Kendelse af 24-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 13-11-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Randers den 20. september 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Randers den 20. september 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Randers den 20. september 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1998 boet med sin ægtefælle på adressen [adresse1], [by1] Denne adresse er fraflyttet den 25. april 2010. Den nye adresse er [...], [by2].

Klageren er i 2008 registreret som hovedanpartshaver i følgende selskaber:

[virksomhed1] ApS (SE-nummer [...1], 5 ansatte).

Branche: Ikke finansielle holdingselskaber.

Selskabet ejer anparterne i:

Branche uoplyst.

Hovedanpartshaver fra den 31. marts 2008.

Branche: Skotøjsforretninger.

[virksomhed4] ApS, (SE-nummer [...4], 11 ansatte).

Branche: Møbelforretninger.

Klageren er for 2008 beskattet af værdi af fri bil således:

Rolls Royce, reg.nr. [reg.nr.1], i perioden 1. januar - 4. september (ikke påklaget)256.111 kr.

Rolls Royce, Corniche 6,7 Cabriolet, tysk indregistreret med reg.nr. [reg.nr.2], fra 3. juni 2009 dansk indregistreret med reg.nr. [reg.nr.3] (påklaget)735.000 kr.

I alt991.111 kr.

Biloplysninger:

[virksomhed1] ApS:

[reg.nr.1] Rolls Royce, bruger og ejer, personbil, årgang 1999, købt 4. december 2007, solgt 4. september 2008.

[virksomhed4] ApS er registreret som bruger af følgende biler:

[reg.nr.4] Cadillac Broughan, personbil, årgang 1995, købt 27. juli 2006, solgt 7. februar 2008.

[reg.nr.5] Cadillac Escalade, varebil, årgang 2006, købt 29. november 2006, solgt 13. september 2010.

[reg.nr.6] Kia Sorento 2,5, personbil, årgang 2006, købt 22. januar 2008, solgt 11. marts 2008.

[finans1] Toyota Rav 4, 2,0, varebil, årgang 2006, købt 22. januar 2008, solgt 21. oktober 2010.

[reg.nr.7] Toyota Rav 4, 2,0, varebil, årgang 2006, købt 22. januar 2008, solgt 21. oktober 2010.

[reg.nr.8] Toyota Rav 4 mpv, personbil, årgang 2008, købt 29. februar 2008, solgt 18. november 2010.

[reg.nr.9] Mercedes-Benz Sprint, varebil, årgang 2006, købt 5. februar 2008, solgt 17. februar 2011.

Selskabet er ikke registreret som ejer af nogen biler.

Klageren er registreret ejer af følgende biler:

[reg.nr.4] Cadillac Broughan, personbil, årgang 1995, købt 7. februar 2008, solgt 24. juni 2009.

[reg.nr.10] Mercedes-Benz 300 S, årgang 1953, købt 2. juli 2007, solgt 17. juli 2007.

[reg.nr.11] Audi A3 1,8 AUT, årgang 1997, købt 2. april 1997, solgt 20. september 2010.

[reg.nr.12] Cadillac, årgang 1951, købt 26. februar 2001.

PTO 8060 [virksomhed5], årgang 2010, købt 9. september 2010, solgt 24. januar 2011.

ZAR Rolls Royce Phantom, årgang 1931, købt 18. maj 2010.

Selskab i Tyskland [virksomhed6] GmbH, [Tyskland]:

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i firmaet, der har været registreret i Tyskland siden februar 2007.

Branche: Handel med kunstgenstande, smykker og veteranbiler.

Selskabets formålsparagraf er af klageren oplyst således:

”Køb/salg af kunst – og antikmøbler samt ”oldtimer cars””.

Det er oplyst, at der i firmaet siden den 23. marts 2007 er registreret en bil af mærket Rolls Royce, ([reg.nr.2]). Bilen er efter det oplyste registreret første gang i Tyskland i maj 2004.

Selskabet har efter det oplyste til brug for klagerens erhvervskørsel for selskabet i Danmark og Tyskland anskaffet denne brugte tysk indregistrerede bil af mærket Rolls Royce, Corniche 6,7 Cabriolet, og klageren har i juli 2007 ansøgt om afgiftsfritagelse for registreringsafgiften i Danmark, hvilket er bevilget den 30. oktober 2007. Bilen er den 3. juni 2009 indregistreret i Danmark med registreringsnummer [reg.nr.3] med klageren som bruger og det tyske selskab som ejer.

