Kendelse af 20-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 18-09-2015

Klagen vedrører beskatning af ikke selvangiven bonus fra [virksomhed1] A/S, herunder spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse.

Skatteankenævnet har for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008 anset klageren for skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig af bonus fra [virksomhed1] A/S med henholdsvis 85.515 kr., 154.130 kr., 288.085 kr. og 39.866 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Af Skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår følgende:

”Sagen angår beskatning af bonus udbetalt af [koncernen], herunder om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse og hvordan bonusindtægterne skal beskattes.

SKAT oplyser, at sagen er opstået som følge af en arbejdsgiverkontrol hos [virksomhed1] A/S, der er administrationsselskab, som bl.a. udbetaler løn, for [virksomhed2]s danske selskaber.

Bonus udbetales som en procentdel af det samlede overskud på verdensplan af hele [koncernen].

Før den 1. januar 2009 er bonus udbetalt via koncernens selskab [virksomhed3] Ltd. på Bahamas. Bonus er udbetalt i US$ via [virksomhed4] Ltd., [Schweiz] og [virksomhed5]. Bonusudbetaling foregår på denne måde, uanset hvor i verden medarbejderne er ansat. Cirka 400 medarbejdere har hvert år modtaget bonus. Udbetalingen til medarbejderne i Danmark er sket uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

[person1] har været ansat i [virksomhed6] A/S og i [virksomhed1] A/S fra 2004 og indtil 1. marts 2007, fra hvilket tidspunkt [person1] er ansat i [virksomhed7] A/S.

I årene 2004-2008 er der udbetalt følgende beløb i bonus til [person1]:

2004

8.000 US$

2005

15.000 US$ + 25.000 US$

2006

25.000 US$

2007

50.000 US$

2008

7.945 US$

[person1] har selvangivet bonusindtægt vedrørende 2004 og udbetalt i 2004 som anden personlig indkomst i 2004 med 48.440 kr. De 15.000 US$ udbetalt i 2005, men optjent i 2004, er ikke selvangivet. De 25.000 US$ vedrørende 2005 og udbetalt i 2005 er selvangivet som anden personlig indkomst i 2005 med 152.200 kr.

Ansættelsesaftale af 28/10-2003 mellem [virksomhed8] A/S og [person1] (operations manager) i uddrag:

Ӥ 3

Som månedlig gage er aftalt kr. 42.150,00, der udbetales bagud, første gang pr. 30.11.2003.

Gagen er ikke pristalsreguleret, men der optages forhandling om regulering én gang om året mellem selskabet og Operations Manager med udgangen af året – første gang i december 2004.

Operations Managers udgifter til hjemme-PC, hjemmetelefon, inkl. ADSL eller lignende tilslutning, samt mobiltelefon afholdes af selskabet.

Der ydes intet særskilt repræsentationstillæg. Udgifter til repræsentation godtgøres i henhold til regning.”

Ansættelseskontrakt af 9/12-2004 mellem [virksomhed9] A/S og [person1] i uddrag:

”§ 4 Løn

4.1 Lønnen er ved tiltrædelsen aftalt til kr. 40.000,00 pr. måned, der vil blive udbetalt månedligt bagud senest den sidste arbejdsdag i måneden. Lønnen er jobløn, således, at der i lønnen er taget højde for almindeligt forekommende merarbejde. Der ydes således ikke særskilt betaling for overtidsbetaling, arbejde på søn- og helligdage, pension og lign.

4.2 Gagen er ikke indeksreguleret, men eventuel regulering drøftes én gang om året i december måned – første gang i december 2005.

Pensionsordning

4.3 Medarbejderen er bekendt med og indtræder pr. 1. januar 2005 i selskabets obligatoriske pensionsordning.

Pension: 10 % fra selskabet samt 5 % egen betaling.

Medarbejderen er desuden dækket af selskabets heltidsulykkesforsikring.

Tillæg til ansættelseskontrakt 9/12-2004

Punkt

Vilkår pr. 1.1.2005

Nye vilkår pr.

1

Telefon

Ja

2

Mobiltelefon

Ja

3

Home PC

Ja

4

Frokostordning (mod brugerbetaling)

Ja

5

Bonusordning

2500 shares

Contract of Employment mellem [virksomhed1] A/S og [person1] i uddrag:

“2. Salary, pension and bonus

2.1 The annual gross salary ekskl. pension shall be DKK 480.000 payable in arrears by 1/12 every month no later than 5 banking days before the end of the month concerned.

