Kendelse af 11-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 24-06-2016

SKAT har ansat en fordring i forbindelse med køb af et edb-program til kurs 3.

Faktiske oplysninger

Klageren har i december 2008 startet en virksomhed, hvori der den 20. december 2008 indkøbes et edb-program (ved navn [virksomhed1].dk), som klageren har valgt at straksafskrive på.

Det er oplyst, at programmet er købt af et nystiftet selskab ejet af en gammel ven og samarbejdspartner til klageren gennem mange år, [person1].

Ifølge den modtagne salgskontrakt af 20. december 2008 er softwareprogrammet solgt af [virksomhed2] ApS (nu ændret til [virksomhed3] ApS) til klageren for 16 mio. kr. pr. 20. december 2008.

Ifølge salgskontrakten er edb-programmet et komplet softwareprogram til drift af bytteportaler, eksempelvis boliger, biler, både, antikviteter, landbrugsmaskiner, feriehuse, sportsudstyr og møbler.

Ifølge klageren er forretningsidéen bag [virksomhed1], at alle - i Danmark ca. 80.000 ejerboliger - skal lægges på portalen sammen med ejers ønske om, hvilken ny bolig han/hun søger.

Edb-programmet er købt uden udbetaling. Om købesummens finansiering fremgår følgende:

”

1. Køber opgør den samlede omsætning ex. moms genereret ved køb af denne virksomhed hver 6. måned (første gang den 1. juli 2009), og afdrager herefter ovennævnte købesum med 10 % af den akkumulerede omsætning til sælger indenfor 2 uger herefter.

2. Det er aftalt at køber herudover afdrager ovennævnte købesum med 20 % af salgssummen hver gang, der sælges en licens. En licens er her defineret som et salg af en kopi af softwaren til eksempelvis [x1] eller [x2] i Danmark eller en tilsvarende anvendelse i e.g. Tyskland, Frankrig, Polen, UK, USA eller lignende.

3. Restkøbesummen forrentes med mindsterenten, for nærværende svarende til 4 % om året. Der beregnes rente første gang den 31. marts 2009, som er betalbar øjeblikkeligt herefter.

Ovennævnte betingelser gælder hvad enten salget foretages af køber eller gennem et af køber kontrolleret selskab.

Det er sælgers ønske at den fulde købesum er afdraget fuldt og endeligt om 60 måneder.

Denne aftale er til fuld og endelig afgørelse parterne imellem.”

Det er oplyst, at [person1] den 10. december 2008 har erhvervet [virksomhed1] for 250.000 kr., og at han ikke har videreudviklet programmet efter erhvervelsen.

Klageren har selvangivet underskud af selvstændig virksomhed med 15.750.000 kr. Beløbet er opstået som følge af købet af nævnte softwareprogram for 16 mio. kr. samt indtægtsføring af salg af én licens til Schweiz for 250.000 kr. Betalingen ses at hidrøre fra klagerens ægtefælle, [person2], idet der den 29. december 2008 er overført et beløb fra ægtefællen med en håndskreven tilføjelse ”vedr. licenser” på kontoudtoget.

Det fremgår ikke af kontrakten, om der er taget eller søgt patent på programmet.

Ultimo 2008 har klageren solgt en licens for 250.000 kr. til brug for salg udelukkende på det polske marked. Det fremgår af salgskontrakten, at betalingen skal finde sted senest ultimo 2009. Da klageren var til møde i SKAT den 5. november 2009 var der fortsat ikke betalt for licensen.

Klageren har på mødet med SKAT oplyst, at der ikke havde været andre salg til dato. Programmet er ikke markedsført/annonceret.

Klageren har oplyst, at der er tale om et komplet softwareprogram til drift af en bytteportal, som kan bruges til bytteportaler i bred forstand. Softwaren er bl.a. udviklet til brug inden for salg af fast ejendom på europæisk plan. Konceptet kan også anvendes inden for andre brancher (bil, båd, antikviteter m.m.) og giver flere milliarder kombinationsmuligheder inden for køb og salg.

Handlen er mellem parterne betragtet som en virksomhedsoverdragelse, således at der ikke skal beregnes moms af beløbet.

SKAT har oplyst, at det ikke vides, hvad programmet indeholder, og hvor omfattende og komplekst det egentlig er. Det er oplyst, at det ligger på en server i USA ([...].com).

SKAT har oplyst, at sælgeren har fremlagt en salgsaftale, hvor han selv har købt det samme edb-program for 250.000 kr. den 10. december 2008. Dette edb-program sælges videre den 20. december 2008, altså 10 dage senere, for 16 mio. kr.

SKAT har forespurgt sælgeren om, hvad der er sket med programmet i tidsrummet fra den 10. december 2008 til den 20. december 2008, siden prisen er steget så voldsomt. Hertil svarede sælgeren, at der ingenting var sket, og at der var tale om fuldstændigt samme edb-program.

Sælgeren fremsendte den 26. marts 2009 en opkrævning på 653.000 kr.

