Kendelse af 20-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-06-2014

Sagens emne

Hvorvidt klageren skal anses for at have fast driftssted i Danmark, og såfremt dette er tilfældet, hvorvidt han er berettiget til yderligere fradrag i virksomhedsindkomsten.

Fast driftssted

Faktiske oplysninger

Klageren er gift og har bopæl i Litauen, hvor ægtefællen tillige bor.

Ifølge attest fra Litauen dateret den 11. april 2005 er klageren registreret med selvstændig erhvervsvirksomhed indenfor bygge- og reparationsarbejde.

Anmeldelse om momsregistrering i Danmark er modtaget den 2. maj 2005. Virksomheden er registreret under SE nr. [...1].

Klageren har den 20. maj 2008 foretaget tilmelding til folkeregisteret med indrejsedag den 25. maj 2005, ifølge underskrevet og modtaget bilag fra folkeregisteret.

Klageren har siden maj 2005 udført bygnings- og reparationsarbejder på bygningerne ved [x1], [adresse1], [by1] og [x2], [adresse2], [by2] sammen med sine to sønner, som i lighed med faderen, er registreret i Litauen som selvstændig erhvervsdrivende indenfor bygge- og reparationsarbejde.

Arbejderne er udført på baggrund af en aftale benævnt ”Aftale om entrepriseretligt samarbejde” af 1. maj 2005 indgået med ejeren af [x1] og [x2], [person1], [adresse1], [by1].

Af punkt 1 fremgår, at der ved hver entrepriseopgave udarbejdes en skriftlig entreprisekontrakt med angivelse af entreprisesum.

Den tidsmæssige udstrækning fremgår ikke af de enkelte entreprisekontrakter, men eksempelvis følger det af kontrakt af 17. november 2005, at aftale af 9. maj 2005 nu er afsluttet og betalt > seks måneder). Den 16. februar 2007 er der indgået en række tillægsaftaler til aftale af 20. november 2005 > seks måneder) osv.

Der er i perioden 2005 – 2009 indgået 18 kontrakter.

Der er enighed om, at der er tale om entrepriseforhold.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren anses for at have fast driftssted i Danmark.

Ifølge artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen (bekendtgørelse nr. 21 af 21. februar 1994, herefter DBO’en) fremgår det, at et bygge-, anlægs-, montage- og installationsarbejde af en varighed på mere end seks måneder udgør et fast driftssted. Flere af de indgåede entreprisekontrakter har en varighed, som strækker sig over mere end seks måneder.

Da [person1] har stillet bolig til rådighed finder skatteankenævnet, at klageren har udøver erhvervsvirksomhed i Danmark, da han siden maj 2005 har udført bygning- og reparationsarbejder på de af [person1] ejede ejendomme beliggende i [by1] og [by2].

Klageren har ligeledes været momsregistreret i Danmark, ligesom der er afregnet moms i årene 2005 – 2008.

Da klageren har bevaret sin bolig i Litauen, anses klageren for begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Klagerens opfattelse

Klageren har ikke udøvet erhvervsmæssig virksomhed gennem et i Danmark beliggende fast driftssted, og er således ikke begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Begrebet ”fast driftssted” i artikel 5, stk. 3, i DBO’en skal fortolkes i overensstemmelse med OECD’s Modeloverenskomst og de hertil knyttede bemærkninger. Af bemærkning nr. 18 til artikel 5, stk. 3, fremgår hvordan flere projekter skal behandles:

