Kendelse af 19-02-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Faktiske oplysninger

Klageren, der er uddannet agronom, driver en landbrugsvirksomhed beliggende ved [...]. Virksomheden drives med planteavl, fårehold og heste.

I 1989 blev ejendommen [adresse1] på 45,1 ha købt, og året efter blev ejendommen [adresse2] på 34,04 ha købt, og familien flyttede ind i boligen på [adresse2].

I 1997 omlagde klageren til økologisk drift, og fra 2000, hvor han blev landmand på fuld tid, drev han i et par år et arealtilliggende på ca. 160 ha. Fra 1994 har klageren ved siden af landbruget haft deltids lønmodtagerjob/projektansættelser og arbejdet med it-løsninger for tandlægevirksomheder m.m.

Den 1. januar 2007 sælges et areal på 31,8 ha til en nabo. Samtidig sælges to arealer på henholdsvis 4,79 ha og 6,45 ha samt købes et areal på 8,17 ha med henblik på at gøre ejendommenes aroundering mere hensigtsmæssig. Netto frasælges 34,85 ha, således at de to ejendommes samlede arealer nu udgør 45 ha. Der foreligger endnu ikke en offentlig ejendomsvurdering på de ændrede arealer.

Arealtilliggende på [adresse2] udgør nu ca. 35 ha fordelt med ca. 29 ha agerjord/græs, 4 ha skov og 2 ha til bygningsparcel, vej m.m. På [adresse1] udgør arealtilliggendet nu ca. 10 ha fordelt på ca. 5,7 ha agerjord/græs og ca. 4 ha skov.

Afgrødefordelingen var i 2008 17,75 ha med korn (vinterhvede og vårbyg) samt 13,49 ha eng og bakker med græs. Der opnås ikke støttebeløb til arealer med skov.

Bygningsmassen på [adresse2] er af ældre dato.

Besætning

På ejendommene er der en del kuperede arealer uegnet til dyrkning af korn. For at holde disse er det nødvendigt med dyrehold, som kan afgræsse. Kun på den måde er det muligt at opretholde hektarstøtte på disse arealer. Klageren har valgt at holde får og heste.

Besætningen af får har i tidligere år udgjort ca. 65-75 moderdyr. Efter frasalget af jord i 2007 er besætningen nedbragt til ca. 20-25 stk. moderfår.

Hesteholdet består nu af 4-5 heste. Besætningsstørrelsen har tidligere været på 15-20 heste.

Gylle

Klageren får gylle til gødning af markarealer fra en nærliggende svinebesætning. Han betaler ikke for selve gyllen men afholder udgifter til maskinstation til udbringning af gyllen.

Udleje

Den 1. juli 2007 udlejede klageren en bygningslænge af en driftsbygning. Lejer - klagerens bror - anvender bygningen til bryggerivirksomhed.

Huslejen, inkl. benyttelse af diverse maskiner, er aftalt til 10.000 kr. pr. år. I 2007 er indtægtsført 5.000 kr. vedrørende 2. halvår. Herudover er der i 2007 udlejet hestebokse, der er indtægtsført med 10.560 kr.

I regnskabet for 2008 er lejeindtægten på 10.000 kr. fra bryggerivirksomheden fejlagtigt ikke medtaget, idet lejen først blev betalt primo 2009. Lejen burde have været medtaget i 2008 og opført som tilgodehavende beløb. Indtægten er medtaget i 2009.

Huslejen fra bryggerivirksomheden for 2009 er betalt primo 2010.

Ifølge bilag udarbejdet af SKAT har driften af landbruget udvist følgende resultater efter afskrivninger i årene:

*Medtaget ifølge årsopgørelse for 2009 og følgelig ikke ligningsmæssigt behandlet.

Årene 1998-2008 er medtaget som overskud før driftsmæssige afskrivninger.

SKAT har anført, at i den periode, der har været drevet virksomhed, 1985-2008, har der været 4 år med overskud på 237.935 kr. og 20 år med underskud på 2.937.727 kr., og i samme periode har klageren haft lønindkomst på 6.917.024 kr.