2.2 The Employee shall participate in the pension plan arranged by the Company in the pension company [finans1]. The total pension contribution is 15 % of the salary mentioned in clause 2.1 above, 10 % of which shall be payable by the Company in addition to the salary mentioned in clause 2.1 above, whereas the Employee shall contribute 5 %. The pension plan is detailed in a separate document.

2.3 The employee shall furthermore be covered by group life insurance, health insurance and a policy covering “Critical Illness”. The plans are described in separate documents.

2.4 After one year of service, the Employee shall, furthermore, be entitled to participate in the bonus plan established at any time.

2.5 A possible adjustment of the Employee´s gross salary can be discussed by the Parties once a year in December, the first time being in December 2006. Adjustments, if any, shall take effect as from January.”

[koncern] Result Sharing Plan dateret 1. januar 2005 i uddrag:

”To all employees in [virksomhed8] A/S ([virksomhed8]), [virksomhed10] A/S ([virksomhed10]), [virksomhed9] A/S ([virksomhed9]), [virksomhed11] ([virksomhed11]), [virksomhed12] Inc ([virksomhed12]) and [virksomhed13] Limited ([virksomhed13])

Effective 1 January 2005 all employees in [virksomhed8], [virksomhed10], [virksomhed9], [virksomhed11], [virksomhed12] and [virksomhed13] will obtain of sharing in the financial result of [virksomhed2]. The purpose is to increase the interest of all employees in [virksomhed2]´s results and to provide an incentive to that effect.

3. The percentage of the result sharing

The total amount to be shared equals five per cent of the net results of [virksomhed2] Ltd. Excluding the net results relating to the following activities: [virksomhed14], Seatruck, VLCC and Cruise vessels.

Each employee will obtain an apportionment of the result-sharing based on an assessment made by the board of Directors of [virksomhed3] Ltd. (see under 4 below). The apportionment may vary from year to year.

4. Assessment and payment of the profit sharing – years of deficit

The total amount to be shared will be calculated annually on basis of the audited financial statement of [virksomhed2] Ltd.

The payment of the five percent result sharing will be effected through a company established in the Bahamas for this purpose, [virksomhed3] Ltd. ([virksomhed3]). The function of that company is to take care of the distribution of the result-sharing in accordance with the [...] and payment to the individual employees in [virksomhed8], [virksomhed10], [virksomhed9], [virksomhed11], [virksomhed12] and [virksomhed13]. Local relevant laws of personal tax will apply.

As a main rule [virksomhed3] will distribute the full amount received through the result sharing. The Management (EC) of [virksomhed2] may however decide to defer part of the payment to the subsequent year to ensure as stable payment as possible to the employees depending on the development in the freight markets and the overall operation of [virksomhed2].

Such deferred amounts will be carried on to the subsequent year and form part of the basis of the result-sharing for that year.

In the event the accounts of [virksomhed2] for a year should show a deficit such deficit will have to be set off in the subsequent year´s profit and covered before result-sharing takes place.”

[koncern]s orientering af medarbejderne

[person2], daværende Managing Director/CFO i [virksomhed13] Ltd., sendte den 4. februar 2004 en e-mail med følgende indhold til alle ansatte i [virksomhed9] A/S (”[virksomhed9]ALL”):

”Subject Bonus 2003 - Payment

Please be advised that we last Monday on behalf of [virksomhed15] Ltd. gave bank instruction for transfer of the 2003 bonus advance to individual bank accounts. Due to this being international transfers, expect up to five bank days before the amounts will be credited to your bank account.

Furthermore, please notice, that the bonus advance is paid from the company in the Bahamas without withholding tax and social security. This is due to the fact that we are not obliged to withhold tax and social security, as the payment is from a Bahamian company. However, you are tax liable of the bonus in your country of residence if you are fully tax liable there. If you for instant are a resident in Denmark you are e.g. fully tax liable to Denmark. Being fully tax liable in Denmark, you are tax liable of all income no matter from where the income derives. When you are fully tax liable to Denmark, you are obliged to inform the tax authorities about such payments received by filling it in the tax return under the heading “Other Personal Income”. The aforementioned applies in a similar manner for residents of USA, Singapore, and Australia.

The advance is USD 3.2555 per allocated “share”. For staff that has reached 12 months seniority during 2003, the allocation is in proportion to the seniority that exceeds such 12 months.”

Daværende Finance Manager (personens navn fremgår ikke) i [virksomhed9] A/S sendte den 25. juni 2004 en e-mail med følgende indhold til alle medarbejdere i Danmark ansat i [virksomhed9] A/S (”[...]ALL”):

“Subject Bonus 7,5 USD pr. share

Dear All

Just to inform you.

The acconto bonus payment USD 7,5 pr. share will be transferred to your account end July or beginning August.

