Kendelse af 01-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Der klages over, at klageren er beskattet af et kontant beløb, som klageren modtog fra sin onkel i USA i forbindelse med onklens salg af en fast ejendom i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst

med 861.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren, der er født i 1955, blev den 2. november 1989 gift med [person1] ([person1]). Klageren har 2 børn - [person2], født i 1987, og [person3], født i 1990. Ægtefællerne blev skilt ved dom i 2001 afsagt af Dane County Courthuose, [USA]. Den 17. april 2001 indgik klageren og [person1] for retten i [USA] en bodelingsoverenskomst (”Marital Settlement Agreement”). Det er bestemt, at bodelingen skal have virkning fra 13. februar 2001. Det fremgår bl.a. af skilsmissedommen, at der i ægteskabet var fællesbarnet [person3]. Ved bodelingsoverenskomsten og skilsmissedommen blev fællesformuen, der bl.a. omfattede ejerlejlighed nr. 1, [adresse1], [by1] (matr. nr. [...1] [by1]), delt.

Ved købsaftale 30. marts 1994 erhvervede klageren og [person1] i sameje en nyopført ejerlejlighed (ejerlejlighed 1) [adresse1], [by2], matr. nr. [...1] [by1] fra [person4] for en aftalt købesum på 1.581.000 kr. Matr. nr. [...1] [by1] består af ejerlejlighed 1 og 2. Af købesummen blev 1.100.000 kr. finansieret ved optagelse af et realkreditlån i [finans1] ([finans1]).

Ejerlejligheden har et tinglyst areal på 229 kvm og et boligareal på 194 kvm.

Den 15. august 1996 indgik klageren og klagerens ægtefælle [person1] en overdragelsesaftale vedrørende ejendommen [adresse1], [by1].

Der blev endvidere indgået en ekstrakt.

Aftalen har følgende ordlyd:

”Overdragelsesaftale

Undertegnede [person5] overdrager hermed min part af ejerlejligheden matr. nr. [...1] [adresse1], [by2] til [person1] ....

Overdragelsen sker frit og [person1] overtager/respekterer gæld og servitutter.

Ejendommen er udelukkende til helårsbeboelse, og den var indtil overdragelsen eller bliver ved overdragelsen bestemt til brug for ejeren.

Til gengæld får [person5] ... ret til at bebo halvdelen af ovennævnte ejerlejlighed gratis indtil hun dør. Skulle hun afgå ved døden før hun fylder 70 år (år 2025) overdrages denne ret til hendes datter [person2] ....

Ekstrakt

[person5] ... har ret til at bebo halvdelen af matr. nr. [...1] [by1] gratis til hun dør. Skulle denne ret indtræde før 2025 overdrages denne rettighed til hendes datter [person2] ....

[person5] råder over de tre nordligste værelser på 1. sal samt det nordligste badeværelse på 1. sal.

Desuden har [person5] fri adgang til køkken, alrum og pejsestue samt til vaskemaskine og kælder ligeledes vederlagsfrit. Der tildeles [person5] min. 1 kælderrum.

Ovennævnte rettighed skal til enhver tid respekteres især i tilfælde af salg. Salg af matr.nr. [...1] [by1] kan kun finde sted, hvis [person5] skriftligt godkender ethvert salg.

Skulle [person5] være ude af stand til at underskrive (v. sindsyge el. død etc.) skal ethvert salg underskrives af [person2] ..., og hun skal tildeles min. 300.000 kr.”

Overdragelsesaftalen og ekstrakten er underskrevet af 2 vitterlighedsvidner. Aftalen og ekstrakten er stemplet af [by1] Kommune, Teknisk Forvaltning den 19. februar 1997.

Overdragelsesaftalen og ekstrakten blev anmeldt til tinglysning. Den 11. marts 1997 blev dokumentet om gratis bopælsret mv. og forbud mod salg uden samtykke fra klageren lyst som byrde nr. 8 på ejendommen. Samme dato blev [person1]´s adkomst til ejendommen lyst. Der blev ikke udstedt et nyt skøde. Dokumentet om bopælsretten og samtykke til videresalg blev aflyst den 1. juni 2004 i forbindelse med ejendommens salg til en uafhængig tredjemand. Salget til en uafhængig tredjemand skete efter et mellemliggende salg til [person6] ([person6]). Klageren har oplyst, at [person6] er klagerens onkel.

I forbindelse med overdragelse af klagerens ideelle ejerandel af ejendommen til [person1] skete der ikke gældsovertagelse i relation til [finans1] ([finans1]), men i det indbyrdes forhold mellem [person1] og klageren overtog [person1] hele gælden.

Det fremgår af sagens oplysninger, at [person1] betalte hele terminsydelsen (afdrag og renter). I 2002 udgjorde renterne ifølge årsopgørelse fra [finans1] i alt ca. 85.000 kr. og afdrag ca. 15.000 kr.