Sælgeren modtog 480.000 kr. fra klageren i 2009. Der er henvist til faktura af 31. marts 2009, hvoraf fremgår:

”Vedr.: [virksomhed1]

Hej [person1]

Som aftalt fremsendes hermed første afregning vedr. vores køb af [virksomhed1].

Hovedstol: kr. 16.000.000

Afregning af renter for perioden: kr.

20-12-08 til 31-12-08 11 dg 4% pa 19.556

01-01-09 til 31-03-09 90 3% 120.000

Renter i alt 139.556

Afdrag 20% af 250.000 50.000

Forudbetaling iflg. aftale 290.444

Betaling i alt 480.000”

Den 23. december 2009 afskriver sælgeren sit resttilgodehavende, men pr. 27. december 2009 indgås der alligevel en aftale mellem parterne [virksomhed4] ved klageren og [virksomhed3] ApS, hvoraf fremgår:

”På opfordring af Skat er parterne blevet enige om følgende tillæg til købsaftalen af december 2008:

- [virksomhed3] ApS nedskriver til tilgodehavende til kr. 580.000,00, hvoraf [virksomhed3] ApS har indbetalt kr. 480.000,00.

- Som kompensation for denne prisnedsættelse vil [virksomhed3] ApS modtage restbetaling den 1.6.2014.

- Beløbet, som skal afregnes denne dato, skal svare til 50% af projektets samlede netto indtjening frem til afregningstidspunktet fra 1. januar 2009 til 30. juni 2014.

- Dette er ensbetydende med, at afregningsprisen kan blive større end kr. 16 mio. eller mindre end kr. 16 mio. kr., afhængig af nettoindtjeningen i den pågældende periode.

- En gang om året laves en opgørelse over årets resultat. Rapporten udarbejdes af [virksomhed4]’s statsautoriseret revisor og sendes til [virksomhed3] ApS.

- [virksomhed4] betaler kr. 100.000,00 senest 1. marts 2010.

Denne løsning sikrer, at [virksomhed3] ApS har likviditet til at betale Skat af indtjeningen i 2009.

Den indtjening, som forventes at komme i år 2014, skal beskattes i år 2014, og skatten forfalder året efter.

[virksomhed4] ved [person3] er skattepligtig af indkomsten, svarende til nedskrivningen i år 2009.

Skat har opfordret til denne løsningsmodel, og da parterne ikke har ønsket at gå mod Skats opfordring, er man blevet enig om at følge Skats anbefaling, til trods for at parterne ikke er enige i Skats betragtninger.”

Det er efterfølgende ved møde i skatteankenævnet oplyst, at de 100.000 kr. ikke er blevet betalt.

Ifølge regnskab for [virksomhed3] ApS for perioden 7. juli 2008 – 31. december 2009 er der ikke angivet finansielle indtægter.

Skatteankenævnets afgørelse

Efter afskrivningslovens § 45, stk. 1, skal anskaffelsessummer og salgssummer for aktiver omfattet af afskrivningsloven omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages på grundlag af den således kontantomregnede anskaffelsessum.

Ved salg af aktiver omfattet af afskrivningsloven skal sælger og køber jævnfør afskrivningsloven § 45, stk. 2, i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen.

Af købsaftalen fremgår, at der ved købet ikke er erlagt en kontant udbetaling, og at finansieringen af købesummen på 16 mio. kr. mellem parterne er fastsat således, at der afdrages på gælden, når køber enten opnår salgsindtægter og/eller opnår licensindtægter.

Hertil kommer, at det i aftalen er anført, at det er sælgerens ønske, at den fulde købesum er afdraget fuldt og endeligt om 60 måneder eller 5 år.

Yderligere er aftalt, at restkøbesummen forrentes med mindsterenten som for nærværende er 4 %.

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at der er gennemført en aftale mellem parterne i 2008, men at denne er ændret væsentligt ved indgåelse af den nye aftale pr. 27. december 2009. Sælgerens fordring skal kontantomregnes i anskaffelsesåret 2008 i medfør af afskrivningsloven § 45, stk. 1.

Hvis uafhængige parter med modsat rettede interesser aftaler en kursværdi, som begge parter benytter, vil denne kursværdi normalt blive lagt til grund.

Af sagen fremgår, at køber og sælger i forvejen har kendt hinanden, men at sælgeren i 2009 har nedskrevet fordringen fra 16 mio. kr. samt påløbne renter til 480.000 kr.

Skatteankenævnet er ikke enigt i, at man kan anvende tabel nr. 5 om omregning af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ligningsloven i den pågældende sag og derved anvende kurs 79. Tabelmaterialet fremgår af SM af 3. oktober 2008/TfS 2008, 1283/ SKM2008.798.SKAT.

Skatteankenævnet har begrundet dette med

- at der i 2008 ikke er aftalt en fast rente, men alene en variabel rente i form af mindsterenten,

- at der i 2008 ikke er aftalt et fast månedligt afdrag, afdraget afhænger af klagerens fremtidige omsætning,

- at det i 2008 alene er sælgerens ønske, at den fulde købesum er afdraget fuldt og endeligt i løbet af 60 måneder.

