsentlige forbedring af det økonomiske resultat i 2010, er det dog ikke skønsmandens vurdering at der på sigt vil kunne opnås økonomisk balance baseret på den nuværende driftsform hvor indtægterne alene baseres på løbspræmier og salg af heste.

Der er dog vurderingen at, såfremt fremgangen i 2010 fastholdes i de kommende år vil det stadig være muligt at forbedre resultatet væsentligt i de næste år.

Tabel 1: [person2] – Økonomisk resultat af hestehold 2006 – 2010

Spørgsmål 3

Syns- og skønsmanden anmodes om at svare på, om [person2]s hestehold/ stutteri består af en eller flere aktiviteter, og i bekræftende fald om disse aktiviteter i hesteholdet/stutteriet udgør én samlet virksomhed.

Besvarelse spørgsmål 3.

[person2]s hestehold kan anses for at bestå af to aktiviteter, en stutteridel hvor der opdrættes galopheste der indgår i træningsaktiviteter med henblik på deltagelse i galopløb. Flere af hestene skifter mellem de to aktiviteter hvor eksempelvis en hoppe-åring overgår fra stutteriet til trænings/løbs aktiviten og derefter et antal år overgår tilbage til stutteriet som avlshoppe. Dette er her sket 3 gange i perioden 2006 - 2010.

Spørgsmål 4

Syns- og skønsmanden anmodes om at svare på, om en driftsform, hvis driftsøkonomiske resultater i en årrække har været negative, kan siges at være teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig.

Besvarelse spørgsmål 4

En driftsform, hvis driftsøkonomiske resultater i en årrække har været negative, vil som hovedregel ikke kunne betragtes som teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig. En landbrugsfaglig tilgang vil tilsige at ressourcerne/indsatserne skal anvendes på en måde, der sikrer en indtjening på længere sigt. Hvornår man så skal/kan forvente et ikke negativt resultat vil afhænge af hvilken driftsform der er tale om.

Opbygning af avlsbesætninger og især hestestutterier kan have en ganske lang tidshorisont før der kan forventes balance, for hestestutterier er 7 - 10 år ikke ualmindeligt før der kan forventes balance.

Skiftes der samtidig strategi undervejs i forløbet (ny hoppestamme eller andet) kan dette forlænge perioden yderligere. Er strategiskiftet velovervejet kan der stadig være tale om teknisk-landbrugsfaglig drift,

Spørgsmål 5

Syns- og skønsmanden anmodes om at opgøre de driftsmæssige afskrivninger på ejendommens driftsbygninger og driftsmidler, idet afskrivningerne sættes til den værdiforringelse som bygninger og driftsmidler undergår som følge af slid og ælde.

Besvarelse spørgsmål 5

Hesteholdet/stutteriet anvender 2 af ejendommens driftsbygninger, bygning nr. 3 på 29 m2 (opført 1792) og anslået 90% af bygning nr. 4 på 194 m2 (opført 1979).

Drifts/brugsværdien af de 2 bygninger med inventar (hestebokse m.v.) vurderes samlet at være på 300.000 kr. med en afskrivnings periode på 10 – 15 år.

De årlige afskrivninger som følge af slid og ælde vurderes således at være på 20.000 kr.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud fra stutteri på 745.716 kr. for indkomståret 2008, idet stutteri ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed. Endvidere har SKAT ikke godkendt fradrag for diverse udgifter på 75.851 kr. for indkomståret 2008, idet udgifterne ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6a.

Det fremgår af SKATs sagsfremstilling til den påklagede afgørelse af 29. september 2010:

”[skattecentret] har modtaget meddelelse om at køretøjet registreringsnummer [reg.nr.1], en Mercedes-Benz er blevet standset af politiet søndag den 20. september 2009 kl. 12.10 på [...] mod syd ved [by3]. Føreren af bilen var [person2] og som passager var hans veninde.

Køretøjet er registreret til godstransport erhverv.

I påhængsvognen stod der 2 heste og transporten gik til [by4] galopbane.

SKAT sender brev til virksomheden den 18. november 2009, hvor virksomheden underrettes om meddelelsen fra politiet og at SKAT kommer på besøg på virksomhedens adresse onsdag den 9. december 2009 for at gennemse virksomhedens regnskaber.

Fra SKAT deltager [person3] og [person4] og fra virksomheden [person2].

Til mødet forklarer [person2] ([person2]) at han ikke er i tvivl om, at kørslen med hestene til galopbanen er erhvervsmæssig kørsel.

SKAT oplyser at regnskabet for 2008 medtages til skattecenteret for gennemgang, og at SKAT vil rekvirere kontospecifikationer for 2009 hos revisor.

Efter gennemgangen af regnskabet for 2008 inkl. bilag og specifikationerne for 2009, aftales der møde med [person2] på virksomhedens adresse den 13. april 2010.

Fra SKAT deltager [person3] og [person4]

Der er momsdifferencer både for 2008 og 2009, som SKAT beder om forklaring på..

[person2] oplyser, at han mener at bogholder har rettet op på differencen og henviser til bogholderen angående spørgsmålet om EU-momsen samt afstemningen af momsen for begge årene.

