Kendelse af 28-01-2015 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2015

Faktiske oplysninger

Selskabet, [virksomhed1] A/S (herefter Selskabet), der blev stiftet den 12. juni 2007, ejer hele kapitalen i selskabet [virksomhed2], der har hjemsted i Bulgarien og blev stiftet i august 2007. [virksomhed1] A/S’s aktivitet er bl.a. at eje aktier i [virksomhed2].

Selskabet var i 2007 ejet via diverse selskaber af [person1] og [person2] med i alt 12,5 %, af [person3] med 52,5 % og af [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] ApS med i alt 35 %, og i 2008 af [person3] med 60 % og af [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] ApS med i alt 40 %.

Formålet med oprettelsen af det bulgarske datterselskab var at opføre og sælge ferieboliger i Bulgarien. Det bulgarske datterselskab erhvervede i overensstemmelse hermed en grund i Bulgarien, hvorpå der skulle opføres ferieboliger.

[virksomhed1] A/S indgik ved opstarten af projektet i 2007 aftaler med en række firmaer omkring projektmanagement, bygherrerådgivning m.v., udvikling af ferieboliger (arkitektydelser), markedsførings- og salgsmateriale m.v.

Der er ikke mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] indgået aftaler om samarbejdet m.v., ligesom der ikke er udarbejdet TP-dokumentation m.v.

Selskabet har den 31. maj 2011 fremsendt en redegørelse til SKAT for de anvendte Transfer Pricing principper i 2007 og 2008 for samarbejdet med det bulgarske datterselskab. Det fremgår heraf:

Indledning og formål

Denne redegørelse ønskes af SKAT der ved gennemgang af selskabets regnskaber for 2007 og 2008 argumenterer for at der ikke har forelagt retvisende aftaler mellem de to selskaber. Overordnet set har denne redegørelse til formål at belyse de kommercielle aftaler og hensyn der foreligger bag fordelingen af indtægter og udgifter mellem det danske selskab [virksomhed1] A/S og dets bulgarske datterselskab [virksomhed2] siden det danske selskabs stiftelse den 12.06.2007.

Den overordnede fordeling af opgaver og ansvar i projektet var, at det danske selskab var som følger:

Det danske selskab stod/står for det operationelle i forhold til

Det bulgarske datterselskab skulle stå for

Denne fordeling viser at langt de fleste omkostninger tilgår det danske selskab, der blot udføre de opgaver der ligger i at kunne få opført og solgt projektet, mens det tunge juridiske ansvar dels ved opførelse at anlægsprojektet og ved salg at projekts enheder ligger hos [virksomhed2] ligesom det samlede projekt i Bulgarien er ejet via [virksomhed2].

Forretningsmæssigt synspunkt for opdelingen

Strategi m.v.

I processen omkring stiftelse af det danske selskab, blev det i drøftelserne med rådgivere nævnt at der skulle et bulgarsk selskab som ejer af et jordstykke i Bulgarien jf. bulgarsk lovgivning. På denne baggrund gav det bedst mening at lade det danske selskab udarbejde strategien, budgetter, afholde omkostninger til rådgivere m.v. i denne fase.

Rådgivere og leverandører

Efter etableringen at [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] var den eneste forskel på selskaberne som udgangspunkt den sproglige forskel. Derfor blev det aftalt at det eneste det danske selskab kunne tilføre processen herfra, var at etablere kontakt til danske rådgivere og leverandører for at sikre at alle aftaler blev indgået på et forståeligt sprog og med de rette folk.

Alle kontrakter vedrørende byggeri er lavet med rådgivere der har bulgarske kontorer og datterselskaber hvorfor det eneste formål med [virksomhed1] A/S er at etablere kontakt til disse via deres danske kontorer.