Hertil kommer, at der henset til SM af 7. april 2010, TfS 2010, 498, SKM2010.25l .SKAT ved kursfastsættelsen tillige skal henses til prioritetsstillingen, aktivets prisfølsomhed, eventuelle eksterne vurderinger af aktivet, skyldneres formodede betalingsevne og sikkerhedsstillelsen.

Til prioritetsstillingen har skatteankenævnet bemærket, at der i 2008 ikke er erlagt en udbetaling. Hele købesummen skal således kontantomregnes.

Endvidere foreligger der ingen eksterne vurderinger, og fastsættelsen af prisen på 16 mio. kr. i 2008 er der ikke redegjort nærmere for.

Klagerens formodede betalingsevne vurderes i høj grad at afhænge af indtjeningen. Indtjeningen i virksomheden til dato findes slet ikke at stå i et rimeligt forhold til prisen på 16 mio. kr. i 2008.

Angående sikkerheden bemærkes, at der ikke er en kautionsforpligtelse tilknyttet aftalen, heller ikke en kautionsforpligtelse for klagerens ægtefælle. Klagerens ægtefælle vil derfor ikke kunne komme til at hæfte for gælden.

Endelig er hele aftalen fra 2008 erstattet af en ny aftale pr. 27. december 2009.

Her er det aftalt, at sælgeren nedskriver sit tilgodehavende til 580.000 kr., hvoraf klageren har indbetalt 480.000 kr. Restbetalingen 100.000 kr. skal klageren indbetale senest den 1. marts 2010.

Som kompensation for denne prisnedsættelse til [virksomhed3] ApS til 580.000 kr. skal der pr. 1. juni 2014 betales et beløb på 50 % af projektets samlede nettoindtjening frem til afregningstidspunktet, således fra 1. januar 2009 til 30. juni 2014.

Ifølge det oplyste på møde med skatteankenævnet, er de 100.000 kr. ikke betalt af klageren. Skatteankenævnet mener på den baggrund, at klageren ikke har overholdt den del af aftalen. Den anden del af aftalen mener skatteankenævnet er kompensation for prisnedsættelsen, hvor klagerens betaling for software er betinget af et eventuelt fremtidigt overskud i den pågældende periode.

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at aftalen i 2009 er forbundet med en meget stor usikkerhed for sælgeren, idet aftalen alene er baseret på en fremtidig nettoindtjening for klageren, som hverken er nærmere defineret og/eller skønnet beløbsmæssigt pr. år. I aftalen indgår der heller intet minimumsbeløb til sælgeren.

Skatteankenævnet mener ud fra disse forhold i såvel 2008 som i 2009, at fordringen ved købet i 2008 passende kan skønnes til kurs 3, eller svarende til en kontantværdi på 480.000 kr.

Ved skønnet er tillige henset til, at fordringen af sælgeren i 2009 er nedskrevet fra 16 mio. kr. samt påløbne renter til 580.000 kr. Heraf er 100.000 kr. ikke betalt af klageren.

Det skattepligtige underskud af virksomhed kan herefter opgøres til 480.000 kr. - omsætning i 2008 på 250.000 kr., eller til 230.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den kontante anskaffelsessum ansættes til 12.640.000 kr., svarende til kurs 79, og at skatteansættelsen derfor nedsættes med 12.160.000 (12.640.000 kr. - 480.000 kr.).

Det følger af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, at udgifter til software efter den skattepligtiges frie valg kan straksafskrives i anskaffelsesåret.

Det følger videre af afskrivningslovens § 45, at anskaffelsessummen for afskrivningsberettigede aktiver skal kontantomregnes.

I den konkrete aftale af 20. december 2008 har parterne ikke aftalt en kontantomregning af den nominelle købesum på 16 mio. kr. Det er derfor berettiget, at SKAT som en del i det ligningsmæssige arbejde har forsøgt at få foretaget en sådan kontantomregning.

Kontantomregningen skal ske på baggrund af en samlet bedømmelse af alle relevante forhold omkring det gældsbrev, som berigtigelsen af anskaffelsessummen er sket med.

Det er repræsentantens opfattelse, at hverken SKAT - og indtil nu skatteankenævnet - har foretaget en sådan samlet bedømmelse af alle de relevante forhold på et objektivt grundlag.

Repræsentanten har understreget, at kontantomregningen skal ske på tidspunktet for aftalens indgåelse, og ud fra de forudsætninger, der er kendte på dette tidspunkt.

Der findes ikke i dansk skatteret en eksakt metode til kontantomregningen, men parterne (køber og sælger) skal forudsætningsvist være enige herom.

SKAT har i en særlig meddelelse i SKM 2008.798 udsendt meddelelse om kurser og effektiv forrentning til brug for kursansættelsen af private pantebreve pr. 1. oktober 2008. Meddelelsen indeholder endvidere for 4. kvartal 2008 kurstabeller, som skal anvendes ved kontantomregning af overdragelsessummer på private pantebreve m.v.