SKAT har vurderet, at virksomheden ikke er drevet teknisk landbrugsmæssigt forsvarligt, men at den er drevet af personlig interesse og ikke systematisk indrettet på, at virksomheden på sigt skulle kunne give et positivt resultat efter driftsmæssige afskrivninger.

Derudover har klagerens ægtefælle haft selvstændig virksomhed i en periode på 9 år med et nettooverskud på 1.298.635 kr. og lønindkomst på 10.665.244 kr.

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden (de enkelte driftsgrene, kaldet virksomheder) ikke kan anses at være drevet erhvervsmæssigt i 2008 og tidligere år, hvorfor SKAT ikke kan godkende fradrag for underskud for 2008, og det kan ikke forventes, at fradrag for underskud fremover kan godkendes.

Enkelte år med overskud efter driftsmæssige afskrivninger medfører ikke nødvendigvis, at landbruget må anses at være drevet erhvervsmæssigt. Der henvises til Højesteretsdom SKM2009.24.

Skatteankenævnets afgørelse

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15/4 1994 offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1994, 364.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende.

Ved afgørelsen af, om en virksomhed har udsigt til at give overskud, er det principielt resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, der skal tages i betragtning og ikke de efter omstændighederne mere eller mindre tilfældige skattemæssige afskrivninger, herunder straksafskrivninger og maksimale afskrivninger, jf. Landsskatterettens afgørelse gengivet i Tidsskrift for Skatteret 1999, 48.

Hertil kommer, at enkeltstående indkomstår med overskud efter driftsmæssige afskrivninger ikke medfører, at landbruget må anses for at være erhvervsmæssigt drevet. Det må afhænge af, om der også fremadrettet er udsigt til, at ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende.

Ifølge klagerens skatteregnskaber var driften underskudsgivende i samtlige af indkomstårene fra 1985 til 2009 på nær 1988,1998, 2001 og 2002. For 2006, 2007 og 2008 er der i driftsresultatet indeholdt indtægter ved udlejning af staldbygning og hestebokse samt salg af brænde. Hvis der bortses fra disse nye indtægtskilder, der ikke er en integreret del af landbrugsvirksomheden, ville landbrugsdriften udvise endnu større underskud.

Ankenævnet er dog opmærksomt på, at Landsskatteretten i praksis nærer betydelig betænkelighed ved at nægte fradrag for underskud af landbrug, såfremt det kan dokumenteres, at der er realiseret overskud i enkelte år, eller fremlagte budgetter viser, at der er mulighed for at opnå et driftsresultat i nærheden af 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

I nærværende sag finder ankenævnet dog, at klagerens virksomhed i 2008 ikke blev drevet på en sådan måde, at den tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat, ligesom der med en fortsat uændret drift ikke vil være nogen udsigt til, at virksomheden ville kunne opnå overskud inden for en overskuelig årrække.

Der er derved også lagt vægt på, at resultaterne efter driftsmæssige afskrivninger har været negative i perioden 2003-2009.

På den baggrund finder ankenævnet ikke, at klagerens landbrugsvirksomhed er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for det i 2008 realiserede underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

To virksomheder

Ankenævnet kan med henvisning til gældende praksis godkende, at den af klageren drevne virksomhed opdeles i to virksomheder, nemlig én vedrørende landbrugsvirksomheden og én vedrørende udlejningsvirksomhed.

Udlejning af fast ejendom anses efter praksis i almindelighed som selvstændig erhvervsvirksomhed, men virksomhed med udlejning af fast ejendom kan være tilrettelagt således, at størrelsen af det forventede overskud er af en så beskeden størrelse, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig.

Med henvisning til de i sagen refererede landsskatteretskendelser finder ankenævnet, at overskud ved udlejning af en del af en driftsbygning og hestebokse kan anses for en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

Da det af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, fremgår, at såfremt den skattepligtige driver flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen, hvilket medfører, at klageren ikke, som følge af overskud i udlejningsvirksomheden, anses for ophørt med anvendelse af virksomhedsskatteordningen.

