Kendelse af 24-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Klagen vedrører beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldo i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, ved udlodning af udbytte, herunder fortolkning af EU-retten og af den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien.

SKAT har for indkomståret 2008 beregnet forfaldsbeløb på henstandssaldoen til 1.670.914 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren flyttede den 31. oktober 2007 fra Danmark til [ø1], Spanien, med sin familie. Klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte samtidig hermed.

På fraflytningstidspunktet ejede klageren 50 % af aktiekapitalen i [virksomhed1] A/S.

Ved fraflytningen blev der opgjort en urealiseret gevinst på aktierne på 14.615.332 kr., jf. den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 38. Der er givet henstand med den beregnede aktieavanceskat på 6.283.303 kr.

[virksomhed1] A/S udloddede i 2008 efter den 30. maj et udbytte til klageren på 12.250.000 kr. Ved udbytteudbetalingen blev der indeholdt udbytteskat på 28 %, eller 3.430.000 kr.

Klageren indgav ansøgning om udbetaling af den overskydende indbetalte udbytteskat på 13 % (28 % - 15 %) af 12.250.000 kr., eller 1.592.500 kr.

Klageren har betalt skat af udbyttet i Spanien med 3 % (18 % - 15 %) af 12.250.000 kr., eller 367.500 kr.

SKAT har opgjort overgangssaldoen efter den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 45 A til 1.751.454 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2008 beregnet nedskrivningsbeløb på henstandssaldoen til 1.670.914 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5.

Nedskrivningsbeløbet er beregnet således:

Beregningerne er foretaget efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. § 39 A, stk. 3 og stk. 5, hvoraf det fremgår, at der ved modtagelse af udbytte udloddet efter den 29. maj 2008 skal afdrages på henstandssaldoen.

Klageren flyttede den 31. oktober 2007 fra Danmark til [ø1], Spanien. Hans fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse med fraflytningen. Klageren var herefter begrænset skattepligtig til Danmark efter reglerne i kildeskattelovens § 2.

Klageren var, uagtet at han var gift, derfor omfattet af den interne danske beskatningsregel i kildeskattelovens § 4, stk. 6, på udbyttetidspunktet. Af denne bestemmelse fremgår, at samlivet i skattemæssig henseende anses for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald. Klageren var derfor kun berettiget til ét bundfradrag, og der var ikke hjemmel i de interne danske skatteregler til ægtefællefradrag i beregningen af aktieskat.

SKATs afgørelse er i overensstemmelse med EU-retten. Beskatning i Danmark af urealiserede avancer på aktier ved fraflytning er ikke i strid med EU-retten. Der er henvist til SKM 2007,716.ØLR vedrørende den tidligere bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 13 a.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig til Danmark af den urealiserede fortjeneste på 14.615.322 kr. på aktier i [virksomhed1] A/S, som er opgjort ved fraflytning til Spanien i indkomståret 2007, hvorved den af SKAT i indkomståret 2008 beregnede og opkrævede aktieavanceskat (fraflytterskat) på 3.263.414 kr. af et udbytte på 12.250.000 kr. skal bortfalde.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at indeholdt udbytteskat på 3.430.000 kr. i indkomståret 2008 ikke kan anvendes til at reducere henstandssaldoen vedrørende skat af urealiseret aktieavance, og at klageren ved beregningen af aktieavanceskat (fraflytterskat) af udbytte har krav på ægtefællefradrag.

Til støtte for påstandene har repræsentanten bl.a. anført, at sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan beskatte ikke-realiseret fortjeneste på aktier i [virksomhed1] A/S opgjort i forbindelse med klagerens flytning fra Danmark til Spanien den 31. oktober 2007. Den beregnede fraflytterskat er delvis opkrævet i forbindelse med udlodning af et udbytte til klageren på 12.250.000 kr. i indkomståret 2008.

SKAT har beregnet aktieavanceskat (fraflytterskat) af udbyttet på 12.250.000 kr. med 5.468.414 kr. Beløbet skal reduceres med den skat, som henholdsvis Danmark og Spanien i henhold til dobbeltbeskatningsaftalens artikel 10 kan opkræve af det deklarerede udbytte, i alt 18 %, eller 2.205.000 kr. Det i alt for meget opkrævede beløb i aktieavanceskat kan herefter opgøres til 3.263.414 kr.