I denne meddelelses tabel 5 er opstillet vejledende kurser til kontantomregning af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ligningsloven.

Som det fremgår af tabelmaterialet sker kursfastsættelsen på baggrund af renten i gældsbrevet og på baggrund af løbetiden på gældsbrevet.

Med afsæt i en rente på 4 % og en løbetid på 5 år (60 måneder) burde kontantomregningen fastsættes til kurs 79, jf. tabel 5. Ved kurs 79 udgør købesummen på 16 mio. kr. en kontantomregnet anskaffelsessum på 12.640.000 kr.

Tabelmaterialet er vejledende, og såfremt der gælder særlige forhold for gældsbrevet, må der korrigeres herfor.

Det forekommer efter repræsentantens opfattelse at være forkert, at hverken SKAT eller skatteankenævnet i deres kursfastsættelse har taget udgangspunkt i tabelmaterialet, ligesom hverken SKAT eller skatteankenævnet har fremsat nogen underbygget årsag til at fravige anvendelse af tabelmaterialet.

Det fremgår af dokumenter modtaget fra SKAT, at den meget lave kurs på 5 er fremkommet på initiativ fra sælgeren.

Således har sælgeren [virksomhed3] ApS v/[person1] i en mail til SKAT af 2. december 2009 anført:

“Som direktør i [virksomhed3] ApS gennemfører jeg denne forretning i tro på, at begge parter gør en god forretning, samt at der vil blive betalt tilstrækkeligt i afdrag på tilgodehavendet, således at selskabet er i stand til at betale sin selskabsskat, som alt andet lige vil andrage en små 4 mio. kr., der vil være betalbar i november 2010.

[person3] sælger også, mig bekendt, den første licens i december/januar måned, og der indbetales kr. 480.000 i marts måned 09, som første betaling. Derefter kommer der bare ikke flere betalinger. Jeg rykker på vegne af selskabet, og vi holder en del møder om det, hvor jeg bliver forsikret om intensionen om at komme videre. Men det udmønter sig ikke i flere konkrete betalinger. Der er skrevet rente nota (med mindsterenten for 1. og 2. kvartal) i 09, men herefter er jeg stoppet med at skrive flere rentenotaer på sagen, da de ikke bliver betalt.

Jeg ønsker at få sagen belyst nu, for at høre hvad vi kan gøre for at reduceres skattebyrden, da debitor tilsyneladende ikke kan/vil betale mere pt. Som jeg ser det, er der vel tre muligheder, men spørgsmålet er om de kan accepteres af Skat.

1. Den ene mulighed er at sætte en meget lav kurs på tilgodehavendet som e.g. kurs 5! Men kan det accepteres?

2. Den anden mulighed er at lave en godskrivning/tilbageførsel med modparten, hvor vi i stedet sætter handlen til ex. 1,6 mio. kr. og i stedet betales der royalty hver gang, der sælges en licens.

3. Den tredje mulighed er måske at lade hele transaktionen gå tilbage.”

Som det fremgår af mailen, så havde sælgeren på salgstidspunktet også selv en opfattelse af, at købesummens kontantværdi var 16 mio. kr., samt at der både var betalingsevne og betalingsvilje hos klageren til over tid at betale købesummen. Det fremgår videre af denne korrespondance, at det er [virksomhed3] ApS, der i december 2009 har skiftet opfattelse af handlen. Således fremgår det med al tydelighed, at [person1] på dette tidspunkt er kommet til den erkendelse, at handlen måske alligevel ikke var så god, og at der næppe kan inddrives flere betalinger.

Det er endvidere [virksomhed3] ApS/[person1], som på eget initiativ foreslår en kurs på 5, da en sådan kursfastsættelse netop vil betyde, at hans selskab undgår problemer med skattebetalingen.

Det giver sig selv, at dette ikke er noget objektivt argument, som skal indgå i vurderingen af kontantomregningen.

Repræsentanten har gjort gældende, at det er forkert, når SKAT i den oprindelige afgørelse uden videre - og uden nogen tilstrækkelig selvstændig vurdering - accepterer kursen på 5. Skatteankenævnet har i den nu påklagede afgørelse ligeledes ikke foretaget en tilstrækkelig selvstændig vurdering i forbindelse med kursfastsættelsen.

Både SKAT og skatteankenævnet har som argumenter fremhævet, at de efterfølgende faktiske indbetalinger på gældsbrevet har været begrænsede, og at dette skulle være bevæggrund til at foretage en meget lav kontantomregning.

Dette er efter repræsentantens opfattelse ikke en korrekt fremgangsmåde ved kontantomregningen. Det er forholdene på tidspunktet for aftalens indgåelse, der skal lægges til grund, og altså ikke forholdene på ethvert tænkeligt senere tidspunkt.

