Kendelse af 04-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2016

Faktiske oplysninger

[politiet] modtog den 24. september 2009 hvidvaskningsoplysninger fra [finans1], da der havde været usædvanlige indsætninger og hævninger på klagerens og dennes samlevers konti i [finans1] i perioden 14. november 2007 til den 24. september 2009.

Efter modtagelse af anmeldelsen rekvirerede politiet kontoudskrifter på de to personer.

Der er på kontiene mange indsætninger mellem 10.000 kr. og 300.000 kr. Indsatte beløb er ofte hævet kontant straks efter indsættelsen. Banken har endvidere oplyst, at samleveren ved alle hævninger efter 1. maj 2009 har ønsket pengene udbetalt kontant.

[politiet] anmodede efterfølgende SKAT om at gennemgå de modtagne oplysninger og vurdere, om der evt. kunne være tale om strafbare forhold i henhold til momsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven.

Selskabet [virksomhed1] SMBA blev stiftet den 20. juli 2009 af klageren og med [virksomhed2] SMBA CVR-nr. [...1] som medstifter ifølge selskabets vedtægter. Der er ikke indskudt kapital ved stiftelsen af selskabet.

Der blev ikke i forbindelse med politiets ransagning fundet materiale der indikerede, at [virksomhed2] SMBA havde deltaget i ledelsen af [virksomhed1] SMBA. Ejer af selskabet [virksomhed2] SMBA, [person1], blev afhørt om hans rolle i selskabet.

Vedr. [virksomhed1] SMBA forklarede afhørte, at det var et selskab som klageren oprettede og som han skulle drive. Afhørte havde ikke indflydelse på den daglige drift og var ikke på nogen måde involveret i selskabet. Afhørte var kun registreret i selskabet, fordi det var nødvendigt for at oprette selskabet. Det var klageren, der fik ideen til oprettelsen af selskabet, som skulle bruges til smedearbejde.

Afhørte kendte klageren via andre venner. Afhørte har ikke snakket med ham siden ca. oktober 2010.

Afhørte forklarede, at han mente [virksomhed2] SMBA fik ca. 18.000 kr. for at stifte selskabet [virksomhed1] SMBA, hvilket er dokumenteret ved fakturaer.

[virksomhed2] SMBA havde ikke været med til at drive selskabet [virksomhed1] SMBA. [virksomhed2] SMBA havde en enkelt gang udfærdiget en faktura på 94.156 kr. på vegne af [virksomhed1] SMBA, som afhørte, fik udbetalt, hvorefter han videregav pengene til klageren. Afhørte forklarede desuden, at det var korrekt at [virksomhed2] SMBA havde haft samhandel med [virksomhed1] SMBA.

Overskud af virksomhed for [virksomhed1] SMBA for indkomstårene 2009 og 2010 har SKAT anses for hævet i selskabet som maskeret udbytte, jf. Ligningslovens § 16 A.

Efter endt sagsbehandling sendte SKAT sagen til ansvarsvurdering.

Ved dom af 9. juli 2013 fandt Retten i [by1] klageren skyldig i skattesvig, momssvig m.v., og idømte klageren fængsel i 5 måneder. Endvidere blev han dømt til at betale en tillægsbøde på 750.000 kr. og konfiskation af 124.505 kr.

Dommen blev anket til Vestre Landsret, som den 3. februar 2015 afsagde nedenstående dom:

”Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frifindes for bestemmelsen om konfiskation af 124.505,50 kr.

Anklagemyndigheden har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet.

Tiltalte har for landsretten gjort gældende, at han ikke har haft forsæt til at unddrage SKAT aktieskat og moms, og at de unddragne beløb under alle omstændigheder skal nedsættes i overensstemmelse med de udgifter, som han for landsretten har dokumenteret, at [virksomhed1] s.m.b.a, har haft.

Supplerende oplysninger

Tiltalte har for landsretten fremlagt i alt 30 fakturaer, der fremtræder som udstedt af [virksomhed3] til [virksomhed1] s.m.b.a. De fakturerede beløb udgør i alt 3.224.095,85 kr.

SKAT har efterfølgende foretaget en ny beregning af den af tiltalen omhandlede unddragelse af skat og moms. Det fremgår heraf, at såfremt fakturabeløbene skal medtages i virksomhedens skatteregnskab, vil den samlede unddragelse af aktieskat udgøre 332.481 kr., og den samlede unddragelse af moms udgøre 184.625 kr.

