Kendelse af 11-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har i december 2008 startet en virksomhed, hvori der den 20. december 2008 indkøbes et edb-program (ved navn [virksomhed1].dk), som klageren har valgt at straksafskrive på.

Det er oplyst, at programmet er købt af et nystiftet selskab ejet af en gammel ven og samarbejdspartner til klageren gennem mange år, [person1].

Ifølge den modtagne salgskontrakt af 20. december 2008 er softwareprogrammet solgt af [person1] [virksomhed2] ApS (nu ændret til [virksomhed3] ApS) til klageren for 16 mio. kr. pr. 20. december 2008.

Ifølge salgskontrakten er edb-programmet et komplet softwareprogram til drift af bytteportaler, eksempelvis boliger, biler, både, antikviteter, landbrugsmaskiner, feriehuse, sportsudstyr og møbler.

Ifølge klageren er forretningsidéen bag [virksomhed1].dk, at alle - i Danmark ca. 80.000 ejerboliger - skal lægges på portalen sammen med ejers ønske om, hvilken ny bolig han/hun søger.

Edb-programmet er købt uden udbetaling. Om købesummens finansiering fremgår følgende:

”

1. Køber opgør den samlede omsætning ex. moms genereret ved køb af denne virksomhed hver 6. måned (første gang den 1. juli 2009), og afdrager herefter ovennævnte købesum med 10 % af den akkumulerede omsætning til sælger indenfor 2 uger herefter.

2. Det er aftalt at køber herudover afdrager ovennævnte købesum med 20 % af salgssummen hver gang, der sælges en licens. En licens er her defineret som et salg af en kopi af softwaren til eksempelvis [...] eller [...] i Danmark eller en tilsvarende anvendelse i e.g. Tyskland, Frankrig, Polen, UK, USA eller lignende.

3. Restkøbesummen forrentes med mindsterenten, for nærværende svarende til 4 % om året. Der beregnes rente første gang den 31. marts 2009, som er betalbar øjeblikkeligt herefter.

Ovennævnte betingelser gælder hvad enten salget foretages af køber eller gennem et af køber kontrolleret selskab.

Det er sælgers ønske at den fulde købesum er afdraget fuldt og endeligt om 60 måneder.

Denne aftale er til fuld og endelig afgørelse parterne imellem.”

Det er oplyst, at [person1] den 10. december 2008 har erhvervet [virksomhed1].dk for 250.000 kr., og at han ikke har videreudviklet programmet efter erhvervelsen.

Klageren har selvangivet underskud af selvstændig virksomhed med 15.750.000 kr. Beløbet er opstået som følge af købet af nævnte softwareprogram for 16 mio. kr. samt indtægtsføring af salg af én licens til Schweiz for 250.000 kr. Betalingen ses at hidrøre fra klagerens ægtefælle, [person2], idet der den 29. december 2008 er overført et beløb fra ægtefællen med en håndskreven tilføjelse ”vedr. licenser” på kontoudtoget.

Det fremgår ikke af kontrakten, om der er taget eller søgt patent på programmet.

Ultimo 2008 har klageren solgt en licens for 250.000 kr. til brug for salg udelukkende på det polske marked. Det fremgår af salgskontrakten, at betalingen skal finde sted senest ultimo 2009. Da klageren var til møde i SKAT den 5. november 2009 var der fortsat ikke betalt for licensen.

Klageren har på mødet med SKAT oplyst, at der ikke havde været andre salg til dato. Programmet er ikke markedsført/annonceret.

Klageren har oplyst, at der er tale om et komplet softwareprogram til drift af en bytteportal, som kan bruges til bytteportaler i bred forstand. Softwaren er bl.a. udviklet til brug inden for salg af fast ejendom på europæisk plan. Konceptet kan også anvendes inden for andre brancher (bil, båd, antikviteter m.m.) og giver flere milliarder kombinationsmuligheder inden for køb og salg.

Handlen er mellem parterne betragtet som en virksomhedsoverdragelse, således at der ikke skal beregnes moms af beløbet.

SKAT har oplyst, at det ikke vides, hvad programmet indeholder, og hvor omfattende og komplekst det egentlig er. Det er oplyst, at det ligger på en server i USA ([...com]).

