Kendelse af 25-02-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-04-2014

Klagen vedrører fradrag for driftsomkostninger, herunder udgifter til psykolog for selskabets hovedanpartshaver.

Faktiske oplysninger

Selskabet har skiftet navn fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed2] A/S, og er i dag under konkurs. Selskabets hovedaktionær var [person1].

Hovedaktionæren har over for SKAT oplyst, at selskabet siden 2005 har afholdt udgifter til psykolog for hovedaktionæren, men der er også afholdt psykologudgifter for en anden medarbejder, regnskabschefen. Den anvendte psykolog fungerede også som coach, og selskabet havde købt en pakkeløsning fra psykologen. Det fremgik af selskabets personalepolitik, at alle medarbejdere med problemer kunne anvende ordningen.

Selskabets samlede udgifter til psykolog var 17.100 kr. i 2007 og 16.000 kr. i 2008. Heraf vedrører henholdsvis 10.450 kr. og 14.000 kr. selskabets hovedaktionær, mens henholdsvis 6.650 kr. og 2.000 kr. vedrører regnskabschefen.

Hovedaktionæren har oplyst, at han blev skilt fra sin daværende ægtefælle i 2004/2005.

Der er fremlagt en erklæring fra Lægerne [virksomhed3], [adresse1], [by1], dateret den 12. marts 2010 og underskrevet af [person2], hvoraf fremgår:

Det attesteres, at (hovedaktionæren) af os i forbindelse med belastninger blev anbefalet psykologsamtaler 2004/2005.

På daværende tidspunkt var underskriveren, [person2], læge i den pågældende praksis.

SKATs afgørelse

Udgifter til psykolog

For 2007 og 2008 har SKAT ikke godkendt fradrag for psykologudgifter med henholdsvis 10.450 kr. og 14.000 kr.

Udgifter til psykolog til hovedaktionæren anses at udspringe fra privatsfæren og ikke fra arbejdspladsen. Da der forud for udgiftens afholdelse ikke foreligger en lægehenvisning, er beløbet skattepligtigt for hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 30 og statsskattelovens § 4.

Det antages, at udgifterne er afholdt i hovedaktionærens personlige interesser, og således anses for udlodning fra selskabet. Udlodning er ikke fradragsberettiget for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, litra a, hvorfor beløbene tilbageføres i skatteopgørelsen.

I udtalelse til Landsskatteretten den 17. oktober 2011, har SKAT skrevet følgende:

(…) Der henses indledningsvist til den skærpede dokumentationspligt ved vurdering af private udgifter i hovedaktionærforhold.

Ved vurderingen henses blandt andet til, at psykologudgifterne til hovedaktionær er næsten tre gange større end til den berørte medarbejder. Dette støtter afgørelsen om, at der er tale om hovedaktionærs private udgifter og ikke generel personalepleje som revisor anfører.

SKAT skal bemærke, at klagers påstand om, at der ikke er krav om lægeerklæring vedrørende fradrag for psykologhjælp til hovedaktionær, er forkert, jf. ligningsvejledningen A.B.1.9.24. (…)

Diverse udgiftsposter

For 2007 og 2008 har SKAT forhøjet skatteansættelsen med henholdsvis 21.500 kr. og 4.797 kr.

Der foreligger ikke eksterne bilag til dokumentation for, at udgifterne har været afholdt, hvorfor der ikke godkendes fradrag, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

I udtalelse til Landsskatteretten den 17. oktober 2011, har SKAT skrevet følgende:

(…) Selskabets revisor har i indsigelse af 5/5-2011 anført, at der er indregnet uvedkommende bilag, mens de vedkommende bilag tydeligt vedrører selskabets forhold (tekstning).

Revisor anfører nu, at de afholdte udgifter hidrører fra en anden skatteyder og selskabet ikke har kendskab til udgifterne eller bilagsnumrene.

Herefter indstiller SKAT, at forhøjelsen med manglende bilag (2007) kr. 21.500 og (2008) kr. 4.797 frafaldes. (…)

Jeres opfattelse

Udgifter til psykolog

Der er fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til psykolog i overensstemmelse med det selvangivne. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at beløbet godkendes fratrukket som lønudgifter.