EU-varekøb

Virksomhedens EU- varekøb blev gennemgået, idet der var bogført efter instrastatbilag og ikke faktura. Fakturaerne er forevist sammen med betalingerne.

Rejseudgifter

SKAT spurte til rejseudgifter til Norge i 2008, hvor [person2] oplyste at der var en hest der skulle til konkurrence og at den vandt 36.000 kr.

Personaleudgifter

Personaleudgifter vedrører bespisning af personale incl. [person2] i dagstimerne.

Den ene ansat er bosiddende i Jylland og udfører arbejdet herfra. Der har herudover været en ansat i 2008 og en ansat fra 1. september 2008.

[person2]’s egen andel er der ikke fradrag for, da han ikke skattemæssigt hører under personale og dermed har fri kost.

Skat oplyste til [person2] at det foreslås at der indtil 1 september 2008 kan gives 50 % fradrag for personaleudgifterne og efter den 1. september kan gives fradrag for 2/3 af udgiften.

Alternativ skal [person2]’s andel tages ud fra hver regning.

Opvarmning el mv.

Er fratrukket med 75 %. Den private andel på 25 % er ud fra en opgørelse fra tidligere år, hvor [person2] mente, at han indgået en aftale med SKAT om.

Stuehuset’s størrelse vidste han ikke, således at der kan foretages en fordeling ud fra kvm, da der ikke er særskilt måler på.

Vedligeholdelse

Bilag blev gennemgået.

Polsk håndværker har udført arbejde på lageret vedr. ingeniørvirksomheden. [by1] el har udført arbejde på lageret.

Der er indkøbt plexiglas til stalden. Vinduerne er ikke blevet sat i endnu.

Bilag 423 og 1363 er samme bilag. Bilaget er bogført 2 gange, både på fakturadatoen og betalingsdatoen, dvs. hvornår beløbet er trukket på banken via betalingskort.

Licens og Kanal digital

Udgifter er fratrukket, men [person2] oplyser at det er en fejl, da det er private udgifter.

Telefon

Der er ikke reguleret for privat andel at telefon.

[person2] oplyste, at han ikke brugte telefonerne privat. Oplyste, at selvom hans private brug af telefon er minimal, er der en mindstegrænse for beskatning. I 2010 er der indført multimediebeskatning, således at der er rådigheden som beskattes og ikke benyttelsen.

Forsikringer

Der er fratrukket forsikringer fuldt ud selvom det af bilaget fremgår, at der også er private andele. SKAT beder [person2] om dokumentation på, hvor meget den private andel udgør.

…

Begrundelse for forslag til ændring

1. Underskud af virksomhed

Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke er erhvervsmæssig vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel, dvs. at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Erhvervsmæssig virksomhed vil være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. det afgørende formål er den fortjeneste, der kan opnås.

…

Du har boet på ejendommen siden 1. januar 1987. Det er ikke oplyst, hvornår du startede op med dit stutteri.

SKAT har gennemgået dine regnskaber tilbage til 1998, jf. nedenstående opgørelse.

I 2008 har du haft indtægter fra dit stutteri på 375.417 kr. I de tidligere 10 år var de samlede indtægter på i alt 294.628 kr. Dine udgifter til stutteriet i 2008 var på 1.121.133 kr. I de tidligere 10 år var udgifterne fratrukket med 6.269.205 kr.

Ifølge modtagne kontospecifikation for 2009 har indtægterne fra stutteriet udgjort 63.200 kr. i præmieindtægter og 16.500 kr. ekskl.moms for salg af en hest. Resultat af dine 2 virksomheder i 2009 er ikke selvangivet endnu.

…

Du oplyste på mødet den 13. april 2010, at du skulle drive en form for landbrug/stutteri på ejendommen, for at du kunne drive ingeniørvirksomheden fra ejendommen.

SKAT anser ikke, at din virksomhed vedrørende hestene er erhvervsmæssig drevet i skatteretlig forstand.

Der er her henset, at:

SKAT anser endvidere ikke, at underskuddet af stutteri er reklameudgifter og dermed fradragsberettiget efter ligningslovens 8, stk. 1.

Fradrag for reklameudgifter forudsætter, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder og tager sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Dine heste deltager i væddeløb flere forskellige steder, dog især på [by4] galopbane. Du driver også ingeniørvirksomheden, hvor driften vedrører handel med motorer. En del af dine kunder og leverendører er bosiddende i udlandet.

SKAT anser at reklameværdien ved, at dine heste deltager i væddeløb, er begrænset og ikke står i rimelig forhold med de afholdte udgifter.

Din virksomhed er beliggende i [by1], ca. 30 km. fra [by4] galopbane.

Sandsynligheden for, at dine kunder i ingeniørvirksomheden også har væddeløbsheste som hobby er anses for begrænset, og dermed købe ingeniørvirksomhedens motorer. I ovenstående afgørelse om restauranten, er det mere sandsynlig, at deltagere på væddeløbsbanen vil benytte restaurantens produkter, da restauranten også var beliggende tæt på væddeløbsbanen.

2. Regulering af diverse udgifter

Rejseudgifter – bilag 931, 861 og 1395 vedrører rejse til Norge med dine heste. Da dit stutteri ikke anses for en erhvervsmæssig virksomhed, kan denne udgift ikke godkendes fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a og momslovens § 3, stk. 1.

