Kendelse af 07-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Københavns Byret den 10. juli 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedanpartshaver og direktør i det daværende selskab [virksomhed1] ApS, CVR.nr. [...1] (i dag [virksomhed2] ApS), samt medlem af direktionen og bestyrelsen i [virksomhed3] A/S, CVR.nr. [...2], som i dag er under tvangsopløsning. Repræsentanten har oplyst, at klageren i 2003 gik konkurs med virksomheden [virksomhed4], som hun havde sammen med sin ægtefælle.

Fra [virksomhed1] ApS har klageren i 2004 haft indtægter med 174.478 kr., ligesom hun i 2003 og 2004 har haft indtægter fra selskabet [virksomhed5] ApS med henholdsvis 174.478 kr. og 49.925 kr. [virksomhed5] ApS er i dag konkurs.

Den 1. oktober 2002 solgte hun en ejendom beliggende [adresse1], [by1], til sin søn [person1] for en købesum på 3.100.000 kr. Samme dag solgte hun til sin anden søn [person2], en ejendom beliggende [adresse2], [by1], til en købesum på 1.680.000 kr. Klageren har haft bopæl på adressen [adresse1], [by1], siden 1992 og bor fortsat på adressen.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til at være negativt i både 2003, 2004 og 2005, mens skatteankenævnet har beregnet et positivt privatforbrug i 2003 og 2004, men et negativt i 2005.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ændret SKATs afgørelse.

For indkomstårene 2003 og 2004 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med henholdsvis 1.100.000 kr. og 925.000 kr., hvilket skatteankenævnet i begge tilfælde har ændret til 0 kr.

For indkomståret 2005 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse med 270.000 kr., hvilket skatteankenævnet har stadfæstet.

For 2003 har skatteankenævnet opgjort klagerens privatforbrug til brutto til 637.835 kr.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke er muligt at opgøre et nøjagtigt forbrug, da følgende formueforhold anses for uafklarede:

- tilgodehavende hos [virksomhed3] A/S, som ikke anses for dokumenteret

- salg af båd til 500.000 kr., da pengestrømmen ikke er dokumenteret

- lån på 300.000 kr. til klagerens søn [person1], da pengestrømmen ikke er dokumenteret

For 2004 har skatteankenævnet opgjort klagerens privatforbrug til brutto 255.417 kr. Lån til klagerens søn [person1], som ultimo 2004 udgør i alt 1.100.000 kr., er ikke tillagt vægt, da pengestrømmen ikke er dokumenteret.

For 2005 har skatteankenævnet stadfæstet SKATs afgørelse, hvorved klagerens privatforbrug er opgjort til -67.165 kr., og derfor skønsmæssigt forhøjet med 270.000 kr., således at privatforbruget brutto udgør 202.835 kr. Lån til klagerens søn [person1], som ultimo 2005 udgør i alt 1.000.000 kr., er ikke tillagt vægt, da pengestrømmen ikke er dokumenteret.

Der er lagt vægt på, at de selvangivne indkomster sammenholdt med klagerens formuebevægelser ikke giver plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug, hvorfor de selvangivne indkomster er forhøjet skønsmæssigt. Der er henvist til statsskattelovens § 4, skattekontrollovens § 6B, samt daværende ligningsvejledning, afsnit E.B.1., og de fremlagte privatforbrugsopgørelser.

Skatteankenævnet har ligeledes forhøjet skatteansættelsen hos klagerens to sønner. Nævnet har ikke anset det for dokumenteret, at klageren har haft fællesøkonomi med sine to sønner.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at privatforbrugsopgørelserne ændres.

Klageren er enig i skatteankenævnets nedsættelse af SKATs forhøjelser vedrørende 2003 og 2004, men ikke enig i forhøjelsen vedrørende 2005.

Ved opgørelsen af privatforbruget for 2003 skal der tages hensyn til den kontantbeholdning, der stammer fra salget af båden, samt tilgodehavende hos [virksomhed3] A/S. Såfremt disse beløb regnes med, vil det påvirke opgørelserne for 2004 og 2005, således at der heller ikke skal ske forhøjelse for 2005.