Der er fradragsret for udgifter til generel personalepleje, herunder udgifter til opfølgning på skader opstået som følge af arbejdet m.v., jf. ligningslovens § 30. De afholdte udgifter falder inden for denne ramme, og der er ikke krav om lægeerklæring, som anført af SKAT. Selskabet har ligeledes afholdt psykologudgifter for en anden medarbejder end hovedaktionæren.

Hovedaktionærens skilsmisse og private forhold er ikke relevante for sagen, da behovet for psykologhjælp er opstået som følge af arbejdet for selskabet. Det var psykologens vurdering, at der var tale om arbejdsbetinget stress, som følge af at hovedaktionæren havde meget store opgaver og skulle drive selskabet alene.

Det bemærkes i øvrigt, at skattesagen mod selskabet og hovedaktionæren skyldes et anonymt brev, dog fremsendt af hovedaktionærens tidligere ægtefælle, til SKAT. I brevet blev der gjort en række forhold gældende, som dog alle efterfølgende er frafaldet på nær de to punkter, som er påklaget til Landsskatteretten.

Til støtte for den subsidiære påstand er det bl.a. anført, at uanset der måtte være tale om et personalegode til den ansatte, må udgiften kunne kvalificeres som en lønudgift. Det er uden betydning, om beløbet er skattepligtigt for lønmodtageren. Der er ikke ført bevis for, at godet ikke kan rummes i en normalaflønning for aktionæren.

Diverse udgiftsposter

Der er fremsat påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0.

De afholdte udgiftsbilag må hidrøre fra en anden skatteyders sag, idet selskabet ikke har kendskab til hverken udgifterne eller de anførte bilagsnumre.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter til psykolog

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Af den dagældende ligningslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, med senere ændringer, fremgår følgende:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 2.

Af samme bestemmelses stk. 4 fremgår, at det er en betingelse for skattefriheden, at der foreligger en lægehenvisning til behandling. Det er desuden en betingelse, at udgifterne dækkes som led i en generel personalepolitik. Der henvises generelt til den daværende ligningsvejledning, afsnit A.B.1.9.24.

Såfremt arbejdsgiveren afholder en udgift, som er omfattet af ligningslovens § 30, vil denne udgift anses for at være en fradragsberettiget driftsomkostning for virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Således som sagen foreligger oplyst, er Landsskatteretten enig med SKAT i, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til psykolog. Der er lagt vægt på, at den fremlagte lægeerklæring ikke anses for at være en lægehenvisning til behandling i lovens forstand, hvorved der også er lagt vægt på, at den fremlagte erklæring er indhentet efterfølgende og ikke vedrører 2007 og 2008. Der er desuden henset til hovedaktionærens bestemmende indflydelse i selskabet, samt at det ikke anses tilstrækkelig godtgjort at der er tale om generel personalepolitik. Det bemærkes, at klagerens skilsmisse og private forhold ikke er tillagt vægt.

Udgifterne til psykolog anses i øvrigt ikke for at kunne godkendes som arbejdsskade, da der ikke er fremlagt dokumentation herfor, eller som led i almindelig personalepleje, hvorved forstås et gode uden væsentlig økonomisk værdi, der kun er til rådighed på arbejdspladsen.

Endvidere anses udgifterne for afholdt udelukkende i hovedaktionærens personlige interesse, hvorfor udgiften ligeledes ikke er fradragsberettiget som en lønudgift, men må anses for udlodning til hovedaktionæren.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Diverse udgiftsposter

For indkomstårene 2007 og 2008 har SKAT forhøjet skatteansættelsen med henholdsvis 21.500 kr. og 4.797 kr.

SKAT har i en udtalelse til Landsskatteretten erklæret sig enig med klageren i, at forhøjelserne kan bortfalde.

På denne baggrund ændrer Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT, og nedsætter forhøjelsen til 0 på dette punkt.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.