Dagen efter underskrivningen af ”Overdragelsesaftalen og ekstrakten”, dvs. den 16. august 1996, fraflyttede klageren ifølge Det Centrale Person Register ejendommen [adresse1], [by1] og tog bopæl på [adresse2], [by1].

Ifølge udskrift af tingbogen var ejendommen [adresse2], [by1] i perioden 27. januar 1997 – 3. april 2004 registreret med [person1] som ejer.

Det fremgår af Marital Settlement Agreement ved Dane County Court, [USA], at klageren bl.a. fik ejendommen [adresse2], [by1] udlagt ved delingen af fællesboet.

Ifølge Det Centrale Person Register har klageren i årene 1992 – 1.10. 2005 været tilmeldt med bopæl på følgende adresser:

Ifølge Det Centrale Person Register er [person1] indrejst i Danmark den 1. august 1983 og udrejst den 11. august 1989. Den 15. april 1994 indrejste [person1] og tog bopæl på [adresse1], [by1], hvor han boede, indtil han udrejste den 30. september 1999.

Følgende fremgår bl.a. af skilsmissedommen, idet [person1] er benævnt som ”Petitioner” og klageren er benævnt ”Respondent.”:

Videre fremgår:

Af Dane County Court´s dom af 5. januar 2001 fremgår:

Af Marital Settlement Agreement (bodelingsoverenskomsten) fremgår bl.a. følgende:

I årene 1997 – 2000 inkl. beskattede [by1] Kommune klageren af værdi af fri bolig inkl. varme på [adresse1], [by1]. [by1] Kommune forhøjede endvidere klagerens indkomst med ikke godkendt fradrag for renteudgifter på realkreditlånet til [finans1] vedrørende [adresse1], [by1] samt overskud ved udlejning af ejendommen [adresse7], [ø1], til [person6]. [by1] Kommunes ansættelser blev påklaget til skatteankenævnet, som stadfæstede kommunens afgørelser for 1998 – 2000. Klageren påklagede skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten.

[by1] Kommune forskudsregistrerede for 2002 klageren af værdi af fri bolig med 50.000 kr. Forskudsregistreringen for 2002 kunne ikke påklages.

Under friboligsagens behandling i Landsskatteretten oplyste klagerens revisor, at friboligværdien mellem klageren og [person1] er aftalt til 300.000 kr.

Følgende fremgår i øvrigt af skatteankenævnets afgørelse af 15. december 2004:

”Klagerens opfattelse og begrundelse herfor:

Til administrationens opfattelse af, at klager har fri bolig til rådighed anfører hun, at der står i ”ekstraktet”, at klager har ret, men ikke pligt til at bebo halvdelen af matr. nr. [...2]. Klager opfordrer til, at det undersøges i Folkeregistret, hvor hun har boet.

Klager oplyser herefter, at det er specificeret i Ekstraktet, at hun har ret til at råde over 3 værelser, som oplyst af klagerens revisor udgør 44 kvm. Klager oplyser, at ekstraktet er lavet for at sikre hendes børn.

Klager mener med baggrund i ovenstående ikke der er lovhjemmel til at tillægge hende værdi af fri bolig bl.a. fordi hun er kreditor på lånet vedr. ejendommen.”

Klageren påklagede skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten. I et brev, som Landsskatteretten modtog den 14. februar 2004, tilkendegav klageren bl.a.:

”Glædeligt er det dog, at siden [by1] Skattevæsen ([...]) blev informeret om denne sag nu behandles i Landsskatteretten så bliver jeg ikke længere selvangivet med det punkt der var et af [...] og mit ”stridspunkt”. Nemlig at jeg blev beskattet af at bo på [adresse1] med 48.0000 – 50.000”.

Ved kendelse af 15. december 2004 stadfæstede Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelser for 1998 – 2000.

Landsskatteretten begrundende afgørelsen således:

”Klageren er skattepligtig af værdien af fri bolig i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.”… vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods”, idet værdien af benyttelsen må fastsættes ved et skøn over den objektive udlejningsværdi. Efter praksis kan udlejningsværdien – i mangel af sikre holdepunkter for, hvad der ville kunne opnås ved udleje til fremmede – ansættes til 8 % af ejendomsvurderingen, jf. Højesterets dom af 14. maj 1984, offentliggjort i TfS 1984.272.

Landsskatteretten skal bemærke, at skatteankenævnet ikke har benyttet 8 pct.´s reglen, men skønsmæssigt har ansat boligværdien til 50.000 kr. årligt, svarende til mellem 22 og 28 % af, hvad en beregning efter 8 pct. reglen ville have resulteret i.

Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets skøn, idet der herved må antages at være taget hensyn til de anførte forhold.”

Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. 2-3-1926-1294.

