Kendelse af 07-07-2014 - indlagt i TaxCons database den 09-08-2014

Klagen angår SKATs bindende svar af 12. maj 2011.

Spørgsmål og svar er ifølge afgørelsen således:

Spørgsmål

Kan SKAT bekræfte, at [person1]s tab på anparterne i [virksomhed1] ApS ved likvidationen af selskabet i 2010 udgjorde kr. 1.489.000 svarende til anparternes anskaffelsessum?

SKATs svar

Nej. Se SKATs begrundelse for svaret.

Landsskatteretten stadfæster svaret ”Nej”, jf. nedenfor under ”Landsskatterettens afgørelse”.

Faktiske oplysninger

[person1] er ifølge [virksomhed2]s anmodning om bindende svar uddannet som civilingeniør fra [...], som PhD i fysik fra [...] og MBA fra [...]. Før etableringen af [virksomhed1] ApS arbejdede han som forsker ved store internationale energiforskningsprojekter i England, Schweiz og Japan.

[virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...1]) - stiftet den 1. juli 2001 med en anpartskapital på nom. 125.000 kr. under navnet [virksomhed3] - blev erhvervet af [person1] som et skuffeselskab i juli 2001 for 128.000 kr. Den 24. august 2001 blev navnet ændret til [virksomhed1] ApS. Selskabet ejede ved udgangen af 1. regnskabsår (status pr. 31. december 2002) [virksomhed4] A/S, som igen ejede [virksomhed5] A/S. Datterselskabet og datterdatterselskabet var stiftet i hhv. 2001 og 2002. [virksomhed4] står for [...] System. [virksomhed5] står for [...] System.

Ifølge anmodningen om bindende svar var aktiviteten i [virksomhed1] ApS´ selskaber forretningsudvikling inden for rene energiteknologier, herunder brintprojekter og produkter med brændselsceller. For at sikre en effektiv forretningsudvikling og produktudvikling var det nødvendigt med en specialdesignet domicil- og udviklingsfacilitet i [by1], hvorfra aktiviteterne skulle udføres. I forbindelse med etableringen af [virksomhed5] A/S i 2002 havde [person1] således erhvervet en grund ved [by1], og i samarbejde med arkitekter og ingeniører blev der bl.a. udarbejdet tegninger af ejendommen. Projektet blev godkendt af (det daværende) [Amt].

[virksomhed1] ApS optog et ansvarligt lån hos [person1] (520.000 kr.) i dets 1. regnskabsår, som er konverteret til anparter i selskabet i 2003, og selskabet har i 2004 haft optaget et konvertibelt lån hos [person1] (616.000 kr.), som delvist blev konverteret til anparter i 2005 (416.000 kr.) og resten i 2007 (200.000 kr.), jf. nærmere nedenfor.

I september 2010 blev [virksomhed1] ApS og de underliggende selskaber opløst efter afsluttet konkursbehandling. Ifølge anmodningen om bindende svar måtte projektet opgives som følge af en lang periode fra 2004 til 2008 med ulovlige konkurrerende aktiviteter, som har medført, at det har været vanskeligt for [virksomhed1] ApS at videreføre projektet og fortsat skaffe tilstrækkelig kapital hertil, jf. nærmere om de konkurrerende projekter nedenfor.

I anmodningen om bindende svar ønskes bekræftet, at [person1]s tab på anparterne i [virksomhed1] ApS ved likvidationen af selskabet i 2010, som skete uden udlodning, udgjorde 1.489.000 kr. svarende til anparternes anskaffelsessum. Den opgjorte anskaffelsessum fremkommer således:

128.000 kr.: Anskaffelsessum 2001 inkl. advokatomkostninger (3.000 kr.)

25.000 kr.: Kapitalforhøjelse 2003 - kontant indbetaling

520.000 kr.: Kapitalforhøjelse 2003 - konvertering af gæld (ansvarligt lån)

200.000 kr.: Kapitalforhøjelse 2004 - kontant indbetaling

416.000 kr.: Kapitalforhøjelse 2005 - konvertering af gæld (konvertibelt gældsbrev)

200.000 kr.: Kapitalforhøjelse 2007 - konvertering af gæld (konvertibelt gældsbrev)

0 kr.: Kapitalforhøjelse 2007 - konvertering af gæld 75.000 kr.

