Kendelse af 15-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2016

Faktiske oplysninger

Klageren indgik den 19. december 2007 en uddannelsesaftale med [virksomhed1] A/S, [adresse1], [by1], om kontoruddannelse med speciale i spedition og shipping. Uddannelsen var aftalt til at begynde den 1. januar 2008 og til at afsluttes den 31. december 2009. Det fremgår af aftalen, at klager samtidigt blev indmeldt på [Handelsskolen], [by2].
SKATs kontrol- og udsøgningsblanket R 75 for 2008 for henholdsvis klagers fader, [person1], og for klager viser, at faderen fra den 22. september 2006 til den 7. maj 2008 ejede en Audi A3 med registreringsnummeret [reg.nr.1], og at klager fra den 7. maj 2008 til den 15. august 2011 var ejer af en Audi A3 med registreringsnummer [reg.nr.2].

Det fremgår af de på Trafikstyrelsens hjemmeside offentliggjorte synsrapporter, at ovennævnte biler med registreringsnumrene [reg.nr.1] og [reg.nr.2] har samme stelnummer og køretøjs-id, dvs. at der er tale om én bil, der blot skiftede registreringsnummer ved overdragelsen fra far til søn den 7. maj 2008. Endvidere viser synsrapporterne, at bilen ved syn den 8. oktober 2007 havde en km-stand på 165.000 km, og at den ved det efterfølgende syn den 6. november 2009 havde en km-stand på 204.000 km. Bilen havde således kørt 39.000 km fra 8. oktober 2007 til 6. november 2009, dvs. i en periode på 2 år og knapt 1 måned, hvoraf klageren var registreret som ejer af bilen i perioden 7. maj 2008 - 6. november 2009, dvs. i næsten 11/2 år af perioden mellem de to bilsyn.

Ifølge årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2009 for klageren har han for dette år selvangivet et befordringsfradrag på 69.347 kr.

I klagen er fremsat påstand om, at klageren er berettiget til et befordringsfradrag for 2009 på 39.995 kr., idet han dette år har kørt 255 km i 95 dage, dvs. i alt 24.225 km.
Ifølge udskrifter fra Det Centrale Personregister flyttede klageren den 1. december 1991 sammen med sine forældre til adressen [adresse2], [by3]. Den 1. oktober 2009 flyttede han folkeregisteradresse fra førnævnte adresse i [by3], til [adresse3], [by4], på hvilken adresse han stadig er tilmeldt.
Det fremgår af SKATs BBR-oplysninger, at [adresse3], [by4] er en ejerlejlighed til beboelse, og at den er beliggende i en etageejendom. Lejligheden er på 55 m ² med toilet, badeværelse og køkken. Det fremgår endvidere af SKATs vurderingsoplysninger, at lejligheden den 8. januar 2008 blev købt for 1.170.000 kr. af [virksomhed2], CVR-nr. [...1], og at dette selskab den 3. juni 2010 solgte lejligheden til klageren for 925.000 kr.

SKATs kontrol og udsøgningsblanketter R 75 for indkomstårene 2008 og 2009 for klagerens fader viser, at faderen i disse år var ansat i [virksomhed2].
[virksomhed2] har samme CVR-nr. som [virksomhed3] A/S, jf. oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister. SKAT har desuden oplyst, at selskabet, som SKAT har foretaget kontrol af, indtil den 10. december 2009 hed [virksomhed3] A/S, og at det efter denne dato skiftede navn til [virksomhed2]. Af udskrift fra det Det Centrale Virksomhedsregister ses, at [virksomhed2] er opløst den 14. juni 2011.
Af kopi af brev af 20. december 2007 fra [virksomhed4] ved advokat [person2] til [virksomhed3] A/S, att. [person1], vedrørende køb af ejendommen beliggende [adresse3], [by4], fremgår, at faderen og advokaten samme dag telefonisk har drøftet:

Brevet er ifølge sin ordlyd bilagt udkast til skøde på ejendommen.