Advokat

[person4] blev valgt på grund af deres kendskab til lovgivningen i Bulgarien og samarbejdet med lokale jurister. Her gør det sig også gældende, at det var mest praktisk sprogmæssigt

Marketing og IT

Vi vedtog også at lade alt marketing materiale og IT udarbejde i Danmark med danske leverandører, igen af praktiske og sproglige hensyn. Der var på intet tidspunkt noget til hindring for at lade [virksomhed5] i Bulgarien udføre disse opgaver også med lokale leverandører, men vi vurderede at det var mest praktisk at lade [virksomhed1] A/S indgå disse aftaler i stedet for det bulgarske selskab, da de valgte leverandører alle var danske. Det ville give selskabet unødige udfordringer at enten forsøge at indgå aftale mellem en dansk leverandør og et bulgarsk selskab og omvendt.

Finansiering

Det er svært at tro på at et nystartet bulgarsk selskab ville kunne opnå finansiering i et dansk pengeinstitut til ca. 50 stk. feriehuse i Bulgarien.

Derfor valgte vi fra start af at lade det danske selskab approcahe de udvalgte banker vi mente kunne have interesse i at finansiere projektet.

Den model vi havde lagt op til ville være at det danske selskab opnåede finansiering og udlånte disse penge til det bulgarske selskab til en rente på markedsmæssige vilkår i henhold til gældende lovgivning. Derfor gav det kun mening at denne opgave blev udført af det danske selskab.

Grundkøbet blev alene finansieret via investorernes lån til først det danske og efterfølgende bulgarske datterselskab med en rente lidt højere end markedsmæssige vilkår. Så der har også foregået viderefakturering med en mindre markup via renten.

Salg af projektet

Salget skulle primært ske til danskere og skandinaver hvorfor det var naturligt at sælgerne havde kendskab til disse markeder i forhold til sprog, kultur og lovgivning og arbejdede ud fra det danske selskab og på danske vilkår. Der var med andre ord tale om danske sælgere på danske vilkår. Salgsprovenuet tilgik det bulgarske selskab jf. købsaftalen

Selskabets konklusion

Vi aftalte på baggrund af ovenstående redegørelse, fra start, ingen markup på udgifter der skulle overvæltes det bulgarske selskab fordi de ydelser der blev præsteret i DK kun blev præsteret her af praktiske og operationelle hensyn herunder særligt sproglige hensyn. Det eneste der naturligt var en markup på var interne lån mellem selskaberne og aktionærerne.

Der blev ganske enkelt ikke tilført merværdi ved at udføre opgaverne i DK i forhold til Bulgarien hvorfor det ikke ville give mening at viderefakturere med en markup. Opgaverne kunne sagtens have været løst i Bulgarien, hvis vi havde haft bulgarske medarbejdere eller kunne sproget i skrift og tale. Det ville endvidere højest sandsynligt have sparret selskabet for en del omkostninger grundet lønforskellen på Danmark og Bulgarien. Men alene denne proces med at skulle finde de rigtige folk ville tage for lang tid og udskyde projektet på ubestemt tid og derfor valgte vi at lade ovenstående opgaver ligge i det danske selskab i første omgang.

[virksomhed1] A/S har i 2007 og 2008 bl.a. i henhold til de indgåede aftaler afholdt diverse udgifter i relation til [virksomhed2], herunder udgifter til projektmanagement, bygherrerådgivning m.v., andre udgifter til bl.a. annoncer, rejser m.v., udgifter til løn og til revisor og advokater. Nærværende klage omfatter forhøjelser i relation til udgifter til løn og advokater.

[virksomhed1] A/S har således afholdt udgifter til firmaer vedrørende projektmanagement, bygherrerådgivning m.v., udvikling af ferieboliger (arkitektydelser), markedsførings- og salgsmateriale m.v. på i alt henholdsvis 212.120 kr. og 537.857 kr., som er fratrukket regnskabsmæssigt, men er tilbageført skattemæssigt.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed2] er ”den egentlige projektejer og bygherre af projektet i Bulgarien, idet arbejdet skal faktureres direkte til det bulgarske selskab”. Det er således opfattelsen, at udgifterne omfatter services ydet til [virksomhed2], som burde have været faktureret videre til dette selskab tillagt en skønsmæssig avance på 5 %. Som følge heraf er [virksomhed1] A/S’s skattepligtige indkomster forhøjet med 5 % af ydelserne (nærmere 5 % henholdsvis af de 212.120 kr., eller 10.606 kr. og af de 537.857 kr., eller 26.893 kr.).