1.489.000 kr.: Anskaffelsessum i alt

I det påklagede bindende svar er det lagt til grund, at der ikke kan godkendes anskaffelsessummen på 520.000 kr. (værdien af det ansvarlige lån anset at være 0 kr.).

Ifølge fuldstændig udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er selskabets anpartskapital vedtaget forhøjet og nedsat i årene 2003, 2004, 2005 og 2007, hvor forhøjelsen ifølge det oplyste er tegnet af [person1] ved kontant indskud eller ved konvertering af selskabets gæld til [person1].

[virksomhed1] ApS havde for 1. regnskabsår (omfattende perioden 1. juli 2001 – 31. december 2002) et underskud på 529.927 kr. og en negativ egenkapital på 404.927 kr. (128.106 kr./aktiver – 533.033 kr./gæld). Ved opgørelsen indgår som aktiver udviklingsprojekter 121.270 kr., kapitalandel i dattervirksomhed 0 kr. og likvider 6.836 kr. og som gæld det ansvarlig lån 520.000 kr. og anden gæld 13.033 kr.

Den 30. maj 2003 blev vedtaget en kapitalforhøjelse på nom. 529.927 kr. og en kapitalnedsættelse på nom. 529.927 kr. (til dækning af underskud), eller anpartskapital herefter nom. 125.000 kr. Kapitalforhøjelsen skete dels for nom. 9.927 kr. anparter ved kontantindbetaling af 25.000 kr. (tegningskurs 251,83), dels for nom. 520.000 kr. anparter ved konvertering af det ansvarlige lån på 520.000 kr. (tegningskurs 100).

[virksomhed1] ApS havde ifølge årsrapporten med status pr. 31. december 2003 et underskud på 140.085 kr. og en negativ egenkapital på 12 kr. (59.363 kr./aktiver – 59.375 kr./gæld). Under aktiver indgår udviklingsprojekter med 0 kr., kapitalandel i datterselskabet [virksomhed4] A/S med 0 kr. og kapitalandel i associerede virksomhed [virksomhed6] ApS (ejerandel 33 %) med 31.482 kr.

Den 3. juni 2004 blev vedtaget en kapitalforhøjelse på nom. 25.000 kr. ved kontant indbetaling af 200.000 kr. (tegningskurs 800), hvorefter anpartskapitalen var på nom. 150.000 kr.

[virksomhed1] ApS havde ifølge årsrapporten med status pr. 31. december 2004 et underskud på 355.859 kr. og en negativ egenkapital på 155.851 kr. Under aktiver indgår udviklingsprojekter, kapitalandel i datterselskabet [virksomhed4] ApS og kapitalandel i associeret virksomhed alle med 0 kr. (ejerandel på 33 % i [virksomhed6] ApS solgt i 2004, jf. note 6).

Den 13. september 2005 blev vedtaget en kapitalforhøjelse på nom. 125.000 kr. og en kapitalnedsættelse på nom. 150.000 kr. (til dækning af underskud), eller anpartskapital herefter nom. 125.000 kr. Kapitalforhøjelsen skete ved konvertering af en del af konvertibelt lån (416.000 kr. af i alt 616.000 kr.) til anparter (tegningskurs 332,80).

[virksomhed1] ApS havde ifølge årsrapporten med status pr. 31. december 2005 et underskud på 499.955 kr. og en negativ egenkapital på 239.826 kr. Under aktiver indgår udviklingsprojekter med 0 kr. og kapitalandel i datterselskabet [virksomhed4] ApS med 0 kr.

Ifølge anmodningen om bindende svar havde [virksomhed1] ApS pr. 31. december 2006 en negativ egenkapital på 135.424 kr. Der er fremlagt åbningsbalance pr. 1. januar 2007.

Den 12. december 2007 blev vedtaget en kapitalforhøjelse på nom. 125.000 kr. og en kapitalnedsættelse på 125.000 kr. (til dækning af underskud), eller anpartskapital herefter nom. 125.000 kr. Kapitalforhøjelsen (tegningskurs 220) blev indbetalt dels ved konvertering af resten af det konvertible lån på 200.000 kr. til anparter, dels ved konvertering af øvrige tilgodehavender i selskabet 75.000 kr. til anparter.