Det fremgår af den påklagede afgørelse fra SKAT, at klagerens fader gennem sit 100 % ejede holdingselskab, [virksomhed5] ApS, også var eneejer af [virksomhed3] A/S.

Ved brev af 24. september 2009 har SKAT bedt klageren om at indsende materiale til dokumentation eller sandsynliggørelse af sit fradrag på 92.101 kr. for befordring i 2008 mellem [adresse2], [by3] og [adresse4], [by1].

Den 1. oktober 2009 har klageren meldt folkeregisteradresse til [adresse3], [by4], jf. udskrifter fra Det Centrale Personregister. Af udskrifterne fremgår også, at der på adressen [adresse3], [by4], i perioden efter den 4. juni 2007, dvs. godt 7 måneder før faderens selskab købte lejligheden, og indtil den 1. oktober 2009, hvor klageren flyttede sin folkeregisteradresse hertil, og hvor selskabet siden den 8. januar 2008 havde været ejer af lejligheden, ikke har været tilmeldt beboere på nævnte adresse.
Kraks Ruteplan for kørsel fra [adresse2], [by3] til klagerens arbejdssted i 2008, [adresse4], [by1], viser en afstand på 127,3 km, mens afstanden den modsatte vej er 128,2 km.
Kraks Ruteplan for kørsel fra [adresse3], [by4] til klagerens arbejdssted i 2008, [adresse4], [by1], viser en afstand på 8,3 km, mens afstanden den modsatte vej er 7,6 km.
Klagerens repræsentant har vedlagt klagen kopi af kontoudskrifter for klagerens konto i [finans1], konto nr. [...60], for perioden 2. januar 2008 - 15. oktober 2009. Heraf fremgår bl.a., at der

For så vidt angår de to sidstnævnte posteringer bemærkes, at SKAT i forbindelse med sin udtalelse om klagen har fremsendt kopi af regning af 27. februar 2008 fra [virksomhed8] i [by4] på 675 kr. for ”1 oplukning”. Regningen indgik i skattekontrollen af klagerens faders selskab, [virksomhed3] A/S, der havde fratrukket denne udgift i sit regnskab, jf. denne sagsfremstillings side 6.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt klagerens fradrag for indkomståret 2009 for befordring mellem hjem og arbejdsplads på 69.347 kr. Som begrundelse herfor henviser SKAT til bestemmelsen i ligningslovens § 9 C og anfører, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har foretaget daglig kørsel mellem [adresse2], [by3] og [adresse4], [by1] svarende til det fratrukne beløb. SKAT har derfor anset det for sandsynligt, at klageren har boet på adressen [adresse3], [by4], uden at have meldt folkeregisteradresse hertil.
SKAT finder ikke, at klagerens uddannelsesaftale kan anses for dokumentation for eller sandsynliggørelse af den påståede befordring.
SKAT har konstateret, at klageren har haft mulighed for at bo i lejligheden på adressen [adresse3], [by4], idet denne lejlighed var ejet af [virksomhed3] A/S i hvilket selskab klagerens fader var hovedaktionær gennem sit holdingselskab, [virksomhed5] ApS.
SKAT har endvidere konstateret, at klageren den 3. juni 2010 købte lejligheden [adresse3], [by4], af [virksomhed3] A/S, og at han først den 1. oktober 2009 ændrede sin folkeregisteradresse til denne lejlighed.
[virksomhed3] A/S har betalt samtlige driftsudgifter på klagerens bil, herunder køb af brændstof, vægtafgift, forsikringer og vedligeholdelse.
Det fremgår også af SKATs afgørelse, at klageren overfor SKAT har anført, at hans selvangivne befordringsfradrag skal reduceres til 3/5, da han har opholdt sig på adressen [adresse2], [by3], i 3 dage ud af 5 på en uge, og at dette fremgår af hans benzintankninger. Klageren har imidlertid hverken indsendt en beregning af det ændrede befordringsfradrag, eller indsendt dokumentation herfor i form af kvitteringer for sine køb af benzin.
SKAT anfører endvidere, at det forhold, at klageren er kørt til [by3] for at dyrke sport eller besøge familien eller venner, ikke medfører, at han er berettiget til fradrag for sine udgifter til denne kørsel efter reglerne om fradrag for kørsel mellem hjem og arbejdsplads.
I sin høringsudtalelse vedrørende klagen over denne afgørelse henviser SKAT til, at [virksomhed3] A/S ved skøde af 8. januar 2008 købte ejerlejligheden beliggende [adresse3], [by4] med overtagelse pr. 1. januar 2008. Klager tilmeldte sig dog først på denne adresse efter, at SKAT havde spurgt ind til forholdet omkring ejerlejligheden.