SKAT har oplyst, at sælgeren har fremlagt en salgsaftale, hvor han selv har købt det samme edb-program for 250.000 kr. den 10. december 2008. Dette edb-program sælges videre den 20. december 2008, altså 10 dage senere, for 16 mio. kr.

SKAT har forespurgt sælgeren om, hvad der er sket med programmet i tidsrummet fra den 10. december 2008 til den 20. december 2008, siden prisen er steget så voldsomt. Hertil svarede sælgeren, at der ingenting var sket, og at der var tale om fuldstændigt samme edb-program.

Sælgeren modtog 480.000 kr. fra klageren i 2009. Der er henvist til faktura af 31. marts 2009, hvoraf fremgår:

”Vedr.: [virksomhed1]

Hej [person1]

Som aftalt fremsendes hermed første afregning vedr. vores køb af [virksomhed1].

Hovedstol: kr. 16.000.000

Afregning af renter for perioden: kr.

20-12-08 til 31-12-08 11 dg 4% pa 19.556

01-01-09 til 31-03-09 90 3% 120.000

Renter i alt 139.556

Afdrag 20% af 250.000 50.000

Forudbetaling iflg. aftale 290.444

Betaling i alt 480.000”

Den 23. december 2009 afskriver sælgeren sit resttilgodehavende, men pr. 27. december 2009 indgås der alligevel en aftale mellem parterne [...com] ved klageren og [virksomhed3] ApS, hvoraf fremgår:

”På opfordring af Skat er parterne blevet enige om følgende tillæg til købsaftalen af december 2008:

- [virksomhed3] ApS nedskriver til tilgodehavende til kr. 580.000,00, hvoraf [virksomhed3] ApS har indbetalt kr. 480.000,00.

- Som kompensation for denne prisnedsættelse vil [virksomhed3] ApS modtage restbetaling den 1.6.2014.

- Beløbet, som skal afregnes denne dato, skal svare til 50% af projektets samlede netto indtjening frem til afregningstidspunktet fra 1. januar 2009 til 30. juni 2014.

- Dette er ensbetydende med, at afregningsprisen kan blive større end kr. 16 mio. eller mindre end kr. 16 mio. kr., afhængig af nettoindtjeningen i den pågældende periode.

- En gang om året laves en opgørelse over årets resultat. Rapporten udarbejdes af [...com]’s statsautoriseret revisor og sendes til [virksomhed3] ApS.

- [...com] betaler kr. 100.000,00 senest 1. marts 2010.

Denne løsning sikrer, at [virksomhed3] ApS har likviditet til at betale Skat af indtjeningen i 2009.

Den indtjening, som forventes at komme i år 2014, skal beskattes i år 2014, og skatten forfalder året efter.

[...com] ved [person3] er skattepligtig af indkomsten, svarende til nedskrivningen i år 2009.

Skat har opfordret til denne løsningsmodel, og da parterne ikke har ønsket at gå mod Skats opfordring, er man blevet enig om at følge Skats anbefaling, til trods for at parterne ikke er enige i Skats betragtninger.”

Ifølge regnskab for [virksomhed3] ApS for perioden 7. juli 2008 – 31. december 2009 er der ikke angivet finansielle indtægter.

Det er efterfølgende ved møde i skatteankenævnet oplyst, at de 100.000 kr. ikke er blevet betalt.

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt fradrag for renteudgifter med 97.764 kr.

Under henvisning til brev af 23. december 2009 fra [virksomhed3] ApS ([person1]), hvor klageren frigøres for restgælden vedrørende køb af [virksomhed1].com, har [person1] redegjort for, hvilke beløb klageren har betalt. Det er i brevet anført, at [virksomhed3] ApS har tilsendt klageren 2 stk. fakturaer henholdsvis den 26. marts 2009 og 30. juni 2009. Klageren har dog kun delvist betalt den første faktura af 26. marts 2009. Fakturaen lyder på 653.000 kr. fordelt på både renter og afdrag, men klageren har efter oplyste kun betalt 480.000 kr. Betaling af de 480.000 kr. skal derfor fordeles forholdsmæssigt mellem renter og afdrag.