18. 12-måneders-prøven [i DBO’en mellem Danmark og Litauen gælder en 6-måneders periode] anvendes på hvert enkelt byggeri eller arbejde. Ved afgørelse af, hvor længe byggeriet eller arbejdet har eksisteret, skal der ikke tages hensyn til den forudgående tid, som vedkommende entreprenør har brugt på andre byggerier eller arbejder, som er uden nogen forbindelse med dette. Et bygningsarbejde skal betragtes som en enhed, selv om det grunder sig på flere kontrakter, under forudsætning af, at det kommercielt og geografisk udgør et sammenhængende hele. Under denne forudsætning udgør et bygningsarbejde en enkelt enhed, selv om ordrerne er afgivet af flere personer (f.eks. en række huse). 12-måneders-grænsen har givet anledning til misbrug. Det er undertiden blevet konstateret, at foretagender [...] opdelte deres kontrakter i flere dele, således at hver af disse omfattede en periode på under måneder. Disse delkontrakter blev overdraget til forskellige selskaber, der imidlertid var ejet af samme koncern. Bortset fra, at sådanne misbrug, afhængig af omstændighederne, kan komme ind under anvendelsesområdet for antimisbrugsregler, fastsat ved lov eller retspraksis, kan lande, der anser dette for at være et problem, vedtage løsninger inden for rammerne af bilaterale forhandlinger.

I nærværende sag er der tale om ganske varierende og håndværksmæssigt selvstændige arbejder og opgaver, som ikke hænger sammen, og som ikke kan betragtes som en enhed.

Fremgangsmåden med at opdele en kontrakt i småbidder, som omtalt i bemærkningen, kan ikke sammenlignes med at udføre bygge-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder.

SKAT har ikke dokumenteret, at bygge-, reparations- og vedligeholdelsesarbejderne skal betragtes som kommercielt og geografisk sammenhængende, og grundlaget for beskatningen er dermed ikke til stede.

Der er de facto indgået 17 entrepriseaftaler i årene 2005 – 2009, som er uafhængige af hinanden.

Landsskatterettens afgørelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, som udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det følger af artikel 5, stk. 3 i DBO’en mellem Danmark og Litauen, bekendtgørelse nr. 21 af 21. februar 1994, at udtrykket ”fast driftssted” navnlig omfatter:

Et bygnings-, anlægs-, montage- eller installationsarbejde eller en tilsynsførende eller rådgivende aktivitet i forbindelse dermed udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet, projektet eller aktiviteten varer mere end 6 måneder.

Ifølge kommentar nr. 17 til artikel 5, stk. 3, i OECD’s Modeloverenskomst (2005) dækker udtrykket “bygnings-, anlægs- eller installationsarbejde” også renovering, som indbefatter mere end den blotte vedligeholdelse.

6-månedersperioden finder anvendelse på hvert enkelt byggeri eller arbejde ifølge kommentar nr. 18 til artikel 5, stk. 3.

De indgåede entrepriseaftaler vedrører en løbende restaurering af de af [person1] ejede ejendomme [x2] og [x1], og arbejdet på de enkelte ejendomme anses dermed for at udgøre et sammenhængende kommercielt og geografisk hele, som hver for sig udgør et fast driftssted, idet arbejdet har varet mere end 6 måneder.

Klageren er således skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, af den fortjeneste, som kan henføres hertil, jf. statsskattelovens § 4 samt DBO’en mellem Danmark og Litauen, artikel 7.

Overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed

Sagens oplysninger

SKAT har opgjort den skattepligtige indkomst før AM-bidrag og beskæftigelsesfradrag således:

Fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem Litauen og Danmark og mellem [x1] og [x2] er skønsmæssigt fastsat til 23.000 kr., 25.500 kr. og 30.500 kr. i 2006 – 2008.

Der er enighed om omsætningen, som er fastsat på baggrund af momsregnskaberne. I omsætningen indgår modtaget befordringsgodtgørelse i uge 25 og 26 i 2007.

SKAT har anmodet om opgørelse / dokumentation for fradragsberettigede udgifter, men har ikke modtaget det ønskede materiale udover de i momsregnskabet angivne udgifter. Fradrag for udgifter er herefter ansat skønsmæssigt.