Fra [Skattecenter], motor 1, er følgende oplyst:

At afgiftsfritagelsen ikke er en hindring for privat kørsel i bilen, hvilket er tilladt i relation til afgiftsfritagelsen, så længe klageren kører flest erhvervsmæssige kilometer i bilen. Der må således køres i bilen i Danmark – herunder også privat. Klageren har på blanket 21.022 underskrevet følgende:

”Benzindrevet personbil, cabriolet, til erhvervsmæssig og privat kørsel i Danmark og udland”.

Motor 1 har den 23. november 2007 ansat bilens værdi til 3.600.000 kr. Bilens kilometerstand er i forbindelse med anmodning om afgiftsfritagelsen anført til 21.214 km.

I kørebogen er angivet følgende kilometerstande:

Den 2. januar, hvor der ikke er nogen kørsel, er kilometerstanden anført til formentlig 21.038 km (utydelig skrift), den 18. januar er kilometerstanden 21.138 km, og den 21. september er kilometerstanden 31.630 km. Der er således kørt i alt 10.492 km i 2008. På de konkrete 13 datoer er der kørt til personer/firma i f.eks. ”[...]”, ”[virksomhed7]”, ”[Tyskland]”, ”[by3]-[by1]”, ”[...]”, ”[by1]-[...]”, [...] [by1] [...]”.

Klagerens ansættelseskontrakt med [virksomhed6] GmbH, [adresse2], [Tyskland]:

Klageren har i februar 2007 med [virksomhed6] GmbH, [Tyskland], indgået en ansættelseskontrakt, hvoraf det på kontraktens side 4, ”§ 9 Repräsentationsaufwendungen, Spesen, Dienstfahrzeug” blandt andet fremgår, (punkt 3), at der stilles tjenestebil til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, og at der skal føres kørebog som dokumentation herfor.

Klagerens erklæring (udateret) overfor selskabet om bilens anvendelse:

”Det erklæres hermed, at køretøjet skal anvendes til erhvervsmæssig kørsel i udlandet, som primært vil foregå i Tyskland samt til erhvervsmæssig kørsel mellem Danmark og Tyskland. Det erklæres hermed, at antallet af erhvervsmæssige kørte kilometer i udlandet (primært i Tyskland) i løbet af et år, vil overstige den samlede sum af erhvervsmæssige kilometer kørt i Danmark.”

2007:

Værdi af fri bil: Tysk indregistreret bil af mærket Rolls Royce, Corniche 6,7 Cabriolet, årgang 2002.

Efter klagerens og dennes revisors personlige møde med skatteankenævnet den 10. marts 2010 traf nævnet afgørelse om beskatning vedrørende denne bil med følgende begrundelse:

”Nævnet giver fuldt medhold.

Det er nævnets opfattelse, at der konkret i indkomståret 2007 ikke har været reel rådighed over bilen.”

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, af værdi af fri bil af den tyskindregistrerede bil af mærket Rolls-Royce, Corniche 6,7, Cabriolet (Cabrio-Limousine).

Bilen er anset for at være stillet til klagerens rådighed af det tyske selskab, [virksomhed6] GmbH, [Tyskland], hvori klageren er hovedanpartshaver og ansat direktør.

Når der er tale om interesseforbundne parter, hvilket er tilfældet, når klageren som hovedanpartshaver/ansat direktør i eget selskab indgår kontrakter/aftaler om eksempelvis anvendelsen af selskabets bil – påhviler der efter praksis både klageren og selskabet en særlig forpligtelse til at løfte bevisbyrden for påstanden om, at selskabets bil i 2008 udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt, som ansættelseskontrakten og en erklæring herom mellem parterne foreskriver.