Ved et skøde, der er underskrevet af klagerens onkel [person6] den 25. februar 2003 som køber og af [person1] den 12. marts 2003 som sælger, overdrog [person1] ejendommen [adresse1], [by1] til [person6] til overtagelse den 1. marts 2003 for 1.505.953,79 kr. Det er aftalt, at købesummen berigtiges ved kontant betaling af 500.000 kr. og ved overtagelse af eksisterende realkreditlån, som da var nedbragt til 1.005.953,79 kr.

Klagerens samtykke til handlen blev givet den 24. februar 2003. Skødet er forsynet med 2 vitterlighedspåtegninger.

Følgende bestemmelse er særligt fremhævet i skødets afsnit 2 om sælgers oplysninger:

”At der er livsvarig boligret for [person5], jf. servitut nr. 8, som køber har modtaget en udskrift af.”

Af afsnit 3 i skødet fremgår, at ejerlejligheden overtages fri for lejemål af nogen art.

Af afsnit 6.3 om dokumenter fremgår følgende:

”Undertegnede [person6] erklærer ved min underskrift på dette skøde, at så snart min nieces datter [person2], CPR-nr…….. (udeladt), fylder 18 år, skal ejendommen i sin helhed overgå til hende som ejer, således at hun køber ejendommen til samme pris som anført i dette skøde med fradrag af kr. 500.000,00 som jeg har lånt, for halvdelen af [person2] og for den anden halvdel af [person3], CPR-nr….. Handlen effektueres først tinglysningsmæssigt mv., når aldersbetingelsen er opfyldt.”

Den 27. oktober 2003 indsendte klageren et erklæringsskema ”Erklæring om gældsovertagelse” til [finans1]. Som ny debitor er angivet [person6] [...]. Klageren har underskrevet anmodningen i henhold til en fuldmagt fra [person6]. Af erklæringen fremgår, at terminsydelser ønskes betalt via PBS på klagerens CPR-nr.

Følgende fremgår af e-mail af 11. februar 2011 fra [person7] i [finans1] til klagerens repræsentant vedrørende [finans1]-lån i ejendommen [adresse1], [by1]:

”Jeg kan oplyse følgende:

Deres klient har været låntager i [finans1] fra 15. april 1994 – 1. marts 2003.

Det pågældende lån har første termin januar 1995. De har altså overtaget et lån og derefter omlagt det.

Med overtagelse 1. marts 2003 blev ejendommen solgt til [person6]. I forbindelse med gældsovertagelsen kautionerede deres klient for lånet. Dette fortsatte, indtil lånet blev indfriet primo august 2004.

Ydelsen på lånet er betalt via BS, og vi har ikke mulighed for at finde ud af, hvilket pengeinstitut eller konto terminen kommer fra. Vi har heller ikke mulighed for at lave et ”kontoudskrift”.

Den 19. november 2003 blev skødet mellem [person1] og [person6] afvist fra tinglysning med følgende notering i dagbogen i Retten i [by1]:

”Afvist fra tingbogen den 19. november 2003, da det er uklart om skødet er endeligt eller betinget. Videre da det er uklart om pkt. 6.3 er en forkøbsret eller en overdragelse.”

Det fremgår af en tingbogsforespørgsel på adkomstoplysninger på [adresse1], [by1], at [person6] blev registreret som ejer den 26. november 2003.

Det er ubestridt, at klageren efter [person6]´s overtagelse af ejendommen den 1. marts 2003 har betalt samtlige udgifter vedrørende ejendommen, herunder bl.a. terminsydelsen og løbende forbrugsafgifter.

Indtil [person6]´s overtagelse af ejendommen den 1. marts 2003 betalte [person1] ydelserne på realkreditlånet, hvorimod klageren betalte udgifter til bl.a. el, vand og varme.

Den 3. april 2004 gav [person6] en generalfuldmagt til klageren til at sælge og få udbetalt alle beløb vedrørende salget af ejendommen [adresse1], [by1], matr. nr. [...1]. Fuldmagten er forsynet med to vitterlighedspåtegninger.

Ved et endeligt skøde, der er underskrevet den 5. maj 2004 af klageren ifølge fuldmagt, solgte [person6] ejendommen [adresse1], [by1] til en uafhængig tredjemand for 3.100.000 kr. kontant til overtagelse den 3. april 2004. I skødet er der intet nævnt om byrde nr. 8, der ifølge det oplyste først blev aflyst den 1. juni 2004.

Den 18. juni 2005 udstedte [person6], [by2] en generalfuldmagt til klageren med følgende ordlyd:

”Hermed gives [person5] ..., General Fuldmagt og kan få udleveret hele indestående* på [person6]s konto i [finans7], [by2] Afd.

*Betal [person2] og [person3], se skødet og da [person5] har alle udgifter til lån, reparationer og skatter på huset [adresse1], [by2].”