Da klageren skylder 16.000.000 kr., jf. salgskontrakt af 20. december 2008, og da der ifølge overdragelseskontrakten er aftalt en rente på 3 % af restgælden af restgælden, udgør renterne (100/360*0,03*16.000.000 kr.) afrundet til 133.000 kr. Dette stemmer også overens med den faktura af 26. marts 2009, som er tilsendt til klageren fra sælger. Det er af sælgeren oplyst, at klageren ikke har betalt yderligere i mellemværendet end de oplyste 480.000 kr. Betalingen på 480.000 kr. skal således fordeles mellem renter og afdrag i samme fordeling. Renteudgifterne som opgjort på fakturaen til 133.000 kr. giver klageren følgende fradragsret (480.000/653.000 kr. * 133.000 kr. = 97.764 kr.). Afdrag på gæld udgør herefter 480.000 kr./653.000 kr. * 520.000 kr. = 382.236 kr.).

Da klageren har fratrukket 383.506 kr. som renter, gives der kun fradrag for 97.764 kr., jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. Der kan ikke fratrækkes renteudgifter herudover vedrørende dette gældsforhold.

SKAT har i øvrigt bemærket, at der i opgørelsen af de 383.506 kr. i renteudgifter indgår 269,59 kr. til ”[finans1] 2009” – disse er allerede fratrukket på selvangivelse i felt 481.

Selvom der er påløbet renteudgifter i gældsforholdet efter den 31. marts 2009, kan der ikke opnås fradragsret for disse, da gælden helt bortfalder ved den afgivne gældseftergivelse den 23. december 2009. Det betyder, at påløbne forfaldne ikke betalte renter efter den 31. marts 2009 bortfalder ved den afgivne gældseftergivelse den 23. december 2009. Der kan således ikke indrømmes yderligere fradrag for renteudgifter end de 97.764 kr., der er beregnet ovenfor.

SKAT har vedrørende gældseftergivelse anført, at der for indkomståret 2008 er taget stilling til, hvilken værdi restfordringen har for kreditor ([person1]). Kursen af fordringen er skønsmæssigt ansat til 5 (16.000.000 kr. * 5 = 800.000 kr.).

Der er ved skønnet bl.a. taget hensyn til følgende ved vurderingen af fordringens værdi:

Den skønsmæssigt kontantomregnede fordring på 800.000 kr. blev i 2008 straksafskrevet.

SKAT har anset fordringens værdi på tidspunktet for gældseftergivelsen for 800.000 kr., hvorfor nedskrivninger udover denne værdi anses for skattepligtig for debitor. I forbindelse med den afgivne gældseftergivelse frigøres klageren for restfordringen på 800.000 kr., hvorfor han skal beskattes heraf i 2009. Der er henvist til kursgevinstlovens § 21.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til rentefradrag på 430.000 kr.

Repræsentanten har gjort gældende, at i henhold til afregningsbilag af 31. marts 2009 udarbejdet af klageren dækkede betalingen pr. 31. marts 2009 følgende:

Det er ikke specificeret, hvad betalingen på 290.444 kr. dækker over. Denne må derfor efter repræsentantens opfattelse alene kunne henføres til yderligere rentebetaling, da der på daværende tidspunkt ikke havde været salg af yderligere licenser, som kunne føre til afdrag på restgælden.

Det vil sige, at klageren pr. 1. april 2009 betaler:

Det er herefter gjort gældende, at klageren i 2009 har fuldt fradrag for de betalte renteudgifter på i alt 430.000 kr.

Da der alene er foretaget fradrag i 2009 for betalte renteudgifter, skal der efter repræsentantens opfattelse ikke ske begrænsning af rentefradrag ved den efterfølgende aftale om en gældsnedsættelse, jf. ligningslovens § 5, stk. 9.

Repræsentanten har om beskatning af gældseftergivelse nedlagt påstand om, at der ikke skal ske nogen beskatning.

Ved parternes fælles aftale af 27. december 2009 bliver den resterende restgæld nedskrevet til 580.000 kr., hvoraf 480.000 kr. anses for at være betalt.

Repræsentanten har anført, at der ikke kan antages at være indgået nogen aftale den 23. december 2009, hvor [person1] på vegne af sælgeren [virksomhed3] ApS har fremsendt tilbud om en fuldstændig eftergivelse.

