|
|
Kendelse af 15-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-06-2014
Landsskatterettens afgørelse
Skattepligtig indkomst
SKAT har ikke godkendt fradrag for fratrukne udgifter
vedr. ejendommen [adresse1], [by1], 1.990.704 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skats afgørelse.
SKAT har ikke godkendt fradrag for leasingydelser
vedrørende leasingaftalerne [...1] og [...2], 382.082 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skats afgørelse.
SKAT har ikke godkendt fradrag for leasingydelser
vedrørende leasingaftalerne [...1] og [...2], 96.195 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skats afgørelse.
Generelle oplysninger
Selskabet driver handels- og investeringsvirksomhed, herunder køb og salg af fast ejendom. Selskabets hovedanpartshaver er [person1] og selskabets tidligere direktør var [person2]. Selskabet, hvis regnskabsår er 1. juli – 30. juni, har i det påklagede indkomstår selvangivet en nettoomsætning på 6.346.856 kr., hvoraf 4.954.187 kr. vedrører avance ved salg af ejendom. Resultatet før finansielle poster har udgjort 829.960 kr.
Tab tilgodehavende, 1.990.740 kr.
Faktiske oplysninger
Selskabet købte i regnskabsåret 2001/2002 ejendommen beliggende [adresse1], [by1], med overtagelsesdag pr. 1. oktober 2001. Ejendommen var en erhvervsejendom, som indeholdt et kontor og et industribageri. Forud for selskabets køb af ejendommen var industribageriet ifølge selskabets oplysninger udlejet til [virksomhed1]. I forbindelse med selskabets overtagelse af ejendommen blev den lejet ud til [virksomhed2] v/[person3] indtil 31. oktober 2002. Fra 1. november 2002 til medio 2003 blev ejendommen udlejet til [virksomhed3].
I følge selskabets oplysninger har selskabet i regnskabsåret 2002/2003 været nødsaget til at overtage bageriudstyr fra lejeren ([virksomhed1]) af ejendommens industribageri ved at overtage lejerens gæld til kreditinstitut [finans1]. Overtagelsen og den medfølgende finansiering hos [finans1] var på 2.085.657 kr. [virksomhed1] er opløst efter konkurs den 4. oktober 2004. Selskabet har ikke anmeldt sit krav i konkursboet, da der ikke var aktiver i boet.
Ejendommen [adresse1] blev solgt den 31. december 2003 til ejendomsfirmaet [virksomhed4] ApS. I forbindelse med selskabets salg af ejendommen blev der efter SKATs oplysninger opgjort en avance uden at der blev foretaget fradrag for de udgifter, som selskabet havde haft til bageriet. Disse udgifter er først fratrukket i selskabets regnskab for indkomståret 2007 med 1.990.740 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 1.990.740 kr. De af selskabet fratrukne udgifter kan ikke anses for fradragsberettigede driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet har alene fremlagt et kontokort for udgiften, hvorfor selskabet er anmodet om at fremlægge yderligere dokumentation, hvilket ikke er sket.
I følge selskabets oplysninger i brev af 8. april 2011 til SKAT er bageriudstyret overtaget fra en lejer ved gældsovertagelse fra dennes kreditinstitut [finans1]. Dette har SKAT tolket således, at udstyret er overtaget fra [virksomhed2], der var lejer på daværende tidspunkt. I klagen til Landsskatteretten er anført, at udstyret var ejet af [virksomhed1]. Oplysningen anses ikke at være relevant for sagen.
Selskabet har valgt at fratrække 1.990.740 kr. i 2007. Beløbet er ifølge selskabet afholdt over flere år. SKAT har ikke tidligere været bekendt med dette fradrag, hvorfor det må være i det indkomstår det fratrækkes, der må være afgørende for, hvorvidt beløbet er forældet eller ej. Selskabet har ikke fremsendt dokumentation for beløbet til SKAT.
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om nedsættelse af selskabets indkomst med
1.990.740 kr.