For [virksomhed1] ApS blev der afsagt konkursdekret den 3. oktober 2008 af skifteretten i [by2], konkursbehandlingen er afsluttet den 3. september 2010, og selskabet er opløst (registreret den 10. september 2010), jf. fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Heraf fremgår også, at det seneste offentliggjorte regnskab for selskabet er for år 2005 (offentliggjort 20. september 2006).

Angående det ansvarlige lån på 520.000 kr. – som ved kapitalforhøjelsen i 2003 blev konverteret til anparter – fremgår af udateret kopi af ”Aftale om ansvarlig lånekapital” om forrentning: ”Beløbet forrentes fra den 20. august 2001 med en rente svarende til den til enhver tid gældende Nationalbankdisconto med et tillæg på 4 % p.a. af den til enhver tid værende restgæld. Renten erlægges halvårsvis hver den 20. august og 20. februar, idet der dog tidligst betales renter pr. 20. august 2002”. Af aftalen fremgår videre om afdrag: ”Den ansvarlige lånekapital henstår afdragsfri i en periode på 2 år fra den 20. august 2001 at regne, hvorefter beløbet kan kræves afdraget med kr. 30.000,00 pr. kvartal, første gang den 30. september 2003.” Af udateret kopi af ”Tillæg til aftale om ansvarlig lånekapital stor kr. 520.000,00 udstedt den 30. juni 2002 mellem [person1] og [virksomhed1] ApS” fremgår: ”Foranstående Aftale om ansvarlig lånekapital kvitteres herved som fuldt indfriet.”

I anmodningen om bindende svar hedder det om konkurrerende aktiviteter i årene 2004 – 2008:

”I foråret 2004 stiftedes videncentret [virksomhed7] (herefter ”[virksomhed7]”), som lå i selskabet [virksomhed8] A/S, som såvel [by2] Kommune og [Amt] var aktionærer i. [virksomhed7] blev desuden driftsfinansieret af [by2] Kommune og [Amt].

Desuden arbejdede [by2] Kommune på at sælge [virksomhed9] A/S til [virksomhed10], og i forbindelse med indgåelse af aftalen om [virksomhed10]´s overtagelse af [virksomhed9] A/S i juni 2004 indgik det som en del af aftalen, at [virksomhed11] A/S blev stiftet af [by2] Kommune med en startkapital på kr. 55 mio. Det indgik i aftalen, at [virksomhed11] A/S skulle støtte brintaktiviteterne i [virksomhed7]. Se yderligere beskrivelse af aktiviteterne i [virksomhed11] A/S i artiklen fra [...] fra den 13. januar 2007, jf. bilag 1.

Primo 2006 blev de første fælles aktiviteter mellem [virksomhed7] og [virksomhed11] A/S offentliggjort, og det viste sig, at der skulle laves et ”brinthus”. Det var altså tale om konkurrerende virksomhed i forhold til [virksomhed1] ApS´ aktiviteter i datterselskaberne.

I marts 2006 bad [virksomhed4] A/S om aktindsigt ved [Amt], og i juni 2006 rettede [virksomhed4] A/S henvendelse til Statsforvaltningen på baggrund af [by2] Kommune og [Amt]s rolle i [virksomhed7] og [virksomhed11] A/S´ aktiviteter. Statsforvaltningen valgte i august 2006 at rejse en tilsynssag mod [by2] Kommune og [Amt].

I efteråret 2006 ændredes på driften af [virksomhed7], således at aktiviteterne fremefter skulle drives som en forening og ikke længere via [virksomhed8] A/S. [virksomhed7] modtog dog stadig støtte fra [by2] Kommune og [Amt]. I 2008 erkendte [by2] Kommune, at kommunens engagement i [virksomhed7] og [virksomhed11] A/S var ulovligt, og kommunen solgte derfor sine aktier i [virksomhed11] A/S. Statsforvaltningen foretog sig herefter ikke videre.”

En tidslinje angående forløbet fra stiftelsen af [virksomhed1] ApS og fremefter, jf. bilag 2 til anmodningen om bindende svar, er gengivet i det bindende svar side 2-3.

I anmodningen om bindende svar er begrundelsen for opgørelsen af tabet på anparterne i [virksomhed1] ApS nærmere uddybet. Herunder hedder det bl.a. ([person1] benævnt [person1]):

”2.2.2. Retablering af kapitalen i [virksomhed1] ApS i 2003

...