SKAT har opgjort antal dage i Danmark i 2006 – 2008 til henholdsvis 230 dage, 250 dage og 271 dage på grundlag af registreringer af aktiviteter i Danmark, herunder foretagne indkøb af diesel, taletidskort samt mindre anskaffelser som håndværktøj og lignende, hvor moms af købet er fratrukket. Perioder, hvor der er tvivl om opholdet er i Danmark eller udlandet, er overført til udlandet.

[person1] har på møde med SKAT den 25. august 2008 oplyst, at klageren samt hans to sønner fra opholdets start har haft vederlagsfri bolig til rådighed i form af en skurvogn eller campingvogn og efterfølgende er der indrettet bolig på adressen [x1], [by1]. Holdet arbejder typisk 5 uger, hvorefter de er 3 uger i Litauen. Han har endvidere oplyst, at holdet, bestående af klageren, samt klagerens to sønner, selv står for køb af håndværktøj, men at han leverer alle materialer til istandsættelserne. Holdet har selv to biler og afholder selv alle udgifter til rejse, befordring og kost.

Regnskab og administration foretages via [person1]s kontor, hvorfra der udskrives fakturaer og føres momsregnskab. Kontoret modregner momsbeløb ved udbetalingen og foretager beregning af moms samt indsender momstilsvar til SKAT og afregner moms.

Ifølge momsregnskabet afholder sønnerne udgifterne til biler.

Ifølge momsregnskabet har klageren modtaget befordringsgodtgørelse.

For 2006 har SKAT godkendt 100 rejsedage a 417 kr. (sats for kost, jf. ligningslovens § 9 A), svarende til 41.700 kr. for perioden 1. januar til 31. maj 2006. Herudover har SKAT godkendt øvrige udgifter til kost med skønsmæssigt 15.000 kr. Øvrige udgifter er skønsmæssigt ansat til 8.300 kr.

Fradrag efter ligningslovens § 9 C er skønsmæssigt godkendt med 6 ture a 3.000 km. tur / retur mellem den midlertidige bopæl på adressen [adresse1], [by1] og hjemmet i Litauen, (svarende til godt 16.000 kr., rettens bemærkning). Herudover er der beregnet befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C mellem [x1] og [x2] og retur, der udgør 55 km., for de dage, hvor der er udført arbejde på [x2] (godt 132 dage, rettens bemærkning).

For 2007 har SKAT skønsmæssigt godkendt merudgifter til kost i cirka 250 dage på i alt 30.000 kr. (120 kr. pr. dag). Øvrige udgifter er godkendt med i alt 4.000 kr. bl.a. ifølge momsregnskabet. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er fastsat efter samme principper som for 2006.

For 2008 har SKAT skønsmæssigt godkendt merudgifter til kost i cirka 265 dage svarende til 35.000 kr., (113 kr. pr. dag). Øvrige udgifter er skønsmæssigt godkendt med 5.000 kr. på baggrund af momsregnskabet, der udviser en udgift på 3.252 kr. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er fastsat efter samme principper som for 2006.

Klageren er ikke registreret med en bil i Danmark og har ikke afholdt udgifter til benzin / diesel m.m.

Klageren har fremlagt en liste indeholdende 60 stykker værktøj med tilhørende billeder (arbejdslamper, stiger, hammere, save m.m.) som ifølge påstanden er indkøbt til brug for arbejdet.

Skatteankenævnets afgørelse

SKAT’s afgørelse er stadfæstet.

Kost

Ifølge ligningslovens § 9A, stk. 5, kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første måneder. Dette gælder dog ikke, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km.

Med henvisning til de indgåede entreprisekontrakter, finder Ankenævnet, at klageren har udøvet virksomhed på samme arbejdssted i mere end måneder, hvorfor klageren alene er berettiget til fradrag for udgifter til kost i de første måneder af hans ophold i Danmark.

Af skattemæssige meddelelser af 28.10.2008, (SKM 2008.853) fremgår, at standardsatserne kun kan benyttes til fradrag i de første måneder, lønmodtageren arbejder på det midlertidige arbejdssted. Det skyldes, at man regner med, at lønmodtageren i løbet af det første år har lært det nye lokalområde så godt at kende, at den pågældende herefter kan indrette sig mere økonomisk med hensyn til kost og småfornødenheder.