Af Højesterets dom af 11. februar 2009, jf. TfS2009.888, fremgår det bl.a., at en formodning om, at en bil ikke anvendes privat, ikke kan afkræftes ved blot at hævde, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt, og det er heller ikke tilstrækkeligt, at der i husstanden i øvrigt er en privat bil. Derimod kræves det, at der forelægges konkret bevis for, at firmabilen aldrig anvendes til privat kørsel, og et sådant bevis kan i realiteten kun føres ved, at der udarbejdes et korrekt/fyldestgørende kørselsregnskab i overensstemmelse med de vejledende anvisninger herfor, jf. den retspraksis og administrative praksis, der knytter sig til statsskattelovens § 4 litra b.

Da det efter ligningslovens § 16, stk. 4, er råderetten, der beskattes uafhængigt af privatkørslens omfang for hver enkelt bil, der måtte være til rådighed for den ansatte, udelukker det efter ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., derfor ikke i sig selv beskatning af den tyske bil, at klageren tillige havde fri bil indtil den 4. september 2008 vedrørende den bil af mærket Rolls Royce, der ejes af [virksomhed1] ApS. Jf. princippet i SKM2003.53.VLR, hvor en direktør/hovedaktionær blev beskattet af rådigheden over begge biler i selskabet.

Kørselsregnskab/kørebog.

De vejledende anvisninger for et korrekt ført kørselsregnskab indeholder foruden dokumenterede kørselsudgifter, kilometerstand primo/ultimo på den enkelte dag samt oplysninger om de konkrete firmaadresser m.v., der er kørt til, samt formålet med kørslen.

Ved klagerens ansøgning i juni 2007 om afgiftsfritagelse for kørsel i Danmark anførte han i sin anmeldelse til [Skattecentret], at bilens kilometerstand var 21.214 km, men den 18. januar 2008 blev bilens kilometerstand i klagerens kilometerregnskab anført til 21.138 km. Ifølge kørebogen skulle bilen således have kørt 76 km mindre primo 2008 end ved anmeldelsen om afgiftsfritagelse primo november 2007. Derudover finder nævnet ikke, at kørebogen i øvrigt opfylder de krav, der stilles til et kørselsregnskab, da der blandt andet savnes oplysninger om, hvilke adresser klageren har befordret sig til.

For indkomståret 2007 anså nævnet på baggrund af en konkret vurdering af de forelagte oplysninger ikke klageren for at have haft reel rådighed over bilen, hvorfor beskatningen for dette indkomstår blev frafaldet. Det bemærkes i relation hertil, at klageren i forbindelse med denne sag oplyste, at bilen først var køreklar den 2. januar 2008.

Afgørelsen for 2007 fritager således ikke klageren for at løfte bevisbyrden for en udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bilen i 2008.

Skatteankenævnet finder ikke, at klageren i 2008 har sandsynliggjort, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt og ikke på nogen måde været stillet til rådighed for privat kørsel eller faktisk har været anvendt privat. Nævnet har ved denne vurdering blandt andet lagt vægt på:

Afslutningsvis bemærker ankenævnet, at klageren i klageåret var registreret ejer af flere ”old timer cars”:

[reg.nr.10], Mercedes-Benz 300 S, årgang 1953, købt den 2. juli 2007, solgt den 17. juli 2009, og [reg.nr.12] Cadillac, årgang 1951, købt ultimo februar 2001.

Skatteankenævnet stadfæster på dette grundlag SKATs afgørelse vedrørende beskatning af værdi af fri bil.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke anses for skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, af værdi af fri bil af den tysk indregistrerede bil reg.nr. [reg.nr.2] af mærket Rolls Royce, Corniche 6,7 Cabriolet, med 735.000 kr.

Det bemærkes indledningsvis, at SKAT med samme begrundelse for indkomståret 2007 foreslog at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med værdi af fri bil, som efter SKATs opfattelse var stillet til rådighed af [virksomhed6] GmbH [Tyskland], Tyskland. Sagen blev påklaget til skatteankenævnet, som den 12. marts 2010 gav klageren fuldt medhold i klagen for indkomståret 2007.

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 med værdi af fri bil, som efter nævnets opfattelse er stillet til rådighed af [virksomhed6] GmbH [Tyskland], Tyskland, i lighed med tidligere sag vedrørende indkomståret 2007.

Klageren er ansat som direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed6] GmbH [Tyskland], Tyskland. Det tyske selskab har anskaffet en brugt bil af mærket Rolls Royce Corniche 6,7 Cabriolet med ”investering for øje”. Bilen kan alene – som det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt med det tyske selskab – anvendes til erhvervsmæssig kørsel i det tyske selskabs interesse.