Ved afdraget på hovedstolen forud for eftergivelsen blev hovestolen reguleret således:

Kurstabet er ikke fradragsberettiget for klageren.

Den samlede gæld på eftergivelsestidspunktet 27. december 2009 kan opgøres således:

Repræsentanten har gjort gældende, at der ikke skal ske beskatning af gældseftergivelsen. Det følger således af kursgevinstlovens § 21, at personen alene skal beskattes af gevinst ved gældseftergivelser, såfremt gælden er blevet nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for eftergivelsen.

Sælgeren har i en mail til SKAT i december 2009 umiddelbart forud for eftergivelsen tilkendegivet, at fordringen nu efter sælgerens overbevisning er blevet værdiløs. Sælgeren vælger da også uopfordret at eftergive gælden fuldt ud den 23. december 2009.

Samtidigt er der for så vidt angår klagerens private økonomiske forhold sket dette siden købet i december 2008, at situationen for den børsnoterede danske virksomhed, som klageren stadig var hovedaktionær for, var væsentlig forværret. Dette skyldes dels, at denne virksomhed opererede indenfor developerbranchen, hvor markedssituationen for ejendomme var under enormt pres, dels at selskabets hovedfinansieringskilde var [finans2], der krakkede.

Det medførte i 2010, at den børsnoterede virksomhed blev solgt og afnoteret fra fondsbørsen, og det medførte samtidig, at klagerens betalingsevne var betydeligt reduceret.

Det er dermed sandsynliggjort, at gælden på tidspunktet for eftergivelsen i december 2009 ikke havde nogen værdi, der oversteg, hvad den blev nedskrevet til. Derfor skal der efter kursgevinstlovens § 21 ikke ske beskatning af eftergivelsen.

Det følger af underskudsbegrænsningsreglerne i personskattelovens § 13 A, at der alene kan ske underskudsbegrænsning af gældseftergivelser, der kan karakteriseres som samlede ordninger. Der sker altså ingen underskudsbegrænsning ved singulære gældseftergivelser.

Det er gjort gældende, at den i sagen omhandlede eftergivelse pr. 27. december 2009 er en singulær eftergivelse, og at der som følge heraf ikke kan ske underskudsbegrænsning.

Der kan efter fast praksis på området ikke blive anset at være tale om samlede ordninger, såfremt væsentlige kreditorer er holdt udenfor. Det skal hertil bemærkes, at klageren på tidspunktet for eftergivelsen havde en stor usikret gæld til [finans3]. Da denne gæld blev holdt udenfor eftergivelsen, kan eftergivelsen ikke anses for en samlet ordning.

Der kan derfor ikke blive tale om underskudsbegrænsning.

Repræsentanten har endvidere bemærket, at den nye aftale, som parterne indgår pr. 27. december 2009 må anses for en løbende ydelse, jf. ligningslovens § 12 B.

Parterne er efter aftalens ordlyd blevet enige om kapitalisering på 100.000 kr.

Dette forhold påvirker efter repræsentantens opfattelse ikke skatteansættelsen for indkomståret 2009.

Syn og skøn

Der har den 13. oktober 2014 været afholdt syn og skøn i sagen.

Syns- og skønsmand, statsautoriseret revisor [person4], har udarbejdet syns- og skønsrapport, hvoraf fremgår:

”...

Spørgsmål 1:

Syns- og skønsmanden bedes vurdere værdien af den virksomhed, som blev overdraget ved aftale af 20. december 2008, jf. bilag 1.

Spørgsmål 2:

Syns- og skønsmanden bedes vurdere værdien i handel og vandel af gældsbrevet på DKK

16.000.000 pr. 20. december 2008.

Spørgsmål 3:

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold, der i øvrigt indgår i besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, samt hvilken vægt disse forhold er tillagt.

Spørgsmål 4:

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale - ud over det i forbindelse med udmeldelsen fremlagte - der har dannet grundlag for vurderingen.

