Kendelse af 10-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2014

Faktiske oplysninger

Klageren er indehaver af virksomheden [virksomhed1], [adresse1], [by1], [by2]. Virksomhedens aktivitet er murerarbejde.

Der foreligger følgende oversigt over arbejdsdage med mere end 8 timer for klageren i 2007:

”09.01. indtil 18 [adresse2], [by3]

18.01. indtil 17 [by4]

01.02. indtil 17.30 10 1/2 timer [by5]

Herefter en del dage a 8 timer i februar

23.02. 7 - 20 12 timer [by5]

24.02. 7 - 21 13 timer [by5]

08.03. 17 – 20 Sjælland

9.03. 7 – 18 do.

10.03. 8 - 20 do.

11.03. 11 – 19[by6]

12.03. 10 – 18 do.

14.03. 7 – 18 do.

15.03. 7 – 17 do.

16.03. 7 – 9 afslut denne uge [by6]

19.03. 7 – 19 do.

20.03. 9.30 – 18 do.

21.03. 7 – 19.30 do.

22.03. 8 – 22 do.

23.03. 7.10 afslut denne uge [by6]

27.03. 6 – 19[by7]

28.03. 6 – 20 do.

29.03. 6 – 13.30 afslut denne uge [by7]

03.04. 7 – 23.30 [by8] – [by9]

04.04.7 – 24 do.

05.04. 7 – 20 [by9]

30.04. 11 1/2 time [by10]

02.05. 7 - 17.30 [by11] v/[by12]

07.05. 7 – 17.30 do.

18.05. indtil 19.30 [adresse3]

19.05. 9 – 20 [by9] – [adresse3]

28.05. 10.30 – 21.30 [adresse4]

29.05. 7 – 22 do.

30.05. 7 – 22[by10] m.fl.

02.06. 5.30 – 21.30 [virksomhed2]

06.06. 7 – 18 [by13]

11.06. 7 – 19 [by9]

18.06. 7 – 18.30 [by14] v/[by15]

19.06. 6.30 – 19 do.

20.06. 6.30 – 19 do.

02.07. 7 – 19.30 [by16] m.fl.

04.07. 13 – 18[by16]

07.08. 7 – 18[by17]

10.08. 7 – 20[by17] – [by6]

13.08. 7 – 22 do.

14.08. 7 – 17 [by9]

15.08. 7 – 20.30. do.

16.08. 7 – 21 do.

20.08. 7 – 17.30 do.

21.08. 6 – 19.30 [by9]

08.09. 8 – 19.30 [by3]

17.09. 7 – 18.30 [by18] – [by16]

18.09. 7 – 17 [by18] – [by16]

20.09. 7 – 18.30 [adresse3]

26.09. 7 – 20 [by19]

01.10. 7 – 17.30 [by19]

02.10. 7 – 20 [by19]

03.10 16 – 20.30 [by20], [by19]

17.10. 16 – 20.30 [by21] – [by3]

22.10. 7 – 17[by21]

29.10. 9 – 19[by22]

31.10. 7 – 21 do.

01.11. 7 – 20[adresse5], [by3]

28.11. 7 – 19 [by23] [by20]”

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke anset klageren for berettiget til fradrag for rejseudgifter i henhold til ligningslovens § 9 A, stk. 8, med 84.032 kr., der fremkommer med følgende specifikation:

I henhold til ligningslovens § 8, stk. 1, fremgår, at udgifter, som klageren i forbindelse med sit erhverv har afholdt til rejser med det formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser, kan fratrækkes.

Ved afgørelsen af om der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er fradragsret herfor, skal klageren godtgøre, at omhandlede rejseudgifter har haft den fornødne sammenhæng med hans indkomsterhvervelse.

Såfremt klageren på grund af afstanden mellem sin bopæl og et midlertidigt arbejdssted, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, kan han som selvstændig erhvervsdrivende ifølge ligningslovens § 9 A, stk. 8, i stedet for fradrag for de dokumenterede, faktiske rejseudgifter vælge at foretage fradrag med de satser, der gælder for godtgørelse for kost og logi til lønmodtagere, såfremt han opfylder rejsebegrebet i ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Hvornår der er tale om en rejse, fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1. Efter denne bestemmelse anses en lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende for at være på rejse:

I den første situation er det klageren selv, der har bestemt, at han midlertidigt skal arbejde meget langt fra hjemmet.