Selskabet har i årene endvidere afholdt andre udgifter til bl.a. annoncer, rejser, reklamer, telefon m.v. på i alt henholdsvis 175.560 kr. og 344.586 kr., som er fratrukket regnskabsmæssigt, men er for så vidt angår henholdsvis 149.484 kr. og 315.779 kr. tilbageført skattemæssigt.

Det er også her SKATs opfattelse, at udgifterne omfatter services ydet til [virksomhed2], som burde have været faktureret videre til dette selskab tillagt en skønsmæssig avance på 5 %. Som følge heraf er [virksomhed1] A/S’s skattepligtige indkomster forhøjet med 5 % af ydelserne (nærmere 5 % henholdsvis af de 175.560 kr., eller 8.778 kr. og af de 344.586 kr., eller 17.229 kr.). Endvidere er der ikke indrømmet fradrag for de beløb, som ikke er tilbageført skattemæssigt, dvs. henholdsvis 26.076 kr. og 28.807 kr.

Der er i 2008 afholdt udgifter til revisor på i alt 57.700 kr., hvoraf SKAT har henført 18.800 kr. til [virksomhed2], idet dette beløb er anset som en serviceydelse, og er dermed ikke anerkendt skattemæssigt fradragsberettiget. Indkomsten er herudover forhøjet med skattepligtig avance på 5 %, eller med 940 kr.

Lønudgifter

Herudover har [virksomhed1] A/S i 2007 og 2008 afholdt udgifter til løn på henholdsvis 327.574 kr. og 294.559 kr., som er fratrukket regnskabsmæssigt. For indkomståret 2007 er 283.580 kr. tilbageført skattemæssigt.

Det er også her SKATs opfattelse, at udgifterne omfatter services ydet til [virksomhed2], som burde have været faktureret videre til dette selskab tillagt en skønsmæssig avance på 5 %. Som følge heraf er [virksomhed1] A/S’s skattepligtige indkomster forhøjet med 5 % af ydelserne (nærmere henholdsvis 5 % af de 327.574 kr., eller 16.379 kr. og af de 294.559 kr., eller 14.728 kr.). Endvidere er der ikke indrømmet fradrag for de beløb, som ikke er tilbageført skattemæssigt (i 2007: 43.944 kr. og i 2008: 294.559 kr.).

Ifølge lønafstemning for selskabet er der betalt løn til følgende personer for følgende perioder:

[person2] fra 1. juli 2007 – 29. februar 2008

[person1] fra 1. juli 2007 – 29. februar 2008 samt september 2008

[person5] 1. december 2007 – 31. august 2008.

Der foreligger en ansættelseskontrakt af 30. juni 2007 mellem [virksomhed1] A/S og [person1], der blev ansat som International Sales Manager fra den 1. juli 2007 med en månedlig løn på 30.000 kr. Ifølge jobbeskrivelsen skulle [person1] udarbejde salgsmateriale, sælge boliger, deltage i markedsføringsaktiviteter og idéudvikling, deltage i forhandlinger med arkitekter, bygherrer og andre parter, der er en del af selskabets byggeaktiviteter, udarbejde markedsanalyser og markedsundersøgelser, være ansvarlig for diverse interne procedurer, herunder kontakt med advokater og datterselskaber, samt forestå indkøb og deltage i forhandlinger herom. Der foreligger endvidere en aftale om bonusordning af 15. juni 2007, hvoraf bl.a. fremgår:

I henhold til forretningsplanen udarbejdet af to af selskabets stiftere ([person1] og [person2]) forventer selskabet at bygge boliger i Bulgarien I den forbindelse er der udarbejdet såvel budgetter som koncepter, der skal realisere forretningsplanen.

For at sikre optimal fokus i forhold til at selskabet formål at realisere de lagte budgetter, herunder at sikre optimale salgspriser og sikre styring i de faktiske omkostninger, er der som led i den ansattes ansættelsesforhold lavet følgende aftale mellem selskabet og den i selskabet ansatte [person1].