Hvis Landsskatteretten fastholder den opkrævede fraflytterskat af udbyttet, skal Landsskatteretten tage stilling til, jf. den subsidiære påstand, om SKAT i indkomståret 2008 kan opkræve fraflytterskatten ved at tilbageholde den del af indeholdt skat af udbyttet, der overstiger den udbytteskat, som Danmark har beskatningsretten til i henhold til den dagældende dobbeltbeskatningsaftale med Spanien. Ifølge SKATs afgørelse er forskellen mellem den endelige skat på i alt 18 % (15 % dansk og 3 % spansk udbytteskat) og den af selskabet indeholdte udbytteskat på 28 % medgået til reduktion af henstandssaldo på fraflytterskat af aktierne.

Endelig har SKAT ikke indrømmet et ægtefællefradrag ved beregning af udbytteskatten.

Repræsentanten har herefter til støtte for den principale påstand bl.a. gjort gældende, at klageren den 31. oktober 2007 flyttede fra Danmark til Spanien med sin familie. På tidspunktet for fraflytningen ejede klageren 50 % af aktiekapitalen i det danske selskab [virksomhed1] A/S. Klageren og hans partner havde solgt selskabets aktiviteter (sportsforretning) og var besluttet på at ophæve samarbejdet i selskabet. Dette var baggrunden for, at klageren besluttede at flytte til [ø1] for at starte nye forretningsaktiviteter op, hvilket også skete.

I forbindelse med fraflytningen blev klageren pålignet en skat af fiktiv fortjeneste på sine aktier i [virksomhed1] A/S. Dette skete i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 38. I brev af 26. februar 2008 anmodede klageren om henstand med betaling af den pålignede skat. SKAT indrømmede henstand i brev af 10. april 2008. Fortjenesten på aktierne blev opgjort til 14.615.332 kr. og skatten beregnet til 6.283.303 kr.

Efter fraflytningen solgte klagerens medaktionær sine aktier, og klageren ejede herefter hele selskabskapitalen.

Klageren etablerede efter flytningen til Spanien en virksomhed i Spanien i form af to forretninger, der sælger sportsudstyr og sportsmode.

[virksomhed1] A/S deklarerede i 2008 et udbytte til klageren på 12.250.000 kr. Klageren skulle bruge dette udbytte til at finansiere de nye aktiviteter i Spanien, og han havde en forventning om at modtage et beløb efter fradrag af den udbytteskat på 15 %, som Danmark i henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien havde ret til. Hertil kommer den skat på 18 %, som Spanien ville opkræve ved credit for de 15 % til Danmark.

Fraflytterskat er i strid med EU-regler og dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Spanien

Fraflytterskatten er ugyldig, idet den strider mod EU-traktatens grundlæggende regler om fri bevægelighed. De danske regler om fraflytterskat på aktier medfører en fremrykket beskatning af urealiseret gevinst på aktier. En beskatning af urealiseret gevinst på aktier ville ikke finde sted, hvis klageren ikke var flyttet fra Danmark. Fraflytterskatten har således en afskrækkende/hæmmende virkning for den frie bevægelighed og dermed etableringsretten. Hertil kommer, at reglerne pålægger klageren en række administrative byrder i form af krav om årlige selvangivelser til Danmark omfattende aktieavancer, selv om hans fulde skattepligt var ophørt, og han dermed ikke længere var skattepligtig til Danmark i henhold til aktieavancebeskatningslovens regler, ligesom Spanien i henhold til den dagældende dobbeltbeskatningsaftale efter fraflytningen havde beskatningsretten til aktieavancer.

Dobbeltbeskatningsaftalen med Spanien

Den opkrævede aktieavanceskat af det i indkomståret 2008 deklarerede udbytte skal bortfalde som følge af, at Danmark alene kan opkræve 15 % skat af dette udbytte i henhold til artikel 10 i den dagældende dobbeltbeskatningsaftale med Spanien. Beskatningsretten til udbyttet tilkommer i øvrigt Spanien, som har opkrævet skat af udbyttet med 18 % og givet credit for de 15 %, som Danmark har opkrævet.

I henhold til blanket om tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat indgav klageren ansøgning om at få udbetalt den overskydende indbetalte udbytteskat svarende til 13 % af 12.250.000 kr., eller 1.592.500 kr.

SKAT har imidlertid valgt at lade hele den indeholdte udbytteskat på 3.430.000 kr. fragå i henstandssaldoen vedrørende avanceskatten opgjort i forbindelse med fraflytningen. Dette viser, at SKAT anser udbyttet for at stamme fra salg af aktier.