Repræsentanten har henvist til, at der i forbindelse med finanskrisen er mange virksomheder, som ikke kan klare sine forpligtelser, og at der derfor er mange virksomheder som er nødsaget til at rekonstruere finansieringen. Selskabet var i 2002 var indtrådt i en rekonstruktion af industribageriet i selskabets ejendom ved at overtage en lejers gæld til kreditinstituttet [finans1] for leje af bageriudstyr. Selskabet havde indfriet gælden i [finans1] og efterfølgende solgt bageriudstyret til [virksomhed5] i 2002 og 2004. I den forbindelse blev der af selskabet udstedt fakturaer til [virksomhed5]. Der købte udstyret ved sale and lease-back arrangement, jf. leasingaftaler af 2004 og 2005. Selskabet indtægtsførte salgssummen for efterfølgende at fradrage samme beløb og renter til [virksomhed5] i takt med leasingaftalen.
Selskabet har bl.a. beskrevet forløbet omkring selskabets overtagelse af ejendommen, industribageriet m.v.. således:
..”Oprindeligt ejes ejendommen i et selskab [virksomhed6] ApS sammen med to øvrige ejendomme på [adresse1], alle ejendomme købes samlet af [virksomhed7] ultimo 1998.
[virksomhed6] ApS istandsætter de to øvrige ejendomme, der afhændes, og udlejer [adresse1] til [virksomhed1]. [adresse2] henligger blot, da den er kondemneret.
[virksomhed6] ApS, der ejedes af [person1], havde en retstvist med sælger af ejendommene og [virksomhed6] ApS anlagde sag mod sælger på grund af udeladte oplysninger og ulovligheder i ejendommene.
For at isolere ejendommene fra retstvisten blev de to tilbageværende ejendomme, [adresse1] og [adresse2], overdraget til [virksomhed8] ApS.
[virksomhed6] ApS lider store tab på grund af de omhandlede udeladte oplysninger og ulovligheder og vælger at lade selskabet gå konkurs, idet man ikke længere vil afholde omkostninger i sagen.
Baggrunden for selskabets overtagelse af lejerens bageriudstyr var, at lejeren ikke kunne klare sine forpligtelser og stod til lukning, hvorfor selskabet rettede henvendelse til [finans1] for at overtage driftsmidlerne, der var installeret i ejendommen på lejerens regning. Selskabet overtog derfor lejerens restgæld til [finans1] på 2.085.657 kr. Det var vigtigt for selskabet, at alle maskiner ikke blev afhentet af kreditor, og at ejendommen herefter ville henstå uden mulighed for udlejning.
I den pågældende periode arbejdede selskabets direktør med at udvikle ejendommen til et ejendomsprojekt, hvor både [adresse1] og [adresse2] skulle nedrives, og hvor der i stedet skulle opføres et bolig/lejlighedsprojekt. Efter salget af ejendommen pr. 31.12 2003, hvor selskabets tegninger til projektet tillige blev overdraget til køber, fik selskabet en mundtlig aftale om at kunne fortsætte driften og udlejning af bageriet. Man håbede på at kunne få et bageri med en positiv drift og efterfølgende at købe en produktionsegnet ejendom, hvortil produktionsudstyr og forretning kunne flyttes for at sikre selskabets investering i produktionsudstyret..”.
Der henvises herudover til selskabets redegørelse af 15. oktober 2012.
I /2002/2004 blev selskabets gæld til [finans1] indfriet, og selskabet solgte herefter bageriudstyret til leasingselskabet [virksomhed5] i to omgange til henholdsvis 1.495.000 kr. og 484.000 kr. eller i alt 1.979.000, hvilket beløb rettelig skulle have været ”afgang i anlægskartoteket”. I stedet for at føre det som afgang blev beløbet indtægtsført i omsætningen som salg, idet selskabet udstedte faktura til leasingselskabet som sale og lease back. Når en faktura udstedes konterer den sig selv på omsætningen og skal manuelt flyttes, hvis den hører til et andet sted. Dette var bogholderen ikke opmærksom på, og derfor blev fakturaen ikke flyttet til afgang ved salg af driftsmidler. En uheldig fejl som således giver en skattepligtig indkomst, som kunne være undgået.
Det i indkomståret 2007 fratrukne beløb udgør en saldo i selskabets tilgodehavender, som pr. 30. juni 2007 er opført til 1.990.704 kr. Beløbet består af en række beløb gennem årene.