Da det af Ligningsvejledningen for erhvervsdrivende 2010, afsnit E.B.3.2. fremgår, at selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at foretage fradrag med de satser, der gælder for lønmodtagere i de pågældende erhverv, finder ankenævnet, at klageren kun er berettiget til fradrag med de i ligningslovens § 9 A, stk. 2 gældende satser fastsat af Skatterådet indtil 31. maj 2006.

Ankenævnet er derfor enigt med SKAT i, at der alene kan indrømmes fradrag for udgift til kost efter de af Skatterådet fastsatte satser i perioden 1. januar — 31. maj 2006, idet der også er indrømmet fradrag efter de af Skatterådet fastsatte satser i perioden 1. juni — 31. december 2005.

Da klageren ikke har fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter til kost efter den 31. maj 2006 finder ankenævnet, at det er med rette, at SKAT har fastsat disse kostudgifter skønsmæssigt. Da SKAT har fastsat udgifter til kost varierende fra 115 — 132 kr. pr. dag, finder ankenævnet ikke grundlag for at ændre dette skøn.

Logi

Da hvervgiveren [person1] har stillet bolig til rådighed for klageren, kan der ikke samtidig fradrages udokumenterede udgifter til logi, hvorfor SKATs afgørelse fastholdes vedrørende dette punkt.

Erhvervsmæssig befordring

Klageren har modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for arbejde udført på [x2].

Herudover har SKAT skønsmæssigt godkendt fradrag for erhvervsmæssig befordring jf. ligningslovens § 9B (rettelig befordring efter 9C, rettens bemærkning) for transport mellem [x1] og [x2] for de dage, hvor klageren udfører arbejde på [x2].

Da [x1] ikke anses for at være et midlertidigt arbejdssted, kan der alene godkendes fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9 C for de 6 rejser mellem [x1] og hjemmet i Litauen.

[virksomhed1] har via Googlemaps beregnet afstanden mellem [x1] og hjemmet i Litauen til 3.056 km. tur/retur. Med de for de påklagede år af Skatterådet fastsatte satser for de påklagede indkomstår finder ankenævnet, at der er plads herfor i de af SKAT skønsmæssige godkendte befordringsfradrag på 23.000 kr. i 2006, 25.500 kr. i 2007 og 30.500 kr. i 2008.

Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Afskrivning driftsmidler

SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for diverse udgifter ifølge momsregnskabet herunder også dokumenterede udgifter til værktøj.

Ankenævnet bemærker hertil, at der ikke er foretaget en fordeling på de enkelte indkomstår, samt at de anførte værktøjer m.v. ikke er dokumenteret ved bilag.

Ifølge bogføringsloven, lov nr. 1006 af den 23/12 1998, skal grundbilagene opfylde kravene i bogføringsloven, skattekontrolloven og bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999 (om skattemæssige krav til regnskab) for at der kan godkendes fradrag.

Da klageren i denne sag ikke har løftet denne bevisbyrde, og således hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har afholdt udgifter ud over det beløb, som SKAT har godkendt, kan der ikke godkendes fradrag for afskrivninger på maskiner og værktøj, idet det tillige bemærkes, at de allerede indrømmede fradrag er godkendt ud fra en lempelig vurdering.

Hertil kommer at befordringsgodtgørelse anses for at dække udokumenterede erhvervsmæssige driftsudgifter herunder også afskrivninger jf. Ligningsvejledning alm. del 2008 afsnit A.B.1.7.2.2.

Klagerens opfattelse

Resultat af erhvervsmæssig virksomhed skal ansættes til 5.311 kr. i 2006, - 23.081 kr. i 2007 og til – 4.526 kr. i 2008, idet der skal godkendes fradrag for kost og logi i 2006 – 2008 med 137.080 kr., 156.315 kr. og 169.830 kr., fradrag for erhvervsmæssig befordring i 2006 – 2008 med 67.509 kr., 64.426 kr. og 67.626 kr. og fradrag for afskrivninger på driftsmidler i 2006 – 2008 med 25.000 kr. for hvert af årene.

