Kendelse af 20-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-05-2017

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, var fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har anført følgende i sin afgørelse:

”SKAT har lagt følgende faktum til grund for afgørelsen:

Bopæl i Danmark:

Indtil din fraflytning den 15. august 2009 har du boet på adressen [adresse1], [by1].

Samme dag har du solgt ejendommen til din søn [person1] for 9.850.000 kr. Ca. 9 mio. kr. af købesummen er aftalt kontant betalt. Du har oplyst, at der ikke er foretaget betaling, men dit tilgodehavende er optaget på en mellemregningskonto med din søn. Mellemregningen forrentes hvert år efter rådgivning fra din revisor.

Du har ved møde i SKAT den 18. august 2011 oplyst, at eneste bolig på ejendommen er ejendommens stuehus på 234 m2, og at stuehuset gennem alle årene har tjent som bolig for dig og din familie. Efter din hustrus død i 2007 boede du og din søn i stuehuset.

I forbindelse med din fraflytning er alle møbler og alt inventar i ejendommen overdraget til dine børn og er blevet stående i huset.

På forespørgsel har du oplyst, at du typisk overnatter på ejendommen når du er i Danmark, i det samme soveværelse og den samme seng som før salget. Værelset tjener nu også som gæsteværelse.

Bopæl i Schweiz:

Du har den af 11. august 2009 indgået aftale om leje af en lejlighed i [by2], Schweiz.

Lejligheden er på 50 m2 og er fuldt møbleret.

Du har derfor og af grunde som oplyst vedrørende ejendommen [adresse1] oplyst, at du ikke kan dokumentere flytteudgifter af møbler og øvrigt indbo til Schweiz. Du har oplyst, at det eneste du behøvede at flytte var personlige papirer og små effekter, som du kunne have i din bil.

Du ejer yderligere en ejendom i [by3], Schweiz. Denne ejendom har ifølge dine oplysninger ikke været anvendt til bolig for dig.”

Endvidere har klageren oplyst, at han, med undtagelse af i vinterperioderne, benyttede ejendommen i [by3] i Schweiz til beboelse.

Klageren har dokumenteret, at han fra den 15. august 2009 var fuldt skattepligtig til Schweiz.

SKATs afgørelse

I SKATs afgørelse er følgende anført:

”Konklusion vedrørende dine skattepligtsforhold:

På baggrund af de nu foreliggende oplysninger om bopælsmuligheden hos din søn og omstændighederne omkring flytningen til Schweiz i øvrigt må du anses at være fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Da du samtidig ifølge erklæring fra de schweiziske skattemyndigheder også er fuld skattepligtig til Schweiz, foreligger der dobbeltdomicil.

Da du herefter er hjemmehørende (fuld skattepligtig) i både Danmark og Schweiz skal du i henhold til artikel 4 i den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst med Schweiz anses for hjemmehørende til det land, hvor du enten,

Da du har fast bolig til rådighed i både Schweiz og Danmark er det herefter afgørende:

Der er tale om en prioriteret orden.

Skat har herefter henset til:

Videre skal det bemærkes:

Du har i et ikke uvæsentligt omfang opholdt dig i Danmark, i hvert fald ifølge den indsendte dokumentation for køb af færgebilletter til [...]overfarten. Den videre transport til Schweiz har ikke kunnet dokumenteres i form af benzinkøb, hoteludgifter m.v.

Dokumentation for forbrugsudgifter i Schweiz har slet ikke kunnet dokumenteres og heller ikke køb af schweizerfranc.

Den lejede bolig i [by2] er lille og anses ikke at stå i forhold til dine bopælsforhold i øvrigt.

Du har oplyst, at du ikke har en kopi af den selvangivelse, som er indgivet til de Schweiziske skattemyndigheder for indkomståret 2009. Du har dog forgæves forsøgt at få din Schweiziske revisor til at tilsende dig en kopi. Årsopgørelse for 2009 foreligger ikke, og du har oplyst, at selvangivelse for 2010 først skal indgives inden udgangen af 2011.

Din postadresse er c/o [virksomhed1] A/S, [by1].

Den 31. oktober 2010 opløses selskabet [virksomhed2] A/S med en udlodning på ca. 61,9 mio.kr. Værdien på fraflytningstidspunktet er selvangivet til ca. 35,6 mio.kr.

På baggrund af de ovenfor nævnte momenter ved din fraflytning, herunder salget af din ejendom til din søn med berigtigelse af købesummen over en oprettet mellemregningskonto, er SKAT af den opfattelse, at de væsentligste dispositioner ved din fraflytning er båret af ønsket om at opnå en skattemæssig position med henblik på at undgå beskatning af en aktieavance på ca. 26,3 mio.kr.