Anskaffelsessummen for de anparter, som [person1] modtog som følge af konverteringen af det ansvarlige lån, svarer ifølge ovenstående til fordringens værdi på konverteringstidspunktet, dvs. i maj 2003. På dette tidspunkt mener vi, at lånet har en værdi svarende til pålydende værdi for kreditor/[person1], dvs. kr. 520.000. Dette skyldes flere forhold:

For det første mener vi, at [person1] i maj 2003 har en begrundet forventning om at få hele lånet tilbagebetalt af debitor/[virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS er som tidligere nævnt et selskab, der (via datterselskaber) udvikler forskellige nye energiteknologiske brint- og brændselscelleprojekter. Selskabet blev stiftet i 2001 og har siden stiftelsen arbejdet målrettet efter at etablere datterselskabernes navn på dette marked og indgå diverse samarbejdsaftaler for at igangsætte udviklingsaktiviteterne. Mange af disse aktiviteter er beskrevet i referat af bestyrelsesmøde i [virksomhed4] A/S den 6. november 2002, jf. bilag 8. [person1] har bl.a. afholdt møde med amtsborgmester [person2] samt amtsdirektør [person3] den 24. september 2002, hvor [person1] redegjorde for udviklingsfaciliteterne i [by1] og vigtigheden af at have en sådan udviklingsfacilitet. Der var i vinteren 2002/2003 en række møder og meget positive tilbagemeldinger fra [Amt] i forhold til datterselskabernes udviklingsaktiviteter. I januar 2003 har [virksomhed1] ApS desuden stiftet selskabet [virksomhed12] ApS.

Parallelt hermed arbejdede [person1] med [Amt] om realisering af [virksomhed5] A/S´ aktiviteter. Desuden var [finans1] (balancering af elnet ved brug af bl.a. brint som buffer) patentansøgningen på vej igennem såvel det danske system som det internationale PCT-system. Ydermere var der stor interesse for udviklingsaktiviteterne i [virksomhed1] ApS´ datterselskaber. Der indgås bl.a. aftale mellem [virksomhed4] A/S og [virksomhed13] i efteråret 2003 om udvikling af et mikrokraftvarmeanlæg, jf. bilag 9. Dette projekt skaber yderligere opmærksomhed om udviklingsaktiviteterne i [virksomhed1] ApS´ datterselskaber, og i november 2003 indgås sammen med [virksomhed12] ApS aftale med [virksomhed14] om levering af en komplet sol-vind-brint opgave. Desuden indgås der primo 2004 aftale med [virksomhed15] om udvikling af et demonstrationskøretøj til åbningen af [virksomhed16] messen 2004, jf. bilag 10.

I maj 2003 er [virksomhed1] ApS således fortsat under udvikling, hvor der kræves en del kapital til at dække diverse opstarts- og udviklingsomkostninger. Det er ifølge vores erfaring typisk for udviklingsselskaber i opstartsfasen at bære en stor omkostningsbyrde, der resulterer i underskud og negativ egenkapital, da udviklingsomkostninger typisk ikke aktiveres regnskabsmæssigt. Først efter en årrække op[person1]ærer et sådant udviklingsselskab nok indtægter til at opveje omkostningerne, således at der opnås et positivt resultat og en positiv egenkapital. Samme tendens gør sig gældende for [virksomhed1] ApS, og i maj 2003 var forventningerne til [virksomhed1] ApS´ aktivitet da også, at selskabet på længere sigt ville give overskud.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at siden stiftelsen af [virksomhed1] ApS i juli 2001 har datterselskabernes udviklingsaktiviteter skabt stor opmærksomhed i Danmark (og også udlandet), og det har ført konkrete ordrer med sig. I maj 2003 var der således ingen tvivl om, at udviklingsaktiviteterne i [virksomhed1] ApS´ datterselskaber måtte anses for at have en værdi mindst svarende til de udgifter, som var afholdt. Dette underbygges desuden af [person1]´s vilje til at skyde endnu mere kapital i [virksomhed1] ApS og datterselskaberne for at fortsætte selskabets aktiviteter og dermed udviklingsaktiviteternes realitet. Ydermere var [virksomhed7] og [virksomhed11] A/S´ konkurrerende projekt endnu ikke opstartet, ligesom sagen hos Statsforvaltningen ikke var påbegyndt. Som følge heraf mener vi som nævnt, at det ansvarlige lån på konverteringstidspunktet har en værdi for [person1] svarende til den pålydende værdi.

