Kendelse af 07-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Københavns Byret den 10. juli 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR.nr. [...1]. [virksomhed1] ApS har desuden stiftet selskabet [virksomhed2] ApS, hvori klageren ifølge revisor har været hovedanpartshaver [virksomhed2] ApS er i dag konkurs.

Klageren har i 2003 haft indtægter i form af SU med 48.169 kr. I 2004 har han haft en indtægt på 89.850 kr. fra sit selskab [virksomhed1] ApS, ligesom han i 2005 har modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse på 27.326 kr. fra selskabet.

Den 1. oktober 2002 erhvervede klageren en ejendom beliggende [adresse1], [by1], til en købesum på 3.100.000 kr. Samme dag erhvervede klagerens bror, [person1], en ejendom beliggende [adresse2], [by1], til en købesum på 1.680.000 kr. Sælger var i begge tilfælde moderen [person2], som havde bopæl på adressen [adresse1], [by1]. Moderen bor fortsat på adressen.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til at være negativt i både 2003, 2004 og 2005, mens skatteankenævnet har beregnet privatforbruget til at være negativt i 2003 og 2004, samt positivt, men for lille i 2005.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ændret SKATs afgørelse.

For indkomståret 2003 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 1.300.000 kr., hvilket skatteankenævnet har ændret til 1.000.000 kr.

For indkomståret 2004 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 1.330.000 kr., hvilket skatteankenævnet har ændret til 810.000 kr.

For indkomståret 2005 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 735.000 kr., hvilket skatteankenævnet har ændret til 85.000 kr.

For 2003 har skatteankenævnet opgjort klagerens privatforbrug til brutto -799.699 kr. før forhøjelsen og brutto 200.301 kr. efter forhøjelsen, og for 2004 til brutto -606.686 kr. før forhøjelsen og brutto 203.314 kr. efter forhøjelsen, samt for 2005 til brutto 121.436 kr. før forhøjelsen og brutto 206.436 kr. efter forhøjelsen.

Der er lagt vægt på, at de selvangivne indkomster sammenholdt med klagerens formuebevægelser ikke giver plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug, hvorfor de selvangivne indkomster er forhøjet skønsmæssigt. Der er henvist til statsskattelovens § 4, skattekontrollovens § 6B, samt daværende ligningsvejledning, afsnit E.B.1.4, samt skatteankenævnets privatforbrugsopgørelser.

Herudover er der lagt vægt på, at de lån, klageren har modtaget fra sin mor, ikke er tilstrækkeligt dokumenteret ved pengestrømme, og at der ikke er dokumenteret et reelt gældsforhold.

De lån på 610.000 kr. og 200.000 kr., som klageren har modtaget fra henholdsvis [person3] og [person4], er tilgået selskabet [virksomhed1] ApS, men der er ikke dokumenteret pengestrømme til klageren, ligesom det ikke er dokumenteret at der er tale om reelle gældsforhold. Der foreligger heller ikke dokumentation for at lånene er tilbagebetalt.

Tilgodehavendet hos [virksomhed3] på 20.000 euro er tilgået selskabet [virksomhed1] ApS, og der er ikke fremlagt dokumentation for at beløbet vedrører et personligt tilgodehavende for klageren, og ikke selskabet, hvorfor beløbet ikke er tillagt vægt.

Der er desuden ikke fremlagt dokumentation for fællesøkonomi med klagerens mor og bror.

Skatteankenævnet har ligeledes forhøjet skatteansættelsen hos klagerens mor og bror.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at privatforbrugsopgørelserne ændres.

Klagerens privatforbrug skal opgøres sammen med hans mor og bror. Klageren bor på samme adresse som sin mor og tæt på sin bror, og da familien i dagligdagen er fælles om mange udgifter. Samlet set har familien haft et rådighedsbeløb på mere end 1.000.000 kr. fordelt over 2003, 2004 og 2005 eller således:

Ved opgørelsen af privatforbruget for 2003 skal der tages hensyn til et lån på 610.000 kr., som klageren har fået fra [person3]. Der er fremlagt dokumentation i form af et underskrevet lånedokument, dateret den 9. april 2003, og beløbet er indsat på klagerens selskabs konto og efterfølgende overført til klageren via mellemregningskontoen, samt derefter anvendt til finansiering af ejendom.

Ved opgørelsen af privatforbruget for 2005 skal der tages hensyn til et lån på 200.000 kr., som klageren har fået fra [person4]. Der er fremlagt dokumentation i form af et underskrevet lånedokument, dateret den 31. december 2005, og beløbet er indsat på klagerens selskabs konto og efterfølgende overført til klageren via mellemregningskontoen.

Der er desuden fremlagt et lånedokument, dateret den 31. december 2003, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 300.000 kr. af sin mor [person2], og at beløbet er indbetalt løbende gennem 2003 til klagerens selskab [virksomhed1] ApS. Derudover er der fremlagt et ikke-underskrevet lånedokument, dateret den 9. april 2003, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 610.000 kr. af moderen, og at beløbet er indbetalt til klagerens selskab til brug for køb af ejendom.

Derudover er der fremlagt et lånedokument, dateret den 31. december 2004, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt yderligere 800.000 kr. af moderen, i alt et samlet lån på 1.100.000 kr., og at beløbet på 800.000 kr. også er indbetalt løbende gennem 2004 til selskabet. For 2005 er det samlede lån opgjort til 1.000.000 kr.

For 2005 skal der desuden tages hensyn til et tilgodehavende på 25.000 euro, som klageren har modtaget fra [virksomhed3] i oktober 2005. Beløbet er indsat på klagerens selskabs konto og efterfølgende overført til klageren via mellemregningskontoen.

Der henvises til byrettens dom i SKM2010.130BR, hvoraf det fremgår, at et tilgodehavende hos skatteyders selskab skulle indgå i privatforbrugsopgørelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Således som sagen foreligger oplyst, er Landsskatteretten enig i den privatforbrugsopgørelse, som er foretaget af skatteankenævnet. Da opgørelsen viser et negativt privatforbrug i både 2003 og 2004, samt et for lavt privatforbrug i 2005, må klageren derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt.

De lån, som klageren ifølge de fremlagte lånedokumenter har optaget, er ikke støttet af pengestrømme, hvorfor disse lån ikke er tillagt vægt. Det forhold, at der er overført midler til klagerens selskab, og at der skulle være overført midler fra selskabet til klageren via mellemregningskontoen, dokumenterer ikke i sig selv, at der er tale om private lån, som skal medregnes til klagerens privatøkonomi, ligesom lånedokumenternes beskaffenhed og øvrige forhold ikke dokumenterer lånenes beståen.

Det anses heller ikke for dokumenteret, at tilgodehavendet på 25.000 euro er tilgået klagerens privatøkonomi via selskabets mellemregningskonto.

De kontoudtog og postkvitteringer m.v., der er fremlagt som dokumentation for at klageren har haft fællesøkonomi med sin mor og bror, indikerer, at familiens økonomi i et vist omfang har været sammenblandet, men bilagene giver ikke et reelt og dokumenterbart billede af klagerens privatøkonomi. Herved er der også lagt vægt på, at det ikke er muligt præcist at følge pengestrømmen fra bilagene tilbage til henholdsvis klageren, moderen og broderen, da der har været et vist omfang af kontantøkonomi.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.