Da beløbet er dokumenteret som uerholdeligt, har selskabet fuldt fradrag for dette tilgodehavende og er ikke forpligtet til at fremskaffe bilag og dokumentation fra tidligere forældede år for at opnå dette fradrag.
Landsskatterettens afgørelse
Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, kan foretage fradrag for tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens §§ 2 og 3. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber, på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, kan dog ikke fradrages, ligesom der ikke kan foretages fradrag for tab på fordringer, hvor gevinsten er fritaget for beskatning efter dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det fremgår af kursgevinstlovens §§ 4 og 5
Der kan foretages fradrag for tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. kursgevinstlovens 25.
Under særlige omstændigheder, kan fradrag dog godkendes, uanset kravet ikke er konstateret tabt ved udlægsforretning eller andre retsskridt, når det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at fordringen eller en væsentlig del heraf efter en konkret vurdering må anses for helt eller delvist uerholdelig. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende.
Kravene til konstatering af tab på fordringer, eller til sandsynliggørelse af et forventet tab, skal være opfyldt i det indkomstår, hvor der ønskes fradrag for tabet. Der henvises til Højesterets dom af 11. januar 2002, offentliggjort som SKM2002.100HR, og Højesterets dom af 22. januar 2004 offentliggjort som SKM2006.527ØLR (www.skat.dk).
Lejeren, [virksomhed1], er opløst efter konkurs den 4. oktober 2004.
Det er ikke dokumenteret, at selskabet i indkomståret 2007 har haft et tab på tilgodehavende hos den tidligere lejer af industribageriet i ejendommen [adresse1]-[adresse2], ligesom der ikke foreligger en specifikation af opgørelse af tabet. Der er derfor ikke grundlag for at godkende fradrag for det fratrukne tab.
Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.
Fradrag leasingudgifter
Faktiske oplysninger
Selskabet har ved indkomstopgørelsen bl.a. foretaget fradrag for leasingudgifter på henholdsvis 382.082 kr. og 96.195 kr. vedrørende bageriudstyr.
Af faktura af 21. august 2002 fremgår, at selskabet solgte nærmere specificeret bageriudstyr til [virksomhed5] A/S for 484.000 kr. ekskl. moms. I følge fakturaen er udstyret leveret i henhold til leasingaftale nr. [...2]. Den 6. januar 2004 solgte selskabet yderligere bageriudstyr ifølge udstyrsliste til [virksomhed5] A/S for 1.495.000 kr. med henvisning til leasingaftale af [...1].
Af leasingaftale nr. [...2] fremgår, at der mellem [virksomhed5] A/S som leasinggiver/ejer og selskabet som leasingtager/bruger med virkning fra 1. august 2004 er indgået aftale om leasing af diverse udstyr med en angivet oprindelig anskaffelsessum på 410.550 kr. ekskl. moms. Den månedlige ydelse er fastsat til 6.860 kr. og leasingperioden til 49 måneder. I følge leasingaftale nr. [...1] er der mellem [virksomhed5] A/S som leasinggiver/ejer og selskabet som leasingtager/bruger med virkning fra 1. marts 2005 indgået aftale om leasing af diverse udstyr med en angivet oprindelig anskaffelsessum på 1.495.000 kr. ekskl. moms. Den månedlige ydelse er fastsat til 29.750 kr. kr. og leasingperioden til 47 måneder. Leverandøren vedrørende begge leasingaftaler er selskabet.
Bageriudstyret var installeret i ejendommen som selskabet erhvervede den 1. oktober 2001, jf. ovenfor.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 382.082 kr. og 96.195 kr. under henvisning til, at det ikke kan anses for dokumenteret, at de leasede bagerimaskiner har været anvendt i en erhvervsmæssig virksomhed. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a samt bogføringslovens §§ 5, 9 og 10.
De leasede maskiner ses ikke at have været erhvervsmæssigt anvendt og der er heller ikke indtægter i forbindelse hermed. Der er derfor ikke en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Leasingydelsen ses heller ikke at have haft tilknytning til tidligere drift, idet selskabet aldring har drevet industribageri, hvorfor SKAT ikke anser leasingydelserne for at have karakter af driftstab.