For de anparter, som [person1] modtog som følge af konverteringen af det ansvarlige lån, udgør anskaffelsessummen dermed kr. 520.000.”

Under behandlingen af anmodningen om bindende svar har der i øvrigt været henvist til, at det af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2003 for [virksomhed5] A/S, der er afgivet i juni 2004, fremgår: ”Der har i 2003 kun været begrænset aktivitet i [virksomhed5] A/S vedrørende selve konceptet, der er udvidet til også at kunne huse undervisningsaktiviteter og fungere som showroom. Der har i 2003 været en stigende interesse for idegrundlaget for [virksomhed5] A/S, uden dog at det i 2003 har kunnet realiseres, hvorfor det sidst i 2003 er besluttet at sælge den af [virksomhed5] A/S ejede grund beliggende [adresse1], [by1]. Det er dog ledelsens forventning, at udviklingen og den stigende interesse for idegrundlaget vil kunne give gode muligheder for, at projektet vil kunne realiseres.” Dette anses ligeledes at underbygge, at projektet fortsat tillægges værdi efter gennemførelsen af gældskonverteringen i maj 2003.

I årsrapporten med status pr. 31. december 2002 for [virksomhed1] ApS (underskrevet den 30. maj 2003) hedder det i ledelsesberetningen: ”Selskabet har realiseret et underskud på 530 tkr., hvilket stort set kan henføres til negativt resultat i dattervirksomheden [virksomhed4] A/S. Aktierne er herefter optaget til 0 kr. Selskabets væsentligste aktiv består af investeringer i udviklingsprojekter, herunder omkostninger i tilknytning til patentansøgninger. Der er fortsat usikkerhed om mulighederne for en økonomisk udnyttelse af de oparbejdede rettigheder. Det opnåede resultat er langt fra tilfredsstillende.” I ledelsespåtegningen hedder det: ”Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Jeg anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at rapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat.”

I ledelsesberetningen i selskabets årsrapport med status pr. 31. december 2003 hedder det: ”Anpartskapitalen blev i 2003 ... genetableret ved tilførsel af ny kapital. Selskabet har i 2003 erhvervet en andel af [virksomhed6] ApS. Det opnåede resultat er ikke tilfredsstillende, men aktiviteterne i de ejede selskaber er inde i en positiv udvikling og forventningerne er positive.”

Af årsrapporterne for [virksomhed1] ApS fra stiftelsen og indtil 31. december 2005 fremgår det om anvendt regnskabspraksis: ”I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedens resultat før skat efter fuld eliminering af intern avance/tab og fradrag af afskrivning på goodwill. Andel i dattervirksomhedens skat indregnes under skat af årets resultat.”

Videre fremgår af noter til årsrapporterne (status pr. 31. december i årene 2002, 2003, 2004 og 2005) om kapitalandel i dattervirksomhed ([virksomhed4] A/S/senere [virksomhed4] ApS) bl.a.: ”[virksomhed1] ApS hæfter ikke for datterselskabernes gæld, hvorfor den regnskabsmæssige værdi er målt til 0 kr.” Videre fremgår at datterselskabet for disse år havde en negativ egenkapital på hhv. 296.705 kr., 1.066.927 kr., 189.220 kr. og 677.898 kr. og et underskud på hhv. 796.705 kr., 770.222 kr., 389.220 kr. og 488.678 kr.

SKATs afgørelse

Spørgsmålet er af SKAT besvaret med ”Nej”.

Anskaffelsessummen for anparterne i [virksomhed1] ApS, som er opgjort til 1.489.000 kr., er i stedet anset at kunne opgøres til 969.000 kr.

Forskellen på 520.000 kr. vedrører det ansvarlige lån mellem [person1] og [virksomhed1] ApS, som i maj 2003 blev konverteret af [person1] til nye anparter i selskabet til kurs 100. SKAT mener, at værdien af det ansvarlige lån på tidspunktet for gældskonverteringen var 0 kr.