Det udbytte, som [virksomhed1] A/S deklarerede i 2008, er Danmark i henhold til den dagældende dobbeltbeskatningsaftale forpligtet til skattemæssigt at behandle som udbytte. Danmark kan dermed ikke ensidigt omkvalificere udbyttet til at være fortjeneste ved afståelse eller realisering af aktier for at omgå den i dobbeltbeskatningsaftalen fastsatte fordeling af beskatningsret til indtægter. En sådan omkvalificering er i strid med sædvanlige fortolkningsprincipper. Hvis der måtte være tvivl om, hvorvidt beløbet er udbytte eller provenu fra realisering af aktier, er det kildelandets fortolkning, der gælder. I henhold til ligningslovens § 16 A anses deklareret udbytte fra et selskab skattemæssigt som udbytte og skal beskattes som sådant.

Hertil kommer, at dansk skattelovgivning sondrer skarpt mellem udbytte og aktieavance. Beskatning af aktieavance sker efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvor væsentlige elementer er, at der skal foreligge afståelse af aktier, før der udløses en beskatning af avancen, og at beskatningsgrundlaget udgør forskellen mellem salgspris/værdi ved afståelse med fradrag af omkostninger og købsprisen med tillæg af omkostninger. Typisk vil vederlaget fremkomme fra en tredjemand.

Beskatning af udbytte sker efter reglerne i ligningsloven, og beskatningsgrundlaget er her det udbyttebeløb, som selskabet deklarerer til aktionæren.

EU-retten

En sådan omkvalificering af udbytte til aktieavance vil ligeledes være i strid med EU-rettens principper om fri bevægelighed.

De danske regler om fraflytterbeskatning af urealiserede aktieavancer udgør utvivlsomt en restriktion for den fri bevægelighed for personer, jf. TEUF artikel 21, den fri bevægelighed for arbejdskraft, jf. TEUF artikel 45, og den fri ret til at etablere sig, jf. TEUF artikel 49. Dette fremgår af domspraksis.

EF-Domstolen har imidlertid anerkendt i C-470/04, N, at de nederlandske regler om fraflytterbeskatning af urealiserede aktieavancer forfulgte et alment hensyn og var egnede til at virkeliggøre dette formål.

De danske regler om fraflytterskat overholder dog ikke dette proportionalitetskrav, bl.a. ved at beskatte udbytte som aktieavance, således som det er sket i den foreliggende situation. Reglerne går langt videre end til blot at sikre, at skatteydere ikke flytter deres skattemæssige hjemsted og gennem udbyttebetalinger eller tilsvarende ordninger tømmer et selskab og derigennem undgår at realisere avancer, som er beregnet på tidspunktet for fraflytning fra Danmark.

Når den danske fraflytterskat på fraflytningstidspunktet opgøres, tages der ikke hensyn til for eksempel et efterfølgende kursfald på aktier. Stiger kursen igen, således at aktiens værdi kommer op på samme niveau som på fraflytningstidspunktet, vil kursstigningen være sket efter fraflytning. Den danske fraflytterskat påvirkes imidlertid ikke heraf, hvorved den danske fraflytterbeskatning får karakter af en ensidigt foretaget, vilkårlig omfordeling af beskatningskompetence mellem landene.

Dermed går SKAT langt videre end det angivne formål med at beskatte avancer opstået frem til det tidspunkt, hvor klageren flyttede, hvilket er i strid med proportionalitetsprincippet.

Det beskrevne scenarie med svingende kurser efter fraflytning er langt fra usandsynligt, hvis man generelt vurderer udviklingen i aktiekurser siden ændringen af den danske fraflytterskat medio 2008 og frem til dato.

Hvis kursen på aktierne i [virksomhed1] A/S falder efter fraflytningen, vil det, som reglerne er udformet i dag, være en forudsætning for at reducere den opgjorte fraflytterskat, enten at skatteyderen midlertidigt flytter tilbage til Danmark, således at en resterende fraflyttersaldo bortfalder, eller at skatteyderen afstår/likviderer selskabet og eventuelt starter et nyt selskab op. Begge dele vil indebære uforholdsmæssige omkostninger og en betydelig faktisk eller administrativ belastning.

Der er i denne forbindelse henvist til, at EF-Domstolen i sagerne C-9/02, Hughes de Lasteyrie du Saillant, og C-470/04, N, har taget stilling til henholdsvis franske og nederlandske regler om fraflytningsbeskatning af aktier.

I begge sager fandt EF-Domstolen, at de nationale regler om fraflytterbeskatning udgjorde en hindring for etableringsfriheden.

EF-Domstolen anerkendte dog i sag C-470/04, N, at de nationale regler om fraflytterskat var begrundet i et alment hensyn, og at de var egnede til at sikre virkeliggørelsen af dette formål.