Den 4. august 2005 blev der indsat 1.722.263,60 kr. på klagerens konto i [finans7]. Indsætningen har følgende bogføringstekst: ”provenu af opgørelse”. Før indsætningen udgjorde saldoen på kontoen 3.500,83 kr., og efter indsætningen udgjorde saldoen 1.725,764,43 kr. Den 18. august 2005 blev der hævet følgende beløb på kontoen med følgende bogføringstekst:

Saldoen på klagerens konto i [finans7] udgjorde den 18. august 2005 efter de oven for beskrevne hævninger 5.264,32 kr.

Check [...] og check [...] blev ombyttet med en check til [person6]. [person6] endosserede efterfølgende checken til klageren, som indsatte checkene på sin konto i [finans8]. I maj 2006 udgjorde saldoen på kontoen i [finans8] ca. 972.000 kr.

Den 26. august 2005 blev klageren på baggrund af en anmodning fra [virksomhed1] A/S erklæret personlig konkurs. Årsagen til konkursen skyldtes, at der forelå oplysninger om, at klageren tidligere havde været ejer af en andelslejlighed ([adresse6], [by1]), som var afhændet på vilkår, der kunne give anledning til omstødelseskrav.

I klagerens konkursbo er der registreret aktiver i form af et indestående i [finans7] på ca. 5.000 kr., et indestående på klientkonto hos advokat [person8] på ca. 38.000 kr. og ½ part af andelslejlighed på [adresse6], [by2] på 400.000 kr., som klageren i januar 2005 havde solgt til sin 18- årige datter, og som datteren havde videresolgt. Det er noteret, at klageren ikke kan huske, hvordan datteren betalte, men klageren har oplyst, at hun brugte de 400.000 kr., som datteren betalte for halvparten, til at betale en gæld til en veninde på 285.000 kr. og gæld til sin 14-årige datter og resten til at leve for.

De nævnte oplysninger er ikke nærmere underbygget.

Der er ikke registreret oplysninger om indeståender på konti i [finans2] og [finans5], USA.

Under konkursboets behandling blev det konstateret yderligere aktiver i form af indestående i [finans8] på ca. 972.000 kr., omstødelseskrav overfor klagerens myndige datter ”[person2]” og klagerens umyndige datter ”[person3]” på hhv. 1.360.000 kr. og 300.000 kr.

Ved brev af 23. februar 2007 rettede konkursboets kurator henvendelse til [person6], [USA].

Følgende fremgår bl.a. af brevet:

”[person5] blev taget under konkursbehandling ved Sø- og Handelsrettens Skifteret den 26. august 2005. I forbindelse med behandlingen af [person5]s konkursbo har jeg modtaget oplysninger, som gør det sandsynligt, at De har et tilgodehavende hos [person5].

Jeg vedlægger kopi af generalfuldmagt fra Dem til [person5] til at sælge og få udleveret alle beløb vedrørende salget af ejendommen [adresse1], [by2]. Jeg vedlægger endvidere udskrift af bankkonto i [finans7] tilhørende Dem, dateret den 4. august 2005, hvor der pr. 4. august 2005 blev overført kr. 1.722.263,60 til en konto i [finans7] tilhørende [person5].

[person5] har forklaret, at beløbet på kr. 1.722.263,60 tilhørte Dem, og at De derfor skal have tilbagebetalt beløbet.

Jeg vedlægger i øvrigt kopi af kreditorinformation nr. 1 – 5, som er udstedt til konkursboets kreditorer. Jeg beder Dem meddele, om De har noget krav mod [person5], således som de foreliggende oplysninger indikerer. Jeg beder Dem meddele dette snarest muligt.”

Den 5. marts 2007 returnerede [person6] ved e-mail kurators brev, påført følgende håndsrevne meddelelse:

”Jeg [person6] frafalder at anmelde krav i konkursboet af [person5].”

Ved brev af 15. marts 2007 kvitterede boets kurator for modtagelsen af [person6]´s e-mail af 5. marts 2007 med besked om, at han frafalder at anmelde krav i [person5]s konkursbo. Af kurators brev fremgår i øvrigt:

”Af hensyn til at afklare dette forhold beder jeg Dem meddele, om dette skal forstås sådan, at De blot frafalder at modtage dividende fra konkursboet (således at De afklarer Deres mellemværende med [person5] på anden måde), eller om De fuldt ud frafalder at have noget tilgodehavende hos [person5].”

I en telefax af 15. marts 2007 meddelte [person6] følgende:

”Jeg [person6] frafalder fuldt ud alle krav på [person5].”

Følgende fremgår af udskrift fra retsbogen fra Retten i [by5] af 30. januar 2008:

”[person5], der er mor til og værge for sagsøgte [person3] [...], overførte ubestridt et beløb på 300.000 kr. til [person3]s konto i [finans7] den 18. august 2005. Bevisbyrden for, at der var tale om et lån – som hævdet af [person3] – og ikke en gave - som hævdet af konkursboet – påhviler [person3].