Det er et ultimativt krav for at fratrække rejseudgifterne, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, at det på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted ikke har været muligt at overnatte på bopælen.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at klageren finder det mest bekvemt at overnatte et andet sted end på den sædvanlige bopæl efter arbejdsdagene på det midlertidige arbejdssted.

Det er ligeledes en betingelse for at være på rejse, at klageren rent faktisk har overnattet uden for hjemmet.

Nævnet bemærker, at klageren har fremsendt en specifikation omkring oplyste overnatninger, herunder oplyst, at han har overnattet hos murermester [person1], overnattet hos en svigerinde i [by32], på [...] i [by5] og hos en tidligere svigermor i [by33] på Fyn.

Nævnet kan hertil oplyse, at da klagerens ovenstående oplysninger m.v. ikke i sit selv berettiger, eller kan begrunde omhandlede fradrag, har sekretariatet på nævnets vegne anmodet om dokumentation for overnatning, herunder andet der kan sandsynliggøre overnatning i forbindelse med det ønskede fradrag, ligesom der ønskes oplysning om den daglige arbejdstid samt afstanden og køretiden mellem hjemmet og de oplyste arbejdssteder.

Uagtet klagerens revisors kommentarer og beregninger i brev af 29. juni 2011 til det fremsendte forslag af 16. juni 2011 må nævnet konstatere, at der fortsat ikke er fremsendt dokumentationsmateriale i form af eksempelvis overnatningsbilag, kostbilag, ordrebestillinger fra kunder, udskrevne regninger eller fakturaer til kunder, eller lignende, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at klageren er omfattet af rejsebegrebet, helt eller delvist.

Nævnet har herefter ved sin vurdering i denne sag lagt til grund, at afstanden mellem klagerens hjem og [by9] ifølge Kraks rutevejledning udgør 165 km, og at transporttiden ved bilkørsel udgør 2 timer.

Med en daglig arbejdstid på cirka 7 1/2 time vil den daglige arbejdstid inkl. transporttid ved bilkørsel således udgøre cirka 11 1/2 time, om end transporttiden kan være kortere eller længere afhængig af de konkrete trafikale forhold m.v. den enkelte dag.

Nævnet finder det herefter fortsat ikke godtgjort, at klageren er berettiget til fradrag i henhold til ligningslovens § 9 A.

Ved bedømmelsen har nævnet primært vurderet, at afstanden mellem klagerens bopæl og arbejdsstedet [by9] ikke er længere end, at det giver klageren fysisk mulighed for at komme hjem og overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Sekundært er det nævnets vurdering, at klageren ikke gennem dokumentationsmateriale har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han helt eller delvist er omfattet af rejsebegrebet.

Nævnet stadfæster således fortsat SKAT´s ansættelse.

Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt ligningslovens § 9 A.

Nævnet kan til klagerens repræsentants beregninger, ligeledes i brev af 29. juni 2011, om i stedet at godkende yderligere kørselsfradrag, samtidig oplyse, at uanset om klageren rent faktisk foretager kørsel mellem hjem og arbejde i weekenden, som klageren tidligere har oplyst under punktet kørselsfradrag, eller om klageren helt eller delvist foretager kørsel mellem hjem og arbejde i løbet af ugen, er omhandlede kørselsfradrag fuldt ud godkendt i form af kørselsfradrag for de faktiske udgifter, jf. klagepunktet Kørselsfradrag.

Nævnet bemærker i øvrigt på ny, at et sådant befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 og stk. 2, ville blive udlignet efter ligningslovens § 9 C, stk. 7, hvilket ville være til ugunst for klagerens skattetilsvar.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren anses for berettiget til fradrag for rejseudgifter i henhold til ligningslovens § 9 A, stk. 8, med 84.032 kr.

Skatteankenævnet skriver i sagsfremstillingen side 20, 4. og 3. sidste afsnit:

”Med en daglig arbejdstid på cirka 7 1/2 time, vil den daglige transporttid ved bilkørsel, således udgøre cirka 11 1/2 time, om end transporttiden kan være kortere eller længere, afhængig af de konkrete trafikale forhold m.v. den enkelte dag. Skatteankenævnet finder det herefter, ikke godtgjort, at du er berettiget til fradrag i henhold til Ligningslovens § 9A.”