I Ledelsesberetningen af 30. maj 2003 i regnskabet med status pr. 31. december 2002 hedder det: ”Selskabet har realiseret et underskud på tkr. 530, hvilket stort set kan henføres til negativt resultat i datterselskabet [virksomhed4] A/S. Anparterne er herefter optaget til 0 kr. Selskabets væsentligste aktiv består af investeringer i udviklingsprojekter, herunder omkostninger i tilknytning til patentansøgninger. Der er fortsat usikkerhed om mulighederne for en økonomisk udnyttelse af de oparbejdede rettigheder.”

SKAT har noteret baggrunden for, at datterselskabsaktierne, som ved udgangen af kalenderåret havde en negativ indre værdi, er optaget til 0 kr. i årsregnskabet.

Efter gældskonverteringen og den efterfølgende nedskrivning er den oprindelige kapital på 125.000 kr. netop intakt. Ved udgangen af det følgende regnskab pr. 31. december 2003 er kapitalen helt tabt.

Det er utvivlsomt, at [person1] havde en tiltro til, at den konverterede ansvarlige lånekapital havde en værdi svarende til pari på det tidspunkt, hvor konverteringen blev foretaget.

Det er efter SKATs opfattelse ikke godtgjort, at en uafhængig tredjemand ville have tillagt det ansvarlige lån værdi på konverteringstidspunktet, og SKAT mener, at værdien var 0 kr.

På de øvrige punkter kan SKAT tilslutte sig repræsentantens opgørelse af anparternes anskaffelsessum.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at svaret på spørgsmålet ændres til ”Ja”.

Det er opfattelsen, at tabet på anparterne i [virksomhed1] ApS ved likvidationen af selskabet i 2010 udgjorde 1.489.000 kr., som anses at svare til anskaffelsessummen for anparterne.

Det er herved gjort gældende, at det ansvarlige lån på 520.000 kr., der blev ydet af [person1] til [virksomhed1] ApS den 30. juni 2002, på konverteringstidspunktet i maj 2003 var kurs 100 værd, således at anskaffelsessummen for de nye anparter udgjorde 520.000 kr.

På konverteringstidspunktet den 30. maj 2003 havde [person1] en begrundet forventning om, at lånet var kurs 100 værd.

[person1] havde siden erhvervelsen af [virksomhed1] ApS og stiftelsen af datterselskabet [virksomhed4] ApS i juli 2001 og datterdatterselskabet [virksomhed5] ApS primo 2002 arbejdet intensivt på at slå virksomhedens navn fast på markedet, og der var indgået diverse samarbejdsaftaler med henblik på at igangsætte selskabernes udviklingsaktiviteter. I januar 2003 havde [virksomhed1] ApS desuden stiftet selskabet [virksomhed12] ApS på basis af et forretningskoncept, som [virksomhed4] ApS havde udviklet og solgt til [virksomhed12] ApS. Ligeledes indgik [virksomhed1] ApS i et samarbejde med (det daværende) [Amt]. Alt dette skabte en masse opmærksomhed om [person1]s projekt og førte desuden konkrete ordrer med sig.

På konverteringstidspunktet havde [person1] indskudt yderligere kapital i [virksomhed1] ApS. I juni 2002 blev ydet det ansvarlige lån til selskabet, som blev konverteret til anparter ved kapitaludvidelsen vedtaget den 30. maj 2003, hvor [person1] desuden indskød 25.000 kr. kontant.

På konverteringstidspunktet var [person1]s udviklingsselskaber fortsat i opstartsfasen, hvor der kræves en del kapital til at dække diverse opstarts- og udviklingsomkostninger. Dette anses at være forklaringen på [virksomhed1] ApS´ regnskabsmæssige underskud og negative egenkapital i perioden fra juli 2001 og fremefter, herunder på konverteringstidspunktet. Dette kan ikke tages som udtryk for, at selskabets udgifter er afholdt forgæves, eller at selskabet ikke har værdi.

Den bogførte værdi af anparterne i datterselskabet [virksomhed4] ApS på 0 kr. på konverteringstidspunktet er ikke udtryk for anparternes dagsværdi. Datterselskabet, som også var et udviklingsselskab, var ligeledes i opstartsfasen med deraf følgende væsentlige opstarts- og udviklingsomkostninger. Konsekvensen heraf var ligeledes underskud og negativ egenkapital, og i henhold til [virksomhed1] ApS´ regnskabspraksis – der var og er sædvanlig – blev anparterne i datterselskabet derfor optaget til en bogført værdi på 0 kr.