Såfremt [person1] og/eller [person2] af selskabets første 34 boliger, der sættes til salg, forestår salget af flere at disse egenhændigt og direkte, udbetales en bonus på 75.000, DKK pr. bolig. Udbetaling at bonus kan først finde sted, når projektet, hvori de pågældende boliger er solgt, kan betragtes som leveret og afsluttet. Efter at selskabet har solgt 34 boliger, er denne bonusordning ikke længere gældende.

Såfremt at der på de af selskabet etablerede projekter opnås et akkumuleret resultat før skat på 25,8 mio. kroner, udbetales der en bonus på 400.000,- DKK.

Såfremt at der på de at selskabet etablerede projekter opnås et akkumuleret resultat før skat på 51,6 mio. kroner, udbetales der en bonus på 2.580.000,- kroner.

Der foreligger endvidere en ansættelseskontrakt mellem [virksomhed1] A/S og [person2], der blev ansat som International Investment Manager fra den 9. juli 2007 med en månedlig løn på 40.000 kr. Ifølge jobbeskrivelsen i kontrakten skulle [person2] udarbejde salgsmateriale, sælge boliger, deltage i markedsføringsaktiviteter og idéudvikling, deltage i forhandlinger med arkitekter, bygherrer og andre parter, der er en del af selskabets byggeaktiviteter, udarbejde markedsanalyser og markedsundersøgelser, være ansvarlig for diverse interne procedurer, herunder kontakt med advokater samt datterselskaber, samt forestå indkøb og deltage i forhandlinger herom.

[person2] og [person1] var endvidere anpartshavere og bestyrelsesmedlemmer i det danske selskab frem til den 11. juni 2008.

[person5] arbejdede som Sales Manager.

Til SKAT er under møde i myndigheden den 10. februar 2011 oplyst, at [person5], [person2] og [person1] har varetaget arbejdsopgaver vedrørende projektet i Bulgarien.

Videre er oplyst, at [person3], som var direktør i [virksomhed1] A/S, og [person6], der var bestyrelsesmedlem, vederlagsfrit udførte arbejde af overordnet og strategisk karakter i både det danske og det bulgarske selskab, ligesom [person3] har afholdt månedlige møder med [person2] og [person1] m.v.

Det blev primo 2008 konstateret, at [virksomhed2] var udsat for svig i forbindelse med køb af grunden i Bulgarien. Det bulgarske selskab havde således betalt 3.355.767 kr. for meget for grunden. Det svigagtige forhold blev antaget begået af de to tidligere anpartshavere, [person1] og [person2]. [person1] afgav en skriftlig tilståelse overfor politiet i marts 2008, mens [person2] gik fri, da politiet i april 2009 afslog at foretage yderligere undersøgelser i sagen, da grunden ikke var købt af ham, men det bulgarske selskab.

Med brev af 16. maj 2008 fremsendte firmaet [virksomhed6] kontrakt til [virksomhed1] A/S vedrørende bygherrerådgivning og bistand i forbindelse med opførelse af 40 ferieboliger i Bulgarien, samlet honorar i alt 1.070.000 kr. Med brev af 18. august 2008 meddelte [virksomhed6], at de havde forventet at yde bidrag med udarbejdelse af byggetilladelse, tilsyn m.v., men planen har ændret sig markant efter besøg i juni 2008. [virksomhed6] ophørte herefter med projektarbejdet, idet firmaet fik udbetalt indtil da afholdte udgifter til hotel, rejser m.v.

Ledelsen i det danske selskab besluttede derpå at afvikle projektet, sælge grunden og efterfølgende likvidere [virksomhed2]. Der blev aldrig opført fritidshuse på grunden.

Selskabet har herefter forsøgt at sælge grunden, hvilket dog indtil videre har været forgæves.

Selskabet i Bulgarien er ikke regnskabspligtigt i Bulgarien. Selskabet har ingen ansatte.

Advokatudgifter

[virksomhed1] A/S har i 2007 og 2008 afholdt udgifter til advokater på vegne af det bulgarske selskab på henholdsvis 100.000 kr. ekskl. moms og 615.664 kr. ekskl. moms, som er fratrukket såvel regnskabsmæssigt som skattemæssigt. Selskabet har i 2007 afholdt andre udgifter til advokat på i alt 42.612 kr.