Det skal endelig bemærkes, at vi ikke er enige i din revisors påstand om, at værdiansættelsen af aktierne i [virksomhed2] A/S ved fraflytningen den 15. august 2009 skal tage udgangspunkt i værdien pr. 1. januar 2009. Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4 skal aktierne anses for afstået for et beløb svarende til værdien på fraflytningstidspunktet. Denne værdi anses at afvige væsentligt fra værdien den 1. januar 2009. TS-cirkulære 2000-9 (værdiansættelsescirkulæret) kan derfor ikke finde anvendelse.

Bemærkninger ved indsigelse:

SKAT har således uanset de af [person2] afgivne oplysninger på møde den 29 september 2011 og dine skriftlige bemærkninger fastholdt forslaget til afgørelse om bevarelse af din fulde skattepligt til Danmark.

Vi har som udgangspunkt lagt vægt på, at selv om ejendommen [adresse1], [by1] formelt er solgt til din søn har du reelt haft en boligmulighed på ejendommen. Dette understøttes også af dine oplysninger om, at du overnatter på ejendommen når du er i Danmark. Antallet af overnatninger på ejendommen har i perioden 14. august 2009 til 31. december 2010 haft en ganske betydeligt omfang.

Det skal understreges, at vi ved afgørelsen også har lagt vægt på, at du har bopæl, eller bopælsmulighed, både i Schweiz og Danmark og at der altså foreligger dobbeltdomicil. Virksomhedsformen, ønsket om generationsskifte m.v. kan i denne forbindelse ikke tillægges vægt.

Når du samtidig bliver bedt om at dokumentere og redegøre for andre forhold, for eksempel flytning af indbo, rejseudgifter m.v. er det for at få undersøgt, hvorvidt du har bevaret en sådan tilknytning til Danmark, at du i medfør af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz må anses hjemmehørende i Danmark således at beskatningsretten tilkommer Danmark.

Det skal herved bemærkes:

at du ikke har bevist, at du har opholdt dig udenfor Danmarks grænser,

at du har hævet større beløb i danske kroner og disse beløb kan ikke bevises omvekslet til fremmed valuta,

at flyrejser til udlandet er sket med afgang fra [by4],

at du kører i en bil indregistreret i Danmark.

Selvangivelser for 2009 og 2010 skal afleveres inden den 3. november 2011

Du skal ifølge vores afgørelse indlevere nye selvangivelser for 2009 og 2010 som fuld skattepligtig til Danmark over din globale indkomst herunder løn, udbytter og lejeindtægter m.v. og alt uanset hvorfra i verden indkomsten stammer i overensstemmelse med ovenstående jf. statsskattelovens § 4.”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at hans fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte den 15. august 2009 i forbindelse med fraflytning til Schweiz.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at han – i tilfælde af dobbeltdomicil – er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz.

Af klagen fremgår følgende:

”[virksomhed3] skal herved påklage vedlagte afgørelse af den 12. oktober 2011, hvor SKAT fastholder at skatteyder er fuld skattepligtig til Danmark ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1 (bopælsbestemmelsen).

SKAT's fremstilling indeholder nogle besynderlige fejl, som måske ikke er afgørende men virker tendentiøse. F.eks. er er forklaringen på at møbler og inventar blev givet til børnene slet ikke er medtaget. De ting datteren fik er i øvrigt ikke blevet stående i huset.

Huset i [by3], Schweiz er arvet fra skatteyderens forældre. Det var lejet ud indtil 2003, og blev sat i stand frem til 2005, hvor skatteyders ægtefælle møblerede dette typisk med lettere møbler, der gjorde rengøringen m.m. lettere. Da ægteparret var klar til at flytte derned blev konen ramt af leverkræft og døde i 2007.

Lejligheden inde i [by2] blev lejet møbleret, hvorfor der intet mærkeligt er i, at man ikke sender flyttelæs til Schweiz.

Som kuriosum kan nævnes, at skatteyder ikke sover i det samme værelse, da dette store værelse er blevet inddraget til andet formål. Det er rigtigt at sengen er den samme. Men den står nu i et meget mindre gæsteværelse. For god ordens skyld skal nævnes, at dette gæsteværelse selvfølgelig også bruges af andre gæster, herunder svigerdatterens familie fra Baltikum.

Når der øverst side 2 i afgørelsen står, at skatteyder har oplyst at [by1]ejendommen ikke har været anvendt til bolig, så strider dette mod brev fra skatteyderen til SKAT, [by5], hvor han gør rede for, at han ikke ønsker at bo i huset om vinteren, hvor der i bjergene kunne være meget koldt og ufremkommeligt.