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der fra [person5]s konto ad to omgange i 2000 og 2001 blev overført i alt 215.000 kr. til [person3]s konto. [person3] var da omkring 10 år. Det lægges endvidere til grund, at der til [person5]s konto den 19. februar 2004 blev overført 275.000 kr. [person3] var da 13 år.

Herefter og taget i betragtning af den bevisbyrde, der påhviler [person3] som nærtstående til [person5], finder retten det ikke bevist, at overførslen af de 300.000 kr. i august 2005 var udtryk for tilbagebetaling af et lån. [person5] må derimod anses for at have givet [person3] en gave.

Retten pålægger, uanset at konkursboet er solvent, klagerens datter at tilbagebetale beløbet, idet boet må anses for at have lidt et tab.”

Det fremgår af kuratorredegørelse af 3. juni 2008, at klageren havde gjort indsigelse mod, at klagerens konto i [finans8] blev inddraget som et aktiv i boet. Klageren havde fremført et anbringende om, at hovedparterne af midlerne på kontoen, dvs. 922.263,60 kr. tilhørte hendes onkel, [person6]. Indsigelserne fra klageren blev ikke taget til følge.

Videre fremgår, at omstødelseskravet overfor klagerens myndige datter på 1.360.000 kr. var sammensat af betalinger på i alt 860.000 kr. foretaget af skyldneren og halvdelen af provenuet for salget af andelslejligheden på [adresse6], [by2].

Da boet var solvent, og kreditorernes krav blev dækket, afstod boet fra at kræve tilbagebetalingerne fra klagerens børn gennemført. Efter fradrag af boets omkostninger og anmeldte krav udgjorde bobeholdningen ca. 200.000 kr.

SKAT gennemførte efterfølgende gavebeskatning af børnene.

SKAT anså klageren som skattepligtig af en gældseftergivelse på 1.722.000 kr. og ansatte fordringens værdi for kreditor til 861.000 kr.

Syn og skøn

Under sagens behandling i Landsskatteretten har der været afholdt syn og skøn ved Retten i [by5]. Som syns og skønsmand blev udpeget ejendomsmægler [person9].

Spørgsmål til syns- og skønsmanden:

Spørgsmål 1

Syns- og skønsmanden bedes give en beskrivelse af ejerlejlighed nr. 1 beliggende [adresse1], [by2] som den ser ud på besigtigelsestidspunktet, og som den må antages at have set ud i 2004. Er der siden salget i 2004 udført væsentlige bygningsændringer eller lignende bedes syns- og skønsmanden nærmere beskrive disse.

Spørgsmål 2

Syns- og skønsmanden bedes vurdere, hvilken værdi [person5]s tinglyste livlange beboelsesret havde i foråret 2004. Beboelsesretten er erhvervet ved indgåelse af overdragelsesaftale og ekstrakt underskrevet den 15. august 1996 (bilag 5).

Spørgsmål 3

Syns- og skønsmanden bedes vurdere, hvilken værdi [person5]s tinglyste livslange beboelsesret havde i marts 2003. Beboelsesretten er erhvervet ved indgåelse af overdragelsesaftale og ekstrakt underskrevet den 15. august 1996 (bilag 5).

Spørgsmål 4

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold der er tillagt særlig betydning ved vurderingen, samt oplyse, hvilket materiale, der i øvrigt har dannet grundlag for vurderingen.

Syns- og skønsmandens svar:

Svar spørgsmål 1

Ejerlejlighed nr. 1, beliggende [adresse1], [by2], kan på besigtigelsestidspunktet, beskrives som følgende:

Stueetage: vindfang, entre med trappe til 1. salen og lukket trappe til kælderetagen, gæstetoilet, elementkøkken, stue med pejs og udgang til terrasse.

Første salen: fordelingsgang, sydvendt soveværelse, 3 gode børneværelser og kæmpestort værelse mod nord, to badeværelser heraf det ene med nyere vægfliser og installation af karbad og brusebad samt toilet og badeværelsesmiljø.

Kælderen: fælles fordelingsgang med cykelkæder og fælles fyrrum med naturgasfyr, brugsret til egen vaskekælder med vaskemaskine, 2 gode depotrum.

Ejerlejlighed nr. 1: må skønnes og antages at have set ud i 2004, som følgende:

Stueetage: vindfang, entre med trappe til 1. salen og lukket trappe til kælderetagen, lukket køkken med spiseplads og med installation af de oprindelige køkkenelementer, stue med pejs og udgang til terrasse.

Første salen: fordelingsgang, sydvendt soveværelse, 3 gode børneværelser og kæmpestort værelse (gildesal) mod nord, to ældre badeværelser med karbad.

Kælderen: fælles fordelingsgang med cykelkælder og fælles fyrrum med naturgasfyr, brugsret til egen vaskekælder med vaskemaskine, 2 gode depotrum.