Selskabet har valgt at sælge driftsmidlerne til et leasingfirma i 2002 og 2004 for at få en friværdi udbetalt for derefter at lease dem tilbage. Denne transaktion medfører ikke automatisk et fradrag, idet driftsmidler skal anvendes erhvervsmæssigt for at der kan opnås et skattemæssigt fradrag i indkomstopgørelsen. Ejendommen er solgt ultimo 2003, og da der ikke har været indtægtsført lejeindtægter i 2007 ved udlejning af bageriudstyr, og da driftsmidlerne aldrig har været anvendt i selskabets drift kan der ikke godkendes fradrag. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 7. maj 2009 (08-02085).
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der ved indkomstopgørelsen skal ske fradrag for leasingudgifter med henholdsvis 382.082 kr. og 96.195 kr.
Da det pågældende bageriudstyr, som tilhørte [virksomhed1] og som var finansieret af [finans1], blev nødlidende, henstod det på adressen [adresse1], hvor det var installeret. Da selskabet som ejer af ejendommen og udlejer af et industribageri kunne se det problematiske i, at [finans1] nedtog sin del af udstyret, og selskabet skulle til at reetablere lokalerne for nye installationer, fandt selskabet det formålstjenligt at indlede forhandlinger med [finans1] om at overtage udstyret.
Efter en længere proces overtog selskabet bageriudstyret fra [finans1]. Det pågældende udstyr var således ejet af selskabet, før det blev solgt til leasingselskabet og leaset retur. Et sådant sale- og lease back engagement er reelt kun en refinansiering af allerede erhvervet udstyr. Salget af udstyret er indtægtsført af selskabet før fradrag opnås ved leasing. Ved at SKAT nægter fradrag for leasingydelserne nægtes der reelt fradrag for afskrivninger på bageriudstyret – et udstyr som selskabet oppebærer lejeindtægter for som led i sin forretning. Desværre viste det sig at lejernehavde meget svært ved at få en rentabel forretning og lukkede en efter en, hvorfor selskabet besluttede at sælge ejendommen og minimere risikoen for tab. Ved salget opnåede selskabet en pæn fortjeneste.
Refinansieringen af bageriudstyret var udover at sikre selskabets likviditet også en måde at sikre muligheden for et salg af samme, idet en køber i givet fald kunne få en medfølgende finansiering. Der var bl.a. forhandlinger med flere bagere omkring opførelse af en billig hal i et industrikvarter, hvortil bageriudstyret kunne flyttes, hvorefter en samlet månedlig ydelse ville være at budgettere meget lavt. Selskabet indgik dog aldrig en sådan aftale, da de potentielle lejere alle viste sig økonomisk svage. Hele branchen var kommet under pres, og banker og finansieringsselskaber havde denne branche som ”ikke ønsket”.
Det fastholdes, at det leasede udstyr har været anvendt erhvervsmæssigt i virksomheden af de lejere, der alle drev industribageri og lejeindtægterne samt salget/refinansieringen af udstyret er indtægtsført i selskabets regnskab. Det er korrekt, at ejendommen efterfølgende er blevet nedrevet, men dette er uden betydning for sagen.
Selskabets leasingydelser er således afholdt som led i selskabets drift med udlejning af ejendom inkl. bageriudstyr og dermed afholdt for at sikre og vedligeholde selskabets mulighed for indtægter ved den erhvervede ejendom og udstyret. Hertil kommer, at udstyret er erhvervet tidligere og inden lejekontrakter kunne indgås og alene er refinansieret på et senere tidspunkt af hensyn til selskabets likviditet og mulighed for et salg med medfølgende finansiering.
Landsskatteretten s afgørelse
Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.
Af leasingkontrakterne fremgår, at selskabet efter salget af udstyret til leasingfirmaet har leaset udstyret fra henholdsvis 1. august 2004 og 1. marts 2005 for en periode på henholdsvis 49 og 47 måneder. Ejendommen, hvor bageriudstyret har været installeret, er solgt den 31. december 2003 eller forud for selskabets leasing af udstyret. På den baggrund sammenholdt med, at det ikke er dokumenteret, at udstyret efter ejendommens salg har været udlejet og erhvervsmæssigt anvendt er der ikke grundlag for at anse de i indkomståret 2007 fratrukne udgifter til leasing for fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.