I begge sager var et nationalt krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for henstand dog et forhold, der medførte, at beskatningsordningen var i strid med EU-retten.

EF-Domstolen har hermed sat en klar begrænsning for, hvornår fraflytterskat er i overensstemmelse med EU-retten. Der må således ikke som en betingelse for henstand med fraflytterskatten stilles krav om sikkerhedsstillelse.

Når der ikke som en betingelse for henstand må kræves sikkerhedsstillelse, er det så meget desto mere i strid med EU-retten, at fraflytterskatten forfalder ved fraflytning og opkræves, f.eks. når der udloddes udbytte til aktionæren. For en aktionær, der flytter til udlandet, forfalder en aktieavanceskat dermed på et tidligere tidspunkt og opgøres på et andet grundlag end den aktieavanceskat, der beregnes for andre danske aktionærer, der først vil blive beskattet, når avance realiseres og på grundlag af den faktisk opgjorte avance. Hermed stilles aktionærer, der fraflytter Danmark, ufordelagtigt i forhold til aktionærer, der forbliver i Danmark.

Det forhold, at en aktionær flytter til Spanien, hvor beskatningsniveauet er lavere end i Danmark, og hvorved Danmark går glip af udbytteskat, kan ikke begrunde en restriktion for aktionæren til at etablere sig i det andet land.

Hermed er reglerne om dansk fraflytterskat ikke i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter EU-retten og retten til fri etablering.

Landsskatterettens afgørelse

Beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldo

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 1, der har virkning fra den 30. maj 2008, at der ved henstand skal udarbejdes en beholdningsoversigt over de aktier, som personen er ejer af på fraflytningstidspunktet, at der etableres en henstandssaldo, der udgøres af den samlede beregnede skat (henstandsbeløbet), og at henstandsbeløbet forfalder til betaling efter reglerne i stk. 2-10.

Af § 7, stk. 4, i lov nr. 906 af 12. september 2008 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og forskellige andre love fremgår, at personer, hvis skattepligt er ophørt eller skattemæssige hjemsted er flyttet før den 30. maj 2008, og som har eller vil få henstand med betaling af den skat, der blev beregnet ved skattepligtens ophør henholdsvis flytning af det skattemæssige hjemsted, skal udarbejde en beholdningsoversigt efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 1. Beholdningsoversigten skal omfatte de aktier, som personen ejede på fraflytningstidspunktet og fortsat ejer pr. 30. maj 2008. Den henstandssaldo, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 1, udgøres af det henstandsbeløb, der resterer pr. 30. maj 2008.

Klagens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 31. oktober 2007 og dermed før den 30. maj 2008. Klageren er derfor omfattet af overgangsbestemmelsen i § 7, stk. 4, i lov nr. 906 af 12. september 2008, og der skal derfor i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 1, udarbejdes en beholdnings-oversigt og en henstandssaldo.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, at der ved modtagelse af udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, der indgår på beholdningsoversigten, beregnes skat heraf efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt i Danmark, og fradrag efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den beregnede skat summen af de danske og udenlandske betalte skatter, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Endvidere nedskrives henstandssaldoen med skat, der er betalt til Danmark.

I henhold til den for indkomståret 2008 gældende bestemmelse i personskattelovens § 8 a, stk. 1, beregnes skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., som en endelig skat på 28 pct. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf. § 8 a, stk. 7. Grundbeløbet udgjorde for indkomståret 2008 46.700 kr.

For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, er bundgrænsen det dobbelte beløb, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 4, dvs. 93.400 kr. for 2008.

Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., som i indkomståret 2008 udgjorde 46.700 kr., beregnes med 43 pct., jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt.

Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 58.050 kr., som i indkomståret 2008 udgjorde 102.600 kr., beregnes med 45 pct., jf. personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, i det omfang aktieindkomsten kan rummes i positiv overgangssaldo opgjort i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 45 A.

For indkomståret 2008 beskattes aktieindkomst op til 46.700 kr. således med 28 %, aktieindkomst mellem 46.700 kr. og 102.600 kr. med 43 % og aktieindkomst over 102.600 kr. med 45 %.

Hvis skattepligten efter kildeskattelovens § 1 bortfalder for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 6.

Klagerens fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1 ophørte den 31. oktober 2007, og klageren har ikke været fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2008. Samlivet mellem klageren og hans ægtefælle anses derfor i skattemæssig henseende for ophævet den 31. oktober 2007. Beregningen efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, jf. personskattelovens § 8 a, for indkomståret 2008 af den del af henstandsbeløbet, som forfalder til betaling som følge af det modtagne udbytte, skal derfor ske efter reglerne for enlige med ét bundfradrag på 46.700 kr. Klageren kan derfor ikke gøre brug af ægtefællens eventuelle uudnyttede bundfradrag ved beregningen af forfaldsbeløb på henstandssaldoen.