(udeladt)

Svar spørgsmål 2

Værdien af [person5]s tinglyste livslange beboelsesret i foråret 2004 kan skønsmæssigt ansættes til: 1.550.000 kr.

Svar spørgsmål 3

Værdien af [person5]s tinglyste livslange beboelsesret i marts 2003 kan skønsmæssigt ansættes til: 1.500.000 kr.

Svar spørgsmål 4

Der er ved vurderingen tillagt særlig betydning for følgende forhold:

Den tinglyste livsvarige gratis beboelsesret, bilag 5. Endeligt skøde tinglyst den 26. november 2003, bilag 42.

Repræsentanten har efterfølgende bl.a. fremlagt et brev af 3. juli 2003 fra Politimesterens på [ø1], om at klageren i marts 2003 har anmeldt, at klageren har været udsat for vold begået af [...].

Skatteankenævnets afgørelse

Der blev ikke i forbindelse med salget af klagerens halvdel af ejendommen [adresse1], [by2] til klagerens daværende ægtefælle foretaget en kapitaliseret værdi af boligretten.

Såfremt klageren skulle have et vederlag for opgivelse af boligretten, burde værdien heraf være kapitaliseret i forhold til klagerens alder på overdragelsestidspunktet i 1996. Et overskydende beløb ville være skattepligtigt. Skatteankenævnet finder på den baggrund ikke, at en kapitaliseret værdi på overdragelsestidspunktet kan fragå i beregningen af den skattepligtige gældseftergivelse. At klageren gennem årene er blevet beskattet af 50.000 kr., kan ikke ændre på dette forhold.

Hvis der på overdragelsestidspunktet var aftalt en kapitaliseret værdi af boligretten på 821.000 kr., burde denne værdi henføres til den ikke skattepligtige værdi på 861.000 kr., idet værdien af den samlede fordring på 1.722.000 kr. fortsat var 861.000 kr. værd for kreditor.

Det er alene klageren, som har haft beboelsesretten. Der er ikke holdepunkt for at forstå aftalerne således, at det er klagerens døtre, som har ret til betalingen.

På baggrund af sagens oplysninger har skatteankenævnet fundet, at der oprindeligt bestod et låneforhold mellem klagerens onkel og klageren. Dette begrundes ud fra sagens akter i konkurssagen.

Da gælden blev eftergivet, skal der tages stilling til, om gældseftergivelsen er skattepligtig eller skattefri for klageren. Der blev ved afslutningen af konkursboet udbetalt ca. 275.000 kr. til klageren. Ved opgørelsen af bobeholdningen er der ikke medtaget krav mod klagerens døtre på hhv. 1.360.000 kr. og 300.000 kr., idet disse krav ikke blev inddrevet, fordi boet viste sig at være solvent, og der var dækning for anmeldte krav.

Den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor, er skattefri for klageren. Hvis fordringen derimod nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, er klageren skattepligtig heraf.

Det er ikke godtgjort, at gældseftergivelsen skete i 2004. Skatteankenævnet har af de anførte grunde stadfæstet SKATs beskatning af klageren af en gældseftergivelse på 861.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten med 861.000 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Klageren er i årene 1997 – 2001 blevet beskattet af fri bolig på 50.000 kr. Såfremt værdien af fri bolig omregnes til en kapitaliseret værdi efter SKATs retningslinjer i bkg. nr. 1068 af 18. december 1997, udgjorde den kapitaliserede værdi på overdragelsestidspunktet 821.000 kr. (16,42 x 50.000 kr.). At denne værdiansættelse i hvert fald ikke er for højt fastsat underbygges af, at den offentlige ejendomsværdi for hele ejendommen udgjorde 1.800.000 kr. At beboelsesretten som minimum havde en værdi på 821.000 kr., da lejligheden blev solgt i 2004, understøttes endvidere af, at lejligheden blev solgt i 2003 for 1.505.953 kr. med beboelsesretten og i 2004 blev solgt for 3.100.000 kr. uden beboelsesretten.

I fortsættelse af skilsmissen solgte [person1] lejligheden til klagerens onkel. Klageres ret til livslang beboelse blev tinglyst, og retten blev opretholdt i forbindelse med overdragelsen af lejligheden til klagerens onkel. Det fremgår endvidere af skødet § 6.3, at klagerens døtre havde ret til at udtage 250.000 kr. hver. At gældsforholdet fortsat bestod på salgstidspunktet er bekræftet ved fuldmagten af 18. juni 2005.

Klageren har afholdt samtlige udgifter på ejendommen. I forbindelse med klagerens onkels salg af lejligheden blev det aftalt, at klageren for opgivelse af beboelsesretten skulle have provenuet ved salget af lejligheden. Dette blev af gode grunde aftalt, inden klageren gav tilladelse til salget, idet den tinglyste beboelsesret ellers ikke ville have kunnet aflyses ved salget. Aftalen blev indgået i april 2004, og lejligheden blev uden beboelsesretten overdraget i maj 2004. Den 4. august 2005 blev provenuet ved salget indsat på klageren konto.