Ankenævnet stadfæster derfor, at overførsel fra konto for opsparet overskud inkl. virksomhedsskat ansættes til 487.044 kr. svarende til det selvangivne beløb.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens landbrugsvirksomhed er erhvervsmæssigt drevet, hvorfor klageren er berettiget til at foretage fradrag for underskud med 103.338 kr. ekskl. hestehold.

Klageren er uddannet agronom i 1980. Efter kandidatuddannelsen forskede han på [...] i it-systemer indenfor svineavl og tog i den forbindelse en ph.d. indenfor området. Derefter fik han job på [virksomhed1], hvor han arbejdede med administrative systemer. I 1988 flyttede han og familien til Jylland med job hos [finans1]. Her arbejdede han med it-systemer til ejendomsmæglere. I 1989 blev ejendommen [adresse1] købt, og året efter blev ejendommen [adresse2] købt, og familien flyttede ind i boligen på ejendommen [adresse2].

I 1997 omlagde klageren sin landbrugsvirksomhed til økologisk drift, hvilket er mere tidskrævende end konventionel drift. I den forbindelse gik han på deltid i sit lønmodtagerjob hos [finans1].

I 2000 valgte klageren at blive landmand på fuld tid. Han drev i et par år et arealtilliggende på ca. 160 ha. Fra 1994 har klageren haft deltidslønmodtagerjob/projektansættelser og arbejdet med it-løsninger for tandlægevirksomheder m.m. samtidig med, at han har drevet landbrugsvirksomheden.

Klageren og hans ægtefælle ejer som nævnt to ejendomme. Ejendommen [adresse2] havde indtil frasalg af jordtilliggende i januar 2007 et jordtilliggende på 45,10 ha og ejendommen [adresse1] havde indtil frasalg af jordareal ligeledes i januar 2007 et jordtilliggende på 34,04 ha. I alt 79,14 ha.

Repræsentanten har gjort gældende, at hjemmel til fradrag findes i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Praksis for, hvornår et deltidslandbrug normalt må anses for erhvervsmæssigt drevet kan efter Højesterets praksis beskrives som:

- At driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig,

- at det tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende,

- at virksomhedens omsætning ikke er af ganske underordnet omfang.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges der vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende.

De to første betingelser fremgår af TfS 1994, 364 H (SKATM 1994 side 489), og den sidste fremgår af SKM2004.455.HR (SKATM-2005-26-09).

Det selvangivne underskud er opgjort til 176.068 kr. Beløbet er tillagt fejlagtig periodisering vedrørende indtægt ved udlejning med 10.000 kr. (lejeindtægt driftsbygning vedrørende 2008 er betalt i 2009 og indtægtsført i 2009 - burde have været medtaget i 2008) og fratrukket hestenes andel af underskud, jf. opgørelse i “Budget 2010”, 62.730 kr. Fradrag for underskud opstået ved erhvervsmæssig virksomhed kan herefter beregnes til 103.338 kr.

Det er gjort gældende, at driften er teknisk landbrugsfaglig forsvarlig, og ejendommen drives med henblik på at opnå overskud efter driftsmæssige afskrivninger. Delen af virksomhed med hestehold accepterer skatteyder dog som værende ikke erhvervsmæssig. Dette skyldes, at hesteholdet nu er af en størrelsesorden, der endog meget vanskeligt vil kunne frembringe et overskud. Endvidere er prisforholdene omkring hesteopdræt forringet, således at markedsvilkårene for at drive virksomhed med hesteavl vurderes mere vanskelige nu end tidligere.

For god ordens skyld skal bemærkes, at klageren i regnskabet for 2009, jf. også SKATs holdning til hesteholdet, har anset hesteholdet for privat.

