Kendelse af 11-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 18-09-2015

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], som blev momsregistreret den 1. april 2006 og afmeldt den 19. juni 2009.

Klageren har ikke indsendt alt det indkaldte materiale til SKAT i forbindelse med sagens behandling.

Ved et kontrolbesøg, som SKAT foretog i efteråret 2009, fik SKAT udleveret en række bilagsmaterialer, heriblandt fakturaer fra polske virksomheder i relation til tømrer- og murerarbejde, samt en række indkøb af byggematerialer, som klageren har foretaget for sin virksomhed. Resultatet af virksomheden er selvangivet med -17.837 kr. i indkomståret 2007 og -309.533 kr. i indkomståret 2008.

Klagerens ægtefælle har blandt andet oplyst, at indgåede entreprisekontrakter blev kasseret, når det pågældende renoveringsprojekt var afsluttet, og disse kan derfor ikke fremlægges.

Der er fremlagt fakturaer fra 3 polske virksomheder, ved henholdsvis [person1], [person2] og [person3], men uanset hvem der har udført arbejdet, er der på de polske fakturaer påført cvr-nr. [...1] tilhørende [person2]. Klageren har afholdt udgifter for en række polske arbejdere, som var tilknyttet de polske virksomheder.

SKAT har konstateret, at klageren har foretaget indkøb af mange materialer og har desuden konstateret, at ikke alle materialekøb er viderefaktureret. Der er afholdt udgifter for polske arbejdere i form af f.eks. danskkursus, betalt indkvartering og køb af bil, men ifølge virksomhedens resultatopgørelse udgør de samlede lønudgifter 0 kr. i indkomståret 2007 og 240 kr. i indkomståret 2008, som ifølge regnskabets noter vedrører udgifter til arbejdstøj.

Der er desuden vedrørende [virksomhed2] I/S, [adresse1] foretaget en dobbelt bogføring af faktura nr. 1003 fra [person1] på 78.553 kr., som er bogført både som bilag 98 og 108.

Der er konstateret spring i nummerrækkefølgen ved SKATs gennemgang af bilagsmaterialet, hvor 9 ud af 15 fakturaer er helt uden nummerering.

SKAT har på baggrund af manglende indsendt dokumentation forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med et beløb svarende til virksomhedens omsætning for hvert af de omhandlede indkomstår.

Der er til skatteankenævnet indsendt yderligere bilagsmateriale, kontospecifikationer og årsrapporter.

Ud fra dette materiale har skatteankenævnet opgjort negative kassebeholdninger med henholdsvis 68.174 kr. for indkomståret 2007 og 408.669 kr. for indkomståret 2008.

Skatteankenævnet har udarbejdet privatforbrugsopgørelser, som udviser beregnet privatforbrug med 65.991 kr. for indkomståret 2007 og -297.746 kr. for indkomståret 2008.

I skatteankenævnets privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2008 indgår formuen i henhold til kontroloplysninger R75, primo 2008 med 852.196 kr. Heri indgår et beløb på 485.000 kr. fejlagtigt 2 gange. Efter det oplyste er der tale om en bankgaranti fra [finans1] vedrørende et kreditforeningslån, som senere er optaget. Skatteankenævnet har medregnet både garantien og kreditforeningslånet ved opgørelse af formuen, hvilket ligeledes fremgår af kontroloplysningerne på R75.

Ved opgørelse af privatforbruget har skatteankenævnet desuden placeret formuen ultimo 2007 i den forkerte kolonne for både klageren og hendes ægtefælle.

Skatteankenævnet har ændret SKATs skønsmæssige forhøjelser således, at der er taget udgangspunkt i privatforbrugsberegningerne. Der er efter ændringerne plads til et privatforbrug på ca. 200.000 kr. pr. år. Nævnet har fastsat de skønsmæssige forhøjelser til 135.000 kr. for indkomståret 2007 og 500.000 kr. for indkomståret 2008.

Skatteankenævnets afgørelse

For indkomståret 2007 har SKAT ændret et selvangivet underskud af virksomhed på 17.837 kr. til overskud af virksomhed med 309.533 kr., som skatteankenævnet igen har ændret til overskud af virksomhed med 135.000 kr.

For indkomståret 2008 har SKAT ændret et selvangivet underskud af virksomhed på 309.533 kr. til overskud af virksomhed med 623.115 kr., som skatteankenævnet igen har ændret til overskud af virksomhed med 500.000 kr.

Det er konstateret, at klagerens virksomhed for arbejde på [adresse2] har udfaktureret 94.915 kr. til den danske kunde, mens de afholdte udgifter til Polen er opgjort til 241.918 kr.