Det er også her SKATs opfattelse, at udgifterne afholdt på vegne af [virksomhed2] omfatter services ydet til dette selskab, som derfor burde have været viderefaktureret hertil tillagt en skønsmæssig avance på 5 %. Som følge heraf er Selskabets skattepligtige indkomster forhøjet med 5 % af ydelserne (nærmere 5 % af de 100.000 kr., eller 5.000 kr., og af de 615.664 kr., eller 30.783 kr.). Endvidere er der ikke indrømmet fradrag for de afholdte udgifter på henholdsvis 100.000 kr. og 615.664 kr.

2007:

Der er fremlagt faktura af 4. september 2007 fra advokatfirmaet [person4] lydende på 168.500 kr. ekskl. moms. Betalingen for 2007 udgør 100.000 kr. Regningen angår stiftelse af selskab i Bulgarien og undersøgelser vedrørende køb af jord, herunder gennemgang af jordstykker m.v.

2008:

Der er fremlagt fakturaer, hvoraf også ”restbeløbet” fra ovennævnte faktura indgår. Af beløbet på de 615.664 kr. er i alt 598.132 kr. fra advokatfirmaet [person4]. Fakturaerne angår i det væsentligste jordkøbet i Bulgarien, herunder udfærdigelse af kontrakter m.v., svig i forbindelse med købet m.v. Den resterende udgift på i alt 17.532 kr. angår rådgivning i relation til bygherre, arkitekt m.v., herunder gennemgang af aftaler m.v.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til bl.a. løn og advokater med begrundelsen, at udgifterne vedrører services ydet til [virksomhed2]. Samtidig er Selskabets skattepligtige indkomster forhøjet med en skønsmæssig avance på 5 % af ydelserne.

[virksomhed1] A/S anses at have ydet diverse services (tjenesteydelser) overfor det bulgarske datterselskab. Udgifterne til disse services er fratrukket regnskabsmæssigt i det danske selskab. Mellem uafhængige parter ville man have udfaktureret disse serviceydelser sammen med en mindre avance. Efter ligningslovens § 2 skal det samme derfor ske her.

Der er tale om en armslængde sag omfattet af ligningslovens § 2, hvor der skal afregnes til handelspriser som mellem uafhængige parter, og i en sådan handelspris ligger der et avanceelement.

Det er SKATs opfattelse, at der skal tillægges en skønsmæssigt fastsat 5 % avance for serviceydelserne. Ved udøvelse af skønnet har SKAT lagt til grund, at der ikke foreligger en fyldestgørende transfer pricing dokumentation, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, jf. stk. 5, så indkomsten kan fastsættes skønsmæssigt. Selskabet er i øvrigt ikke fremkommet med yderligere begrundelse eller dokumentation for en anden avanceprocent. Efter SKATs vurdering er den skønsmæssigt fastsatte avance på 5 % for serviceydelserne sat forsigtigt.

Af SKATs sagsfremstilling fremgår følgende:

[virksomhed6] kontrakt vedr. bygherrerådgivning ifbm. byggeriet i Bulgarien.

Af aftalen om teknisk rådgivning og bistand fremgår det, hvilke rådgivningsydelser der er tale om, tidsfrister, bygherreleverance, økonomisk grundlag, honorar og udlæg m.v. Aftalen er indgået mellem [virksomhed1] og [virksomhed6] A/S, jf. punkt 1. Det fremgår dog også, at der etableres et aftalegrundlag direkte mellem [virksomhed1] og [virksomhed7] BG, jf. punkt 3. Denne aftale er ikke modtaget.

SKAT er af den opfattelse, at [virksomhed2] i Bulgarien er den egentlige projekt ejer og bygherre af projektet i Bulgarien, idet arbejdet skal faktureres direkte til det bulgarske selskab.

SKAT har ved vurdering af [virksomhed2] ejerskab til projektet i Bulgarien lagt vægt på:

Efter SKATs opfattelse er det danske selskab [virksomhed1] A/S står for kontakten til kunderne (salgsdelen), hvilket også fremgår af salgsmaterialet. SKAT er endvidere af den opfattelse, at det er kunden selv der køber projektet af det bulgarske selskab, herunder grunden og ejendommen.