Med hensyn til fårene er gjort gældende, at de er så nær knyttet til markdriften, at de ikke umiddelbart kan skilles ud som en selvstændig driftsgren. På klagerens ejendom er der en del skrænter ned til [...], som skal afgræsses på en eller anden måde, enten af kreaturer, får eller geder, for at opnå EU-tilskud på jorden. Ud over arealet, der skal afgræsses, er det nødvendigt med græs i omdrift for at kunne bjærge vinterfoder til dyrene. Markerne med græs i omdrift er relativt lavtliggende, nærmest engarealer, så de er ikke særlig velegnet til korndyrkning. Det forventes, at antallet af moderfår i fremtiden forbliver omkring de 20, som det er i øjeblikket. I forbindelse med at antallet af moderfår blev reduceret fra ca. 50 stk., som det var i begyndelsen af 2007, er effektiviteten blevet bedre. I 2010 er der født 35 lam af 23 moderfår, hvilket er over 1,5 lam pr. får, hvilket er ganske flot.

Sammenfattende kan derfor konkluderes, at virksomhedsdelen med fårehold drives yderst professionelt, og målt ud fra en landbrugsfaglig målestok kan driften betegnes som sædvanlig og forsvarlig. Endvidere tilsigter driftsgrenen at opnå et positivt driftsresultat. Økonomien i driftsgrenen kan dog vanskeligt vurderes særskilt, idet driftsgrenen er en forudsætning for, at hektarstøtte opnås på de arealer, som fåreholdet afgræsser og dermed vedligeholder.

Indkomståret 2010

Resultatet for indkomståret 2010 er forbedret i forhold til tidligere, hvilket som et vægtig punkt hænger sammen med, at hestene ikke indgår. Regnskabet for året er endnu ikke fuldt ud færdigt.

Endvidere skal særligt nævnes, at i 2008 og 2009 har klageren ikke fået søgt EU-støtte som følge af, at han har været meget presset økonomisk og menneskeligt. EU-støtten er søgt for 2010. Opnåelse af støttebeløbet er afgørende for, om der er sammenhæng i økonomien. Landsskatteretten har i tidligere afgørelser fastslået, at hektarstøtten indgår i driftsresultatet ved vurdering af, hvorvidt en landbrugsejendom kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Endelig kan nævnes, at klageren sammen med frasalget af jordtilliggende i 2007 har optimeret virksomhedsdriften, herunder er blevet mere omkostningsbevidst. Der er sket væsentlige tiltag i de seneste år med stigning i resultat til følge. Resultatet er forventet overskud i virksomhedsdriften.

Driften af ejendommen sker på en intensiv måde på grundlag af de forudsætninger, der er på den pågældende ejendom med store naturarealer.

Konceptet for landbruget er miljøvenlig drift og naturpleje. Dyreholdets størrelse er tilpasset arealernes karakter, og får er de bedst egnede til at være på skrånende og til tider våde arealer, herunder engarealer.

Ved afgørelse af, om landbruget er drevet erhvervsmæssigt, bør der ses på størrelsen af bruget og dets omsætning. Således er landbrugsejendommene på sammenlagt ca. 45 ha, hvor der opnås EU-støtte til over 30 ha og med en årlig omsætning på over 120.000 kr. Landbruget har således en størrelse, der indikerer, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed og ikke en hobbyvirksomhed.

Sammenfattende kan konkluderes, at landbrugsvirksomheden opfylder de krav til drift og resultat, som Højesteret i deres retspraksis stiller og tillægger betydning ved afgørelsen af, om en landbrugsvirksomhed kan betragtes som en erhvervsmæssig drevet virksomhed.

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn under sagens behandling i Landsskatteretten.

Det fremgår bl.a. af skønserklæring af 6. februar 2013 udarbejdet af seniorrådgiver [person1], Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved [universitet]:

”...

Ad spørgsmål 2.

Blev ejendommen i 2008 ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlige driftsform?