Efter min opfattelse eksisterer der ikke en objektiv korrekt værdi af den virksomhed, der blev overdraget den 20. december 2008. Forskellige forhold, som eksempelvis:

• en given købers interesse i at købe virksomheden,

• sælgerens behov for og interesse i at sælge virksomheden samt

• parternes faktiske viden og ikke mindst forventninger til fremtiden,

har betydning for værdiansættelsen, når værdien fastlægges i en konkret handel mellem uafhængige parter. Usikkerheden er i denne sag særlig stor som følge af, at virksomheden endnu ikke er igangværende. Af samme årsag foreligger der efter min opfattelse heller ikke en objektiv korrekt værdi af gældsbrevet. Gældsbreve som det i denne sag omhandlede handles sjældent mellem uafhængige parter, og der findes ikke et effektivt marked for omsætning af sådanne ikke standardiserede tilgodehavender, hvilket bidrager til en vis spredning i kurserne, når sådanne gældsbreve undtagelsesvist handles mellem uafhængige parter. De nedenfor angivne værdier er derfor ikke de eneste korrekte eller mulige værdier, men under hensyntagen til de foreliggende oplysninger mit bedste skøn over værdierne.

Værdiansættelsen er foretaget på grundlag af de oplysninger og forventninger, der forelå den 20. december 2008. Jeg kan herefter besvare spørgsmålene i syns- og skønstemaet således:

Spørgsmål 1

Ved værdiansættelse af virksomheder anvendes forskellige metoder, og i denne sag har jeg ud fra virksomhedens karakter og de foreliggende oplysninger vurderet, at mit skøn bør tage udgangspunkt i henholdsvis substansværdimetoden og den tilbagediskonterede cash flow model.

Substansværdimetode

Efter substansværdimetoden værdiansættes virksomhedens aktiver enkeltvis eller gruppevis til den pris, der kan opnås ved afhændelse, og virksomhedens værdi på gældfri basis til summen af værdierne af de enkelte aktiver eller aktivgrupper. Metoden anvendes i praksis hovedsageligt, når virksomheden skal afvikles.

Årsagen til, at jeg finder metoden relevant i denne sag er, at aftalen fra 20. december efter ordlyden ikke er en aftale om overdragelse af en virksomhed, men som anført øverst på side 3 en aftale om

“salg af alle rettigheder til softwaren, forretningskonceptet og registrerede domæne navne”

Der overdrages således hverken kundekreds, aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, medarbejdere, en igangværende organisation eller lignende. Som følge heraf finder jeg det relevant i mit samlede skøn at inddrage en værdiansættelse af virksomhedens værdi efter substansværdimetoden som summen af værdierne af de aktiver, der erhverves (software, forretningskoncept og domænenavne).

I aftalen af 20. december 2008 er beskrivelsen af kravene til softwaren kun beskrevet relativt begrænset i forhold til sædvanlige kontrakter om levering af software. Det anføres alene:

• at softwaren skal kunne bruges til bytteportaler i bred forstand (eksempelvis boliger, biler, både, antikviteter, landbrugsmaskiner, feriehuse, sportsudstyr og møbler),

• at softwaren skal kunne bruges som selvstændig platform for de enkelte byttegrupper eller som en samlet portal med undergrupper,

• at softwaren skal være opbygget til at kunne fungere på alle markeder i den vestlige verden og at rettighederne hertil medfølger, og

• at der yderligere skal kunne opbygges en lang række sprogmoduler.

Henset til, at sælgeren ([virksomhed2] ApS) kort forinden har kunnet erhverve softwaren for 500.000 kr. er det min vurdering, at [person3] kunne have erhvervet tilsvarende software til langt mindre end 16 mio.kr., hvis han havde indhentet tilbud på udvikling af softwaren.

Forretningskonceptet er ikke beskrevet nærmere i aftalen ud over, at forretningsideen bag [virksomhed1] er, at alle - i Danmark cirka 80.000 ejerboliger - skal lægges på portalen sammen med ejerens ønske om hvilken ny bolig, han/hun søger.

De domænenavne, der overdrages, er ikke eksplicit specificeret i aftalen, men det må formodes at være domænenavnet [virksomhed1].dk, der nævnes på aftalens første side. Efter min vurdering var værdien af dette domænenavn meget beskedent den 20. december 2008, da domænenavnet ikke var kendt.

Alt i alt er det mit skøn, at substansværdimetoden fører frem til en værdi af de aktiver, der erhverves, der er mindre end 16 mio.kr.