Fri kost – Udgifter til din bespisning i den almindelige arbejdstid, kan ikke godkendes fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a, da udgiften anses for at være en privat udgift.

Indtil 1. september 2008 har du haft 1 ansat på virksomhedens adresse. Fra 1. september 2008 har du haft 2 ansatte på virksomhedens adresse.

På mødet den 13. april 2010 foreslog SKAT, at den fratrukket udgift til bespisning reduceres med 50 % i perioden 1. januar 2008 til 1. september 2008 og med 33 % i perioden fra 1. september 2008 til 31. december 2008.

SKAT har ikke modtaget nogen indsigelse fra dig om beregningsmåden.

Udgift til plexi glas – bilag 457 – og udgift til reparation af stald – bilag 884 – er ikke godkendt fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a og momslovens § 3, stk. 1, da dit stutteri ikke er anses for at være en erhvervsmæssig/økonomisk virksomhed.

Dobbelt kontering af bilag 423/1363. Udgiften til [virksomhed2] er fratrukket 2 gange, idet bilag 423/1363 vedrører den samme faktura fra [virksomhed2]. Udgiften kan ikke godkendes fradragsberettiget 2 gange efter statsskattelovens § 6a og momslovens § 37.

Udgift til licens og canal digital – bilag 656, 798 og 1333 – kan ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6a og momslovens § 37, da der er tale om private udgifter.

Privat andel af telefonudgifter kan ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6a.

Erhvervsdrivende kan ikke fradrage abonnementsudgifter til telefon uanset den erhvervsmæssige anvendelse, hvis telefonen anses for at være placeret uden for arbejdsstedet. En telefon anses for at være placeret uden for arbejdsstedet, når den er placeret på privatadressen, uanset om virksomheden drives fra privatadressen.

Anvendelse af den vejledende mindstesats for private samtaleudgifter forudsætter, at den erhvervsdrivende ikke efter de almindelige regler kan fremlægge behørig dokumentation eller sandsynliggøre størrelsen af den erhvervsmæssige samtaleudgift. For erhvervsdrivende, som anvender én eller flere telefoner uden for arbejdsstedet til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mindsteværdien af privatsamtalerne vedrørende telefon nr. 1 til 1.840 kr. ekskl. moms. Værdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn. Hvis den faktiske samtaleudgift ikke overstiger 1.840 kr. ekskl. moms, anses hele udgiften for at være privat.

Privat andel af abonnementsudgifter og samtaleudgifter er skønsmæssigt opgjort til 3.000 kr., hvilke er den værdi en lønmodtager beskattes med som værdi af fri telefon, jf. ligningslovens § 16, stk. 1-3.

Privat andel af forsikringer har din revisor i brev af 14. maj 2010 opgjort til 19,1 %. Den private andel er ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a.

…

Foreløbig afgørelse

Fratrukket underskud af stutteri på 745.716 kr. kan ikke godkendes fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a, da aktiviteten ikke anses som erhvervsmæssig i skatteretlig forstand.

Diverse udgifter:

Rejseudgifter til Norge 4.275 kr., udgift til plexi glas 18.125 kr. samt reparation af stald 20.250 kr. kan ikke godkendes fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a, da udgifterne er afholdt i forbindelse med en ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Købsmoms af udgift til plexi glas 3.625 kr. og af udgift til reparation af stald 4.050 kr. kan ikke fratrækkes efter momslovens § 37, da der ikke er tale om økonomisk virksomhed efter momslovens § 3.

Udgift til din kost 11.207 kr., udgift til licens m.v. 3.063 kr. og privat andel af forsikringsudgifter 10.456 kr. kan ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6a, da SKAT anser udgifterne som private udgifter. Købsmoms af udgift til licens 612 kr. kan ligeledes ikke fratrækkes efter momslovens § 37

Dobbelt kontering af bilag 423/1363 5.475 kr. kan kun fratrækkes 1 gang efter statsskattelovens § 6a og købsmomsen på 1.095 kr. kan ligeledes også kun fratrækkes 1 gang efter momslovens § 37

Privat andel af telefonudgifter er ansat skønsmæssig til 3.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 1-3.

Vi vil reducere virksomhedens momsfradrag vedrørende stutteri med 213.384 kr. for året 2008 og med 186.765 kr. for året 2009, da stutteriet ikke anses for at være en økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1.

Vi vil regulere købsmoms med 70.230 kr., som er fratrukket på varebilen, reg.nr. US 95401, jf. momslovens § 44, stk. 1.

Varebilen, reg.nr. [reg.nr.1] omregistreres fra godstransport erhverv til godstransport privat/ erhverv fra den 1. januar 2008 samt opkrævning af privatbenyttelses fra samme dato, jf. vægtafgiftslovens § 2. stk. 2.

Virksomhedens opfattelse og begrundelse

Vi har modtaget dit brev af 31. august 2010, hvor du har følgende bemærkninger til vores brev af 2. juli 2010.

Du oplyser, at vi ikke kan godkende din måde at drive dit ingeniør- og handelsfirma på og SKAT vil ændre grundlaget for skat, moms og afgifter med tilbagevirkende kraft, selvom SKAT skulle have godkendt din benyttede fremgangsmåde igennem de sidste 22 år.