I det omfang, syns- og skønsmanden finder, at der i driften er indgået indtægter, udgifter eller driftsmæssige afskrivninger, som ikke ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse er forsvarlige eller sædvanlige for en ejendom som den pågældende, bedes syns- og skønsmanden oplyse og begrunde disse.

...

For specielt 2008 kan der også tages hensyn til, at det var 2. år efter frasalg af 32 ha landbrugsjord til en nabo, og at der derfor naturligt kunne være nogle tilpasnings- og indkøringsproblemer. Dertil kommer, at der i den økologiske produktion ofte vil være større usikkerhed og variation end i den konventionelle produktion.

Når det gælder husdyrholdet (får og lam), kan det ud fra en vurdering fra synsforretningen samt nøgletal for produktionen konstateres, at der er en forsvarlig drift.

Det kan således konkluderes, at ejendommen ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse langt fra blev drevet optimalt - men dog forsvarligt - under en for en ejendom som den pågældende sædvanlige driftsform.

...

Der indgår lejeindtægter fra udlejning af dele af landbrugsbygningerne. Der er tale om udlejning til ikke-landbrugsmæssig anvendelse i traditionel eller sædvanlig for stand. Der er dog tale om en alternativ anvendelse af landbrugsaktiver.

I takt med landbrugets strukturudvikling, mekanisering og specialisering vil der opstå en ledig kapacitet, som det kan være svært at finde anvendelse til inden for landbruget. Derfor er det ud fra en landbrugsfaglig og driftsøkonomisk bedømmelse attraktivt at overveje en alternativ ikke-landbrugsmæssig anvendelse af den ledige kapacitet.

Skovbrug opfattes også som en naturlig del af jordbrugserhvervet. I de officielle udgivelser af landbrugsregnskabsstatistikker vil indtægter fra udlejning af bygninger til ikke-landbrugsmæssige formål samt skovdrift dog blive betragtet som indtægter fra ,,andet erhverv”. I dette konkrete tilfælde forekommer både udlejning af lokaler og skovdrift at være en naturlig del af den samlede landbrugsdrift, idet der dels er tale om en erhvervsmæssig drift, dels er tale om anvendelse af oprindelige eller eksisterende landbrugsaktiver (landbrugsbygninger og jord), dels er tale om en mere eller mindre forbundet drift.

Ud fra et gennemsnitsbillede af danske erhvervslandbrug er det dog ikke sædvanligt, at der opnås nogen væsentlig indtægt fra udlejning af lokaler til ikke-landbrugsformål eller fra ,,skovdrift”.

Ad. spørgsmål 3:

Har landbrugsejendommen i året 2009 og frem til i dag ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse været drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlig driftsform?

I det omfang, syns- og skønsmanden finder, at der i driften er indgået indtægter, udgifter eller driftsmæssige afskrivninger, som ikke ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse er forsvarlige eller sædvanlige for en ejendom som den pågældende, bedes syns- og skønsmanden oplyse og begrunde disse.

...

Det kan således konkluderes, at ejendommen i årene 2009-2011 under ét og ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse langt fra blev drevet optimalt - men dog forsvarligt- under en for en ejendom som den pågældende sædvanlige driftsform.

Ad. spørgsmål 4.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, om der i 2008 med den af [person2] valgte driftsform og under de daværende forhold, var udsigt til, at driften af landbruget ville kunne give et driftsresultat på 0 kroner eller blive overskudsgivende, efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn?

I bekræftende fald ønskes oplyst inden for hvilken tidshorisont

Syns- og skønsmanden bedes under besvarelse af dette spørgsmål diskutere og fastsætte størrelsen af de driftsmæssige afskrivninger.

I det omfang, syns- og skønsmanden finder, at der i driften er indgået indtægter, udgifter eller driftsmæssige afskrivninger, som ikke ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse er forsvarlige eller sædvanlige for en ejendom som den pågældende, bedes syns- og skønsmanden oplyse og begrunde disse.