Angående omregistreringen af familiens bil til klageren oplyser SKAT, at ifølge bilag 1314 i faderens selskab, [virksomhed3] A/S, som SKAT har foretaget kontrol af, er der udført en reparation den 23. september 2008 af [virksomhed9] A/S, [adresse5], på den bil - en Audi A3, årgang 1997 - som klageren overtog den 7. maj 2008. Ved denne reparation blev det noteret, at bilen havde en km-stand på 185.986 km. Da bilen ved synet den 6. november 2009 havde kørt 204.000 km ifølge oplysninger fra Færdselsstyrelsens hjemmeside, Bilviden.dk, vil det sige, at bilen fra den 23. september 2008 til den 6. november 2009 (ca. 1 år og 11/2 måned) havde kørt 18.014 km.

SKAT anfører i sin udtalelse til klagen, at man i forbindelse med kontrollen af [virksomhed3] A/S har konstateret, at selskabet har betalt alle driftsudgifter og forsikringer på [person1]s børns biler - herunder klagerens bil. Desuden har SKAT ved kontrollen konstateret, at selskabet havde flere brændstofkort hos [virksomhed10], men at selskabet ikke ønskede at oplyse, hvilke af disse brændstofkort klageren benyttede. SKAT oplyser endvidere, at der på nær en enkelt hævning den 9. marts 2009 ikke ses køb af brændstof i klagerens bankkontoudtog for 2008 og 2009. SKAT finder det i øvrigt ikke sandsynligt, at klageren skulle have købt brændstof kontant, når han har haft et benzinkort til rådighed fra [virksomhed3] A/S med adgang til gratis tankning.
Om ejerlejligheden [adresse3], [by4] oplyser SKAT endvidere, at det overfor SKAT er anført, at [virksomhed3] A/S købte den med det formål, at selskabets chauffører kunne overnatte dér for at overholde deres hviletid, og at andre chauffører så overtog deres kørsel imens. SKAT har derfor bedt selskabet om at dokumentere dette ved fremvisning af chaufførernes kørselsrapporter, men selskabet har ikke kunnet sandsynliggøre, at deres chauffører havde overnattet i lejligheden.

SKAT bemærker også, at der i klagen til skatteankenævnet henvises til, at klageren har foretaget hævninger i [by6] og på Sjælland på samme datoer. Hertil anfører SKAT, at dette ikke sandsynliggør, om klageren er kørt fra [by3] til [by1] eller fra [by1] til [by3] på disse dage. I øvrigt er de omtalte hævninger med dankort angivet med bankens bogføringsdatoer, dvs. bankens rentedato, hvilket ifølge banken ([finans1]) ikke er de dage, hvor hævningerne er foretaget. Det medfører, at det er andre dage, end de i bilaget til klagen opremsede befordringsdage, hvor klageren har foretaget hævninger samme dag på Falster og på Sjælland.
SKAT gør desuden opmærksom på, at det fremgår af de kontoudtog fra klagerens konto nr. [...60] i [finans1], som er vedlagt klagen, at der den 10. januar 2008 er overført 4.000 kr. til kontoen med teksten ”til anlæg”, og at der den 11. januar 2008 er foretaget hævning fra kontoen til [virksomhed6] på 3.699 kr. Desuden er der den 17. januar 2008 foretaget betaling fra kontoen på 8.249 kr. til [virksomhed7] og samme dato indsat 8.500 kr. på kontoen med teksten ”sofa”.