Desuden skal klagerens privatforbrug opgøres sammen med hendes to sønners privatforbrug, da hun bor sammen med den ene søn, og den anden bor tæt ved, og da familien i dagligdagen er fælles om mange udgifter. Samlet set har familien haft et rådighedsbeløb på mere end 1.000.000 kr. fordelt over 2003, 2004 og 2005 eller således:

Hvad angår bådsalget bemærkes, at salget er foregået ved kontanthandel. Der er fremlagt en udateret slutseddel, hvoraf det fremgår, at klageren sammen med [person3] har solgt en båd til køber til i alt 500.000 kr. Derudover er der fremlagt et brev af 11. juni 2010, hvori køber bekræfter, at han har købt båden i 2002 og betalt for den kontant ved løbende afdrag i 2003. Af brev fra klageren til et forsikringsselskab, dateret den 18. juni 2002, har klageren bedt forsikringsselskabet om at registrere køberen af båden som ny forsikringstager.

Hvad angår tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS er der fremsendt dokumentation for tilgodehavendet og kontospecifikation m.v.

Der er fremlagt et lånedokument, dateret den 31. december 2003, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 300.000 kr. til sin søn [person1], og at beløbet er indbetalt løbende gennem 2003 til sønnens selskab [virksomhed6] ApS. Derudover er der fremlagt et ikke-underskrevet lånedokument, dateret den 9. april 2003, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 610.000 kr. til sønnen, og at beløbet er indbetalt til sønnens selskab til brug for køb af ejendom.

Der er desuden fremlagt et lånedokument, dateret den 31. december 2004, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt yderligere 800.000 kr. til sønnen, i alt et samlet lån på 1.100.000 kr., og at beløbet på 800.000 kr. også er indbetalt løbende gennem 2004 til selskabet. For 2005 er det samlede lån opgjort til 1.000.000 kr.

Som dokumentation for at familien har haft en samlet økonomi, er der fremlagt bilag med kontoudtog og postkvitteringer m.v., som viser, at familiemedlemmerne hver især har betalt regninger for og overført penge til hinanden, samt at de har haft et fælles kontokort.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Således som sagen foreligger oplyst, er Landsskatteretten enig i den privatforbrugsopgørelse, som er foretaget af skatteankenævnet. Da opgørelsen viser et negativt privatforbrug for 2005, må klageren derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt.

Der er ikke lagt vægt på den kontantbeholdning på 500.000 kr., som klageren har oplyst stammer fra bådsalget i 2002, da der ikke er dokumenteret en pengestrøm. Den fremlagte slutseddel, samt den efterfølgende erklæring fra køberen, dokumenterer ikke, at beløbet er tilgået klagerens privatøkonomi, og det bemærkes desuden, at ifølge klagerens egen indkomstopgørelse fremstår kontantbeløbet som værende forbrugt i 2004, hvorfor det ikke i sig selv påvirker privatforbrugsopgørelsen for 2005.

Der er heller ikke lagt vægt på tilgodehavendet hos selskabet [virksomhed7] A/S, da der ikke er dokumenteret en pengestrøm. Udskriften fra selskabets kontospecifikation anses ikke i sig selv for at dokumentere tilgodehavendets beståen.

De lån, som klageren ifølge de fremlagte lånedokumenter har ydet til sin søn, er ligeledes ikke støttet af pengestrømme, hvorfor disse lån ikke er tillagt vægt. Det bemærkes desuden, at visse af lånene er ydet til sønnens selskab, og at disse lån ikke umiddelbart kan sammenholdes med sønnens privatøkonomi, ligesom lånedokumenternes beskaffenhed ikke i sig selv anses som dokumentation for lånenes beståen.

De kontoudtog og postkvitteringer m.v., der er fremlagt som dokumentation for at klageren har haft fællesøkonomi med sine to sønner, indikerer, at familiens økonomi i et vist omfang har været sammenblandet, men bilagene giver ikke et reelt og dokumenterbart billede af klagerens privatøkonomi. Herved er der også lagt vægt på, at det ikke er muligt præcist at følge pengestrømmen fra bilagene tilbage til henholdsvis klageren og sønnerne, da der har været et vist omfang af kontantøkonomi.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.