Først i foråret 2004 blev etableret det konkurrerende projekt af [virksomhed7] og [virksomhed11] A/S, ligesom statsforvaltningen først rejste tilsynssagen mod [by2] Kommune og [Amt] i august 2006 på basis af oplysninger og annonceringer i foråret 2006. Disse begivenheder har derfor ikke kunnet påvirke [virksomhed1] ApS og dermed værdien af det ansvarlige lån på konverteringstidspunktet.

Efter konverteringstidspunktet blev [person1]s projekt fortsat tillagt værdi. For det første indskød [person1] kontant 200.000 kr. ved kapitalforhøjelsen vedtaget i juni 2004. Dernæst indikerer ledelsesberetningen i årsrapporten for 2003 for datterdatterselskabet [virksomhed5] ApS afgivet i juni 2004, at projektet på dette tidspunkt forventes at have gode fremtidsudsigter.

[by2] Kommune formåede desuden at tiltrække 55 mio. kr. fra [virksomhed10] til etablering af et udviklingsselskab i juni 2004 ([virksomhed11] A/S), der skulle varetage en konkurrerende virksomhed baseret på samme koncept, som [person1]s virksomhed var baseret på. Selve konstruktionen bag dette samarbejde blev først endeligt klarlagt efter løbende begæringer om aktindsigt, tilvejebringelse af akter og endeligt i 2008 efter pålæg fra statsforvaltningen om at give adgang til akterne. På det tidspunkt havde [by2] Kommune standset den konkurrerende virksomhed.

[person1] var i november 2005 i forhandlinger med en ekstern part, [person4], om

indskud af yderligere 800.000 kr. i [virksomhed5] ApS ved en kapitalforhøjelse, jf. udkast til aftale mellem [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS og [person4] af 25. november 2005, hvorved [person4] ville opnå 45 % af anparterne.

Endelig indgik [person1] i løbet af 2006 kontrakt med [person4] om overdragelse af to konkrete udviklingsaktiviteter i [virksomhed5] ApS. [virksomhed5] ApS overdrog udviklede koncepter, konkrete varemærker, domænenavne m.v. til selskaberne [virksomhed17] ApS (CVR-nr. [...2]), [virksomhed18] ApS (CVR-nr. [...3]), som skulle varetage driften af aktiviteten forbundet med de overdragne varemærker m.v. [virksomhed17] ApS og [virksomhed18] ApS er begge opløst efter konkurs i januar 2010, og var begge ejet af [virksomhed1] ApS (76 %) og [person4] (24 %). [person4] ydede desuden ansvarlige lån til begge selskaber. Der er henvist til overdragelsesaftale, anpartshaveroverenskomst og gældsbrev for de to overdragelser.

Forhandlingerne m.v. var selvsagt kun mulige, hvis selskabernes projekter fortsat var lovende og således fortsat blev tillagt værdi efter gældskonverteringen i maj 2003.

Det må herefter vurderes, at værdien af det ansvarlige lån på konverteringstidspunktet i maj 2003 for såvel [person1] som en uafhængig tredjemand svarer til lånets pålydende værdi på 520.000 kr. Som følge heraf udgør anskaffelsessummen 520.000 kr. for de nye anparter i [virksomhed1] ApS, som blev modtaget ved konverteringen, og den samlede anskaffelsessum for klagerens anparter i [virksomhed1] ApS udgør 1.489.000 kr.

Firmaer og aktiviteter, som var ækvivalente til [person1]s selskaber, har også vist sig levedygtige, men forskellen var, at disse var placeret i [by2], jf. nærmere [person1]s indlæg til Landsskatteretten af 16. december 2013.

Landsskatterettens afgørelse

[virksomhed1] ApS, som havde en anpartskapital på nom. 125.000 kr., blev opløst uden udlodning til selskabets eneanpartshaver [person1] i 2010 efter konkurs (konkursdekret afsagt 3. oktober 2008 og konkursbehandling afsluttet den 3. september 2010).

Klagen angår et bindende svar, hvorefter SKAT har svaret ”Nej” på spørgsmålet: ”Kan SKAT bekræfte, at [person1]s tab på anparterne i [virksomhed1] ApS ved likvidationen af selskabet i 2010 udgjorde kr. 1.489.000 svarende til anparternes anskaffelsessum”.