Der er i Danmark blevet ansøgt om afgiftsfritagelse ved kørsel i den i Tyskland indregistrerede bil. Afgiftsfritagelsen er indrømmet på baggrund af en erklæring fra klageren om, at bilen skal anvendes til erhvervsmæssig kørsel i udlandet, primært i Tyskland, og ved erhvervsmæssig kørsel mellem Tyskland og Danmark, jf. også sagsfremstillingen for indkomståret 2007.

I ansættelseskontrakten mellem det tyske selskab og klageren er det i overensstemmelse hermed aftalt, at klageren ikke må benytte bilen til privat kørsel.

I forbindelse med klagen for indkomståret 2008 har klageren på mødet med skatteankenævnet den 12. oktober 2011 bl.a. redegjort for følgende forhold:

I medfør af ligningslovens § 16, A, stk. 4, skal værdi af fri bil stillet til rådighed for privat kørsel medregnes til den skattepligtige indkomst.

Klageren har fraskrevet sig retten til at anvende selskabets bil til privat kørsel, da han ifølge ansættelseskontrakten med det tyske selskab ikke har rådighed over bilen til privat kørsel, men alene i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel i det tyske selskabs interesse. Klageren har således ikke haft bilen til rådighed til privat kørsel.

Klageren er tillige ansat i det danske selskab, [virksomhed1] ApS, som har stillet fri bil til rådighed. Klageren beskattes af den frie bil stillet til rådighed af det danske selskab.

Klageren har i 2008 haft bopæl på adressen [adresse1], [by1] Ingen af klagerens selskaber har haft adresse på klagerens bopæl. Bilen – som er ejet af klagerens tyske selskab med adresse i Tyskland – har ikke på noget tidspunkt været parkeret på klagerens private adresse. Bilen har været parkeret i garage i Tyskland, og i de få tilfælde, hvor bilen har været i Danmark, har bilen været parkeret i garage på [adresse3], der ligger parallelt med [adresse4], som er den samme adresse, som klagerens danske selskaber havde i 2008.

Der er indgået en aftale mellem det tyske selskab og klageren om anvendelsen af den tyske bil, herunder indskrænkning af rådigheden, og klageren lever op til denne aftale. Skatteankenævnet bemærker, at den indsendte ansættelseskontrakt ikke anses for tilstrækkelig dokumentation, idet klageren som hovedanpartshaver er omfattet af skærpede dokumentationskrav vedrørende bilens anvendelse. Nævnet har fundet, at de skærpede dokumentationskrav ikke er opfyldt, idet der ikke er ført et tilstrækkeligt dokumenteret kilometerregnskab over bilens anvendelse.

Der gøres opmærksom på, at klagerens forhold er identiske med de forhold, som gjorde sig gældende i Landsskatterettens kendelse refereret i SKM2001.98.LSR. I den pågældende sag blev det ikke pålagt hovedaktionæren at løfte bevisbyrden for, at selskabets bil ikke havde stået til rådighed for hovedaktionæren til privat kørsel. Det fremgår af kendelsen, at der ikke var ført kørselsregnskab over bilens anvendelse. Klageren havde i en intern skrivelse meddelt, at bilen kun måtte benyttes i tjenesten og ikke til privat kørsel, og at bilen skulle henstå på virksomhedens adresse efter arbejdstids ophør. Landsskatteretten udtalte:

”I en situation som den foreliggende, hvor selskabet ikke har adresse på klagerens bopæl, og hvor det må lægges til grund, at selskabets bil ikke har stået på klagerens bopæl uden for arbejdstid, finder retten, at det ikke kan påhvile klageren, uanset at han er hovedanpartshaver i selskabet, at dokumentere, at selskabets bil ikke har stået til rådighed for privat kørsel.”

Landsskatteretten konkluderer således, at der ikke skal stilles skærpede krav om udarbejdelse af kørselsregnskab som dokumentation for bilens anvendelse, når denne ikke har været placeret på hovedaktionærens adresse.