De driftsmæssige afskrivninger er således beregnet på driftsbygninger, inventar og driftsmidler, der blev anvendt i driften i (og de driftsmidler, der vil træde i stedet for disse ved naturlige løbende udskiftninger), og fastsættes således, at de modsvarer den værdiforringelse, der følger af slid og ælde vedrørende disse.

Ud fra disse forudsætninger skønnes de årlige driftsmæssige afskrivninger at være i størrelsesordenen 25.000-35.000 kr.

Det betyder, at indtægterne skal øges eller omkostningerne skal reduceres med ca. 140.000 kr. - alt andet lige - såfremt der mindst skal opnås et nulresultat eller et positivt resultat efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn.

Det vurderes derfor, at der i 2008 med den valgte driftsform og under de daværende forhold, ikke var udsigt til, at driften af landbruget ville kunne give et driftsresultat på 0 kroner eller blive overskudsgivende, efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn.

...

Ad. Spørgsmål 5:

Var der i a) 2008 og b) i senere år med de daværende forhold udsigt til, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0,00 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter?

I bekræftende fald bedes syns- og skønsmanden angive inden for hvilken tidshorisont.

...

Det kan ikke forventes, at bedre markedsforhold, øget produktivitet, færre indkøringsomkostninger og lignende alene kan bidrage til driftsøkonomisk balance på landbrugsbedriften. Der er brug for forandringer, nye tiltag, ændret produktionssammensætning eller lignende - hvilket i et vist omfang også er ved at ske. Større fokus på afsætning, ukrudtsbekæmpelse, energibesparelser, sædskifte m.m. er eksempler herpå.

Det positive resultat i 2011 skyldes primært skovdriften, som bidrog med ca. 190.000 kr. Dette kan ikke forventes hvert år, og skovdriften vil sandsynligvis bidrage med ca. 15.000 kr. om året. Derudover sker der en løbende værditilvækst af træerne, som først bliver en indtægt ved senere fældning. Set over en længere periode - afhængig af tidspunktet for træfældning - kan der således forventes et betydeligt positivt driftsøkonomisk bidrag. Der vil dog være betydelige udsving fra år til år.

Samlet set vurderes det, at der i 2008 og i de senere år og med de daværende forhold ikke var udsigt til, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0,00 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter.

Det er sandsynligt, at de senere års forbedrede prisforhold og at de allerseneste tiltag m.h.t. effektiviseringer m.m. kan skabe det nævnte resultat, men sandsynligheden vurderes at være mindre end 50 pct.

...”.

Der har den 1. august 2013 udarbejdet syns- og skønserklæring med supplerende spørgsmål.

”...

Spørgsmål 5a:

Var der i 2008 udsigt til, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på nul kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter?

Svaret bedes givet med baggrund i de driftsomlægninger rekvirenten har udført og agter at udføre på sin ejendom.

I bekræftende fald ønskes oplyst inden for hvilken tidshorisont.

...

Med udgangspunkt i 2008 var der ikke udsigt til væsentlige positive ændringer i markedsforhold, som alene ville være tilstrækkelige til at forbedre driftsøkonomien tilstrækkeligt. Det samme vurderes at være tilfældet m.h.t. gradvis eliminering af mulige indkøringsproblemer, yderligere udnyttelse af størrelsesøkonomiske forhold, almindelige effektiviseringer m.m., som ikke alene kunne bidrage til at forbedre driftsøkonomien tilstrækkeligt.

Det ville være nødvendigt med væsentlige omlægninger af driften for at skabe driftsøkonomisk balance - omlægninger, som der ikke var udsigt til - eller planlagt - med udgangspunkt i 2008.

Samlet set vurderes det, at der i 2008 med de daværende forhold ikke var udsigt til, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0,00 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter.

Spørgsmål 5B:

Var der i senere år med de daværende forhold, det vil sige efter tiltag med driftsomlægning udsigt til, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på nul kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men for driftsherreløn og renter?

Svaret bedes givet med baggrund i de driftsomlægninger rekvirenten har udført og agter at udføre på sin ejendom.