Under møde i SKAT den 10. februar 2011 med Selskabet er i tilknytning hertil oplyst, at alle indtægter og udgifter vedrørende projektet skulle tilfalde og afholdes af det bulgarske selskab. Det bulgarske selskab skulle formidle kontakten til evt. købere/stå for salg af projektet og have provisionen for salget og ikke det danske selskab. Arbejdet skulle udføres af danske sælgere, som kun på papiret var ansat i det danske selskab.

For så vidt angår lønudgifterne er til klagerens forslag om at ca. 60 % af lønomkostningerne skønsmæssigt alene vedrører det danske selskab, bemærket at SKAT ikke er enig med Selskabet.

Der bl.a. henvist til, at der er udført ulønnet arbejde af [person3] og [person6], arbejde som relaterer sig til både det danske og bulgarske selskab.

Det er SKATs opfattelse, at de udbetalte lønomkostninger og den tillagte mark-up er et absolut minimum for det det arbejde, som det danske selskab har udført for det bulgarske selskab.

Med hensyn til advokatudgifterne er til Selskabets forslag om, at ca. 45 % af advokatudgifterne skønsmæssigt alene vedrører det danske selskab, bemærket at SKAT ikke er enig med Selskabet.

SKAT har i 2007 godkendt fradrag for advokatudgifter på i alt 42.612 kr. ekskl. moms. Disse udgifter omfatter bl.a. aktionæroverenskomst, drøftelse vedrørende nye partnere, møde med [person3] og [person1] den 11. maj 2007, gennemgang af ansættelseskontrakt, låneaftale og bonusaftale, korrigere og supplere anpartshaveroverenskomst i fht. nye partnere samt diverse møder m.v., rådgivning ved stiftelse af [virksomhed1] A/S, udarbejdelse af stiftelsesdokument, vedtægter, aktiebog, protokollat, registrering af selskab samt korrespondance i øvrigt.

Det er SKATs opfattelse, at mange af de advokatomkostninger, som selskabet har anført som ”danske”, således er omfattet af disse regninger.

Fradrag efter ligningslovens dagældende § 8 J er afslået med henvisning til, at Selskabet ikke har etableret eller udvidet virksomhed i Bulgarien. Virksomheden drives i det bulgarske selskab.

Fradrag efter statsskattelovens § 6a for udgifter, der er afholdt efter stiftelsen af det bulgarske selskab, er afslået med begrundelsen, at disse udgifter skal viderefaktureres til det bulgarske selskab med en mark-up.

Udgifter til undersøgelser vedrørende besvigelser kan ikke kan fradrages med den begrundelse, at undersøge og begrænse evt. tab af udlån i forbindelse med besvigelsen, da udgiften anses som en formueudgift, som ikke er fradragsberettiget som driftsudgifter. Der er tale om en koncernintern fordring, som er indkomstopgørelse uvedkommende.

Det er herefter SKATs samlede opfattelse, at der hverken kan gives fradrag efter ligningslovens dagældende § 8 J eller efter statsskattelovens § 6 a.

Selskabets opfattelse

Der er fremsat påstand om, at de foretagne forhøjelser vedrørende udgifter til løn og advokat bortfalder.

Vedrørende fordeling af lønomkostninger er det anført, at SKATs vurdering i praksis betyder, at der ikke anerkendes lønudgifter i det danske selskab. Dette strider imod det forhold, at der har været udført opgaver, der relaterer sig til etableringen, driften og udviklingen af [virksomhed1] A/S.

Som eksempel herpå er nævnt de ansatte, som har været ansat på lønkontrakter i det danske selskab og som har udført opgaver for det dette selskab.

I forhold til etableringen har der eksempelvis været udført opgaver i forhold til:

Da selskabet har været et iværksætterselskab med iværksættere som ansatte og stiftere, har der ikke været stringente retningslinjer for eksempelvis udarbejdelse af timesedler eller anden form for registrering, der skarpt har adskilt det arbejde, der er blevet udført. Selskabet er uforstående overfor SKATs vurdering, hvorefter ingen af de ansatte i det danske selskab på noget tidspunkt skulle have udført opgaver, der relaterede sig til det danske selskab.