Klageren og repræsentanten er derfor uforstående overfor, at skatteankenævnet i klagerens tilfælde ikke anser hans fraskrivelse af råderetten til privat kørsel i henhold til ansættelseskontrakten for tilstrækkelig, når der samtidig henses til, at det tyske selskabs bil hovedsageligt har været parkeret i garage i Tyskland og undtagelsesvis i meget få tilfælde i garage i Danmark. Bilen har på intet tidspunkt været parkeret ved klagerens private bopæl. Betingelserne i Landsskatterettens kendelse er derfor opfyldt.

Det bemærkes i øvrigt, at der indenfor skattelovgivningen i andre sammenhænge stilles krav om oprettelse af aftaler mellem uafhængige parter, hvilket synes at være overflødigt, hvis skatteankenævnet uden videre kan undlade at respektere de netop indgåede skriftlige aftaler.

Skatteankenævnet har lagt til grund, at den førte kørebog er mangelfuld, og hæfter sig ved det forhold, at der mangler oplysninger omkring formålet med kørslen samt den nøjagtige adresse på bestemmelsesstedet. Som begrundelse henvises bl.a. til TfS2009.888. Denne kendelse kan ikke sammenlignes med klagerens situation, idet der er tale om en ansat, som har haft bilen parkeret ved sin private bopæl. På trods heraf er der ikke ført kørselsregnskab, ligesom der ikke er udarbejdet erklæring om fraskrivelse af råderetten. Det er ikke tilfældet for klageren.

Endvidere henviser skatteankenævnet til SKM2005.138.HR, som omhandler en hovedanpartshaver, der blev beskattet af værdi af fri bil. I den pågældende sag blev bilen efter det oplyste ikke anvendt til erhvervsmæssig kørsel som planlagt, der blev ikke løbende ført kørselsregnskab, ligesom der ej heller var udarbejdet erklæring om fraskrivelse af den private råderet. Det er ikke tilfældet for klageren.

Afslutningsvis henviser skatteankenævnet til SKM2002.206.VLR, som omhandler en ansat, der beskattes af fri bil. Bilen var placeret ved bopælen, og på trods heraf var der ikke ført kørebog. Dette er ikke tilfældet for klageren.

Skatteankenævnet antager, at det forhold, at der er tale om en sjælden model, en investering for selskabet, som skal køre mindst muligt for at bevare sin værdi, kan pege i retning af privat anvendelse. Klageren og hans repræsentant er af den modsatte opfattelse, nemlig at privat anvendelse af bilen vil forringe bilens værdi, hvilket er i strid med ansættelseskontrakten og i øvrigt selskabets formål, nemlig at opnå en avance på investeringen.

På baggrund af ovenstående nedlægges følgende påstand:

På baggrund af ovenstående og med støtte i kendelse fra Landsskatteretten (SKM2001.98.LSR) gøres det efter en samlet vurdering gældende, at der ikke er grundlag for at antage, at selskabets bil i Tyskland skulle have stået til rådighed for klagerens private benyttelse.

Klageren ejer 50 – 60 biler og er inkarneret samler af biler. Han og hans ægtefælle ejer [...] ved [by4] med 400 tdr. landbrugsjord og skov. Herudover ejer de [...] og [...]. Klageren har været selvstændig erhvervsdrivende hele livet. Klageren har ingen gæld. Han kan så ikke gå konkurs. Herudover er der tre fonde, der bl.a. hjælper [skole] i [by1]. Endvidere trænes hunde til handicappede, og der ydes støtte til diabetes. Klageren har et firma i Tyskland, der indkøber veteranbiler og antikviteter. Klageren har Europas største samling af ”old timer” biler. De er indregistrerede, køreklare, og afgifter er betalt. Klageren og hans ægtefælle ejer store biler som f.eks. Cadillacs. De har over 50 indregistrerede private biler. De betaler enhver sit. Klageren har fulgt reglerne til punkt og prikke som direktør i det tyske selskab. Den omhandlede bil står i aflåst garage i Tyskland. Hvad skal klageren bruge den tyske bil til, når han har de danske biler i privat regi?