For [adresse3] er de afholdte udgifter opgjort til 21.250 kr., mens der kun er udfaktureret 10.835 kr., og for [adresse4] er der opgjort udgifter for 13.500 kr., mens der er udfaktureret for 0 kr.

Der er lagt vægt på, at klagerens regnskabsføring er mangelfuld og ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, jf. bogføringsloven og bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992, hvorfor klagerens indkomst kan ansættes skønsmæssigt, jf. skattekontrolloven. Der er endvidere henvist til Højesterets dom af 21. juni 1967, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen, UfR1967.635H.

Efter skatteankenævnets privatforbrugsopgørelse er klagerens privatforbrug for indkomståret 2007 opgjort til 65.991 kr. og for indkomståret 2008 til -297.746 kr. Skatteankenævnet har desuden påvist væsentlige fejl og mangler i de udarbejdede regnskaber.

Da SKATs afgørelse, hvor der er sket forhøjelse svarende til den realiserede omsætning i 2007 og 2008, er i strid med gældende praksis, finder skatteankenævnet at den skønsmæssige ansættelse skal ændres til et lavere niveau, svarende til et samlet privatforbrug i 2007 og 2008 på cirka 200.000 kr. for hvert år. Ved beregningen heraf er der henset til, at der i privatforbruget skal være plads til et acceptabelt beløb til forsikringer, kost, tøj og andre fornødenheder som ferier, ejendommens og personbilens drift.

Klagerens opfattelse

Der er fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007 skal nedsættes med 152.837 kr. og for indkomståret 2008 med 809.533 kr.

Det gøres gældende, at virksomhedens regnskabsgrundlag ikke skal tilsidesættes, da det er egnet som grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten.

Derudover gøres det gældende, at de af skatteankenævnet foretagne privatforbrugsopgørelser for klageren er foretaget på et urigtigt grundlag, idet de indeholder flere fejl og mangler.

Klageren ejer virksomheden [virksomhed1], som blev opstartet da hun blev tilbudt tolkeopgaver for polske virksomheder, der kom til Danmark for at arbejde. Der var tale om polske håndværksvirksomheder, som udførte underentrepriser i Danmark. Klageren har alene udført tolkeopgaver for de polske virksomheder.

Klagerens ægtefælle kom på denne vis i kontakt med de polske virksomheder og vurderede, at der var en forretning i at entrere med de polske virksomheder i forhold til byggeentrepriser. Det er således ægtefællen, som har udøvet entrepriseaktiviteten i [virksomhed1].

I indkomstårene 2007 og 2008 havde begge ægtefæller andet arbejde på fuld tid.

De af skatteankenævnet udarbejdede privatforbrugsopgørelser er forkerte, idet de både indeholder opstillingsmæssige fejl og indholdsmæssige fejl. Eksempelvis placerer skatteankenævnet ”formue ultimo” i den forkerte kolonne. Klagerens ultimoformue i indkomståret 2007 skal således placeres i debet, mens formuen ultimo for ægtefællen skal placeres i kredit. Hvis de beløb, som nævnet har medtaget i opgørelserne anvendes, og de placeres korrekt, har opgørelserne over privatforbrug et positivt udvisende med 729.871 kr. i indkomståret 2007 og 406.222 kr. i indkomståret 2008.

Som følge heraf har repræsentanten kontaktet en registreret revisor, som har udarbejdet nye privatforbrugsopgørelser for klageren for indkomstårene 2007 og 2008. Det fremgår heraf, at privatforbruget for 2007 er opgjort til 346.145 kr., og at privatforbruget for 2008 er opgjort til 270.639 kr.

Revisoren har taget udgangspunkt i formuen pr. 1. januar 2006, som den fremgår af R75 fra SKAT. Han har herudover lagt den selvangivne indkomst til grund for begge indkomstår, men dog korrigeret for klagerens ændrede befordringsfradrag i indkomståret 2008.

I både indkomståret 2007 og 2008 er der beregnet et standardfradrag i [virksomhed1] for rejser og ophold i Polen. Det er en udgift, der er fratrukket med statens standardtakster i virksomhedens resultat. Modposten er krediteret kapitalforklaringen. Ligeledes er der fratrukket kørsel med Statens takster for begge år. Der er fremlagt kalender for ægtefællens kørsel for begge indkomstår.