Klageren blev erklæret konkurs den 26. august 2005, og boets kurator spurgte klagerens onkel, om han havde et muligt krav mod klageren. Klagerens onkel havde på baggrund af det anførte intet krav mod klageren, hvorfor klageren ikke kan beskattes af en gældseftergivelse.

Af beløbet på 1.722.263,60 kr. skulle klagerens døtre have 500.000 kr., jf. skødets § 6.3. Restprovenuet på 1.222.263,60 kr. udgjorde tilbagebetaling af udgifter afholdt til betaling af ejendomsskatter, renter og afdrag mv. på ejendommen, udgifter til udbedring af vandskade samt betaling for opgivelse af bopælsretten.

Ifølge syn- og skønserklæringen udgjorde beboelsesretten i foråret 2004 1.550.000 kr. Det er derfor åbenbart, at der ikke er eftergivet nogen gæld fra [person6].

Såfremt Landsskatteretten skulle komme frem til, at der er sket en gældseftergivelse, gøres det gældende, at den er skattefri for klageren. Det gøres gældende, at der er tale om en samlet ordning efter kursgevinstlovens § 24. Dette skyldes, at de anmeldte krav i boet ikke oversteg 324.024,18 kr. En gældseftergivelse på 84,2 pct. har derfor svaret til 84,2 pct. af den samlede ikke sikrede gæld. De øvrige krav er småkrav.

SKAT og skatteankenævnet har været enige om, at der er sket en gældseftergivelse på 861.000 kr. Såfremt dette beløb sammenholdes med værdien af beboelsesretten på minimum 821.000 kr., gældsposterne til klagerens døtre på i alt 500.000 kr. og de udgifter, som klageren har afholdt på ejendommen, overstiger summen af disse beløb det anførte beløb på 861.000 kr., og der er af denne grund ikke tale om en skattepligtig gældseftergivelse.

Det gøres mere subsidiært gældende, at gældseftergivelsen fandt sted i 2004 eller 2007, hvorfor forhøjelsen af indkomsten i 2005 allerede derfor skal nedsættes til 0 kr.

Retsmøde

På retsmødet nedlagde SKAT påstand om, at klageren i 2005 skal beskattes af det fulde beløb på 1.722.263,60 kr., der blev indsat på klagerens bankkonto den 4. august 2005. Den fri boligret blev opgivet i forbindelse med skilsmissen i 2001. Det sidste år, som klageren er blevet beskattet af fri bolig er 2000. Det fremgår af klagerens årsopgørelser. Indsætningen i 2005 hidrørte fra klagerens onkel. SKAT har afgiftsbeskattet klagerens børn af det beløb, som klageren efterfølgende overførte til sine børn, hvorfor der ikke skal ske nedsættelse af beløbet. SKAT gjorde subsidiært gældende, at hvis Landsskatteretten kommer frem til, at klageren først opgav sin ret til fri bolig i forbindelse med aflysning af servitutten i 2004, og at den fri boligret har den værdi, som klageren påstår, er der tale om to dispositioner. Der er ingen dokumenter i sagen, der godtgør, at der er sket betaling for opgivelse af fri bolig. Ved aflysningen af servitutten i 2004 gav klageren sin onkel en gave, idet hun gav afkald på en indkomst. I 2005 gav klagerens onkel klageren en gave ved at overføre det provenu, som han havde modtaget ved salg af ejendommen, til klageren. SKAT har ikke taget stilling til, om vederlag for opgivelse af fri bolig er skattefrit, som påstået af klageren, idet SKAT ikke har undersøgt det.

Klagerens repræsentant gjorde indsigelse mod, at SKAT på retsmødet påstod en skærpelse af beskatningen og, at SKAT frafaldt sin tidligere indstilling i høringssvaret. I det omfang, betalingen til klageren ikke udgør refusion af afholdte omkostninger – skønnet 200.000 kr. – er der tale om vederlag for opgivelse af beboelsesretten. Det bestrides, at et vederlag for opgivelse af fri bolig er skattepligtig. Vederlaget udspringer af klagerens afståelse af sin ideelle ejerandel af ejendommen [adresse1], [by1] til sin nu tidligere ægtefælle. Det følger af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og af praksis vedrørende godtgørelser for opgivelse af lejemål. Klageren har haft ret til fri bolig fra 15. august 1996 til 2004, hvor hun indgik en aftale om at hun for at opgive beboelsesretten skulle modtage provenuet ved salget af ejendommen samt dækning af udlæg. Af det beløb, som klageren modtog, skal der endvidere ske fradrag på 500.000 kr., som klageren skulle betale til sine børn.

Dersom Landsskatteretten finder, at et vederlag for opgivelse af fri bolig er skattepligtig, skal der ske fradrag af den oprindelige anskaffelsessum, som kan ansættes til 790.500 kr., svarende til halvdelen af 1.581.000 kr.