Det er endvidere ikke tilstrækkelig begrundelse for skønsudøvelsen, når skatteankenævnet fremhæver, at der ved kursfastsættelsen er henset til:

• Den manglende garanti for fremtidige afdrag

• Den manglende fastsættelse af fordringens løbetid

• Den manglende pantesikkerhed af fordringen

• Klagerens egne øvrige indkomst- og formueforhold

For at opfylde de formelle sagsbehandlingsregler - her særligt det forvaltningsretlige begrundelseskrav - burde skatteankenævnet have redegjort nærmere for, hvordan den manglende garanti/løbetid/pante-sikkerhed anses at påvirke kursfastsættelsen. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at henvise til disse momenter.

Skatteankenævnet burde herudover - for at leve op til de formelle sagsbehandlingsregler - have forklaret, hvordan de forskellige forhold antages at påvirke kursfastsættelsen.

Der kunne f.eks. have været opstillet begrundelser for og uddybning af, hvilke elementer i klagerens indkomst- og formueforhold, der tænkes på, og hvordan disse forhold anses at påvirke kursfastsættelsen.

Faktum i sagen er jo, at de to uafhængige parter har aftalt, at overdragelsessummen på 16 mio. kr. efter deres oprindelige opfattelse var en kontantværdi. Såfremt parternes aftale herom skal tilsidesættes, må der nødvendigvis stilles strenge bevisførelsesmæssige krav for denne tilsidesættelse. Det skal i øvrigt bemærkes, at klageren på tidspunktet for aftalens indgåelse var ansat i en børsnoteret dansk virksomhed med en direktørkontrakt på 1,8 mio. kr. årligt. Hertil kommer, at klagerens ægtefælle råder over en ganske betragtelig millionformue.

Der bør efter repræsentantens opfattelse tages behørigt hensyn hertil, når gældsbrevet skal kontantomregnes. Der var altså ikke på aftaletidspunktet tale om, at klageren manglede hverken betalingsevne eller betalingsvilje.

Det er herefter repræsentantens opfattelse, at den kontante anskaffelsessum ansættes til 12.640.000 kr., svarende til kurs 79. Det vil sige, at underskuddet af virksomheden skal nedsættes fra det selvangivne underskud -15.750.000 kr. til -12.390.000. Beløbet fremkommer således:

Syn og skøn

Der har den 13. oktober 2014 været afholdt syn og skøn i sagen.

Syns- og skønsmand, statsautoriseret revisor [person4], har udarbejdet syns- og skønsrapport, hvoraf fremgår:

”...

Spørgsmål 1:

Syns- og skønsmanden bedes vurdere værdien af den virksomhed, som blev overdraget ved aftale af 20. december 2008, jf. bilag 1.

Spørgsmål 2:

Syns- og skønsmanden bedes vurdere værdien i handel og vandel af gældsbrevet på DKK

16.000.000 pr. 20. december 2008.

Spørgsmål 3:

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold, der i øvrigt indgår i besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, samt hvilken vægt disse forhold er tillagt.

Spørgsmål 4:

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale - ud over det i forbindelse med udmeldelsen fremlagte - der har dannet grundlag for vurderingen.

Efter min opfattelse eksisterer der ikke en objektiv korrekt værdi af den virksomhed, der blev overdraget den 20. december 2008. Forskellige forhold, som eksempelvis:

• en given købers interesse i at købe virksomheden,

• sælgerens behov for og interesse i at sælge virksomheden samt

• parternes faktiske viden og ikke mindst forventninger til fremtiden,

har betydning for værdiansættelsen, når værdien fastlægges i en konkret handel mellem uafhængige parter. Usikkerheden er i denne sag særlig stor som følge af, at virksomheden endnu ikke er igangværende. Af samme årsag foreligger der efter min opfattelse heller ikke en objektiv korrekt værdi af gældsbrevet. Gældsbreve som det i denne sag omhandlede handles sjældent mellem uafhængige parter, og der findes ikke et effektivt marked for omsætning af sådanne ikke standardiserede tilgodehavender, hvilket bidrager til en vis spredning i kurserne, når sådanne gældsbreve undtagelsesvist handles mellem uafhængige parter. De nedenfor angivne værdier er derfor ikke de eneste korrekte eller mulige værdier, men under hensyntagen til de foreliggende oplysninger mit bedste skøn over værdierne.

Værdiansættelsen er foretaget på grundlag af de oplysninger og forventninger, der forelå den 20. december 2008. Jeg kan herefter besvare spørgsmålene i syns- og skønstemaet således:

Spørgsmål 1

Ved værdiansættelse af virksomheder anvendes forskellige metoder, og i denne sag har jeg ud fra virksomhedens karakter og de foreliggende oplysninger vurderet, at mit skøn bør tage udgangspunkt i henholdsvis substansværdimetoden og den tilbagediskonterede cash flow model.

Substansværdimetode

Efter substansværdimetoden værdiansættes virksomhedens aktiver enkeltvis eller gruppevis til den pris, der kan opnås ved afhændelse, og virksomhedens værdi på gældfri basis til summen af værdierne af de enkelte aktiver eller aktivgrupper. Metoden anvendes i praksis hovedsageligt, når virksomheden skal afvikles.