Der henvises herved til Landsskatterettens kendelse af 28. august 2014 offentliggjort i SKM2014.729.LSR.

SKAT har for indkomståret 2008 beregnet forfaldsbeløb på henstandssaldoen til 1.670.914 kr. i overensstemmelse med reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 39 A og personskattelovens § 8 a, og dermed de interne danske skatteregler.

Det er derfor med rette, at SKAT ved beregningen af forfaldsbeløbet på henstandssaldoen i henhold til de interne danske skatteregler har anvendt den indeholdte udbytteskat på 3.430.000 kr. til at reducere henstandssaldoen og ikke har givet ægtefællefradrag.

Det forhold, at beregningen af forfaldsbeløb på henstandssaldoen ved modtagelse af udbytte er sket efter reglerne for enlige med ét bundfradrag, er efter Landsskatterettens opfattelse ikke en diskriminerende forskelsbehandling i henhold til EUF-Traktaten, herunder EUF-Traktatens artikel 21 om den fri bevægelighed for personer, artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed og artikel 49 om den frie etableringsret.

Der er lagt vægt på, at ikke-hjemmehørende og hjemmehørende som udgangspunkt ikke er i en sammenlignelig situation, og at reglen om ét bundfradrag for enlige ikke kun finder anvendelse for begrænset skattepligtige, men også for enlige hjemmehørende.

Den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien

Beregningen efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, er ikke udtryk for en beskatning af udbyttet, men for en beregning af den del af henstandsbeløbet, der vedrører den i fraflytningsåret beregnede fraflytterskat efter aktieavancebeskatningslovens § 38, og som forfalder til betaling som et gældsafdrag på den beregnede exitskat i forbindelse med modtagelsen af udbyttet.

Beregningen af forfaldsbeløb på henstandssaldoen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, jf. personskattelovens § 8 a, er derfor efter Landsskatterettens opfattelse ikke i strid med artikel 10, stk. 2, i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 3. juli 1972 mellem Danmark og Spanien.

Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 15. november 2013 offentliggjort i SKM 2014.148.LSR og Landsskatterettens afgørelse af 28. august 2014 offentliggjort i SKM2014.729.LSR.

EU-retten

Klagen til Landsskatteretten vedrører SKATs afgørelse af 23. december 2010 for indkomståret 2008 vedrørende beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldoen og ikke selve beskatningen af den urealiserede fortjeneste på aktierne i [virksomhed1] A/S ved fraflytningen i indkomståret 2007.

Landsskatteretten bemærker dog i den forbindelse, at Østre Landsret i dom af 24. september 2007, offentliggjort i SKM2007.716.ØLR, fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte selve skattepligten, jf. den for indkomståret 1998 dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, som EU-retsstridig. Højesteret stadfæstede ved dom af 23. juni 2011, offentliggjort i SKM2011.466.HR, Østre Landsrets dom af 24. september 2007.

I overensstemmelse hermed er det Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte selve skattepligten, jf. den for fraflytningsåret 2007 gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 38, som EU-retsstridig.

F.s.v.a. beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldoen finder Landsskatteretten, at den danske regel i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, ikke er i strid med EU-retten, herunder i strid med EUF-Traktatens artikel 21 om den fri bevægelighed for personer, artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed og artikel 49 om den frie etableringsret.

Der er lagt vægt på, at der ved beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldoen i forbindelse med modtagelse af udbytte ikke er tale om, at Danmark beskatter værdistigninger, der er opstået efter fraflytningen, men om betaling af afdrag på den exitskat, der blev opgjort ved fraflytningen. Betaling af afdrag på exitskatten er ikke udtryk for en ny beskatning.

Den afdragsordning, der indgår i de danske exitskatteregler, ses ikke at være i strid med EUF-Traktaten, da den er udformet således, at afdrag opkræves på en sådan måde, at den samlede likviditetsbelastning af dansk og udenlandsk beskatning af afkast af værdipapirer (summen af udbytter og gevinster) ikke overstiger den likviditetsbelastning, skatteyderen ville have været udsat for, hvis vedkommende var forblevet i Danmark.

De danske exitskatteregler har ikke til formål at forhindre skatteunddragelse, men at sikre beskatning i overensstemmelse med territorialprincippet.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.