Denne afgørelse er ikke korrekt, idet klagerens repræsentant allerede ifølge sin skrivelse af 29. juni 2011 til skatteankenævnet pointerede, at klageren har længere arbejdstid end normalt (udført lønarbejde i 2007 kr. 593.912), hvilket svarer til ca. 2.000 timer, og som murer med meget udvendigt arbejde kan klageren ikke arbejde hele året, og ud over de timer, som han kan fakturere, går der en del tid til at se på arbejde, der skal udføres, og i nogle tilfælde give tilbud herpå.

Derfor kan klageren ikke nå hjem hver dag og er derfor nødt til at overnatte udenbys, selv om skatteankenævnet er af en anden opfattelse.

Klageren oplyser endvidere, at kørsel i 2007 tog længere tid end de ca. 2 timer, idet der siden da er kommet en hurtigere vej.

Der henvises til den til Landsskatteretten indsendte oversigt over arbejdsdage med mere end 8 timer – skrevet af fra den for skatteankenævnet foreviste dagbog – som det ses heraf, er der mange lange dage, hvorfor nævnets 4. og 2. sidste afsnit på side 20 i sagsfremstillingen: ”Med en daglig arbejdstid på cirka 71/2 time, vil den daglige arbejdstid inkl. bilkørsel udgøre 11 1/2 time ...”, ikke passer med virkeligheden.

Murerarbejde er hårdt og krævende arbejde, hvorfor det er vigtigt, at klageren er udhvilet til at gå i gang hver morgen, hvorfor han selvfølgelig har valgt at overnatte ude, for ellers kan han simpelthen ikke arbejde så mange timer og dermed heller ikke have haft så stor indtjening.

Desuden skal klageren bruge tid til telefonsamtaler, køre til leverandører efter materialer, pakke bil med murergrej og materialer, så nogle dage er længere, end der er skrevet i en dagbog, idet de anførte timer i dagbogen alene danner grundlag for efterfølgende fakturering.

Den foreviste dagbog og udskrevne fakturaer er da bevis for, at klageren har arbejdet udenbys og været nødt til at overnatte. Omsætningen beviser også, at der er arbejdet ca. 2.000 timer, hvilket som nævnt ovenfor er mere end et normalt arbejdsår.

Som skatteankenævnet har skrevet ifølge skrivelse af 24. maj, hvor nævnet henviser til ligningslovens § 8, stk. 8, kan selvstændige vælge fradrag efter de godkendte takster.

Hvis klageren ikke havde overnattet, ville der i stedet have været ekstra udgifter til transport. Klagerens repræsentant havde i sin skrivelse af 29. juni 2011 anskueliggjort, at der så ville have været ekstra udgifter til transport. Da klageren vitterlig ikke har kørt frem og tilbage hver dag, er repræsentanten selvfølgelig klar over, at han ikke kan få fradrag herfor.

Landsskatterettens afgørelse

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages bl.a. driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Dette følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (lov nr. 149 af 10. april 1922).

Godtgørelse for rejseudgifter, der påføres en lønmodtager som følge af, at vedkommende ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted, kan modtages skattefrit, forudsat godtgørelsen holder sig inden for visse satser.

Dette fremgår af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 9 A, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

Skattemæssigt anses en lønmodtager for at være på rejse, når den pågældende på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen.

Det skattemæssige rejsebegreb forudsætter således for det første, at den pågældende lønmodtager har en sædvanlig bopæl og er så langt hjemmefra, at det er nødvendigt at overnatte i nærheden af arbejdsstedet i stedet for i eget hjem.

Er der ikke udbetalt godtgørelse for rejseudgifter, har lønmodtageren mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifterne efter standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller med de faktiske udgifter. Dette følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i ligningslovens § 9 A, stk. 2 og 3, fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.

Efter de foreliggende oplysninger kan klageren ikke anses for at have dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at han på grund af afstanden mellem bopælen i [by1] og arbejdsstederne ikke har haft mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl i [by1], ligesom der ikke er grundlag for at foretage fradrag for driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.