Årsagen til, at jeg finder metoden relevant i denne sag er, at aftalen fra 20. december efter ordlyden ikke er en aftale om overdragelse af en virksomhed, men som anført øverst på side 3 en aftale om

“salg af alle rettigheder til softwaren, forretningskonceptet og registrerede domæne navne”

Der overdrages således hverken kundekreds, aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, medarbejdere, en igangværende organisation eller lignende. Som følge heraf finder jeg det relevant i mit samlede skøn at inddrage en værdiansættelse af virksomhedens værdi efter substansværdimetoden som summen af værdierne af de aktiver, der erhverves (software, forretningskoncept og domænenavne).

I aftalen af 20. december 2008 er beskrivelsen af kravene til softwaren kun beskrevet relativt begrænset i forhold til sædvanlige kontrakter om levering af software. Det anføres alene:

• at softwaren skal kunne bruges til bytteportaler i bred forstand (eksempelvis boliger, biler, både, antikviteter, landbrugsmaskiner, feriehuse, sportsudstyr og møbler),

• at softwaren skal kunne bruges som selvstændig platform for de enkelte byttegrupper eller som en samlet portal med undergrupper,

• at softwaren skal være opbygget til at kunne fungere på alle markeder i den vestlige verden og at rettighederne hertil medfølger, og

• at der yderligere skal kunne opbygges en lang række sprogmoduler.

Henset til, at sælgeren ([virksomhed2] ApS) kort forinden har kunnet erhverve softwaren for 500.000 kr. er det min vurdering, at [person3] kunne have erhvervet tilsvarende software til langt mindre end 16 mio.kr., hvis han havde indhentet tilbud på udvikling af softwaren.

Forretningskonceptet er ikke beskrevet nærmere i aftalen ud over, at forretningsideen bag [virksomhed1] er, at alle - i Danmark cirka 80.000 ejerboliger - skal lægges på portalen sammen med ejerens ønske om hvilken ny bolig, han/hun søger.

De domænenavne, der overdrages, er ikke eksplicit specificeret i aftalen, men det må formodes at være domænenavnet [virksomhed1].dk, der nævnes på aftalens første side. Efter min vurdering var værdien af dette domænenavn meget beskedent den 20. december 2008, da domænenavnet ikke var kendt.

Alt i alt er det mit skøn, at substansværdimetoden fører frem til en værdi af de aktiver, der erhverves, der er mindre end 16 mio.kr.

Den tilbagediskonterede cash flow-model

Den tilbagediskonterede cash flow-model anses for den teoretisk mest korrekte metode til værdiansættelse af en virksomhed. Værdien af virksomheden fremkommer ved at tilbagediskontere det frie cash flow. Anvendelse af metoden forudsætter således, at der foreligger budgetter for en årrække.

Et budget foreligger i bilag 9 og en budgetteret omsætning foreligger i bilag 1. Forudsætningerne for budgetterne er i begge tilfælde kun beskrevet kort.

I budgettet i bilag 9 forudsættes der løbende tilmeldt 40.000 boliger, der hver betaler 100 kr. pr. måned, hvilket giver en månedlig indtægt på 4.000.0000 kr.

Omkostningerne budgetteres til i alt 30% af omsætningen.

3) I bilag 9 fremgår en månedlig udgift på 400. t.kr. og en årlig udgift på 3.200 t.kr. Jeg har forudsat, at tallet på 3.200 t.kr. er forkert, og at det skulle have været 4.800 t.kr.

Budgettet viser følgende likviditetsforløb over de første 3 år.

Den væsentligste usikkerhed i budgetterne knytter sig til omsætningen. I de to budgetter er forudsætningerne forskellige.

Ifølge Realkreditforeningen på www.realkreditforeningen.dk har antallet af boliger til salg udviklet sig som anført nedenfor. Ultimo 2008 var der således ca. 40.000 parcel- og rækkehuse, ca. 14.000 ejerlejligheder og ca. 10.000 fritidshuse til salg. Afhængig af, om 10.000 eller 40.000 forudsættes tilmeldt, er markedsandelen i forhold til antal boliger til salg ultimo 2008 således henholdsvis ca. 16% eller ca. 63%.

...

Ved vurdering af budgetterne har det væsentlig betydning:

• om omsætningen er realistisk, og

• om et bruttocashflow (EBITDA) på 70% af omsætningen er realistisk.

I bilag 2 anfører [person3]:

• at portalen skulle markedsføres i tæt samarbejde med alle ejendomsmæglerkæderne, og

• at de havde kontakt med de vigtigste aktører på boligmarkedet, [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8] m.fl. samt de to boligsider [x2] og [x1], der alle var meget begejstrede for ideen og tilkendegav, at de gerne ville deltage i projektet,

• at portalen er bygget op dynamisk ligesom en dating site og at de enkelte sælgere selv kunne gå ind og ændre på deres ønskeprofil enten i form af postnumre, størrelse af grund eller antal af værelser.