Det fremgår af R75 for begge ægtefæller for indkomstårene 2007 og 2008, at der både er en realkreditgæld på 242.500 kr. og en bankgæld på 242.500 kr. Posten på 242.500 kr. for så vidt angår bankgælden skal ikke med i opgørelsen vedrørende bankgæld. Det fremgår således af en kontooversigt fra [finans1] for indkomståret 2008, at der er tale om bankens garanti for kreditforeningslånet. I alt forøges gælden i indkomståret 2007 derfor med 485.000 kr. og ikke 2 x 485.000 kr., som det ellers kan læses ud fra R75.

Revisoren har ikke korrigeret for ejerskab af biler i indkomståret 2007, da der både er købt og solgt biler i året. Det er endvidere ”gamle” biler, der er købt og solgt, hvilket betyder, at disse køb og salg ikke vil rykke meget ved privatforbrugsopgørelserne.

Det bestrides ikke, at regnskabsgrundlaget for indkomstårene 2007 og 2008 kan tilsidesættes, og at der dermed som udgangspunkt er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skatteansættelse i de pågældende indkomstår. Dette medfører dog ikke, at der konkret og reelt er grundlag for at ændre hendes skatteansættelser. At de regnskabsmæssige krav ikke er overholdt, medfører ikke automatisk, at der er selvangivet for lav indkomst som hævdet af SKAT og skatteankenævnet.

SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse svarende til den realiserede omsætning i 2007 og 2008 i [virksomhed1]. Da selve grundlaget for og størrelsen af SKATs skønsmæssige ansættelse strider mod gældende praksis, har skatteankenævnet fundet, at den skønsmæssige forhøjelse skulle tage udgangspunkt i opgørelser over privatforbruget. Da SKAT ikke selv havde udarbejdet privatforbrugsopgørelser, ”reparerede” skatteankenævnet denne fejl ved selv at udarbejde privatforbrugsopgørelser.

Skatteankenævnet nedsatte efterfølgende SKATs forhøjelser således, idet skønnet var udøvet på et klart forkert grundlag, hvilket førte til et åbenbart urimeligt resultat.

Ved en gennemgang af skatteankenævnets privatforbrugsopgørelser er det konstateret, at de lider af ganske mange og væsentlige fejl. Disse fejl er både opstillingsmæssige og indholdsmæssige. Eksempelvis har skatteankenævnet placeret ultimoformuen i den forkerte kolonne, og herudover har nævnet glemt flere beløb.

Med udgangspunkt i de korrekte beløb medfører dette, at privatforbruget for indkomståret 2007 udgør 729.871 kr., og dermed er skatteankenævnets opgørelse forkert med 663.880 kr.

Tilsvarende gør sig gældende for indkomståret 2008, hvor privatforbruget kan opgøres til 406.222 kr., mens nævnet har opgjort et negativt privatforbrug på 297.746 kr. Dermed er nævnets opgørelse af privatforbruget forkert med 703.968 kr. for indkomståret 2008.

Hvis privatforbrugsopgørelser var opstillet korrekt viser det sig således, at der har været mulighed for at have meget høje privatforbrug for indkomstårene 2007 og 2008. Som følge heraf her de foretagne forhøjelser af klagerens skatteansættelse baseret på et urigtigt grundlag.

Revisorens opgørelser viser, at privatforbruget for indkomstårene 2007 og 2008 kan opgøres til henholdsvis 346.145 kr. og 270.639 kr.

Det er SKATs bevisbyrde, at den skønsmæssige forhøjelse er underbygget i tilstrækkeligt omfang, jf. eksempelvis også byrettens dom af 25. januar 2012, offentliggjort i SKM2012.111.BR.

Det fremgår heraf blandt andet, at såfremt SKAT ikke udførligt kan bevise, at der er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse, bortfalder den skønsmæssige forhøjelse.

Der har ikke været udeholdt omsætning i [virksomhed1]. Både klageren og hendes ægtefælle har i kraft af deres almindelige lønarbejde haft et fornuftigt og normalt privatforbrug, og der kan derfor ikke foretages en skønsmæssig forhøjelse.

Det følger således af praksis, at der ikke findes en automatik mellem tilsidesættelse af et regnskabsgrundlag og forhøjelse af en skatteansættelse. I det tilfælde, hvor Landsskatteretten vil foretage en skønsmæssig ansættelse, skal dette skøn være så virkelighedsnært som muligt efter en konkret vurdering af klageren og hendes families forbrug.

Skatteankestyrelsen skal således tage udgangspunkt i de kapitalforklaringer, som er udarbejdet af klagerens revisor.

Skatteankestyrelsen har anmodet om, at en lang række bogføringsbilag m.v. fremsendes til Skatteankestyrelsen. Årsagen hertil er tilsyneladende, at Skatteankestyrelsen har fået den opfattelse, at repræsentanten har gjort gældende, at Styrelsen ikke er i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at afgøre sagen.