Der kan ikke ske beskatning i 2005, idet beboelsesretten blev opgivet i 2003 eller i 2004. Mere subsidiært skal der ske beskatning i 2007, hvor [person6] frafaldt at anmelde krav i boet.

Landsskatterettens afgørelse

Af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. fremgår, at vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods er skattepligtig, idet værdien må fastsættes ved et skøn over den objektive udlejnings værdi.

Af statsskattelovens § 4, litra c, fremgår at indtægter ved aftægt og deslige er skattepligtig.

Til indkomst henregnes i henhold til statsskattelovens § 5, litra b, ikke formueforøgelse, som hidrører fra indgåelse af ægteskab.

Det fremgår af kildeskattelovens § 26 B, at overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m.

Det er fast antaget, at udlæg af boslod som følge af formuefællesskabets opløsning ved skifte mellem ægtefæller ikke anses som en skatteretlig afståelse eller erhvervelse, og at udlæg af et aktiv til den anden ægtefælle derfor ikke udløser indkomstbeskatning, jf. herved princippet i statsskattelovens § 5, litra b. Det er endvidere fast antaget, at udlægsmodtageren indtræder i den tidligere ægtefælles anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. Der henvises til Højesterets dom, gengivet i TfS 2000, 673 HR.

Erstatning/godtgørelser, der træder i stedet for indtægter, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, er skattepligtig indkomst. Landsskatteretten er ikke enig med klageren i, at et vederlag for opgivelse af fri bolig er skattefrit, idet vederlaget træder i stedet for skattepligtige indtægter.

Det er ubestridt, at klageren modtog i alt 1.722.263 fra klagerens onkel i forbindelse med dennes salg af ejendommen. Beløbet kan ikke kvalificeres som en skattefri betaling af boslod, idet betalingen ikke kom fra delingen af fællesboet.

Klageren har overfor kurator i klagerens konkursbo gjort gældende, at beløbet på 1.722.263 kr. ikke tilhører hende, men hendes onkel. Over for SKAT har klageren gjort gældende, at indsætningen udgør betaling for opgivelse af fri bolig, godtgørelse af afholdte udgifter samt tilbagebetaling af lån. Klageren har derfor skabt tvivl om, hvad indsætningen på 1.722.263 kr. udgjorde betaling for.

I bodelingsoverenskomsten fra april 2001 og skilsmissedommen fra maj 2001 er der ikke fastsat en kapitaliseret værdi af den fri boligret, som i 1996 blev aftalt mellem [person1] og klageren. Ved bodelingsoverenskomsten blev det derimod aftalt, at ejendommen [adresse1], [by1], som var ejet af [person1], straks skulle sælges, og at klageren ikke kunne modsætte sig et salg eller anfægte salgsprisen. Det blev endvidere aftalt, at provenuet ved salg af ejendommen, efter forlod udtagelse af 86.238 kr. til klageren, skal deles lige.

Ifølge servitutten skulle klageren ved et salg af ejendommen have minimum 300.000 kr. Ved bodelingen agerede [person1] og klageren ikke i overensstemmelse med servitutten. Det understøtter, at det var forudsat, at klageren ikke kunne og skulle påberåbe sig servitutten, og at servitutten i forbindelse med salg af ejendommen skulle aflyses. På baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder bl.a., at klageren ifølge SKATs oplysninger ikke efter bodelingen er blevet beskattet af fri bolig, finder Landsskatteretten, at der ved bodelingen blev gjort op med klagerens ret til fri bolig. Det er derfor uden betydning, at servitutten først blev aflyst i forbindelse med salget til tredjemand i 2004.

Det kan konstateres, at ejendommen først blev solgt, da klagerens onkel købte ejendommen. Klagerens børn tilvejebragte efter det oplyste den kontante udbetaling, og klageren satte kort tid efter ejendommen til salg. Klageren betalte efter sin onkels overtagelse af ejendommen samtlige udgifter, herunder afdrag på realkreditlånet i ejendommen, som klageren kautionerede for. Klageren fraflyttede ejendommen 3 måneder forud for, at ejendommen blev overtaget af køberne. [person6] og klageren agerede derfor heller ikke som om, at klageren havde en fri boligret.

Indsætningen af 1.722.263 kr. på klagerens konto i august 2005 kan derfor ikke kvalificeres som vederlag for opgivelse af fri bolig.

Udgangspunktet er derfor, at klageren i 2005 skal beskattes af 1.722.263 kr. På baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse om, at klagerens indkomst i 2005 forhøjes med 861.000 kr. svarende til 50 % af 1.722.000 kr.

Da Landsskatteretten ikke har tillagt syn- og skønserklæringen betydning for sagen, godkender Landsskatteretten ikke, at udgifterne til syn og skøn godtgøres fuldt ud.