Da du køber ejendommen, forlangte Byrådet og kreditforening, at du skulle drive hestehold på ejendommen.

Du mener, at dine fuldblodsheste har givet dit ingeniør- og handelsfirma positiv omtale i aviser og fjernsyn. På din hjemmeside er der et billede af en hest med dit navn på.

Du mener, at du kun driver hestehold på grund af reklameværdien.

Du har valgt at drive begge virksomheder som en helhed, da det ikke er muligt at få overskud på stutteridelen. Tidligere blev dit firma drevet som både ingeniør og handelsfirma og stutteri.

SKAT har tidligere godkendt din måde at drive dine virksomheder på.

Underskud af stutteri anser du for at være salgsfremmende foranstaltninger på lige for som firmaets andre udgifter som løn og kørselsgodtgørelse.

Rejseudgifter oplyser du, at der er tale om salgsfremmende foranstaltninger.

Personaleudgifter er drikkevarer, frugt og kager, som dit personale og dig kunne tanke op med.

Staldudgifter er der tale om firmaets udgifter til vedligeholdelse af bygninger.

Privat andel af telefon har du ikke, da du kun bruger firmaets telefon i arbejdstiden. Du har ikke nogen privat telefon.

Du er enig i dobbelt kontering, licens og privat andel af forsikringer ikke kan fratrækkes.

Moms af stutteridrift henvises til under underskud af stutteri som værende salgsfremmende foranstaltninger.

Moms af US 95401 og privatbenyttelsesafgift vil du ikke betale, da du ikke bruger bilen privat.

Endelig afgørelse

Underskud af virksomhed

Ifølge din registreringsanmeldelse af 14. juni 1974, havde du under branchen oplyst, at virksomhedens art var ”Ruskinds Fusk.” og de vigtigste varegrupper var ”Brilleetuier i ruskind”. Under pkt. 8 om tilknyttede virksomhed havde du noteret ”[virksomhed1] Ingeniør og Handelsfirma”.

Du er ikke nævnt noget som stutteri.

Det fremgår af ligningsvejledningen afsnit E.A.1.2.5, at momsregistreringen som sådan ikke er afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed skattemæssigt er erhvervsmæssig eller ej, da der ved momsregistreringen ikke sker en egentlig prøvelse af dette spørgsmål.

Tidligere har din virksomhed været gennemgået for diverses udgifter og kontrol af udbetaling af skattefri godtgørelser.

I Landsskatterets afgørelse af 2. juni 2010 blev der ikke godkendt fradrag for underskud ved stutteridrift for indkomstårene 2005, 2006 og 2007.

Tidligere havde Landsskatteretten godkendt, at stutteriet var erhvervsmæssig drevet i indkomstårene 2000, 2001, 2002 og 2003.

Landsskatteretten lagde til grund, at syns- og skønserklæringen og den supplerende erklæring, som vedrørte indkomståret 2000, ikke kunne anvendes for 2005, 2006 og 2007, da omstændighederne bag konklusionerne i erklæringen ikke var de samme.

Landsskatteretten lagde også til grund, at selvom driften havde været tilrettelagt teknisk-landsbrugsfagligt forsvarligt, havde den anvendte driftsform ikke udsigt til, at driften kunne give et positivt resultat efter driftsmæssige afskrivninger.

Din virksomhed har ikke tidligere været gennemgået for, om stutteriet/hesteholdet har været drevet som en erhvervsmæssig virksomhed. Du har ikke nævnt på din registreringsblanket, at du drev stutteri.

Drift af stutteri har kun været oplyst som en note i dit regnskab for dit ingeniør- og handelsfirma.

SKAT mener stadig, at driften at dit stutteri ikke skal anses som en reklameudgift til dit ingeniør- og handelsfirma, selvom der er et billede at en hest med dit navn på din hjemmeside for ingeniør- og handelsfirmaet, da vi ikke anser at der har været en sådan direkte sammenhæng mellem deltagelse i travløb og din indtægtserhvervelse i ingeniør- og handelsfirmaet.

…

Vi mener ikke, at virksomheden med stutteri/hestehold har været erhvervsmæssigt drevet, da virksomheden har givet underskud før renter og afskrivninger tilbage til 1998 og evt. også i tidligere indkomstår, at virksomheden ikke på noget tidspunkt kan ses at blive rentabel, at virksomhedens underskud ikke er forbigående og at virksomhedens kun kan drives i kraft af dine indtægter fra ingeniør- og handelsfirmaet.

Regulering af diverse udgifter

Rejseudgifter – som vedrører rejse til Norge (bilag 931, 861 og 1395), er ikke salgsfremmende foranstaltninger i dit ingeniør- og handelsfirma, men vedrører udgifter i forbindelse med et løb i Norge, som du modtog en præmieindtægt på og dermed vedrører dit stutteri/hestehold.

Da SKAT ikke har godkendt dit stutteri/hestehold som værende en erhvervsmæssig virksomhed, kan udgifter i forbindelse med stutteriet ikke godkendes fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a og momslovens § 3, stk. 1.