Det fremgår også af beregningen, at det samlede unddragne beløb vedrørende aktieskat i henhold til den endelige tiltale for byretten rettelig udgør 350.571 kr. og ikke 354.391 kr., som det fremgår af tiltalen. Anklagemyndigheden har tilsluttet sig denne beregning.

Afhøringsrapport af 5. november 2010 vedrørende kurator advokat [person2] har været dokumenteret.

Tiltalte er ved dom af 22. januar 2010 straffet med en bøde for overtrædelse af færdselsloven.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne [person3], [person4] og [person5] har afgivet forklaring for landsretten.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han kan vedstå sin forklaring for byretten. Han ejede [virksomhed1] s.m.b.a. Han har alene trukket beløb ud af firmaet til sin egen løn. Det er rigtigt, at han ikke har angivet beløb til SKAT. Han regnede med, at det ville gå lige op, når han trak kørsel og diæter fra. Han sendte alle bilag til sin revisor og regnede med, at alt var i orden. Revisoren og [person1] fortalte ham, at det ikke var nødvendig at gøre nogen vedrørende skat og moms det første år. Han modtog dokumenter fra SKAT. Dem sendte han videre til sin revisor.

Han videreformidlede mandskab til blandt andet [virksomhed4]. Mandskabet fik han fra [virksomhed3], som han kendte gennem nogle bekendte. Han havde ikke personlige relationer til [person5], men han havde kontakt til ham, når han lejede folk. Han havde også i den forbindelse kontakt til [person3], Han går ud fra, at [virksomhed3] betalte løn til sine folk. Når han modtog fakturaer fra [virksomhed3], betalte han dem kontant. [person5] ønskede kontant betaling.

Forevist fakturaer, tillægsekstrakten side 26 og 27, har han forklaret, at det var sådanne fakturaer, han fik fra [virksomhed3]. Han fik fakturaerne i “hånden” fra [person5] og [person3]. Rubrikken “Antal” viser antal enheder eller timer, og rubrikken “SATS” viser timeprisen. Fakturaerne på tillægsekstraktens side 46, 49 og 55 på 441.231,25 kr., 204.266,88 kr. og 117.355,50 kr. betalte han også kontant.

Han mødte [person5] gennem nogle bekendte fra [by2] i maj 2009. Hans bekendte hedder [person6] og [person7]. Dem havde han mødt i byen. Det første møde med [person5] foregik i [by2]. De talte under mødet om, hvilke folk [person5] kunne tilbyde. Han har nok været på [virksomhed3]s kontor i [adresse1] i [by3] ca. 20 gange.

Det var [person8], der udførte arbejdet vedrørende fakturaerne på tillægsekstrakten side 26, 27 og 28. Arbejdet vedrørende fakturaen ekstrakten side 29 blev udført på varme værker. Det fremgår af de fakturaer, som han sendte til sine kunder, hvilke folk der blev anvendt. [person5] stak af til Spanien umiddelbart efter, politiet kom ind i sagen i 2009.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat er i lære som elektriker. Han har 3 hjemmeboende børn og får udbetalt ca. 10.000 kr. i lærlingeløn og 3.000 kr. i børnepenge om måneden. Han vil ikke kunne betale en bøde på 750.000 kr. Han er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste.

[person3] har forklaret, at han var salgsdirektør i [virksomhed3]. De prøvede på at få [virksomhed3] i gang i et års tid, men det gik ikke, fordi en aftale med [virksomhed5] om ophængning af reklamer ikke blev til noget. [virksomhed3] gik konkurs, og [person5] forsvandt sporløst i forbindelse med firmaets sammenbrud. [person5] havde haft flere selskaber, der alle gik ned. [virksomhed3] beskæftigede sig med annoncemarkedet. Der kom og gik mange mennesker i virksomheden også mennesker i arbejdstøj, men han ved ikke noget nærmere om, hvad de skulle.

Han kender tiltalte, som han mødte hos en kammerat, [person7], i 2012 eller 2013. Han kan ikke huske, at han skulle have mødt tiltalte i forbindelse med sit arbejde for [virksomhed3].