Tilsvarende er der fratrukket udgifter i [virksomhed3] A/S, som tyder på indretning af lejligheden i [adresse3], [by4], bl.a.:

Som dokumentation for [virksomhed3] A/S’ betalingen af ovennævnte udgifter har SKAT indsendt kopi af selskabets bilag for ovenstående udgifter.
SKAT har endvidere ved sin kontrol af [virksomhed3] A/S konstateret, at selskabet har betalt et månedligt kontingent på 249 kr. til [virksomhed14] i [by4] for klageren i perioden 4. februar 2008 - 2. september 2009, og at disse udgifter er fratrukket i selskabets regnskab.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for indkomståret 2009 skal godkendes med 39.995 kr.
Til støtte for denne påstand nar repræsentanten anført, at klageren i 2009 var ansat i virksomheden [virksomhed1] A/S som kontorelev med speciale i spedition og shipping, jf. den fremlagte uddannelsesaftale mellem dette selskab og klageren. Repræsentanten gør endvidere gældende, at klageren dette år havde bopæl på [adresse2], [by3], der ligger i [by7] Kommune, hvorfor han er omfattet af ordningen med forhøjet befordringsfradrag for pendlere.
Repræsentanten gør gældende, at fradraget efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige overfor SKAT oplyser antallet af sine arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdspladsen - beregnet på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel og uanset det valgte transportmiddel. Såfremt afstanden mellem bopæl og arbejdsplads er usædvanlig lang skal den skattepligtige efter praksis dokumentere eller sandsynliggøre, at den påståede befordring rent faktisk har fundet sted - f.eks. ved fremlæggelse af arbejdssedler, lønsedler eller brændstofkvitteringer.
Repræsentanten henviser i den forbindelse til SKM2004.162.HR, og anfører, at Højesteret i den her citerede dom fastslog, at en daglig befordring på 698 km til og fra arbejde måtte anses for en usædvanlig lang befordring. Da afstanden mellem klagerens bopæl i [by3] og hans arbejdsplads t/r ifølge KRAK er 254,6 km, finder repræsentanten, at der ikke er tale om en usædvanlig lang daglig befordring, hvorfor der ikke kan stilles krav om, at klageren skal fremlægge dokumentation for sin befordring i form af brændstofkvitteringer, billetter til offentlige transportmidler og lignende.
Repræsentanten gør endvidere gældende, at klageren i 95 arbejdsdage har befordret sig til og fra sit arbejde, og at dette er sket i egen bil og i forældrenes bil. Derfor er han berettiget til et befordringsfradrag for indkomståret 2009 på 39.995 kr., beregnet således:

For så vidt angår spørgsmålet om klagerens rådighed over lejligheden [adresse3], [by4], gør repræsentanten gældende, at klageren ikke har haft denne lejlighed til sin rådighed. Lejligheden har udelukkende været anvendt af ejeren, [virksomhed3] A/S, idet dette selskabs chauffører har benyttet lejligheden til at overnatte i, når de skulle overholde deres hviletid i forbindelse med kørsel for selskabet.
Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt klageren har opretholdt sin bopæl på [adresse2], [by3], gør repræsentanten gældende, at klageren opretholdt denne bopæl i 2008. Grunden hertil var, at han ikke kunne være 100 % sikker på, at ansættelsesforholdet hos [virksomhed1] A/S holdt, og at han derfor ville afvente, hvordan det gik og måske så senere flytte til Sjælland. Som bevis for, at klageren havde sin bopæl på Falster, oplyser repræsentanten, at han opretholdt både læge og tandlæge på Lolland-Falster i hele den periode, hvor han boede i [by3]. Desuden boede hele hans familie og alle hans venner på Lolland-Falster, hvorfor han havde centrum for sine livsinteresser dér og ikke var pligtig at ændre sin folkeregisteradresse til [by4], før han flyttede dertil den 1. oktober 2009.