I bekræftende fald ønskes oplyst inden for hvilken tidshorisont.

Med udgangspunkt i de senere år med de nuværende forhold er der sket en væsentlig forbedring i det driftsøkonomiske grundlag på bedriften. Der er taget en række aktive tiltag, og det vurderes, at de vil bidrage positivt til den fremtidige driftsindtjening.

De nævnte tiltag vil dog have både kort- og langsigtede virkninger. Det vurderes, at nogle tiltag først vil have den fulde virkning frem til om 5 år, hvorfor det er umuligt eksakt at vurdere de samlede effekter af driftsomlægninger og effektiviseringer. Samtidig må det også forventes, at der også fremover successivt sker tilpasninger i driften afhængig af den løbende udvikling. Effekten af disse fremtidige tilpasninger er i sagens natur endnu vanskeligere at vurdere og kvantificere.

Skatteregnskabet for 2012 antyder dog forbedringer set i forhold til et normalt år, jfr. tabel 9:

Tabel 9. Driftsøkonomiske nøgletal for udviklingen 2008-2012

Tabel 9 er baseret på skatteregnskaber, herunder også Skatteregnskab 2012, som er modtaget uden revision eller review. Der er enkelte steder med databrud.

Det skal bemærkes, at der i Skatteregnskab 2012 er en post 274: “Ejendomsskatter m.v.” på kr. +27.998. Denne post indgår som en positiv post i regnskabet. Der er ingen noter eller andet, som forklarer tallet. I de foregående år har der været en betydelig negativ postering af ejendomsskat i skatteregnskabet.

Det antages efterfølgende, at ,,Ejendomsskatter: +27.998” i 2012-skatteregnskabet er en fejl eller et enkeltstående tilfælde, som ikke er repræsentativt for de kommende år. Hvis der korrigeres herfor, vil resultat før renter og afskrivninger blive væsentligt mindre, og der vil kun være et beskedent overskud, som ikke vil kunne dække driftsmæssige af- og nedskrivninger.

Der er i denne vurdering taget højde for, at der kan forekomme betydelige udsving fra år til år - og at f.eks. ”skov og råstoffer” kan bidrage meget positivt i enkelte år fremover.

Det er sandsynligt, at de senere års forbedrede prisforhold og de allerseneste tiltag m.h.t. effektiviseringer m.m. kan skabe et væsentligt bedre resultat end i årene 2008-2010. Det vurderes også, at bedriften har et potentiale til at skabe et positivt resultat efter driftsmæssige af- og nedskrivninger men før driftsherreløn og renter. Tidshorisonten vil så fald være ca. 5 år.

Det vurderes dog, at en fuld udnyttelse af dette potentiale forudsætter større strukturelle tilpasninger og ændringer, end der indtil videre er planlagt og orienteret om.

Det vurderes, at der med udgangspunkt i sådanne tilpasninger og ændringer må udarbejdes både budgetter og konkrete handlingsplaner som kan anvendes på et realistisk grundlag, for at det kan sandsynliggøres, at det nævnte positive resultat kan opnås på kortere eller længere sigt.

Det vurderes, at de hidtidige og udmeldte tiltag i bedste fald kan medvirke til, at der opnås et konsistent (og ikke udelukkende baseret på et enkelt års ekstraordinære forhold) overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter, men sandsynligheden vurderes på det nuværende grundlag at være mindre end 50 pct.”

SKAT har til skønserklæringen anført, at man har forstået erklæringen således, at der er tale om et landbrugsfagligt forsvarligt drevet landbrug, men som ikke kan give et resultat på eller omkring 0 kr. Der ved opfylder bedriften ikke begge betingelser for opnåelse af fradrag for driften af ejendommen, hvilket efter praksis normalt kræves.

Om skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5 B bemærkes særligt, at det er anført, at sandsynligheden for opnåelse af et positivt resultat er mindre end 50 %, og at det altså er mest sandsynligt, at uanset eksistensen af de forudsætninger, der er indlagt i dette spørgsmål, vil det stadig ikke kunne opnås et resultat på eller omkring 0 kr.