Foreholdt afhøringsrapport af 3. december 2010, side 2, 3. afsnit, om, at han havde hørt om tiltalte tidligere, og at han ikke kan udelukke, at [person5] udlejede arbejdskraft, har han forklaret, at han ikke kan huske at have forklaret ordret sådan, men han tror, at tiltaltes navn stod i firmaets register vedrørende kontakter inden for salg og marketing.

Han ved ikke, om [person5] har lejet arbejdskraft ud. Døren ind til [person5] blev lukket, når der kom folk, der skulle tale med [person5]. Navnet [person4] siger ham ikke noget.

[person4] har forklaret, at han går i skole for at blive ejendomstekniker. Tidligere har han arbejdet som bl.a. murerarbejdsmand. Han har arbejdet for [person5], men han kender ham ikke. [person5] formidlede noget arbejde i Norge til ham. Der var tale om smedearbejde. Han talte alene i telefon med [person5] om arbejdet i Norge. Han var kun i Norge en gang, fordi der opstod problemer med betaling af lønnen. Der var mange andre danskere på pladsen i Norge, men han ved ikke, hvor de kom fra. Han tror, at [person5] havde kontakter til nogle virksomheder, og at [person5] skaffede arbejdskraft til dem.

Han er rimelig sikker på, at han ikke har udført arbejde i Danmark for [person5].

Foreholdt afhøringsrapport af 29. november 2010, side 2, om, at han havde arbejdet for [person5] i Danmark, har vidnet forklaret, at han ikke mener, at han har arbejdet i Danmark, men det er muligt, at det er sket en gang. Han skulle have løn på sædvanlig vis, når han arbejdede for [person5], men han modtog alene et acontobeløb i kontanter, inden han tog afsted til Norge. Han har aldrig udført arbejde for tiltalte, der er hans svoger. Det er ca. 5 1/2 år side, at han arbejdede for [person5].

[person5] har forklaret, at [virksomhed3] er et datterselskab til [virksomhed6], og at han har været direktør for [virksomhed3]. [virksomhed3] gik konkurs i 2009 eller 2010. De personer, der arbejdede i [virksomhed6], var ansat i [virksomhed3]. [virksomhed6] var en slags “[...]” for erhvervsfolk. Han kender ikke tiltalte, som han aldrig har mødt eller talt med. [virksomhed3] har alene lejet arbejdskraft ud til [virksomhed6] Den arbejdskraft beskæftigede sig med telefonsalg og ikke håndværksarbejde.

Forevist fakturaer, tillægsekstrakten side 26, 27, 28, 30, 31 og 32, har han forklaret, at fakturaerne er påført [virksomhed3]s adresse og hans gamle mailadresse, men der er ikke tale om fakturaer udstedt af [virksomhed3]. [virksomhed3] sendte højst ca. 20 fakturaer ud i firmaets levetid. Det var alene ham, der udstedte fakturaer for [virksomhed3].

[virksomhed3] havde en omsætning på 600-700.000 kr. og beskæftigede sig alene med udleje af arbejdskraft til firmaet [virksomhed6] [virksomhed3] gik konkurs. I 2010 rejste han til Spanien, hvor han har familie, fordi han havde mistet sit arbejde, og fordi han var blevet truet i forbindelse med [virksomhed6]s konkurs.

Der var tale om, at [virksomhed3] tillige skulle beskæftige sig med reklamer til [virksomhed7], men det blev ikke til noget. Der kom aldrig håndværkere i arbejdstøj på [virksomhed3]s kontor, og firmaet har ikke beskæftiget sig med at udleje arbejdskraft. Han kender ikke [person4] og har aldrig sendt [person4] på en arbejdsopgave i Norge.