Den tilbagediskonterede cash flow-model

Den tilbagediskonterede cash flow-model anses for den teoretisk mest korrekte metode til værdiansættelse af en virksomhed. Værdien af virksomheden fremkommer ved at tilbagediskontere det frie cash flow. Anvendelse af metoden forudsætter således, at der foreligger budgetter for en årrække.

Et budget foreligger i bilag 9 og en budgetteret omsætning foreligger i bilag 1. Forudsætningerne for budgetterne er i begge tilfælde kun beskrevet kort.

I budgettet i bilag 9 forudsættes der løbende tilmeldt 40.000 boliger, der hver betaler 100 kr. pr. måned, hvilket giver en månedlig indtægt på 4.000.0000 kr.

Omkostningerne budgetteres til i alt 30% af omsætningen.

3 I bilag 9 fremgår en månedlig udgift på 400. t.kr. og en årlig udgift på 3.200 t.kr. Jeg har forudsat, at tallet på 3.200 t.kr. er forkert, og at det skulle have været 4.800 t.kr.

Budgettet viser følgende likviditetsforløb over de første 3 år.

Den væsentligste usikkerhed i budgetterne knytter sig til omsætningen. I de to budgetter er forudsætningerne forskellige.

Ifølge Realkreditforeningen på www.realkreditforeningen.dk har antallet af boliger til salg udviklet sig som anført nedenfor. Ultimo 2008 var der således ca. 40.000 parcel- og rækkehuse, ca. 14.000 ejerlejligheder og ca. 10.000 fritidshuse til salg. Afhængig af, om 10.000 eller 40.000 forudsættes tilmeldt, er markedsandelen i forhold til antal boliger til salg ultimo 2008 således henholdsvis ca. 16% eller ca. 63%.

...

Ved vurdering af budgetterne har det væsentlig betydning:

• om omsætningen er realistisk, og

• om et bruttocashflow (EBITDA) på 70% af omsætningen er realistisk.

I bilag 2 anfører [person3]:

• at portalen skulle markedsføres i tæt samarbejde med alle ejendomsmæglerkæderne, og

• at de havde kontakt med de vigtigste aktører på boligmarkedet, [...], [virksomhed4], [virksomhed5], [...] m.fl. samt de to boligsider [...] og [...], der alle var meget begejstrede for ideen og tilkendegav, at de gerne ville deltage i projektet,

• at portalen er bygget op dynamisk ligesom en dating site og at de enkelte sælgere selv kunne gå ind og ændre på deres ønskeprofil enten i form af postnumre, størrelse af grund eller antal af værelser.

En afgørende forudsætning for at realisere budgettet i bilag 9 er, at ejendomsmæglerkæderne vil deltage. Der er ikke budgetteret med egentlig betaling til ejendomsmæglerkæderne herfor, og ejendomsmæglerkædernes fordel ved at deltage er således først og fremmest en øget omsætning. [person3] anfører i bilag 2, at en forretningsplan for et site udenom de store mæglerkæder ikke blev implementeret bl.a. fordi markedsføringen ville kræve et stort reklamebudget.

Det fastfrosne boligmarked skyldes ikke alene, at køberne ikke køber før de har solgt deres nuværende bolig. Portalen afhjælper ikke andre forhold som eksempelvis nedenstående, der også har været årsag til faldet i omsætningen med ejerboliger:

• Forventning om faldende priser,

• Teknisk insolvente sælgere (stavnsbundne),

• For høje og urealistiske udbudspriser,

• Forringede finansieringsmuligheder - herunder især pengeinstitutternes mere forsigtige udlånspolitik,

• Større efterspørgsel efter boliger i de større byer og mindre efterspørgsel i andre områder.

Endvidere er det min vurdering, at mange sælgere hellere vil se tiden an, hvis den bolig, som portalen anviser, ikke er optimal med hensyn til pris, beliggenhed, indretning mv. En handel med op til 4 deltagere forudsætter, at alle parter i alle handlerne kan blive enige om priser, overtagelsesdag og øvrige betingelser og forekommer efter min opfattelse ikke som en realistisk situation i hvert fald ikke i den første tid.