Der er henvist til selskabets formålsparagraf, som er ”at eje aktier og anparter i danske og udenlandske selskaber samt at investere i fast ejendom i Danmark og i udlandet.” Det må forventes, at det danske selskab har en række opgaver, der skal varetages som beskrevet, og som alene er begrænset til selskabets drift m.v. og ikke alene relaterer sig til datterselskaber.

SKATs fordeling af lønomkostninger mellem det danske og det bulgarske selskab er sket ud fra et forkert skøn og uden hensyntagen til de faktiske opgørelser. Selskabet vurderer skønsmæssigt at ca. 60 % af de ansatte arbejdstid kan relatere sig til forhold, der ikke kan henføres til det bulgarske datterselskab.

Som dokumentation er fremsendt en del mail-udvekslinger, mødereferater, handlingsplaner m.v.

Selskabet har med brev af 19. marts 2012 uddybende redegjort for sit anbringende. Det er præciseret, at Selskabet har haft til hensigt at have en indtægt. Som dokumentation herfor er henvist til bonusaftaler med de ansatte, citeret ovenfor i relation til [person1].

Også for så vidt angår fordelingen af advokatomkostninger er selskabet uenig i SKATs skøn. Efter dette skøn har det danske selskab fået en andel af advokatomkostningerne, der i forhold til fakta og reelt arbejde fra advokaternes side ligger væsentligt under, hvad virkeligheden tilsiger.

Af specifikationer til de modtagne fakturaer fremgår, at der er betydelige arbejder, der alene vedrører det danske selskab. Der er her peget på:

[person4] har samlet fået honorar på i alt 904.503,29 kr., som er fordelt på ydelser vedrørende hhv. Danmark og Bulgarien. Efter gennemgang af samtlige fakturaer fra advokatfirmaet er det danske selskab af den opfattelse, at skønsmæssigt ca. 45 % af advokatudgifterne alene vedrører det danske selskab.

Der må på denne baggrund stilles spørgsmålstegn ved de principper eller mangel på samme, der ligger til grund for SKATs ensidige fordeling af advokatomkostninger.

SKATs afgørelse tager ikke højde for ligningslovens § 8 J i den form, den havde i 2007 og 2008. Bestemmelsen giver fradragsret for en type udgifter, som ellers uden denne særlige lovhjemmel ville blive anset for ikke fradragsberettigede etableringsudgifter. Desuden regulerer bestemmelsen fradragstidspunktet. Hvis udgifter er afholdt inden etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvor etableringen eller udvidelsen finder sted. Bestemmelsen regulerer hermed, hvornår denne del af udgifterne kan fratrækkes. Udgifter, der er afholdt efter etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan fradrages efter de almindelige regler om fradrag for driftsomkostninger.

Alene udgifter til ekstern bistand kan fratrækkes efter bestemmelsen. Dette løser i vid udstrækning problemstillingen om, hvorvidt såvel direkte som indirekte henførbare udgifter kan fratrækkes. En udgift til ekstern bistand kan dog også være indirekte henførbar til etablering eller udvidelse af en erhvervsvirksomhed. Der ses ikke i praksis at være taget stilling til, om det alene er direkte henførbare udgifter eller også indirekte henførbare udgifter, der omfattes af bestemmelsen.

Hvis udgifterne reelt må anses for tillæg til købesum eller fradrag i en salgssum, er der ikke fradragsret efter ligningslovens § 8 J. Udgifterne vil i så fald skattemæssigt blive behandlet på samme måde som den købs- eller salgssum, de vedrører. Det er ofte i denne afgrænsning mellem udgifter, som kan fradrages efter ligningslovens § 8 J og udgifter, som skal aktiveres på anskaffelsessummen for aktiverne, der volder problemer i praksis.

Loven understøtter således det danske selskabs synspunkter vedrørende fradrag for advokatomkostninger, idet SKAT ikke har taget hensyn til denne bestemmelse.