Det gøres gældende, at det efterspurgte bogføringsmateriale m.v. ikke vil have relevans for afgørelse af sagen, idet det i sagen ikke bestrides, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes.

Skatteankestyrelsen kan alene foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008, hvis det konstateres, at hun i det pågældende indkomstår har haft et for lavt privatforbrug. Det fastholdes således, at sagen skal afgøres på baggrund af de kapitalforklaringer, som klagerens registrerede revisor har udarbejdet, idet disse kapitalforklaringer med underliggende specifikationer viser, at der i indkomståret 2007 har været plads til et privatforbrug på 346.145 kr. og at der tilsvarende i indkomståret 2008 har været plads til et privatforbrug på 270.639 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5. Der er enighed mellem parterne om, at klagerens regnskabsgrundlag er fejlbehæftet og derfor med rette er tilsidesat af SKAT, og at sagen alene vedrører det af SKAT og skatteankenævnet udøvede skøn.

SKAT har ved deres afgørelse taget udgangspunkt i klagerens virksomheds omsætning, men har ved skønsudøvelsen ikke indrømmet fradrag for omkostninger i virksomheden. Skatteankenævnet har derimod taget udgangspunkt i privatforbruget, som er beregnet på grundlag af oplysninger fra R75 kontroloplysninger.

Landsskatteretten kan tiltræde, at gælden til [finans1] på 485.000 kr. kun skal medregnes en gang, ligesom der af skatteankenævnet er byttet om på kolonnerne vedrørende formuen ultimo 2007.

I klagerens revisors privatforbrugsberegninger udgør de beregnede privatforbrug for indkomstårene 2007 og 2008 henholdsvis 346.145 kr. og 270.639 kr. Beregningerne indeholder blandt andet reguleringer i form af udbetalt rejse- og kørselsgodtgørelse til klagerens ægtefælle. Disse poster anses for at være medgået til formålet, og kan ikke umiddelbart forbedre privatforbruget.

SKAT har godtgjort, at der er udfaktureret mindre beløb til de danske kunder, end klageren har betalt til de polske underleverandører. Der er desuden i indkomståret 2008 vedrørende adressen [adresse1] betalt det samme beløb to gange med 78.552,50 kr., i alt 157.105 kr., til de polske underleverandører, mens fakturaen til den danske kunde er opgjort til i alt 102.382,50 kr.

De 3 polske virksomheder, som har leveret arbejdskraft har alle på deres fakturaer påført cvr-nr. [...1]. Klageren har blandt andet afholdt udgifter vedrørende overnatning og transport for de polske arbejdere, som ikke har modtaget løn fra virksomheden ifølge virksomhedens resultatopgørelse, hvor de samlede lønudgifter er opgjort til 0 kr. i indkomståret 2007 og 240 kr. i indkomståret 2008, hvor beløbet i øvrigt vedrører udgifter til arbejdstøj.

Klageren har ikke indsendt alt det indkaldte materiale til SKAT i forbindelse med sagens behandling. Der er konstateret spring i nummerrækkefølgen for fakturaerne ved SKATs gennemgang af bilagsmaterialet, hvor 9 ud af 15 fakturaer er helt uden nummerering.

Sammenfattende anser Landsskatteretten herefter, at regnskabet ikke kan lægges til grund for en korrekt opgørelse af klagerens indkomst og formue for indkomstårene 2007 og 2008, og regnskabet må derfor tilsidesættes.

De foretagne skønsmæssige ansættelser hos SKAT og skatteankenævnet er foretaget på forskellig baggrund, som ikke umiddelbart kan lægges til grund, idet der er forbundet en vis usikkerhed med udarbejdelsen af privatforbrugene, bl.a. fordi størrelsen af virksomhedens balanceposter er usikre, og idet SKAT ikke har indrømmet klageren fradrag for udgifter i hendes virksomhed.

Virksomheden må føre et sikkert bevis for rigtigheden af, at udgifterne i virksomheden overstiger omsætningen, og at resultatet rettelig udgør et underskud af virksomhed. Der henvises til SKM2011.251.BR, SKM2013.125.VLR og SKM2004.367.VLR.

Som følge af virksomhedens fejlbehæftede og manglende regnskabsføring ansætter Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering resultatet af virksomheden til 0 kr. for begge indkomstår. Der henvises til praksis omkring skønsmæssig nulstilling af resultat af virksomhed i SKM2008.635.BR og Landsskatterettens journal nr. 10-00309.

Landsskatteretten nedsætter herefter de foretagne ansættelser med 135.000 kr. for indkomståret 2007 og 500.000 kr. for indkomståret 2008.