Der findes ikke regler, der kræver, at der føres kørebog i den konkrete situation. Der henvises til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2001.98.LSR. Der er en tilsvarende situation i den foreliggende sag. Klageren har flere selskaber, ingen af selskabernes adresser er sammenfaldende med klagerens bopæl. Den omhandlede bil har på intet tidspunkt stået på klagerens private adresse. Bilen har stået i en aflåst garage i Tyskland, som der er betalt for. Herudover har bilen stået i en aflåst garage på [adresse4]. SKAT lægger vægt på kørebøger i afgørelser, hvor bilen er parkeret på hovedanpartshaverens bopæl. I den foreliggende sag er der fraskrivelseserklæring. Der er kørebog. Den er ikke detaljeret, men kan ikke give formodning for privat anvendelse. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138. Bilen blev ikke som planlagt anvendt kun erhvervsmæssigt. Der forelå ikke en skriftlig erklæring om råderetten. I den foreliggende sag er der kørselsregnskab og erklæring om anvendelse af bilen. Klageren har været afskåret fra privat anvendelse af bilen. Hvis der skal være en formodning, så skal den være en skærpet formodning om, at bilen kan anvendes privat. Det er der ikke tale om her.

Klageren har ikke nogen interesse i at bruge bilen privat, da den kom ind i billedet på et tidspunkt, hvor man ønskede at undersøge det tyske marked. Landsskatteretten skal anskue sagen ud fra de faktiske forhold. Der foreligger erklæring om, at bilen ikke må anvendes privat. Den har ikke været parkeret på klagerens private adresse. Der foreligger kørebog. De af SKAT refererede afgørelser kan ikke lægges til grund.

Klageren har ikke haft behov for at bruge den tyske bil sammen med de biler, han har i Danmark.

Der er ikke krav om kørebog. Der foreligger en skriftlig erklæring om afskærelse fra privat anvendelse, og der er ikke sammenfald mellem klagerens og selskabernes adresser. Klageren har fået medhold i, at han ikke skal beskattes af bilen for indkomståret 2007.

Klageren er den i Europa, der har flest indregistrerede ”old timer” biler.

Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen af 6. november 2014

”Forhold i sagsfremstillingen

Skatteankestyrelsen nævner en række forhold, som formentlig har haft betydning for
Skatteankestyrelsens bedømmelse af, hvorvidt bilen kan anses for at være stillet til rådighed
for privat kørsel.

1. Bilen er indregistreret til privat- og erhvervsmæssig kørsel
2. Bilen er den 3. juni 2009 indregistreret i Danmark med [person1] som bruger
3, Kilometerstand ved anmeldelse i 2007 contra kilometerregnskab primo 2008.

(...)

Ad.1
Der er tale om en bil, der er indregistreret på tyske nummerpladder, men som må anvendes til kørsel i Danmark, når de nærmere betingelser herfor er opfyldt. Der er tale om en bil, som kan anvendes til almindelig personbefordring, og indregistreringen svarer jo til indregistrering af bil på hvide nummerplader i Danmark.

Det forhold, at bilen er indregistreret til privat- og erhvervsmæssig kørsel, svarer til indregistrering af en dansk varebil, som indregistreres til blandet kørsel, således at der skal svares privatbenyttelsesafgift.

Vi skal i den forbindelse henvise til Landsskatterettens kendelse af 19. marts 2014 (13-
0020706). I denne sag var der tale om en bil, der var indregistreret til blandet kørsel
(papegøjeplader). Det var Landsskatterettens opfattelse, at der for en bil, der er
indregistreret til blandet kørsel, skal vurderes efter reglerne for hvidpladebiler.

Landsskatteretten anførte i sagen, at det er hovedaktionær i selskabet, der skal afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises bl.a. til Vestre Landsrets dom at 21. marts 2003, offentliggjort i SKM 2003.154, og Højesterets dom at 11. november 1990, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.919.

Formodningen for, at klageren som hovedaktionær havde haft den omhandlede Toyota Landcruiser 4,2 D stillet til rådighed for privat kørsel, blev anset for tilbagevist i det konkrete tilfælde. Der blev henset til, at bilen i medfør af den betalte privatbenyttelsesafgift måtte vurderes efter praksis på hvidpladebiler. I medfør heraf skal der lægges vægt på, at bilen er anskaffet med et erhvervsmæssigt formål, at der ikke er foretaget observationer af bilen i privat ærinde, og at klageren har haft to private biler til opfyldelse at sit private kørselsbehov.