Repræsentanten har hertil anført, at syns- og skønsmanden i skønsrapporten af 1. august 2013 har anført, at der er databrud i regnskabet. Denne bemærkning bygger på, at der i Skatteregnskabet 2012 fremgår en post, post 274 “Ejendomsskat mv.” på +27.998 kr.

Der er efter repræsentantens opfattelse ikke databrud i regnskabet. Når ejendomsskatten fremgår med et positivt tal, skyldes det, at ejendomsskatten i tidligere år (fra 2007 og fremefter) har været forkert og denne tilbageregulering sker i 2012. Kontospecifikation herom for 2012 er fremlagt. I øvrigt er syns- og skønsmanden oplyst om denne problemstilling, jf. opgørelse af ejendomsskat, der blev fremsendt til syns og skønsmanden. Dette ses også af syns- og skønsmandens opregning af sagsdokumenterne. Syns- og skønsmanden anfører ikke i øvrigt eksempler på det antagne databrud.

Overskud 2012 før afskrivninger og renter, men korrigeret for regulering ejendomsskat udgør 74.262 kr. minus (27.998+11.749) 34.515 kr.

Repræsentanten har hæftet sig ved, at syns- og skønsmanden vurderer, at landbrugsdriften kan give overskud fremadrettet også efter driftsmæssige afskrivninger. Resultatet i indkomståret 2013 ser da også ud til at blive positivt også efter driftsmæssige afskrivninger.

Dette skal ses i lyset af, at de økonomiske forhold for landbrug generelt har været særdeles anstrengte i de i sagen omhandlede år og endvidere ses i lyset af, at nærværende landbrugsvirksomhed har en størrelse og karakter, der ikke antyder hobbyvirksomhed. Landbruget er erhvervsmæssigt og kompetent drevet med det mål at få størst mulig afkast, men landbrugsvirksomheden har ikke givet acceptable resultater for ejeren i de omhandlede år. Dette er nu håndteret professionelt i en proces omkring driftsoptimering og forventningen og udsigten er, at virksomheden giver et positivt resultat også efter driftsmæssige afskrivninger fremadrettet.

Repræsentanten har tillige fremlagt kontokort vedrørende ejendomsskatter for perioden 1. december – 31. december 2012, hvoraf fremgår, at der er sket refusion af ejendomsskatter for 2007, 2009, 2011 og 2012 med 73.327,25 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (offentliggjort i TfS 1994, 364).

Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Der skelnes herefter mellem, hvorvidt virksomheden kan betegnes som erhvervsmæssig eller ej.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at klagerens landbrugsvirksomhed i det påklagede indkomstår ud fra en konkret vurdering ikke kan betegnes som erhvervsmæssigt drevet. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens landbrugsvirksomhed har haft underskud efter driftsmæssige afskrivninger i perioden 1987 – 1996 inkl. samt i perioden 2003-2010 inkl., samt at det af skønsrapporten fremgår, at der i 2008 med den valgte driftsform og under de daværende forhold ikke var udsigt til, at driften af landbruget ville kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller blive overskudsgivende efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

Retsmedlemmerne finder herefter, at der ikke har været udsigt til, at klageren kunne opnå et overskudsgivende resultat eller et resultat på omkring 0 kr. i det påklagede indkomstår, hvorfor disse retsmedlemmer stadfæster afgørelsen.

Ét retsmedlem finder, at klagerens landbrugsvirksomhed har været erhvervsmæssigt drevet. Dette retsmedlem har lagt vægt på, at der er tale om et stort areal, samt at klageren har forsøgt at optimere landbruget ved forskellige tiltag, så som frasalg af jord og ukrudtsbekæmpelse . Endvidere synes syns- og skønserklæringen ikke tilstrækkelig præcis til at tilsidesætte landbrugsvirksomheden som erhvervsmæssigt drevet.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes.