Kendelse af 18-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

Generelle oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1], som køber, sælger og reparerer brugte biler.

Virksomheden har ifølge egne regnskaber i indkomståret 2007 haft en nettoomsætning på 59.572.395 kr. og et resultat før renter på 1.199.960 kr.

Klageren har selvangivet et resultat af virksomheden på 592.082 kr.

Salg af brugte biler - import

Faktiske oplysninger

Klageren har på konto for ”salg brugte biler import” foretaget fradrag ved indkomstopgørelsen for udgifter vedrørende moms af biler købt i Tyskland med 696.148 kr., som er bogført den 31-12-2007.

Ifølge klagerens repræsentant er korrektionen fremkommet ved klagerens forkerte anmeldelse af moms for brugte biler.

SKATs afgørelse

Der er ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende moms ved indkomstopgørelsen med 696.148 kr.

Udgiften er ikke afholdt, og derfor anses omkostningen ikke for at være afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Derfor er der ikke fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Såfremt klageren havde beregnet og betalt momsen korrekt, burde den skattepligtige indkomst være nedsat tilsvarende. Da han hverken har beregnet eller betalt momsen korrekt, kan den skattepligtige indkomst ikke nedsættes.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal reguleres med for stor bogført fortjeneste med 696.148 kr.

I forbindelse med momsafregning for årene 2005, 2006 og 2007 har virksomheden misforstået reglerne for opgørelse af moms af salget af brugte, importerede køretøjer fra Tyskland. Virksomheden blev gjort opmærksom på forholdet i foråret 2008, hvor SKAT var på kontrolbesøg i virksomheden.

Virksomheden havde for de 3 omhandlede år opgjort moms af salget af brugte, importerede biler på basis af brugtmomsordningens regler. Tyske forhandlere havde imidlertid ikke pålagt moms ved salg af biler til virksomheden, hvilket medførte, at brugtmomsordningens regler ikke skulle benyttes. Det forhold, at brugtmomsordningens regler var benyttet, medførte, at virksomhedens beregnede moms af salget af brugte, importerede biler fejlagtigt blev opgjort til et mindre beløb end de faktiske momsbeløb efter de gældende regler.

Yderligere var konsekvensen, at den bogførte fortjeneste på solgte biler blev indtægtsført og selvangivet tilsvarende for højt.

SKAT ændrede i 2008 virksomhedens momstilsvar for 2005 og 2006 vedrørende moms af salget af brugte, importerede biler med henholdsvis 493.166 kr. og 408.879 kr.

Da virksomheden i 2008 skulle aflægge regnskab for indkomståret 2007, havde SKAT således gjort opmærksom på denne problemstilling. Virksomheden gennemgik i den forbindelse momsangivelserne for 2007 og den bogførte avance på salg af brugte biler i samme periode. Virksomheden blev i den forbindelse opmærksom på, at man havde lavet samme fejl i 2007 som i de tidligere år.

Denne fejl medførte, at man løbende havde bogført for høje avancer på salg af brugte biler.

Dette blev regnskabsmæssigt og skattemæssigt korrigeret ved i regnskabet at regulere for den for meget bogførte avance.

SKAT har ikke godkendt denne regulering, hvilket medfører, at virksomheden beskattes af det løbende ”for meget” bogførte beløb. SKAT er af den opfattelse, at der ikke er tale om en fradragsberettiget driftsudgift.

Der er imidlertid ikke tale om, at virksomheden har forsøgt at opnå fradrag for en driftsudgift. Den foretagne regulering er alene en regulering foretaget som følge af, at virksomheden løbende har bogført for stor fortjeneste på de foretagne handler med henblik på, at regnskab og selvangivelse svarer til den faktiske indkomst, der har været i virksomheden i 2007.

Klagerens yderligere bemærkninger

SKAT har foretaget beskatning af den formuefordel, som klageren måtte have fået ved ikke at have betalt den ”korrekte” moms i 2007. SKAT har ikke anført hjemmel hertil, men det formodes, at SKAT finder hjemmelen i statsskattelovens § 4, idet der ikke ses hjemmel til en sådan beskatning andetsteds. Ræsonnementet må være, at SKAT finder, at klageren har fået en skattepligtig formuefordel ved, at SKAT ikke har ændret momstilsvaret.

Der er ikke hjemmel til en sådan beskatning.

Der er enighed om, at der reelt er tale om et spørgsmål om moms, hvilket ikke reguleres af statsskatteloven.

Det fremførte ræsonnement vil endvidere medføre, at enhver manglende opkrævning af moms og afgifter bliver skattepligtig, uanset at der ellers er indtrådt ligningsmæssig forældelse i henhold til skatteforvaltningsloven og formueretlig forældelse i henhold til forældelsesloven.

Ræsonnementet medfører endvidere, at manglende opkrævning af skat også vil være skattepligtig, hvilket vil medføre den helt utilstedelige retstilstand, at et ligningsmæssigt eller formueretligt forældet krav efterfølgende alligevel kan beskattes, ikke som følge af, at man har modtaget en skattepligtig indkomst, men nu i stedet som følge af, at man har fået en formuefordel ved ikke at betale den korrekte skat.

Der kan ikke foretages en ligningsmæssig ændring af momsen for 2007 jævnfør skatteforvaltningslovens § 31, idet der ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse.

En ændring – herunder en af Landsskatteretten foretaget afledt ændring – af momsen for 2007 er udelukket som følge af ligningsmæssig forældelse jævnfør skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 1 og almindelig formueretlig jævnfør forældelseslovens § 3, stk. 1, idet momsansættelsen for 2007 ikke er påklaget til Landsskatteretten, jævnfør Skattestyrelsesloven med kommentarer, 1. udgave, p. 357, hvoraf fremgår:

Før ændringen ved lov nr. 281 af 2. juni 1999 kunne Landsskatteretten påkende ansættelsen eller vurderingen i sin helhed. Landsskatteretten kunne således af egen drift eller som følge af en begæring fra klageren eller skattemyndighederne tage andre punkter end det eller de påklagede op til vurdering. For så vidt angår ikke-påklagede punkter var Landsskatteretten dog bundet af den dagældende forhøjelsesfrist i skattestyrelseslovens § 35, hvorimod der for ”det påklagede forhold” gjaldt bestemmelsen i § 35, stk. 5: ”når en ansættelse er påklaget, anvendes stk. ikke på de forhøjelser vedrørende det påklagede forhold”.

En afledt ændring forudsætter således, at det punkt, som Landsskatteretten ønsker at ændre som en ”afledt ændring”, ikke må være forældet efter almindelige ligningsmæssige regler, og i sagens natur heller ikke må være forældet efter almindelige formueretlige regler.

Spørgsmålet vedrørende posten er, om klageren for 2007 måtte have selvangivet et for højt beløb, svarende til den momsmæssige korrektion, der opstod i 2007 som følge af salget af bilerne. Det relevante er således salgstidspunktet for hver bil, og afgørende er, at bilerne blev solgt i 2007.

Klageren har udarbejdet bilag, der viser den skattemæssige korrektion for 2007.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Ud fra det foreliggende dokumentationsmateriale er det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren kan være omfattet af reglerne om brugtmoms, og SKAT har for indkomstårene 2005 og 2006 ændret dette således, at der ikke er godkendt anvendelse af brugtmomsordningen. Klageren har derfor omposteret beløbene for 2007 således, at moms er beregnet efter de almindelige regler og fradrag for udgifter til køb af bilerne, er henført til virksomhedens driftsregnskab, ligesom momsen er bogført på momsafregningskontoen.

Landsskatteretten kan tiltræde dette.

Da fradrag for driftsomkostninger i virksomhedens regnskab følger indkomståret, skal ændringerne vedrørende indkomståret 2006 henføres til dette indkomstår. Der er tale om følgende biler, som skal henføres til 2006:

Landsskatteretten godkender derfor fradrag med 409.946 kr., hvormed ansættelsen nedsættes vedrørende dette punkt.