Fradrag for kost og logi

SKAT har opgjort de dage, som klageren har opholdt sig i Danmark til Danmark i 2006 – 2008 til henholdsvis 230 dage, 250 dage og 271 dage, hvor fradraget umiddelbart kan opgøres således (kr.):

Det fremgår af Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.7.1.1, at det alene er fradrag for kost, der begrænses af måneders reglen. Af denne årsag kan SKAT ikke begrænse fradrag for logi – uanset om måneders reglen i øvrigt må anses for at være opfyldt eller ej.

Dernæst er det alene ferie, fridage, tjenesterejser eller sygedage, som ikke afbryder rejsen. Skyldes bare en enkelt rejse til udlandet andre forhold end disse udtrykkelig opregnet fraværsårsager afbrydes måneders perioden. Klageren har forklaret, at han under ophold i Litauen passede sin forretning derovre. Han har ikke holdt fri. Af denne årsag afbrydes måneders perioden ved hver eneste tilbagerejse til Litauen.

Dernæst skal det anføres, at klageren alene tager hjem i to situationer – de perioder, hvor der ikke er projekter i Danmark, og hvor der er arbejde i Litauen. Han holder derfor aldrig fri fra arbejdet i Danmark.

Klageren har ikke haft fri bolig til rådighed under opholdet i Danmark, hvorfor han har krav på fradrag herfor.

Afskrivning på driftsmidler

SKAT har ikke taget højde for indkøb af værktøj, biler, maskiner m.m. til brug for arbejdets udførelse – ej heller afskrivninger herpå. Klageren skal således have godkendt afskrivninger på driftsmidler på 25.000 kr.

Klageren har i brev af januar til skatteankenævnet forsøgt at opgøre driftsmiddelsaldo og dokumentere dette.

Hvervgiveren, [person1], har ikke maskiner og værktøj og klageren har derfor medtaget alt værkstøj og maskiner fra Litauen. Der er tale om varevogn, specialværktøj – også af betydelige størrelse, herunder maskine til at løfte de meget store bærende træbjælker på plads.

Erhvervsmæssig befordring

SKAT har godkendt fradrag for 6 ture til Litauen efter satsen i ligningslovens § 9 C. Fradraget skal godkendes efter ligningslovens § 9 B, idet klageren klart må anses for at være erhvervsdrivende, jf. Ligningsvejledningen, afsnit A.F.3.3.3. Afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted er 1.528 km. eller 3.056 km. tur / retur.

Forudsætningen for at kunne anvende fradraget er, at der er afholdt udgifter. Denne forudsætning er naturligvis opfyldt i denne sag, idet klageren kører til Litauen i sin varevogn indeholdende værktøj og maskiner.

Derudover skal de normale betingelser i ligningslovens § 9 B være opfyldt – herunder ikke mindst 60-dages reglen. Der henvises til Ligningsvejledningen, afsnit A.F.3.2, eksempel 4, der minder om nærværende situation:

Eksempel 4: (beregning af 60-dages reglen ved weekendkørsel)

En skattepligtig bor i X og arbejder i Y. Mandag morgen køres der fra hjemmet i X til arbejdspladsen i Y, og der returneres til hjemmet i X fredag eftermiddag. I Y bor den skattepligtige på arbejdspladsen. Ved beregningen af 60-dages perioden for befordring mellem hjem og arbejdsplads tæller henholdsvis mandag og fredag som hver en dag, da der alene foretages befordring disse dage.

I denne situation skal alene transportdagene medregnes med opgørelsen af 60-dages reglen.

Efter reglen i personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 9, skal fradraget foretages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. også Ligningsvejledningen, afsnit A.F.3.3.3.

I 2006, 2007 og 2008 er der skønsmæssigt kørt 18.336 km. (6 x 3.056 km.) svarende til henholdsvis 60.509 kr., 61.426 kr. og 63.626 kr. Hertil skal lægges de af SKAT og skatteankenævnets godkendte befordring mellem [x1] og [x2] i 2006 på 7.000 kr. og i 2007 på 3.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Kost og logi

Det lægges til grund, som ubestridt, at klagerens sædvanlige bopæl er i Litauen. Det lægges endvidere til grund, at [x2] og [x1] udgør midlertidige arbejdspladser grundet arbejdets karakter. Endelig lægges det til grund, at klageren har haft fri bolig stillet til rådighed på [x1] i 2006 - 2008 i overensstemmelse med det af hvervgiver [person1]s oplyste på møde med SKAT den 25. august 2008.

Klageren er således berettiget til rejsefradrag efter standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, jf. stk. 8, men kun vedrørende kost, idet han ikke har haft udgifter til logi.

Fradragsretten for kost er begrænset til måneder i medfør af ligningslovens § 9 A, stk. 5.

Ligningslovens § 9 A, stk. 5 og 6 havde frem til lov nr. 519 af juni 2009 følgende ordlyd:

Stk. 5Stk. 1 – 4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Et arbejdssted kan, ved anvendelse af standardsatserne for kost, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1, alene anses for midlertidig i måneder. [...] En ny – måneders periode påbegyndes, når der foretages et arbejdssted skifte. Et arbejdsstedsskift anses for foretaget

1) når der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km. ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads,

2)når der skiftes til et nyt projekt, eller

3) ved arbejdsgiverskifte.

Stk. 6Når tilbagevenden til et arbejdssted ikke var upåregnelig, er det en betingelse for arbejdsstedsskifte, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på arbejdsstedet.

Det er ikke godtgjort, at klageren har haft 20 arbejdsdage, hvor han ikke har arbejdet enten på [x1] eller [x2], eksempelvis under ophold i Litauen. Der er således ikke sket et arbejdsstedsskifte.

Klageren er således alene berettiget til rejsefradrag vedrørende kost i de første måneder, det vil sige i perioden fra den 1. maj 2005 til 30. april 2006. Landsskatteretten er således enig i ansættelsen af fradrag for kost efter satserne i ligningslovens § 9 A, stk. 1, nr. 1, og har ikke fundet anledning til at ændre i de skønnede fradrag for merudgifter til kost for perioden 1. maj 2006 – 31. december 2008, på henholdsvis 15.000 kr., 30.000 kr. og 35.000 kr.

Afskrivning på driftsmidler

Driftsmidler, som en skattepligtig udelukkende anvender erhvervsmæssigt, kan afskrives på en samlet saldo efter afskrivningslovens § 5 eller straksafskrives efter afskrivningslovens § 6, mens delvis erhvervsmæssig anvendte aktiver skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel efter afskrivningslovens § 11. Afskrivningsretten tilkommer ejeren af aktivet og forudsætter dokumentation for afholdelsen af udgiften, jf. Den Juridiske Vejledning 2013, C.A.4.3.3.3.3.2 Honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for afholdelse af udgifter til køb af værktøj ud over det som fremgår af momsregnskabet. Der kan således ikke godkendes yderligere fradrag. Det må lægges til grund, at klageren, som momsregistreret, har indleveret samtlige købsfakturaer til godskontoret.

Erhvervsmæssig befordring efter § 9 B

Fradrag for erhvervsmæssig befordring forudsætter, at der er afholdt udgifter hertil

Det er ikke godtgjort, at klageren har afholdt udgifter til erhvervsmæssig befordring i de påklagede indkomstår. Ifølge det oplyste har teamet rådet over to biler, men der er ikke fratrukket udgifter til bilerne i klagerens momsregnskab. Allerede af denne grund kan der ikke ydes fradrag for erhvervsmæssig befordring.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skatteankenævnets afgørelse på alle punkter.