Fri kost – Udgift til kost er en privat udgift. Dog har nogle ansatte kost (og logi) som en naturlig del af lønnen. Arbejdsgiverens betaling af kost og logi er skattepligtig for den ansatte. Der henvises endvidere til ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.11.

Da dit ingeniør og handelsfirma er en enkeltmandsvirksomhed, er du ikke ansat i dit firma. Du har dermed ikke fradrag for udgifter til kost for dig selv.

Fordeling af udgifterne er sket ud fra, hvor mange ansatte du har haft på virksomhedens adresse.

Der henvises til afsnittet ” Begrundelse for forslag til ændring”.

Staldudgifter – Udgifter til vedligeholdelse af bygninger, som benyttes af dit stutteri/hestehold, kan ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6a, da SKAT ikke har godkendt dit stutteri/hestehold som værende en erhvervsmæssig virksomhed.

Privat andel af telefon – Ligningsrådet fastsætter mindstesats for privat andel af abonnementsudgifter og samtaleudgifter. Når de private samtaleudgifter udgør 0 kr. fastsætte værdien stadig til 1840 kr. ekskl. moms for telefon nr. 1.

Der henvises til afsnittet ”Begrundelse for forslag til ændring”.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til fradrag for underskud på 745.716 kr. ved drift af stutteri i indkomståret 2008 samt fradrag for øvrige udgifter på 56.857 kr. for indkomståret 2008.

Klageren har anført i sin klageskrivelse af 2. januar 2011:

”Da jeg købte landbrugsejendommen [adresse1] og [adresse2] i 1986 var det en rideskole med 2 boliger. Ejendommen blev solgt fordi den ikke var rentabel til dette formål.

Jeg købte den for at drive mit Ingeniør- og handelsfirma fra bygningerne. Ejendommen blev skattemæssigt delt op således at [adresse2] blev privatejet og [adresse1] og resten af ejendommen blev ejet af mit enkeltmandsfirma. Det var ikke meningen at drive stutteri på det tidspunkt.

Byrådet og spec. Borgmester [person5] gav mig så mange problemer at jeg alligevel købte heste. Borgmesteren skrev ligefrem til Hovedstadsrådet: citat “her i kommunen gælder loven ikke, her er det mig der bestemmer”. Det ærgrer mig stadig at jeg ikke fik en kopi af brevet. Måske er det i Hovedstadsrådets arkiver.

Jeg fik derfor rettet min registrering til: Ingeniør- og handelsfirma og stutteri. Det betød bl. a at jeg fik tilbudt og modtog en gratis medarbejder fra [by5] Kommune. Kommunen havde en Irakisk flygtning der var uddannet dyrlæge. De mente at mit firma var det rette sted, selv om det lå så langt væk, fordi jeg var den eneste med denne registrering.

Jeg havde på købstidspunkt absolut ingen interesse i heste men fik det råd at opdrætte fuldblodsheste således at jeg kunne benytte dem til markedsføring af firmaets hovedopgave: Salg af transmissionselementer. Det har været en succes idet galopheste i modsætning til travheste startes med ejerens farver på jockeyens dragt ligesom på cykelryttere. I starten stod der navnet på min hovedleverandør: [virksomhed3]. Senere efter at være blevet snydt af [virksomhed3], en retssag i Sø- og handelsretten og Højesteret ændrede jeg det til: [person2]. Hver gang hestene eller jeg har været i Fjernsynet eller avisen, har det betydet stor opmærksomhed fra kunder og kollegaer. Første gang jeg fik “gratis reklame” var for 20 år siden hvor der var en stor artikel med overskriften: “[...]” på forsiden af fagbladet [...]. Fotoet var med mig, min hest [virksomhed3] og en variator fra [virksomhed3]. Sidste gang man kunne se min hest med mit firmanavn på ryggen af jockeyen, var i en helsidesartikel i [...] den 6 november 2010.

Det er min og min revisors opfattelse at min måde at drive stutteriet på er landbrugsfagligt forsvarligt og den økonomisk set bedste løsning. Det er naturligvis ikke muligt at få overskud på stutteridelen hvis ikke ingeniør- og handelsdelen betaler for ydelserne.

Told og skat har da også godkendt mine udgifter til stutteriet hert år i 20 år, selv om de flere gange har stillet krav om ændringer. Sidste gang i 2004 hvor de skriftligt udtrykkeligt godkender udgifterne til stutteriet bortset fra nogle små bilag der ikke opfyldte Skats krav.

Derudover er der mange små poster hvor SKAT nægter fradrag f.eks. olie og træpiller til opvarmning af firmaets lager og kontor, vedligehold af firmaets bygninger, del at telefonudgifter og del af personale- udgifter.

Der er dog sket 3 bogføringsfejl som naturligvis skal rettes: Dobbelkontering af et bilag på 5.475-, udgift til licens 3.063- der er fejlkonteret samt 19,1% af forsikringssummen 10.456- der vedrører mit private hus.”

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført i sit brev af 13. april 2011:

”Fradrag for udgifter til hestehold

Statsskattelovens § 6, litra a

Klager driver under CVR-nr. [...1] en handels- og ingeniørvirksomhed med handel af motorer og virksomhed og hestehold. Virksomheden har siden 1989 været drevet fra [x1], [adresse2], [by1], hvor klager også bor privat.