The amount will be paid in USD account.

Because of some of the 2004 bonus will already be paid out in 2004 you will have to pay the tax already in 2004. Pls be aware of this.

Quote:

Furthermore, please notice, that the bonus advance is paid from the company in the Bahamas without withholding tax and social security. This is due to the fact that we are not obliged to withhold tax and social security, as the payment is from a Bahamian company. However, you are tax liable of the bonus in your country of residence if you are fully tax liable there. If you for instance are a resident in Denmark you are e.g. fully tax liable to Denmark. Being fully tax liable in Denmark, you are tax liable of all income no matter from where the income derives. When you are fully tax liable to Denmark, you are obliged to inform the tax authorities about such payments received by filling it in the tax return under the heading “Other Personal income”. The aforementioned applies in a similar manner for residents of USA, Singapore, and Australia.

unquote”

[person3], daværende Finance Manager i [virksomhed9] A/S, sendte den 10. november 2004 en e-mail med følgende indhold til alle medarbejdere i Danmark ansat i [virksomhed9] A/S (”[...]ALL”):

”Subject Skrivelser vedr. skat

Kære alle

Vedlagt link til hjemmeside om hvordan i skal forholde jer med hensyn til indbetaling af skat.

Renten er 7 % hvis vi ikke indbetaler.

Jeg vil foreslå jer at i udregner det beløb i skal indbetale med jeres normale trækprocent + 5 % da dette beløb vil komme op i topskatten, så det vil for de flestes vedkommende være et sted mellem 45 - 55 %.

I skal ikke betale de 8 % oven i jeres trækprocent.

Hvis i taler med Skattevæsenet er det i får udbetalt ikke en Bonus . Det i får udbetalt er en profit/loss share som udbetales pga firmaets resultat og ikke på grund af den enkelte ansattes præstation. Derfor skal den ikke opgives som almindelig lønindtægt, men som særlig personlig indtægt. (det er på det grundlag at de 8 % ikke skal betales)

[person2], daværende Managing Director & CFO i [virksomhed16] A/S, sendte den 4. februar 2007 en e-mail med følgende indhold bl.a. til alle medarbejdere ansat under [virksomhed1] A/S (sendt til ”[...]ALL” m.fl.):

“Subject [...]/Bonus Payment

Please be advised that we last Monday on behalf of [virksomhed3] Ltd. gave bank instruction for transfer of the 2006 [...] bonus payment to individual bank accounts. Due to this being international transfers, expect up to five bank days before the amounts will be credited to your bank account.

Furthermore, please notice, that the [...] bonus payment is paid from the company in the Bahamas without withholding tax and social security. This is due to the fact that we are not obliged to withhold tax and social security, as the payment is from a Bahamian company. However, you are tax liable of the bonus in your country of residence.

E.g., if you are a resident in Denmark you are fully tax liable to Denmark. Being fully tax liable in Denmark, you are tax liable of all income no matter from where the income derives. When you are fully tax liable to Denmark you are obliged to inform the tax authorities about such payments received by filling it in the tax return under the heading “Other Personal Income”. Similar procedures apply for other countries.

If you should have any questions to the above, please address same to [person4]“

Retten på [by1] afsagde den 27. januar 2014 dom i staffesagen mod klageren, hvor han for indkomståret 2005 var tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved i sin selvangivelse for indkomståret 2005 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 85.515 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 46.724 kr. i skat, og hvor han for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 var tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af underretning om skatteansættelserne for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 at give SKAT meddelelse om, at opgørelserne var for lave med henholdsvis 154.130 kr., 288.085 kr. og 39.866 kr., hvorved det offentlige blev unddraget henholdsvis 84.201 kr., 157.114 kr. og 21.742 kr. i skat.

Af begrundelsen og afgørelsen i Retten på [by1]s dom af 27. januar 2014 fremgår følgende:

”Det fremgår af tiltaltes egen forklaring, at han af sin daværende chef i hvert fald i et tilfælde forud for fremkomsten af årsopgørelsen i 2004, var blevet gjort opmærksom på, at bonus fra hans arbejdsgiver skulle indberettes til SKAT. Det må endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltaltes arbejdsgiver hvert år i forbindelse med bonusudbetalingerne udsendte en mail til de ansatte, hvoraf det blandt andet fremgik, at bonussen var skattepligtig, og at den skulle indberettes til SKAT.

Tiltalte har forklaret, at han herefter selv indberettede bonusbeløbene i 2004 og 2005, men at han siden ikke var opmærksom herpå. Tiltalte har blandt andet forklaret, at dette skyldtes, at hans formueforhold ændrede sig, idet han fik udbetalt nogle store arveforskud.

