Kendelse af 07-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Københavns Byret den 10. juli 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren har i 2003 og 2004 haft indtægter i form af SU på henholdsvis 39.411 kr. og 49.709 kr. Derudover har han haft en indtægt på 34.850 kr. i 2004, og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse på 21.194 kr. i 2005, begge fra selskabet [virksomhed1] ApS, hvori klagerens bror, [person1], er hovedanpartshaver.

Den 1. oktober 2002 erhvervede klageren en ejendom beliggende [adresse1], [by1], til en købesum på 1.680.000 kr. Samme dag erhvervede klagerens bror en ejendom beliggende [adresse2], [by1], til en købesum på 3.100.000 kr. Sælger var i begge tilfælde moderen [person2], som havde bopæl på adressen [adresse2], [by1].

SKAT og skatteankenævnet har beregnet klagerens privatforbrug til at være negativt i både 2003, 2004 og 2005.

SKATs afgørelse

Skatteankenævnet har ændret SKATs afgørelse.

For indkomståret 2003 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 425.000 kr., hvilket skatteankenævnet har ændret til 200.000 kr.

For indkomståret 2004 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 125.000 kr., hvilket skatteankenævnet har ændret til 120.000 kr.

For indkomståret 2005 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 735.000 kr., hvilket skatteankenævnet har ændret til 145.000 kr.

For 2003 har skatteankenævnet opgjort klagerens privatforbrug til brutto -93.107 kr. før forhøjelsen og brutto 106.893 kr. efter forhøjelsen, og for 2004 til brutto -9.750 kr. før forhøjelsen og brutto 110.250 kr. efter forhøjelsen, samt for 2005 til brutto -30.804 kr. før forhøjelsen og brutto 114.196 kr. efter forhøjelsen.

Der er lagt vægt på, at de selvangivne indkomster sammenholdt med klagerens formuebevægelser ikke giver plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug, hvorfor de selvangivne indkomster er forhøjet skønsmæssigt. Der er henvist til statsskattelovens § 4, skattekontrollovens § 6B, samt daværende ligningsvejledning, afsnit E.B.1.4, og de fremlagte privatforbrugsopgørelser.

Herudover er der lagt vægt på, at det ikke anses for dokumenteret, at klageren har haft fællesøkonomi med sin mor [person2] og sin bror [person1], og heller ikke dokumenteret, at klagerens morfar har bidraget til privatøkonomien.

Skatteankenævnet har ligeledes forhøjet skatteansættelsen hos klagerens mor og bror.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at der ikke sker skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse.

Der henvises til den af repræsentanten fremlagte privatforbrugsopgørelse.

Derudover bør vurderingen af klagerens privatforbrug ses i sammenhæng med resten af familien. Han har boet hos sin morfar, hvis bopæl er beliggende tæt på moderens og broderens bopæl, hvorfor klageren i vidt omfang har delt en række udgifter med familien. Der bør også henses til klagerens unge alder på daværende tidspunkt.

Samlet set har familien haft et rådighedsbeløb på mere end 1.000.000 kr. fordelt over 2003, 2004 og 2005 eller således:

Som dokumentation for at familien har haft en samlet økonomi, er der fremlagt bilag med kontoudtog og postkvitteringer m.v., som viser, at familiemedlemmerne hver især har betalt regninger for og overført penge til hinanden, samt at de har haft et fælles kontokort.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

De privatforbrugsopgørelser for 2003, 2004 og 2005, som skatteankenævnet har foretaget, viser et negativt privatforbrug i alle årene. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt.

Således som sagen foreligger oplyst, er der ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets skøn over klagerens indkomst. De kontoudtog og postkvitteringer m.v., der er fremlagt som dokumentation for at han har haft fællesøkonomi med sin mor og bror, indikerer, at familiens økonomi i et vist omfang har været sammenblandet, men bilagene giver ikke et reelt og dokumenterbart billede af klagerens privatøkonomi. Herved er der også lagt vægt på, at det ikke er muligt præcist at følge pengestrømmen fra bilagene tilbage til henholdsvis klageren, moderen og broderen, da der har været et vist omfang af kontantøkonomi. Selv om der henses til klagerens alder og bopælsstatus, anses det skønnede privatforbrug efter forhøjelsen ikke for at være urealistisk højt.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.