Forevist faktura, tillægsekstrakten side 26, har han forklaret, at det undrer ham, at tiltalte har fået kendskab til hans mailadresse, når tiltalte aldrig har mødt ham. Tiltalte har muligvis faet mailadressen fra [person9], der er kriminel.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har først fremlagt de omhandlede fakturaer under ankesagen, og den tidligere direktør for [virksomhed3] [person5] har benægtet, at fakturaerne er udstedt af dette firma, ligesom salgsdirektøren [person3] ikke har kunnet bekræfte, at han har talt med tiltalte i forbindelse med sit arbejde for [virksomhed3], som forklaret af tiltalte. Herefter og under hensyn til tiltaltes forklaring om, hvorledes fakturabeløbene blev betalt, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at fakturaerne ikke er reelle, og at de derfor ikke dokumenterer udgifter afholdt af [virksomhed1] s.m.b.a. Herefter og efter tiltaltes forklaring for byretten er det bevist, at tiltalte har unddraget SKAT for aktieskat og moms som angivet i tiltalen dog med den begrænsning, at det unddragne beløb i overensstemmelse med SKATs beregning for landsretten og anklagemyndighedens tilkendegivelse herom for så vidt angår aktieskat nedsættes til i alt 350.571 kr.

Efter en samlet vurdering, herunder af tiltaltes forklaring om hvorledes han forholdt sig over for dokumenter fra SKAT og hans betaling af store kontantbeløb i forbindelse med virksomhedens drift, finder landsretten det bevist, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage SKAT for aktieskat og moms som sket.

Det tiltrædes herefter, at tiltalte med den anførte begrænsning er fundet skyldig efter tiltalen.

Det tiltrædes, at straffen, der er en tillægsstraf efter straffelovens § 89, er udmålt til fængsel i 5 måneder og en tillægsbøde. Der er efter sagens karakter ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Tillægsbøden fastsættes til 725.000 kr. med forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

...

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at tillægsbøden nedsættes til 725.000 kr., og at tiltalte frifindes for påstanden om konfiskation.”

Klagerens repræsentant har ved mail af 18. august 2015 fremlagt de fakturaer, der blev fremlagt for Vestre Landsret.

Fakturaerne fremstår som udstedt af [virksomhed3] og adresseret til [virksomhed1] SMBA. Fakturaerne er dateret i 2009 og 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har opgjort overskud af virksomhed for [virksomhed1] SMBA for indkomståret 2009 til 726.044 kr. og for indkomståret 2010 til 988.619 kr.

Der er ved opgørelsen heraf givet et skønsmæssigt fradrag på henholdsvis 10 % af omsætningen vedrørende øvrige driftsomkostninger samt 40 % af omsætningen vedrørende lønomkostninger i de pågældende indkomstår, da SKAT er af den opfattelse, at normale og sædvanlige driftsomkostninger må påregnes ved den omhandlede omsætning, uanset at der ikke forefindes dokumentation for de konkrete omkostninger.

Ved fordeling af skønnet mellem øvrige driftsomkostninger og driftsomkostninger vedrørende løn har SKAT henset til, at mange af selskabets udstedte fakturaer alene vedrører udført arbejde.

Det er SKATs opfattelse, at beløbene opgjort som overskud af virksomhed skal anses som hævet i selskabet, hvorfor de skal beskattes som maskeret udbytte ifølge ligningslovens § 16A hos klageren.

Når indtægter, der rettelig vedrører selskabet, ikke er indtægtsført i selskabet, men i stedet er tilgået aktionæren, er der tale om maskeret udbytte således at både selskabsindkomsten og aktieindkomsten hos aktionæren forhøjes, jf. ligningslovens § 16A.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr.

Det opgjorte overskud i [virksomhed1] SMBA er ikke korrekt opgjort, bl.a. da skønsmæssigt fradrag på henholdsvis 10 % af omsætningen vedrørende øvrige omkostninger samt 40 % af omsætningen vedrørende lønomkostninger er forkert, og da skønnet er udøvet på et urigtigt grundlag, fører det til et urimeligt resultat.

Der er endvidere ikke sket hævninger af overskud fra virksomhed, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A.

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes tilaktuelle aktionærer eller andelshavere, henregnes til udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2.

Det fremgår af Vestre Landsrets dom, at de fremlagte fakturaer ikke er reelle og derfor ikke kan tillægges værdi.

Det fremgår endvidere af Retten i [by1]s dom af 9. juli 2013 og senere Vestre Landsrets dom af 3. februar 2015, at det af domstolene anses for godtgjort, at selskabets overskud i 2009 og 2010 er indgået på klagerens og sammenleverens bankkonti, uden at beløbene er selvangivet. Det er derfor med rette, at beløbene er anset for maskeret udbytte.

Klagerens repræsentant har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs opgørelse af det maskerede udbytte i 2009 og 2010 hviler på et urigtigt grundlag, hvorfor Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.