Retten lægger imidlertid til grund, at der, uanset tiltaltes formueforhold og indeståenderne på hans bankkonto, var tale om bonusudbetalinger, som i de fleste tilfælde ikke var ubetydelige set i forhold til hans almindelige lønudbetalinger. Det fremgår endvidere af de fremlagte kontoudtog, at der i perioderne omkring indbetalingerne af bonus på tiltaltes konto stort ses ikke forekommer andre indbetalinger end hans løn og den omhandlede bonus.

Tiltalte har om sig selv forklaret, at han nok er et rodehoved, og at han aldrig så på sine kontoudtog, ligesom han heller ikke var inde at korrigere, når han fik sine årsopgørelser, fordi han regnede med, at alt var i orden.

Retten finder imidlertid ikke, at dette stemmer med det indtryk, man i øvrigt har af sagens oplysninger. Det fremgår således af årsopgørelserne, at tiltalte i 2004 og 2005 ændrede sin årsopgørelse for at få et fradrag på ca. 3.000 kr. for gaver til foreninger, ligesom han ligeledes i de efterfølgende år foretog frivillig indbetaling af restskat. Retten lægger i den forbindelse til grund, at frivillig indbetaling af restskat forudsætter kendskab til skatteansættelsen i årsopgørelsen fra det pågældende år. Endvidere fremgår det af kontoudtoget af 28. februar 2007 for tiltaltes konto, at der kort efter, at bonusudbetalingen på 288.085 kr. var blevet sat ind på kontoen, er foretaget flere store overførsler til fonds. Tiltaltes forklaring om, at han ikke bemærkede indbetalingerne af bonus, herunder af et beløb på 288.000 kr. må derfor tilsidesættes som utroværdig.

Da det efter det anførte må lægges til grund, at tiltalte var klar over, at bonusbeløbene var blevet indsat på hans konto, ligesom han i hvert fald én gang personligt af sin chef var blevet gjort opmærksom på, at beløbene skulle indberettes til SKAT, hvilket han herefter også gjorde i 2004 og delvist i 2005, finder retten det ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte ved at undlade at indberette de øvrige bonusbeløb, havde forsæt til skatteunddragelse som angivet i anklageskriftet. Tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltale.”

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er i indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008 skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig af bonus fra [virksomhed1] A/S med henholdsvis 85.515 kr., 154.130 kr., 288.085 kr. og 39.866 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har skatteankenævnet anført følgende.

”Der er klaget over, at SKAT har ændret skatteansættelsen for 2005 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 er udgangspunktet, at SKAT skal sende varsel/forslag om ændring af en skatteansættelse inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder dog ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan SKAT genoptage og ændre skatteansættelse og arbejdsmarkedsbidrag, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Om klager har udvist grov uagtsomhed eller eventuelt fortsæt må efter nævnets opfattelse vurderes konkret for hvert enkelt indkomstår.

Ud fra de e-mails [koncern] har forelagt for SKAT må nævnet formode, at der ved hver bonusudbetaling blev sendt e-mails til de medarbejdere, der fik udbetalt bonus. I disse e-mails gjorde [koncern] opmærksom på, at bonusudbetalingerne var skattepligtige, og at de i Danmark skulle selvangives som ”Anden personlig indkomst” (”Other Personal Income”).

Nævnet kan konstatere, at [person1] har selvangivet én af de to bonusudbetalinger i 2005.

[person1] har altså været bevidst om, at bonus var skattepligtigt og skulle selvangives.

Bonusbeløbet, der ikke er selvangivet, udgør 15.000 US$ (omregnet til 85.515 kr.). Der er således tale om et ikke uvæsentligt beløb, som [person1] må have været opmærksom på, at han fik udbetalt.

På baggrund heraf mener nævnet, at det må anses for groft uagtsomt, at klager ikke har selvangivet bonusindtægten på 15.000 US$. SKAT har derfor været berettiget til at ændre skatteansættelsen for 2005 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Nævnet henviser også til, at [person1] har modtaget afregningsbilag fra sin bank vedrørende overførsel den 1. februar 2005 af 15.000 US$ til egen bankkonto. Han burde herved have undersøgt om beløbet var angivet på selvangivelsen.

Vedrørende aktieindkomst og hjemvisning til SKAT til fornyet behandling

De ansattes andele i bonuspuljen i [virksomhed2] omtales som ”shares”, men der er efter nævnets opfattelse ikke tale om aktier eller på anden måde medejerskab af selskaberne. Der er alene tale om ”points” til opgørelse af medarbejdernes bonusandel. Det fremgår heller ikke af afregningsbilag eller anden dokumentation, at der er tale om afregning af 2.500 gratis aktier.