Hvis vi skal følge op på mærkelige fejl, så er den næstsidste linje i afgørelsen besynderlig, da undertegnede den 6. oktober 2011 mailede vedlagte årsopgørelse for 2009 til [person3], SKAT, altså 6 dage før afgørelsen.

Det skal bemærkes, at skatteyderen har accepteret den meget højere udflytningsværdi, hvilket undertegnede meddelte på mødet den 29. september 2011.

Vores påstand i denne sag er således, at der ikke er fast bolig til rådighed i kildeskattelovens

§ 1's forstand. Da hverken en seng eller mulighed for besøg hos familien kan statuere fast bolig til rådighed jf. OECD-modeloverenskomsten.”

SKATs høringssvar

SKAT har anført følgende:

”[virksomhed3] oplyser i klagen, at de ting datteren fik er ikke blev stående i huset. Det skal hertil bemærkes, at klager til SKAT oplyst, at alle møblerne og andet inventar blev overdraget til sønnen/dattenen, og blev stående i huset efter hans fraflytning. Sønnen og datteren kunne herefter gøre med indboet, som de havde lyst.

Vi er ikke uenige i, at lejligheden i [by2] blev lejet møbleret, men der er påfaldende, at klager slet ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre flytning af personlige ejendele til adressen i [by2].

Oplysningen om, at klager ikke sover i det samme værelse som tidligere skal det bemærkes, at klager under møde i SKAT den 18. august 2011 oplyste, at "[person4] (klager) overnatter i sit tidligere soveværelse, som nu tjener som gæsteværelse.

Det skal understreges, at klager tidligere har oplyst, at [by3]huset ikke har været anvendt til bolig for ham.

Kopi af Schweizisk årsopgørelse for indkomståret 2009 er modtaget pr. mail den 10. oktober 2011.”

Klagerens bemærkninger til SKATs høringssvar

Klageren har anført følgende:

”I anledning af Deres skrivelse af 9. februar 2012 skal vi herved fremsende skatteyders bemærkninger.

"Med hensyn til Skats skrivelse af 30. Januar 2012 har jeg følgende kommentarer. Det er korrekt, at jeg overlod det til mine børn, at dele indboet, men deraf følger jo ikke, at min datter intet fik, eller at hun skulle have ladet det stå, det er naturligvis heller ikke tilfældet.

Som det fremgår af mine utallige færgebilletter, har jeg kørt rigtigt mange gange frem og tilbage og naturligvis haft personlige ejendele med. At der ikke var behov for store møbler, hverken i min lejlighed i [by2] eller i mit hus i [by3], har jeg allerede nøje redegjort for. Hvis Landsskatteretten ønsker yderligere oplysninger, står jeg naturligvis til rådighed.

Vedrørende mit sovested kan jeg oplyse, at jeg og min kone stort set har sovet i samtlige rum på ejendommen. Ejendommens "Master bedroom" som ligger som en suite med det store badeværelse, er det soveværelse, vi har benyttet i længst tid, men vi har også i en periode benyttet det som oprindeligt var min datters soveværelse. Hen mod afslutningen af min kones sygdom var det imidlertid nødvendigt med en hæve-sænke seng som man kunne komme til. Derfor var mit sidste soveværelse sammen med min kone i stuen på en enkeltseng. Jeg kan i øvrigt oplyse, at det var vores "Master bedroom" har min søn ombygget til video og TV rum.

Efter min kones død forblev jeg i enkeltsengen i stuen, men den er efter min emigration blevet fjernet, da der var behov for plads til min svigerdatter [person5]'s ting. Det gamle gæsteværelse blev til [person5]'s kontor, og min datters gamle soveværelse til gæsteværelse. Da Skat derfor spurgte om jeg tidligere havde sovet i det værelse som nu var gæsteværelse kunne jeg derfor bekræfte det. Det er imidlertid ikke det værelse min kone og jeg primært har benyttet som soveværelse og heller ikke det sidste værelse min kone og jeg og siden jeg alene har benyttet.

At mit hus i [by3] tidligere ikke blev benyttet af min kone og mig er korrekt, for den gang var det lejet ud. Dette ophørte imidlertid flere år inden min kone døde, og vi brugte megen tid på at istandsætte huset og bygge ny garage. Det var således allerede fuldt brugbart, inden min kone døde, og vi brugte det meget og havde besøg af overnattende venner fra Danmark og Sverige. Dette har jeg gentagende gange forklaret og understreget over for Skat. Det virker derfor besynderligt, når Skat stadigt fastholder, at jeg har oplyst at jeg ikke har benyttet huset efter min emigration. Eneste årsag jeg kan finde hertil er, at det passer meget dårligt med Skats sagsfremstilling, at jeg havde ikke 1 men 2 boliger til rådighed i Schweiz efter min emigration.