En afgørende forudsætning for at realisere budgettet i bilag 9 er, at ejendomsmæglerkæderne vil deltage. Der er ikke budgetteret med egentlig betaling til ejendomsmæglerkæderne herfor, og ejendomsmæglerkædernes fordel ved at deltage er således først og fremmest en øget omsætning. [person3] anfører i bilag 2, at en forretningsplan for et site udenom de store mæglerkæder ikke blev implementeret bl.a. fordi markedsføringen ville kræve et stort reklamebudget.

Det fastfrosne boligmarked skyldes ikke alene, at køberne ikke køber før de har solgt deres nuværende bolig. Portalen afhjælper ikke andre forhold som eksempelvis nedenstående, der også har været årsag til faldet i omsætningen med ejerboliger:

• Forventning om faldende priser,

• Teknisk insolvente sælgere (stavnsbundne),

• For høje og urealistiske udbudspriser,

• Forringede finansieringsmuligheder - herunder især pengeinstitutternes mere forsigtige udlånspolitik,

• Større efterspørgsel efter boliger i de større byer og mindre efterspørgsel i andre områder.

Endvidere er det min vurdering, at mange sælgere hellere vil se tiden an, hvis den bolig, som portalen anviser, ikke er optimal med hensyn til pris, beliggenhed, indretning mv. En handel med op til 4 deltagere forudsætter, at alle parter i alle handlerne kan blive enige om priser, overtagelsesdag og øvrige betingelser og forekommer efter min opfattelse ikke som en realistisk situation i hvert fald ikke i den første tid.

I artiklen “[...]” fra www.[...].dk den 3. december 2008 udtaler pressechef [person5], at ejendomsmæglerkæden [virksomhed5] ikke tror på de nye boligportaler, der vil leve af at “parre” sælgere og købere på boligmarkedet, så de kan indgå byttehandler, og at det er en misforståelse, at det blot kræver en robot at få boligmarkedet til at gå op i byttehandler. [person5] oplyser endvidere, at [virksomhed5] allerede bruger et computerprogram til at præsentere mulige match, men at computerprogrammet ikke får byttehandler til at gå op.

Ved vurdering af virksomhedens værdi må der tages hensyn til, at portalen især har sin berettigelse i en kriseperiode, og at portalens berettigelse er usikker, når boligmarkedet efter nogle års krise igen normaliseres. I modsat retning trækker, at softwaren eventuelt kan anvendes til andre produkter og på andre markeder end Danmark.

På mødet den 13. maj oplyste [person3] som anført, at han udviklede konceptet sammen med [person1], der er it-kyndig, og som kendte [person6], og at han den 20. december 2008 var bekendt med og selv i væsentligt omfang havde udviklet forretningskonceptet. Samarbejdet med [person1] ses ikke at være formaliseret. Aftalen i bilag 1 om overdragelse af virksomheden ses ikke at indeholde en konkurrenceklausul, der forhindrer [person1] i at udøve tilsvarende virksomhed. Værdien af den købte virksomhed må antages at blive reduceret af, at der er mulighed/risiko for, at [person1] eller andre etablerer lignende virksomheder.

Sammenfatning, spørgsmål 1

Som følge af, at virksomheden er i opstartsfasen og endnu ikke er igangværende, er værdien afhængig af et skøn over, hvorvidt forudsætningerne for budgettet kan opfyldes.

Værdien af den virksomhed eller de aktiver, som [person3] erhverver den 20. december 2008 med aftalen i bilag 1, er efter mit bedste skøn 3.000.0000 kr.

Spørgsmål 2

I artiklen “[...]” i [...] den 3. september 2008 anføres om [person3]:

• at han var en af de store developere i 1980’erne,

• at han “krakkede” med ejendomsselskabet [virksomhed9],

• at dette endte i personlig konkurs omkring 1990, og

• at [virksomhed10], som [person3]s nærmeste familie ejer 100 pct., og hvor [person3] er direktør og bestyrelsesformand, men ikke aktionær, er storaktionær i det børsnoterede [...] med 72 pct. af aktierne.

I artiklen” ... og [finans1]” i [...] den 16. september 2008 gentages, at [person3] var blandt de store developere i 1980’erne, at han “krakkede” med ejendomsselskabet [virksomhed9] og gik personlig konkurs. Endvidere anføres, at han har “en låneramme i [finans1] på omkring 500 mio.kr. og var på den røde kundeliste”.

I artiklen “[...]” i [...] den 30. oktober 2008 citeres [person3] for følgende udtalelse: “[finans1] har forholdt sig ok overfor os. Vi er ikke i tvivl om, at vi som developere nok er på den røde liste, men vi har haft en fin løbende dialog med dem. Der skal være en kontrolleret afvikling, og de har ikke lagt skjul på, at jo hurtigere, jo bedre”.