Landsskatteretten fandt herefter ikke grundlag for at opretholde beskatningen at fri bil til rådighed for klageren.

Jeg skal endvidere henvise til ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af den 2. december 2014 (1 2-01 91 295) hvor klageren fik medhold i, at bilen ikke var til rådighed for privat kørsel. I den pågældende sag var der tale om en bil på hvide plader, der var ført kilometer og der var afgivet erklæring om, at hovedaktionæren ikke måtte anvende bilen til privatkørsel. Bilen stod parkeret på hovedaktionærens private bopæl, da den erhvervsmæssige kørsel tog sit udgangspunkt herfra.

Formodningsreglen om at bilen anskaffet af selskabet står til rådighed for hovedaktionæren, er således også afkræftet i [person1] situation, idet:

1. Der er øvrige biler til rådighed for privat kørsel
2. Der er ført kilometerregnskab, som viser, at der ikke køres privat
3. Bilen står aldrig parkeret på [person1]s private adresse
4. Der er afgivet erklæring om, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel.

Ad.2.
Ved afgiftsfritagelse for betaling af dansk registreringsafgift kan man vælge at få dansk
nummerplade på bilen. Det ønskede [person1] ikke i starten, men i 2009 skiftede han mening.

Der er altså ikke tale om, at der i 2009 er sket en ændring i registreringen at bilen eller dens benyttelse. Der er alene sket et skifte i de nummerplader, der sidder på bilen. Der er ikke ved denne omregistrering i 2009 sket betaling af yderligere registreringsafgift.

“Danske eller udenlandske nummerplader
Hvis forannævnte betingelser er opfyldte, og SKAT har udstedt tilladelsen, kan personen køre i en udenlandsk indregistreret bil i Danmark, altså uden betaling af dansk registreringsafgift og med udenlandske nummerplader.
Det er dog også muligt i stedet at få bilen afgiftsfrit indregistreret i Danmark med danske nummerplader.
Udover nummerpladerne er forskellen på den danske og udenlandske indregistrering, at der ved registrering på danske plader skal betales vægtafgift eller grøn ejerafgift.”

Ad 3.
Det påpeges, at kilometerantallet er anført forkert, idet der ved indregistreringen er anført 21.214 km og ved opstarten af kilometerregnskabet er anført 21.038 km. Der er for os at se tale om en bagatelagtig forskel, som ikke kan medføre, at kilometerregnskabet skal tilsidesættes. Det er vores umiddelbare opfattelse, at det formentlig er ved registreringen der er anført forkert tal, Da der ikke kan påvises andre differencer i kilometerregnskabet, bor det ikke kunne tilsidesættes på dette grundlag.”

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige værdi af bl.a. fri bil skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af ligningslovens § 16, stk. 4 – 13, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr.

Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 1. og 2. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 4, 5, 6 og 9.

Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 9, 1. og 2. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

Klageren er hovedanpartshaver, og det påhviler derfor ham at afkræfte den formodning, der er for, at bilen har stået til rådighed for privat kørsel, jf. herved Højesterets dom af 1. marts 2005, offentliggjort i SKM2005.138.HR, og Skatteministerens svar af 13. juni 1997, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997.584.

Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.

Hensigten med at indføre § 16, stk. 4, i ligningsloven om beskatning af fri bil var bl.a. at undgå tvister mellem skatteyderne og skattemyndighederne om omfanget af skatteyderens konkrete brug af disse goder. Hvis der blot køres privat i en firmabil en gang om året, udløser det beskatning af fri firmabil for hele året. Dog maksimalt for den periode, hvor bilen har været til rådighed for erhvervsmæssig brug. Eller med andre ord for den periode, hvor bilen anses for at være til rådighed for privat anvendelse.

Efter de foreliggende oplysninger kan klageren ikke anses for at have afkræftet formodningen for, at den omhandlede bil har været til rådighed for ham til privat kørsel. Der er blandt andet lagt vægt på, at det fremlagte kørselsregnskab ikke dokumenterer, at der er tale om udelukkende erhvervsmæssig kørsel, ligesom klageren i forbindelse med ansøgning om afgiftsfritagelse i juli 2007 har oplyst, at bilen var til brug for både privat og erhvervsmæssig benyttelse i Danmark og udland.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.