I artiklen “Boligmarkedet kan ikke fixes med en robot” fra [...dk] den 3. december 2008 udtaler pressechef [person5], at ejendomsmæglerkæden [virksomhed6] ikke tror på de nye boligportaler, der vil leve af at “parre” sælgere og købere på boligmarkedet, så de kan indgå byttehandler, og at det er en misforståelse, at det blot kræver en robot at få boligmarkedet til at gå op i byttehandler. [person5] oplyser endvidere, at [virksomhed6] allerede bruger et computerprogram til at præsentere mulige match, men at computerprogrammet ikke får byttehandler til at gå op.

Ved vurdering af virksomhedens værdi må der tages hensyn til, at portalen især har sin berettigelse i en kriseperiode, og at portalens berettigelse er usikker, når boligmarkedet efter nogle års krise igen normaliseres. I modsat retning trækker, at softwaren eventuelt kan anvendes til andre produkter og på andre markeder end Danmark.

På mødet den 13. maj oplyste [person3] som anført, at han udviklede konceptet sammen med [person1], der er it-kyndig, og som kendte [person6], og at han den 20. december 2008 var bekendt med og selv i væsentligt omfang havde udviklet forretningskonceptet. Samarbejdet med [person1] ses ikke at være formaliseret. Aftalen i bilag i om overdragelse af virksomheden ses ikke at indeholde en konkurrenceklausul, der forhindrer [person1] i at udøve tilsvarende virksomhed. Værdien af den købte virksomhed må antages at blive reduceret af, at der er mulighed/risiko for, at [person1] eller andre etablerer lignende virksomheder.

Sammenfatning, spørgsmål 1

Som følge af, at virksomheden er i opstartsfasen og endnu ikke er igangværende, er værdien afhængig af et skøn over, hvorvidt forudsætningerne for budgettet kan opfyldes.

Værdien af den virksomhed eller de aktiver, som [person3] erhverver den 20. december 2008 med aftalen i bilag 1, er efter mit bedste skøn 3.000.0000 kr.

Spørgsmål 2

I artiklen “[...]” i [...] den 3. september 2008 anføres om [person3]:

• at han var en af de store developere i 1980’erne,

• at han “krakkede” med ejendomsselskabet [virksomhed7],

• at dette endte i personlig konkurs omkring 1990, og

• at [virksomhed8], som [person3]s nærmeste familie ejer 100 pct., og hvor [person3] er direktør og bestyrelsesformand, men ikke aktionær, er storaktionær i det børsnoterede [...] med 72 pct. af aktierne.

I artiklen” [...]” i [...] den 16. september 2008 gentages, at [person3] var blandt de store developere i 1980’erne, at han “krakkede” med ejendomsselskabet [virksomhed7] og gik personlig konkurs. Endvidere anføres, at han har “en låneramme i [finans2] på omkring 500 mio.kr. og var på den røde kundeliste”.

I artiklen “[...]” i [...] den 30. oktober 2008 citeres [person3] for følgende udtalelse: “[finans2] har [...]”.

Ifølge årsrapporten for [virksomhed8] A/S for 2007 er [person3] anført som hovedaktionær i note 15 om nærtstående parter, men ikke i note 16 om aktionærforhold, hvor navnene på 5 andre aktionærer, der hver ejer 20 pct. af aktierne, er anført.

Efter min opfattelse skaber de nævnte artikler, årsrapporten for [virksomhed8] A/S for 2007 og eventuel omtale mcd lignende indhold andetsteds tvivl om [person3]s økonomiske stilling, og det er derfor min opfattelse, at dette vil påvirke værdien i handel og vandel af gældsbrevet på 16.000.000 kr. negativt. Med de oplysninger om [person3], der er offentligt tilgængelige, og uden nærmere indsigt i [person3]s økonomiske stilling, er det min opfattelse, at det ville have været meget vanskeligt at finde en køber til gældsbrevet på 16.000.000 kr., som [person1] [virksomhed2] ApS modtog.

Som følge af ovenstående er værdien af gældsbrevet i handel og vandel efter min opfattelse betydeligt lavere end gældsbrevets pålydende værdi. Som følge af, at gældsbrevet er vanskeligt at omsætte, er der væsentlig usikkerhed om, hvor meget lavere værdien i handel og vandel er.

Værdien i handel og vandel af gældsbrevet på 16.000.000 kr. pr. 20. december 2008 udgjorde efter mit bedste skøn 2.000.000 kr.