Ejendommen husede på købstidspunktet en nedlagt rideskole. Klager ønskede – udover at bo på ejendommen privat – også at flytte sin handelsvirksomhed til ejendommen.

Det er ubestridt, at den daværende [by6] kommune stilledede krav om, at der fortsat skulle være heste på ejendommen, og at hesteholdet derfor i sin tid blev etableret efter krav fra kommunen, idet kommunen ellers ikke ville blive givet tilladelse til erhverv på ejendommen.

Det er ligeledes ubestridt, at klager ikke på daværende tidspunkt havde nogen interesse i heste eller hestesport.

Klager anskaffede sig først et par rideheste for at imødekomme kommunens krav, men brød sig ikke selv om at ride. Ridehestene blev derfor udskiftet med galopheste, som kunne bruges i markedsføringen af [virksomhed1] og handelsfirma, idet jockeyens dragt kunne påtrykkes reklamer.

Oprindeligt var det virksomhedens hovedleverandør [virksomhed3], som havde sit navn på jockeydragten, men efter at parternes veje skiltes efter uoverensstemmelser, blev det virksomhedens eget navn [virksomhed1], der kom til at stå på dragten.

Hesteholdet er således ikke etableret som en selvstændig virksomhed, men som en afgørende forudsætning for, at klager har kunnet kan opnå tilladelse til at drive sin øvrige erhvervsvirksomhed [virksomhed1] fra adressen. Hesteholdet skal derfor allerede af den grund anses for en integreret del af den samlede virksomhed.

Ved vurderingen af, om klager i skattemæssig henseende kan opnå fradrag for udgifterne til heste- hold, er det derfor ikke afgørende for fradragsretten, om denne aktivitet i sig selv kan anses for erhvervsmæssig, men om den samlede virksomhed kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Det gøres på den baggrund gældende, at klagers virksomhed i skattemæssig henseende skal anses som én virksomhed, og at det følgelig skal vurdere under ét, om virksomheden har været drevet erhvervsmæssigt.

Det gøres dernæst gældende, at virksomheden har været drevet erhvervsmæssigt, og at klager følgelig har fradrag for udgifter til den del af virksomheden, som relaterer sig til hestehold, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Det bemærkes, at SKAT har ikke anfægtet, at den øvrige virksomhed er erhvervsmæssigt drevet.

Sagen adskiller sig herved fra den af SKAT nævnte afgørelse optrykt i SKM 2010.197 BR, hvor de foreliggende aktiviteter på en landbrugsejendom ansås for adskilte aktiviteter, som derfor hver især skulle opfylde betingelserne for at kunne anses for at være erhvervsmæssigt drevet.

Fradrag for reklameudgifter – Ligningslovens § 8, stk. 1:

Såfremt Landsskatteretten ikke er enig i, at udgiften til hestehold er en fradragsberettiget driftsudgift, som er fradragsberettiget efter Statsskattelovens § 6, litra a, gøres det gældende, at udgiften - subsidiært en efter Landsskatterettens skøn fastsat andel heraf - er fradragsberettiget som en reklameudgift, jf. Ligningslovens § 8, stk. 1.

Hestene er som ovenfor nævnt oprindeligt anskaffet for at opnå tilladelse til at drive handels- og ingeniørvirksomhed fra ejendommen.

Da klager ikke selv bryder sig om at ride, har han som nævnt valgt at anskaffe galopheste og at lade disse deltage i løb primært på [...], men også andre steder.

Formålet hermed er at gøre virksomheden kendt og fordelagtigt bemærket overfor en ubestemt kreds af kunder og potentielle kunder.

Virksomhedens produkt er af en karakter, ikke er geografisk knyttet til salg i et afgrænset geografisk område, men kræver et bredere kundeunderlag. Virksomheden sælger således primært sine maskiner til kunder i Danmark, Sverige og Norge.

Deltagelse i løb på [...] er vurderet at være velegnet til formålet, dels fordi der kommer mange erhvervsfolk på galopbanen, dels fordi løbene jævnligt TV-transmitteres i Danmark, Sverige og Norge.

Reklame for [virksomhed1] findes således på ryggen af jockey- en, på ryg og bryst af trækkeren, på hestedækkener og på ejerens trøjer. Disse reklamer ses i forbindelse med løb - udover på galopbanen – også på avisbilleder og i TV. Derudover bruges hestene til reklame på virksomhedens hjemmeside, i lokalaviser, i opslagsbøger (blandt andet Krak) og på de ringbind, som virksomheden udleverer til kunder/potentielle kunder.

Det gøres gældende, at galophestene giver god reklameværdi for virksomheden både i form af trykte reklamer i diverse former og overfor en mere ubestemt kreds af kun-der/potentielle kunder ved deltagelse i løb. Det gøres i den forbindelse gældende, at nærværende sag er sammenlignelig med den i SKM 2005.296 LSR optrykte afgørelse i den forstand, at virksomheden retter sig mod et bredt geografisk kundesegment. Det er således af begrænset betydning, at der er ca. 30. km fra virksomhedens adresse i [by1] til [...].”