SKAT har ved afgørelsen lagt til grund, at anskaffelsessummen i stedet udgør 969.000 kr. (1.489.000 kr. - 520.000 kr.), idet værdien af en fordring på 520.000 kr., som den 30. maj 2003 blev konverteret til nom. 520.000 kr. anparter i selskabet, er anset at være 0 kr.

Påstanden i sagen er, at spørgsmålet skal besvares ned ”Ja”, idet værdien af fordringen på konverteringstidspunktet anses at være 520.000 kr. (kurs 100).

Anskaffelsessummen for anparter, der er erhvervet ved konvertering af en fordring på selskabet, vil normalt være fordringens kursværdi, jf. Højesterets dom i UfR 1977.964. Dette er der heller ikke uenighed om. Uenigheden angår således værdien af fordringen, som blev konverteret.

[virksomhed1] ApS´ anpartskapital blev den 30. maj 2003 vedtaget forhøjet med nom. 529.927 (efterfulgt af en tilsvarende kapitalnedsættelse til dækning af underskud). For nom. 520.000 kr. skete forhøjelsen ved konvertering af ansvarligt lån 520.000 kr. til anparter. Det ansvarlige lån, som selskabet har optaget af [person1] i selskabets 1. regnskabsår, kunne kræves afdraget med 30.000 kr. pr. kvartal, første gang den 30. september 2003, jf. udateret kopi af låneaftalen.

Der ses ikke at være grundlag for at tilsidesætte SKATs opfattelse, hvorefter værdien af det ansvarlige lån på konverteringstidspunktet den 30. maj 2003 må vurderes som værende uden nogen værdi.

Udgangspunktet er, at bedømmelsen af den konverterede fordrings kursværdi skal ske på det grundlag, som forelå på konverteringstidspunktet.

[virksomhed1] ApS havde for dets 1. regnskabsår med status pr. 31. december 2002 en negativ egenkapital på 404.927 kr., (udviklingsprojekter 121.270 kr. + kapitalandel i dattervirksomhed 0 kr. + likvider 6.836 kr. – ansvarligt lån 520.000 kr. – anden gæld 13.033 kr.). Kapitalandelen i dattervirksomheden, som indgår med en værdi på 0 kr., var datterselskabet [virksomhed4] A/S.

Selskabets årsrapport med status pr. 31. december 2003 – hvor kapitalen blev vedtaget forhøjet den 30. maj 2003 ved kontantindbetaling på 25.000 kr. og gældskonverteringen på 520.000 kr. – viser et underskud på 140.085 kr. og en negativ egenkapital på 12 kr. (aktiver 59.363 kr. - gæld 59.375 kr.), hvor udviklingsprojekter og kapitalandelen i dattervirksomheden [virksomhed4] A/S begge indgår med 0 kr.

Det kan ikke tiltrædes, at værdien af fordringen på konverteringstidspunktet udgør kurs 100 ud fra det synspunkt, at værdien af selskabets aktiver skulle være højere end de regnskabsmæssige tal. Det forhold, at [virksomhed1] ApS med underliggende selskaber var udviklingsselskaber i opstartsfasen, kan således heller ikke begrunde, at den bogførte værdi af datterselskabet [virksomhed4] A/S på 0 kr. ikke var udtryk for værdien af datterselskabet.

Herunder havde datterselskabet ifølge note 4 til [virksomhed1] ApS´ årsrapport med status pr. 31. december i årene 2002 og 2003 et underskud på hhv. 796.705 kr. og 770.222 kr. og en negativ egenkapital på hhv. 296.705 kr. og 1.066.927 kr. Det skal også bemærkes, at det i ledelsesberetningen i førstnævnte årsrapport, som er underskrevet den 30. maj 2003 – og dermed samme dato som konverteringstidspunktet – hedder: ”Der er fortsat usikkerhed om mulighederne for en økonomisk udnyttelse af de oparbejdede rettigheder. Det opnåede resultat er langt fra tilfredsstillende.” I ledelsespåtegningen hedder det også: ”Jeg anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at rapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat.”

Sagens oplysninger i øvrigt, herunder at der samtidig med konverteringen blev indskudt 25.000 kr. kontant, samt det oplyste om de efterfølgende aktiviteter og senere konkurrerende projekter ses ikke at kunne begrunde en ændret bedømmelse.

Retten stadfæster derfor, at spørgsmålet besvares med ”Nej”.