Spørgsmål 3

Jeg har løbende i min besvarelse ovenfor oplyst om de forhold, der indgår i besvarelsen, og den vægt, som disse forhold er tillagt.

Spørgsmål 4

Det materiale der har dannet grundlag for vurderingen er anført ovenfor.

...”.

Repræsentanten har til syns- og skønsrapporten anført, at den nedlagte påstand fastholdes. Det er således fortsat opfattelse, at værdien af selskabet og pantebrevet mindst svarer til 12.640.000 kr. (16.000.000 kr. til kurs 79).

Subsidiært er gjort gældende, at den kontante købesum fastsættes til 3.000.000 kr., jf. syns- og skønsrapportens værdiansættelse af virksomheden.

Mest subsidiært er gjort gældende, at den kontante købesum fastsættes til 2.000.000 kr., jf. syns og skønsrapportens værdiansættelse af pantebrevet på de 16.000.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Klagerens aftale af 20. december 2008 med [virksomhed3] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS) om køb af virksomheden [virksomhed1] kan ikke godkendes skattemæssigt. Der er lagt vægt på, at der ikke ses at være overdraget aktiver til en værdi af 16 mio. kr., idet samme aktiver blev overdraget for 250.000 kr. den 10. december 2008, jf. oplysninger fra [virksomhed3] ApS om, at der ikke er tilført aktiverne ændringer i ejerperioden. Der er endvidere lagt vægt på, at det ikke ses at være tilstrækkelig dokumenteret, at klageren har overtaget rettighederne til bolig-konceptet, ligesom det ikke er dokumenteret, at klageren, uanset overførsel af 480.000 kr. til [virksomhed3] ApS, har betalt for konceptet. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren og [person1], der var ejer af [virksomhed3] ApS, er venner og samarbejdspartnere, hvorfor der må stilles skærpede krav til dokumentationen for, at konceptet er overdraget, og at betalingen den 31. marts 2009 vedrører konceptet. Det bemærkes, at der ikke ses at være stillet sikkerhed af klageren for gælden, og der ses ikke at være taget patent på bolig-konceptet. Det er endvidere ikke dokumenteret, at der er solgt en licens for 250.000 kr., idet dette beløb ses overført fra klagerens ægtefælle, [person2], den 29. december 2008. Det er tillige ikke dokumenteret, hvorfor der er sket forudbetaling på 290.444 kr. ifølge opgørelse af 26. marts 2009, idet det ikke af aftalen fremgår, at der skal ske nogen forudbetaling.

Det er tillige tillagt vægt, at der den 23. december 2009 er meddelt gældseftergivelse til klageren fra [virksomhed3] ApS til fuld og endelig udligning af parternes mellemværende, uden at det er dokumenteret, at [virksomhed3] ApS har forsøgt at inddrive sit tilgodehavende.

Endvidere er det tillagt betydning, at der er indgået aftale mellem klageren og [virksomhed3] ApS den 27. december 2009 om betaling af 100.000 kr., hvilken betaling efter det oplyste ikke er sket.

Endelig er det tillagt vægt, at de renteudgifter, som ifølge klagerens opgørelse er betalt pr. 31. marts 2009 med 139.556 kr., ikke fremgår af regnskab for [virksomhed3] ApS for perioden 7. juli 2008 – 31. december 2009 som finansielle indtægter.

Det er herefter opfattelsen, at der er indgået en aftale uden reelt indhold om køb af et bolig-koncept mellem interesseforbundne parter med det formål at opnå et underskud i klagerens virksomheds skattepligtige indkomst.

Da aftalen ikke tillægges skattemæssig betydning, godkendes der ikke underskud af virksomheden, og i konsekvens heraf beskattes klageren ikke af gevinst ved eftergivelse af gæld, ligesom der ikke godkendes fradrag for renteudgifter vedrørende bolig-konceptet. SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3, at skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, Landsskatteretten eller Skatterådet kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn efter § 47 i en sag for myndigheden, skal godtgøres fuldt ud.

Der er i det foreliggende tilfælde ikke meddelt forhåndstilsagn om fuld omkostningsdækning, og

Landsskatteretten anser ikke det gennemførte syn og skøn for at have haft betydning for sagen. Repræsentantens begæring om fuld omkostningsdækning kan derfor ikke imødekommes.