I brev af 23. maj 2011 til Landsskatteretten har klagerens repræsentant endvidere anført følgende:

”I forlængelse af mit brev af 13. april 2011, skal jeg i lyset af SKATS styresignal vedrørende den skatte- og momsmæssige behandling af hold af væddeløbsheste og stutterier, offentliggjort i SKM 2011.282 SKAT tillade mig at fremkomme med følgende supplerende bemærkninger til støtte for, at min klients hestehold er en del af en erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssigt drevet, eller at udgiften alternativt er fradragsberettiget som reklame.

Min klients virksomheder skal i relation til spørgsmålet om erhvervsmæssig drift efter min opfattelse vurderes under ét.

I relation til min klients hestehold, er det min opfattelse, at min klient har drevet også denne del af sine økonomiske aktiviteter erhvervsmæssigt. Min klients hestehold er som tidligere nævnt oprindeligt etableret som en afgørende betingelse for at han kunne opnå tillade til at drive sin øvrige erhvervsvirksomhed [virksomhed1] fra adressen.

Min klient var som nævnt ikke hesteinteresseret, og valgte derfor efter at have haft rideheste i en periode at anskaffe 2 etårige fuldsblodsheste i firmaregi med henblik på at anvende dem som reklame.

Den første hest blev navngivet [virksomhed3] og reklamerede for min klients daværende italienske hovedleverandør [virksomhed3]. Min klients og [virksomhed3]s veje skiltes omkring 1999-2000 som følge af uoverensstemmelser, og hestene har herefter reklameret for min klients eget firma [virksomhed1].

At min klient efter at have haft rideheste på ejendommen i en periode valgte at imødekomme kommunens krav om hestehold på ejendommen ved anskaffelse af galopheste i stedet var - udover den manglende personlige hesteinteresse - begrundet i, at det er muligt at benytte jockeydragten til reklame (modsat travheste, hvor det er kusken, som “ejer” dragten), og at galopsporten har interesse for min klients danske og udenlandske kundekreds.

Min klient har undervejs måttet sande, at det er som 2-3 årige, at galopheste får stor omtale, og at det derfor var nødvendigt løbende at anskaffe et-åringer hvert år. Min klients hestehold antog derfor efterhånden karakter af et stutteri, startende med opkøb af to følhopper til opdræt. Dette opdræt af heste har kostet en del penge, men til gengæld sparet virksomheden for udgifter til opkøb af tilsvarende heste på åringsauktionen.

Omkring 2004 - 2005 måtte min klient imidlertid indse, at hans egenproducerede heste ikke kunne klare sig i konkurrencen med de dyre udenlandske heste, hvorfor han i de kommende år valgte at købe hoppeåringer med udenlandske blodlinjer på åringsauktionen. Disse heste blev startet på galopbanen og de bedste af dem er i dag i blandt de 5 følhopper, som min klient har i sit stutteri.

Det er min klients opfattelse, at hans stutteri på nuværende tidspunkt ville være overskudsgivende, hvis han solgte de 5 føl, som stutteriet avlede sidste år, i fri handel.

Som det fremgår af ovenstående, har min klient løbende søgt at tilpasse sit hestehold til behovet og de økonomiske realiteter, herunder har han flere gange lagt driften om, hvilket er baggrunden for, at hesteholdet endnu ikke har været overskudsgivende.

Det er imidlertid min klare opfattelse, at min klients hestehold/stutteri har været drevet både teknisk- fagligt forsvarligt, og at også denne aktivitet har mulighed for at opnå overskud, og at udgiften hertil følgelig er fradragsberettiget efter Statsskattelovens § 6, litra a.

For så vidt angår evt. fradrag for reklame efter Ligningslovens § 8, stk. 1, henvises i sin helhed til det tidligere anførte.

Til brug for Landsskatterettens behandling af sagen vedlægges erklæring fra Dansk Galop, hvoraf fremgår, at min klients heste er registreret i Dansk Galops Database, og at de trænes af [person6], som er professionel galoptræner, og at de startes af professionelle jockeys i væddeløbene, vedlægges som sagens bilag 2.

Dansk Galop (Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme) er galopsportens øverste myndighed. Foreningen blev stiftet den 17. december 1859.

Foreningens formål er at fremme fuldblodsavlen i Danmark samt at lede dansk galopsport.

Foreningen har omkring 400 medlemmer og ledes af en bestyrelse på 15 medlemmer, der repræsenterer banerne, opdrætterne, hesteejerne og trænerne.

Endvidere vedlægger jeg som sagens bilag 3-7 fakturaer for min klients køb af heste på åringsauktionerne for årene 2005-2007 samt faktura for køb af en fuldblodsåring i 2010 hos [virksomhed4].”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der således ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Vurderingen af, om en landbrugsvirksomhed har været erhvervsmæssigt drevet, skal foretages på baggrund af driften og driftsformen i de påklagede indkomstår, herunder de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR.

I henhold til praksis kan der foretages en opdeling af et landbrugs drift i flere virksomheder. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1982, gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet 1983, side 280, der fortsat er udtryk for gældende praksis, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelse af 22. november 2013, offentliggjort i SKM2014.112.LSR.