Det er herefter nævnets opfattelse, at den udbetalte bonus er A-indkomst ifølge kildeskattelovens § 43 og dermed skattepligtig for [person1] i lighed med den øvrige løn fra [virksomhed2].

Efter kildeskattelovens § 43 anses enhver indtægt for personligt arbejde i tjenesteforhold for A-indkomst. Hvis en indkomst udbetales af et selskab, der ikke har hjemting her i landet og som ikke er skattepligtig her i landet, anses indkomsten ikke for A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 44, litra b.

Før 1. juli 2004 indgik indtægter efter kildeskattelovens § 44 ikke i bidragsgrundlaget ved beregning af arbejdsmarkedsbidrag, jf. den dagældende § 8 i arbejdsmarkedsfondsloven.

[person1] har været ansat i de danske selskaber [virksomhed6] A/S og [virksomhed1] A/S, og klager har i årene 2004-2007 modtaget bonusbeløb. Bonusbeløbene blev udbetalt af [virksomhed2] Ltd., Bahamas, der var oprettet til formålet. Klager har ikke, efter det oplyste, været ansat hos [virksomhed2] Ltd.

Bonus blev udbetalt til de ansatte i henhold til deres ansættelseskontrakter og i henhold til koncernens bonusaftaler. Den enkelte ansattes andel i bonusudbetalingerne blev fastsat ud fra den enkeltes stilling, lønniveau, og arbejdspræstationer. Andelen i bonusudbetalingerne kunne variere fra år til år. På baggrund heraf finder ankenævnet, at bonusbeløbene er udbetalt til [person1], som et led i klagers ansættelsesforhold hos de danske [koncern]-selskaber.

Da bonusbeløbene er udbetalt som følge af klagers arbejde her i landet for en dansk arbejdsgiver, finder ankenævnet, at beløbene er at anse som A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43. Det forhold, at koncernen valgte at lade beløbene udbetale gennem et selskab oprettet til formålet på Bahamas, kan ikke føre til andet resultat. Nævnet tillægger det heller ikke betydning, at [person1] i 2006 har været udlånt til [virksomhed9] A/S.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til kildeskattelovens § 44, at formålet med indførelsen af bestemmelsen var, at danske arbejdsgivere skulle indeholde kildeskat, medens udenlandske arbejdsgivere skulle fritages herfor.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skattepligtige og arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst for indkomstårene 2005 og 2006 nedsættes med henholdsvis 85.515 kr. og 154.130 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at aktieindkomsten for indkomståret 2006 forhøjes med 154.130 kr. reduceret med reguleret, skattefrit grundbeløb, jf. ligningslovens § 7 a, stk. 1, nr. 2, og at skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 hjemvises til SKAT for beregning af de beløb, hvoraf klageren er begrænset skattepligtig til fremmed stat og eventuelt fuldt skattepligtig til Danmark, samt foretagelse af tilhørende lempelsesberegning i forbindelse med skatteberegningen.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt af bonusudbetalingerne

De bonusudbetalinger, der i indkomstårene 2005, 2006 2007 og 2008 er udbetalt til klageren fra [koncernen], hvori klageren i indkomstårene 2005 – 2008 i en del af periode var ansat, er indkomstskattepligtige til Danmark i henhold til statsskattelovens § 4, litra c, og arbejdsmarkedsbidragspligtige i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a.

Ekstraordinær ansættelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT har ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2005 ved afgørelse af 14. september 2009 og dermed efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres ekstraordinært af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

På grundlag af sagens oplysninger, herunder Retten på [by1]s dom af 27. januar 2014, finder Landsskatteretten, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive det fulde bonusbeløb for indkomståret 2005.

Der er lagt vægt på, at klageren for indkomståret 2004 og delvist for indkomståret 2005 selvangav bonusbeløbene, at klageren af sin daværende chef i hvert fald i et tilfælde forud for fremkomsten af årsopgørelsen for 2004 var blevet gjort opmærksom på, at bonus fra hans arbejdsgiver skulle indberettes til SKAT, at klagerens arbejdsgiver hvert år i forbindelse med bonusudbetalingerne udsendte en mail til de ansatte, hvoraf det blandt andet fremgik, at bonussen var skattepligtig, og at den skulle indberettes til SKAT, og at klageren derfor må have været vidende om, at bonusbeløbene var indkomst- og arbejdsmarkedsbidragspligtige.

Landsskatteretten finder derfor, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, og at SKAT derfor har været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2005 ved afgørelse af 14. september 2009.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.