Repræsentanten henviser endvidere til den opgørelse, som hun har vedlagt klagen, over hvilke dage, klageren er kørt fra [by3] til [by1] t/r i 2009. Hun gør i den forbindelse opmærksom på, at Landskatteretten i en kendelse, offentliggjort i SKM2004.2.LSR, har lagt vægt på, at der kunne fremvises specifikation af enkelte hævninger på en skatteyders bankkonto som dokumentation for, at skatteyderen havde været det pågældende sted og derfor foretaget befordring i det påståede omfang. Repræsentanten anfører, at der vil kunne fremlægges dokumentation for, hvor klageren i 2009 har foretaget hævninger på sin konto nr. [...60] i [finans1], og med henvisning til fremsendte kontoudskrifter fra denne konto fremhæver hun, at klageren har foretaget hævninger i både [by6] og på Sjælland den 5. januar, den 3. og 13. februar, den 15. april, den 12. maj, den 21. juli, den 4. og 18. august samt den 1., 8. og 14. september. Dette er et bevis på, at klageren på de omhandlede dage har befundet sig både på Sjælland og på Lolland, hvorfor der heraf kan sluttes, at klageren har foretaget befordring på disse dage, der også er anført i det fremsendte kørselsregnskab.
Samtidig gør repræsentanten opmærksom på, at klageren ofte foretog hævninger i en automat og brugte disse kontanter som betalingsmiddel.

Repræsentanten anfører endvidere, at det også af SKM2004.2. LSR, fremgår, at Landskatteretten lagde vægt på, at der var dokumentation for klagerens regelmæssige læge- og tandlægebesøg i den by, hvor klageren påstod at være bosiddende. Under henvisning til at klageren havde sin læge og tandlæge på Lolland og samtidig ved sine kontoudskrifter fra [finans1] har dokumenteret sine hævninger, finder repræsentanten, at det dermed er dokumenteret, at klageren rent faktisk har kørt mellem sin bopæl i [by3] og sin arbejdsplads i [by1] i 2009, hvorfor han er berettiget til det påståede befordringsfradrag for dette år på 39.995 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Det fremgår endvidere af ligningslovens § 9 C, stk. 2, at fradraget kun kan foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Efter praksis kan befordringsfradrag kun opnås for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Beviskravet vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang, for eksempel ved meget betydelige daglige rejsetider, jf. Højesterets dom, der er offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Som sagen foreligger oplyst, er Landsskatteretten enig med SKAT i, at klagerens sædvanlige bopæl i 2009 må antages at have været på adressen [adresse3], [by4] og ikke, som påstået, hos sine forældre i [adresse2], [by3].

Der er herved blandt andet lagt vægt på, at hverken klageren eller hans faders selskab, [virksomhed3] A/S, har dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabets lejlighed på adressen [adresse3], [by4], har været benyttet af selskabets chauffører før den 1. oktober 2009, hvortil klageren - kort tid efter henvendelsen fra SKAT om det selvangivne befordringsfradrag - selv flyttede sin folkeregisteradresse. Hertil kommer, at klageren ikke har dokumenteret at have haft regelmæssige læge- og tandlægebesøg på Falster i 2009, og at han heller ikke har fremlagt dokumentation for sin påståede befordring mellem [by3] og [by1], som hans repræsentant har oplyst er foretaget i hans egen og i hans forældres bil, ved kopi af kvitteringer for køb af brændstof til brug for denne befordring, jf. SKM2004.162.HR og SKM2004.2.LSR.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke er berettiget til det påståede fradrag for 2009 for befordring mellem [adresse2], [by3], og [adresse4], [by1], på 39.995 kr.

Da afstanden ved bilkørsel ad den normale transportvej t/r mellem klagerens sædvanlige bopæl i [adresse3], [by4], og hans arbejdsplads på [adresse4], [by1], ikke overstiger 24 km, jf. bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 2, er han heller ikke berettiget til fradrag for befordring mellem disse adresser.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.