Flere virksomheder

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at klagerens handelsaktiviteter og drift af hestene ikke kan anses for én virksomhed, hvorfor aktiviteterne med salg af maskiner og hesteaktiviteter må vurderes hver for sig.

Det er henset til, at hesteaktiviteterne ikke kan anses for at være naturligt forbundet med klagerens virksomhed med salg af maskiner. Efter det oplyste er der ingen driftsmæssig sammenhæng mellem de to aktiviteter. Det er lagt til grund, at driften af handelsvirksomhed blev etableret 12 år før klageren har købt ejendommen beliggende [adresse1]- [adresse2], [by1] samt at hesteholdet blev etableret i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen. Det er endvidere lagt til grund, at drift af hesteholdet fremgår som særskilt post i klagerens resultatopgørelse, hvor indtægterne og udgifterne er særskilt specificeret.

Ud fra en konkret vurdering på nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for at antage, at der i de klagebehandlede indkomstår var en sådan sammenhæng mellem de to virksomhedsgrene, at de bør behandles som én virksomhed.

Det er ubestridt, at klagerens aktiviteter med salg af maskiner udgør en erhvervsmæssig virksomhed.

Særligt for hesteaktiviteter

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens hesteaktiviteter ikke for erhvervsmæssigt drevet i det påklagede indkomstår 2008.

I overensstemmelse med klagerens resultatopgørelser og skønserklæringen lægges det til grund, at drift af hesteholdet på ejendommen har givet underskud af væsentlig størrelse over en periode fra 1999 til 2010, hvor det samlede underskud kan opgøres til 7.085.196 kr.Det fremgår af tabel 1 i skønserklæringen, at løbspræmie i indkomståret 2006 udgør 0 kr. og indtægt fra salg af heste i periode fra 2006 til 2010 udgør 0 kr.

Det er henset til besvarelsen af spørgsmål 2 i skønserklæringen, at det ikke er skønsmandens vurdering, at der på sigt vil kunne opnås økonomisk balance baseret på driftsform i 2008, hvor indtægterne alene baseres på løbspræmier og salg af heste.

På det foreliggende grundlag er der ikke udsigt til, at virksomheden vil kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække.

Da aktiviteter med drift af heste ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens stutteri i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Særskilt øvrige driftsudgifter

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Det er ubestridt, at der er sket 3 bogføringsfejl, som skal rettes, hvorefter dobbeltkontering af et bilag på 5.475 kr., udgift til licens på 3.063 kr. samt forsikringssum på 10.456 kr. skal anses for ikke fradragsberettigede udgifter i indkomståret 2008.

Der foreligger dokumentation for:

at rejseudgifter til Norge på 4.275 kr. er afholdt i forbindelse med hesteløb ifølge kontospecifikationer for juli og august 2008, jf. kontospecifikationer for juli og august 2008,

at udgift til plexi glas på 18.125 kr. er afholdt til stalden, jf. faktura fra [virksomhed5] af 1. april 2008,

at udgift til reparation af boxing på 20.250 kr. er afholdt til reparation af stalden, jf. faktura fra [virksomhed6] af 27. marts 2008.

Efter en konkret vurdering godkendes der ikke fradrag for disse udgifter, idet hesteaktiviteterne ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed jf. det ovenforstående i afsnit vedrørende hesteaktiviteter.

Der foreligger dokumentation for, at indkøb af madvarer mv er foretaget nær klagerens bopæl og en del af vare udgør varer, som efter sin beskaffenhed f.eks. råt kød og mad til kat ikke kan bruges til bespisning af medarbejdere. SKATs skønsmæssige fordeling af udgifter til kost og private udgifter må anses for at være rimelig. Det er henset til karakter og manglen af indkøb af madvarer.

SKATs skønsmæssige ansættelse af privat andel af telefonudgifter på 3.000 kr. må anses for at være rimelig. Det er henset til, at klageren ikke har fremlagt dokumentation eller sandsynliggjort for den faktiske størrelse af erhvervsmæssige samtaleudgift samt ikke har korrigeret udgifterne for privat andel.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Særskilt for reklameudgifter

Udgifter til reklame kan fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 1, hvorefter udgifter i forbindelse med den skattepligtiges erhverv, som er afholdt til reklame med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fradrages. Det er en forudsætning for fradrag, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Ifølge forarbejderne til ligningslovens § 8, stk. 1 (indsat ved lov nr. 325 af 14. december 1959), forudsætter fradrag for reklameudgifter, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen. Vurderingen af, om der er fradrag for udgiften til reklame, skal foretages på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for virksomheden.

Det anses ud fra en konkret vurdering, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at en del af udgifter til hestehold er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i sin handelsvirksomhed.

Efter det af klageren oplyste, har klageren erhvervet heste i forbindelse med køb af en nedlagt hesteejendom til sin private beboelse. Endvidere lægges det til grund, at hesteløbsarrangementer var afgrænset til en bestemt kreds af personer, der interesserer sig for hesteløb. Arrangementernes beskaffenhed adskilte sig derved fra det, som efter forarbejderne er typisk for reklame.

Der er dermed ikke hjemmel til at fradrage udgifter til drift af hestehold som reklameudgifter for klagerens handelsvirksomhed, jf.ligningslovens § 8, stk. 1 sammenholdt med statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.