Ifølge årsrapporten for [virksomhed10] A/S for 2007 er [person3] anført som hovedaktionær i note 15 om nærtstående parter, men ikke i note 16 om aktionærforhold, hvor navnene på 5 andre aktionærer, der hver ejer 20 pct. af aktierne, er anført.

Efter min opfattelse skaber de nævnte artikler, årsrapporten for [virksomhed10] A/S for 2007 og eventuel omtale med lignende indhold andetsteds tvivl om [person3]s økonomiske stilling, og det er derfor min opfattelse, at dette vil påvirke værdien i handel og vandel af gældsbrevet på 16.000.000 kr. negativt. Med de oplysninger om [person3], der er offentligt tilgængelige, og uden nærmere indsigt i [person3]s økonomiske stilling, er det min opfattelse, at det ville have været meget vanskeligt at finde en køber til gældsbrevet på 16.000.000 kr., som [virksomhed2] ApS modtog.

Som følge af ovenstående er værdien af gældsbrevet i handel og vandel efter min opfattelse betydeligt lavere end gældsbrevets pålydende værdi. Som følge af, at gældsbrevet er vanskeligt at omsætte, er der væsentlig usikkerhed om, hvor meget lavere værdien i handel og vandel er.

Værdien i handel og vandel af gældsbrevet på 16.000.000 kr. pr. 20. december 2008 udgjorde efter mit bedste skøn 2.000.000 kr.

Spørgsmål 3

Jeg har løbende i min besvarelse ovenfor oplyst om de forhold, der indgår i besvarelsen, og den vægt, som disse forhold er tillagt.

Spørgsmål 4

Det materiale der har dannet grundlag for vurderingen er anført ovenfor.

...”.

Repræsentanten har til syns- og skønsrapporten anført, at den nedlagte påstand fastholdes. Det er således fortsat opfattelse, at værdien af selskabet og pantebrevet mindst svarer til 12.640.000 kr. (16.000.000 kr. til kurs 79).

Subsidiært er gjort gældende, at den kontante købesum fastsættes til 3.000.000 kr., jf. syns- og skønsrapportens værdiansættelse af virksomheden.

Mest subsidiært er gjort gældende, at den kontante købesum fastsættes til 2.000.000 kr., jf. syns og skønsrapportens værdiansættelse af pantebrevet på de 16.000.000 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klagerens aftale af 20. december 2008 med [virksomhed3] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS) om køb af virksomheden [virksomhed1] kan ikke godkendes skattemæssigt. Der er lagt vægt på, at der ikke ses at være overdraget aktiver til en værdi af 16 mio. kr., idet samme aktiver blev overdraget for 250.000 kr. den 10. december 2008, jf. oplysninger fra [virksomhed3] ApS om, at der ikke er tilført aktiverne ændringer i ejerperioden. Der er endvidere lagt vægt på, at det ikke ses at være tilstrækkelig dokumenteret, at klageren har overtaget rettighederne til bolig-konceptet, ligesom det ikke er dokumenteret, at klageren, uanset overførsel af 480.000 kr. til [virksomhed3] ApS, har betalt for konceptet. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren og [person1], der var ejer af [virksomhed3] ApS, er venner og samarbejdspartnere, hvorfor der må stilles skærpede krav til dokumentationen for, at konceptet er overdraget, og at betalingen den 31. marts 2009 vedrører konceptet. Det bemærkes, at der ikke ses at være stillet sikkerhed af klageren for gælden, og der ses ikke at være taget patent på bolig-konceptet. Det er endvidere ikke dokumenteret, at der er solgt en licens for 250.000 kr., idet dette beløb ses overført fra klagerens ægtefælle, [person2], den 29. december 2008. Det er tillige ikke dokumenteret, hvorfor der er sket forudbetaling på 290.444 kr. ifølge opgørelse af 26. marts 2009, idet det ikke af aftalen fremgår, at der skal ske nogen forudbetaling.

Det er tillige tillagt vægt, at der den 23. december 2009 er meddelt gældseftergivelse til klageren fra [virksomhed3] ApS til fuld og endelig udligning af parternes mellemværende, uden at det er dokumenteret, at [virksomhed3] ApS har forsøgt at inddrive sit tilgodehavende.

Endvidere er det tillagt betydning, at der er indgået aftale mellem klageren og [virksomhed3] ApS den 27. december 2009 om betaling af 100.000 kr., hvilken betaling efter det oplyste ikke er sket.

Endelig er det tillagt vægt, at de renteudgifter, som ifølge klagerens opgørelse er betalt pr. 31. marts 2009 med 139.556 kr., ikke fremgår af regnskab for [virksomhed3] ApS for perioden 7. juli 2008 – 31. december 2009 som finansielle indtægter.

Det er herefter opfattelsen, at der er indgået en aftale uden reelt indhold om køb af et bolig-koncept mellem interesseforbundne parter med det formål at opnå et underskud i klagerens virksomheds skattepligtige indkomst.

Da aftalen ikke tillægges skattemæssig betydning godkendes der ikke underskud af virksomheden, og SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.