Hvis det bliver nødvendigt for at kunne gendrive Skats påstand, er jeg sikker på, at jeg kan få en eller flere af mine venner som har besøgt os og overnattet i vores hus i [by3], til at afgive vidneforklaring i retten."

Det nuværende gæsteværelse anvendes som tidligere oplyst mere af svigerdatterens familie end af skatteyder, hvorfor dette ikke kan hævdes at være til rådighed for denne.”

SKATs indstilling

SKAT har indstillet, at Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse:

”Indtil den påståede fraflytning i år 2001 var klageren omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Heraf fremgår det, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det påhviler derfor klageren, at godtgøre, at han på noget tidspunkt har opgivet bopælen i Danmark, jf. herved Højesterets domme SKM2001.388 H og SKM2001.483 H.

Det er SKATs opfattelse, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for at han har haft til hensigt at fraflytte Danmark, hvorfor den fulde skattepligt er opretholdt. Der er henset til klagerens faktiske ophold i Danmark og hans bomulighed i Danmark.

Klageren må derfor anses for at være fuldt skattepligt til Danmark i hele perioden. Fra og med den 15. august 2009 er han tillige fuldt skattepligtig til Schweiz.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 2 skal klagerens hjemsted afgøres efter nedenstående regler og i nævnte rækkefølge:

Klageren er registreret i Schweiz fra og med den 15. august 2009.

SKAT finder fortsat, at klageren har sine stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark.

Klagerens økonomiske tilknytning til Danmark består i, at han ejer holdingselskabet [virksomhed2] A/S samt udlejning via cvr [...1] med et resultat på hhv. 5,8 mio. kr. i 2009 og 1,5 mio. kr. i 2010.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Ved udrejsen til Schweiz den 15. august 2009 fraflyttede klageren ifølge oplysningerne i Det Centrale Person Register ejendommen [adresse1] i [by1], som siden den 17. juni 1992 ifølge klagerens oplysninger havde tjent til bolig for klageren og hans familie, herunder sønnen, der er født i 1977.

Klageren solgte den 15. august 2009 ejendommen [adresse1] i [by1] til sin søn for 9.850.000 kr. Overdragelsen af ejendommen skete som led i et generationsskifte, idet dele af ejendommen blev brugt som led i en handelsvirksomhed, som i generationer havde været i familiens eje.

Klageren har oplyst, at han i perioden fra den 15. august 2009 til den 31. december 2009 opholdte sig 61 dage i Danmark og havde 55 overnatninger i Danmark, at han i 2010 opholdte sig i Danmark i 162 dage og havde 144 overnatninger i Danmark, og at overnatningerne fandt sted hos datteren på adressen [adresse2] i [by6] eller hos sønnen på adressen [adresse1] i [by1].

Klageren har derfor efter Landsskatterettens opfattelse efter udrejsen til Schweiz pr. 15. august 2009 reelt bevaret en bopælsmulighed i Danmark på bl.a. ejendommen [adresse1] i [by1], og han har derfor efter flytningen opretholdt sin bopæl i Danmark, således at han fortsat har været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren kan derfor heller ikke ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger anses for i forbindelse med udrejsen at have haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Klageren er derfor fortsat fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra 15. august 2009 til 31. december 2010 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1. nr. 1.

Da klageren tillige har været skattepligtig til Schweiz efter reglerne for der bosiddende personer i perioden fra den 15. august 2009, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. november 1973.

Af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, fremgår, at såfremt en fysisk person anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, og hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

Ud fra en samlet vurdering anses klageren for fortsat at have haft de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til og dermed midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark i perioden fra 15. august 2009 til 31. december 2010, hvorfor han også efter den 15. august 2009 er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at klageren i perioden fra 15. august 2009 til 31. december 2010 i et ganske betydeligt omfang opholdte sig og overnattede i Danmark hos datteren på adressen [adresse2] i [by6] eller hos sønnen på adressen [adresse1] i [by1], at han fortsat var medlem af bestyrelsen i [virksomhed2] A/S, og at han forsat drev udlejningsvirksomhed i Danmark.

Klageren har derfor efter udrejsen fortsat haft de væsentligste personlige, erhvervsmæssige og økonomiske interesser i Danmark.

Landskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.