I supplerende indlæg af 19. marts 2012 er anbringender om fradrag for advokatomkostninger uddybet, herunder i relation til udgifter i forbindelse med stiftelse af det bulgarske selskab, jordkøb, jordkøb m.v. i forbindelse med overvejelser m.v. om finansiering af det danske selskab via et dansk pengeinstitut m.v., og til udgifter i forbindelse med svigsagen bl.a. i relation til pågældende ansattes ansættelser i det danske selskab m.v.

Selskabet har herefter fastholdt, at 45 % af de samlede advokatudgifter skønsmæssigt vedrører det danske selskab.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Det danske selskab, [virksomhed1] A/S, ønskede, i overensstemmelse med selskabets formål, at erhverve jord i Bulgarien og bygge feriehuse herpå til salg. Til gennemførelsen heraf stiftede selskabet et datterselskab i Bulgarien, [virksomhed2], som umiddelbart efter stiftelsen i august 2007 erhvervede en grund i Bulgarien, idet erhvervelsen heraf blev finansieret via lån fra aktionærerne i det danske selskab til dette selskab, og herfra videreudlånt til det bulgarske selskab til køb af grunden. Samtidig tog det danske selskab kontakt til en række firmaer om udvikling af ferieboligerne, projektmanagement, bygherrerådgivning, markedsførings- og salgsmateriale m.v. Ultimo 2007 / primo 2008 erfares svig i forbindelse med 2 af de lønansattes køb af grunden på vegne af det bulgarske selskab. Projektet blev herefter aldrig gennemført og blev medio 2008 afviklet, uden at der var blevet opført feriehuse på grunden, genereret indtægter m.v.

Udgifter, der angår grunden, herunder også udgifter i tilknytning til sagen om svig, findes herefter at skulle henføres til [virksomhed2].

Udgifter, der angår projektet, udvikling heraf m.v., findes derimod at skulle henføres til [virksomhed1] A/S, som den egentlige projektejer. Der er herved lagt vægt på, at alle aftaler i relation til projektet blev forhandlet af dette selskab, som også var aftalepart i de aftaler, der blev indgået, og som derfor også var den berettigede og forpligtige henhold hertil. Sagens materiale i øvrigt underbygger ikke andet, hverken i form af skriftlige aftaler, regnskaber m.v. Det kan ikke tillægges betydning, at det evt. var hensigten på sigt at overføre projektet til det bulgarske selskab, eller at fakturaer i visse tilfælde skulle sendes til det bulgarske selskab m.v.

For så vidt angår udgifter, der angår grunden, anses [virksomhed2] herefter for rette omkostningsbærer. Der er derfor ikke fradrag herfor i det danske selskab, jf. statsskattelovens § 6 a.

Vedrørende udgifter, der angår projektet, anses [virksomhed1] A/S derimod som rette omkostningsbærer. Idet statsskattelovens § 6 a alene omfatter fradrag for udgifter, der vedrører den løbende drift, men ikke udgifter i forbindelse med etablering m.v., er udgifterne dog ikke fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a.

Angående udgifter til advokat bemærkes, at disse udgifter heller ikke er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 J, da projektet blev afviklet før det kom rigtigt i gang, og evt. fradrag først indtræder i det år, hvor etableringen sker, jf. bestemmelsens stk. 2.

Angående lønudgifter bemærkes, at det danske selskab for 2007 selv har anset hovedparten af udgifterne for at vedrøre projektet, idet den væsentligste del af den udbetalte løn er fratrukket regnskabsmæssigt, men tilbageført skattemæssigt. Det er ikke godtgjort, at tilbageførsel ikke også skulle være sket for den yderligere løn i 2007 og 2008. Efter det fremkomne er der således ikke ført bevis for, at en del af lønudgifterne kan fradrages som sædvanlige lønudgifter, ligesom det ikke er muligt evt. at skønne over en sådan andel. Der er henset til selskabets ulønnede personers arbejde for selskabet.

På denne baggrund tiltrædes, at der ikke kan indrømmes fradrag for udgifter til løn og advokat.

Der er herefter ikke grundlag for beskatning af avance på 5 %, hvorfor skatteansættelserne nedsættes med forhøjelser desangående.

SKAT afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.