Salgsprovision

Faktiske oplysninger

Der er fratrukket udgifter vedrørende 5 poster på konto 235 ”salgsprovision”:

Virksomheden har sammen med klagen fremlagt en kopi af en opgørelse af udbetalt provision for 2007. Heraf fremgår, at der er udbetalt 50.000 kr. til [person1], 12.000 kr. til [person2] og 5.000 kr. til [person3].

Der er sammen med et supplerende indlæg til sagen fremlagt en kopi af samme opgørelse, hvorpå der yderligere er foretaget en specifikation af de udbetalte beløb.

SKATs afgørelse

Der godkendes ikke fradrag for udgifter til salgsprovision med i alt 67.000 kr.

Da der ikke er indsendt dokumentation for hvilke ydelser, der er modtaget, anses omkostningen ikke for at være afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst, hvorfor der ikke er fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT kan ikke ud fra det materiale, der er modtaget, se, at klageren har modtaget en fradragsberettiget ydelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for salgsprovision med i alt 67.000 kr.

Klageren har et stort netværk, der gør det muligt at afstå de pågældende biler til virksomhedens kunder. Med henblik på at opnå yderligere salg har klageren haft uformelle aftaler med 3 personer, der har henvist kunder til ham i 5 konkrete tilfælde.

Der er tale om, at klageren har foretaget betaling af provisionshonorarer for de pågældende personers arbejde med salg af klagerens biler. Der foreligger ikke skriftlige aftaler med de pågældende personer, idet der ikke har været tale om et løbende kontraktforhold. Der har derimod været tale om, at de pågældende personer ad hoc har modtaget en provision, såfremt de måtte anvise kunder til klageren. Der er således heller ikke tale om ansættelsesforhold eller lignende.

Klager har tidligere korresponderet med SKAT omkring denne post - både vedrørende indkomståret 2007 og indkomståret 2008. I begge tilfælde har SKAT anmodet om at få tilsendt blanket med angivelse af, hvem der har modtaget de omhandlede beløb og de pågældende personer CPR-nr..

Klager har indleveret dette til SKAT for indkomståret 2007, og dette bilag indgår i sagen for Landsskatteretten, jf. bilag 6 til sagen vedrørende indkomståret 2007.

Klager har også indleveret dette til SKAT fsv. angår de provisioner, der er udbetalt i indkomståret 2008. Dette er SKAT bekendt og blev i øvrigt også oplyst af revisor overfor SKAT, jf. den påklagede kendelse p. 4.

Klageren har indhentet de pågældendes cpr-numre, og der er lavet en indberetning til SKAT. Indberetningen af provisionerne til SKAT - herunder modtagerne af provisionerne - er fremlagt som bilag 5 til klagen for indkomståret 2008 dateret den 16. august 2012 til Landsskatteretten.

Det bemærkes vedrørende udbetalingen af provisioner, at disse delvist er udbetalt til [person1], der som bekendt arbejdede hos Mercedes Benz i [by1]. Klager har købt mange biler af [person1] (jf. problemstillingen omkring dokumentation for køb af biler) og det må anses for dokumenteret, at [person1] således har været professionel erhvervsdrivende med køb og salg af biler. Der må således være en formodning for, at baggrunden for provisionsudbetalingerne til [person1] netop skyldtes, at denne havde anvist købere af biler til [virksomhed1] gennem hans professionelle virke.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Der er ikke fremlagt et aftalegrundlag vedrørende betaling af salgsprovisionen på 67.000 kr., ligesom det ikke er dokumenteret, at beløbene er betalt. Det anses på den baggrund ikke for godtgjort, at der påhviler klageren erhvervsmæssigt begrundede udgifter, som dermed ikke er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i hans virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Negativ kassebeholdning

Faktiske oplysninger

Klageren har ikke fremlagt kasserapporter eller andet, der kan dokumentere kassebeholdningen i virksomheden. Han har oplyst til SKAT, at virksomheden ikke udarbejder kasserapporter.

SKAT har i virksomhedens bogholderi konstateret, at der har været følgende bevægelser:

SKAT har opgjort, at der er indsat kontant 18.259.256 kr. i banken. Samtidig er der solgt biler for i alt 15.731.963 kr. med bilagsnummer B06 og B07. Det har ikke været muligt at afstemme ”indsat kontant” med det samlede salg af biler, da der er indsat flere beløb ad gangen, og der ikke er bilagsnumre, som viser arbejdsgangen fra indsætningen til salgsbilagene.

Den 31. december 2007 er der foretaget en postering uden bilagsnummer på 1 mio. kr. Beløbet er debiteret ”kassen” og krediteret ”skyldige omkostninger/afregning biler”. Posteringen er tekstet ”udlæg omp.”

Den samlede forhøjelse af indkomsten udgør herefter (1.251.533 kr. + 1.000.000 kr.) i alt 2.251.533 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst følgende til SKAT:

Vedrørende beløb på kr. 1 million bemærkes, at klager personligt, som led i driften af sin erhvervsvirksomhed har skudt 1 million ind i driften af denne. Beløbet der delvist er fremkommet ved salg af min klients private biler (deraf bogføringsteksten ”skyldig omkostning/afregning biler”) er ført som en mellemregning, idet det var min klients hensigt at hæve beløbet igen. Henset til finanskrisens indtræden i 2007, har der dog ikke været likviditet i virksomheden til, at min klient kunne opnå tilbagebetaling, hvorfor beløbet fortsat ikke er hævet.

Klageren har fremlagt en opgørelse over fakturaer dateret i 2009 for i alt 1.891.375 kr. ligesom han har indsendt kopi af disse fakturaer.

SKATs afgørelse

Klagerens indkomst er forhøjet med 2.251.533 kr. vedrørende dette punkt.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren skulle have lagt 1 mio. kr. ind i driften af virksomheden. Der er ikke fremlagt bevis for påstanden. Der er efter SKATs opfattelse intet i klagerens selvangivelser eller på hans bankkonti, som bekræfter denne påstand.

Da der ikke er indsendt dokumentation for den negative kassebeholdning på 1.251.533 kr., samt at 1 mio. kr. er tilflydt virksomheden fra klagerens private økonomi, er det SKATs opfattelse, at der er sket salg, uden at dette er indtægtsført.

Der er henvist til statsskattelovens § 4.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af indkomsten skal nedsættes til 0.

Virksomheden oplevede i perioden 2005-2008 en kraftig fremgang målt i antallet af solgte biler og foretagne reparationer. Klageren, der i det væsentligste har forestået bogføringen m.v. sammen med en enkelt medarbejder, har imidlertid ikke haft tilstrækkelig fokus på virksomhedens bogholderi m.v., og der opstod i denne periode en række uregelmæssigheder.

I denne travle periode – herunder i 2007 – har klageren foretaget reparationer af biler uden at nå at få færdiggjort de arbejdskort, der knytter sig til hver indleveret bil. Arbejdskortet er det arbejdspapir, der knytter sig til den pågældende bil, og hvorpå man skriver, hvilke arbejder, der skal foretages på bilen og til hvilken pris, dette måtte være aftalt. Ligeledes påføres arbejdskortet beskrivelse af ekstraudstyr, der monteres i bilen m.v.

Når arbejdskortet er udfyldt, og bilen udleveret til den pågældende kunde efter endt arbejdsgang, anvendes arbejdskortet i virksomheden til at udfærdige en faktura for det udførte arbejde.

Klageren er ikke bogligt orienteret. Dette faktum, sammenholdt med et stort arbejdspres i disse år, gjorde, at han ikke fik udarbejdet disse arbejdskort, men blot udleverede bilen efter endt reparation til den pågældende kunde.

I visse tilfælde har kunden betalt de omhandlede beløb, der fremgik af arbejdskortet, men kunden har aldrig modtaget faktura for arbejdet, idet der internt i virksomheden først er blevet udstedt faktura for arbejdet, når arbejdskortet var endeligt udfyldt og indleveret fra værkstedet til virksomhedens bogholder.

I forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for 2007 forsøgte klageren med din daværende revisor, som er hans bror, at reparere på disse forhold.

I den forbindelse skønnede klageren, at ud fra beløbet på 2.251.533 kr. i den negative kassebeholdning, var 1.15 mio. kr. fremkommet fra hans private økonomi. Han valgte derfor at medtage 1 mio. kr. på sin mellemregning med virksomheden, ligesom han valgte at postere de sidste 150.000 kr. som et privat indskud i virksomheden.

Den resterende del af differencen vurderedes at bestå i periodeforskydninger som følge af de uafsluttede arbejdskort, og der blev i den forbindelse henført 500.000 kr. til virksomhedens varebeholdninger (biler opført på lageropgørelsen, som reelt var solgt) og 601.533 kr. som forudbetaling fra debitorer.

Klageren har i 2009 foretaget en skønsmæssig opgørelse af hvilke arbejdskort, der aldrig blev færdigmeldt og faktureret, og klageren har som følge heraf i 2009 faktureret disse kunder for de arbejder, der reelt blev udført i 2007. Klageren har gjort dette for at få regnskabets udvisende og virksomhedens bogholderi til at blive korrekt.

Disse fakturaer på 1.891.375 kr. er blevet udskrevet i virksomheden i 2009, bogført, indtægtsført og også beskattet. Beløbet kommer derfor efter klagerens opfattelse til beskatning to gange; i 2007 som følge af negativ kassebeholdning og i 2009 som følge af hans egen selvangivelse af beløbet.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT i den afsagte kendelse ikke har kunnet afstemme ”kontant salg” med salg af biler, da der er indsat flere beløb på en gang, og der ikke er bilagsnummer, som viser indsættelsen over til salgsbilagene.

Denne bemærkning er ganske i overensstemmelse med klagerens forklaring ovenfor. Det bemærkes, at han i stedet har foretaget disse registreringer over forudbetalinger fra debitorer, således som ovenfor beskrevet. Dette ses i den fremlagte opgørelse over de fakturaer, der er tale om.

Da klagerens bror bistod med at udarbejde regnskabet for 2009, besluttede denne, at man måtte forholde sig til det beløb, der ikke var faktureret, men for hvilke der var modtaget betaling. Klagerens bror anbefalede derfor, at der blev udstedt fakturaer svarende til det beløb, der var modtaget i 2007, og på denne måde blev der overensstemmelse mellem de modtagne beløb og de udstedte fakturaer.

De omhandlende fakturaer er ikke udstedt til navngivne personer, men til ”kontant kunde”, idet hensigten med fakturaerne blot var, at man skulle opnå en bogføringsmæssig overensstemmelse.

Klageren vil således ikke modtage betaling for de fakturaer, der er udstedt i 2009, da disse alene medgår til udligning af beløb modtaget i 2007. Såfremt Landsskatteretten ikke foretager en nedsættelse af skatteansættelsen for 2007 med det omhandlede beløb, vil klageren i stedet være nødsaget til at anmode om at få fradrag i 2009 for tab på debitorer.

SKATs kommentarer til klagen

Posteringen på 1 mio. kr. er ikke bogført på mellemregningskontoen eller private hævninger med klageren, som klageren anfører. Posteringen er derimod sket pr. 31. december 2007 på ”skyldige omkostninger/afregning biler”. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er solgte private biler, eller at klageren har haft økonomisk mulighed for at indskyde 1 mio. kr. i virksomheden.

Klageren anfører, at der i forbindelse med regnskabsaflæggelsen blev henført 500.000 kr. til virksomhedens varebeholdninger (biler opført på lageropgørelsen som reelt var solgt) og 601.533 kr. som forudbetaling fra debitorer. Der er ikke noget på posteringerne i bogføringen af konti ”Varedebitorer”, ”Varelager, brugte biler” eller ”kassebeholdning”, der kan indikere dette.

Vedrørende den i 2009 skønsmæssigt opgjorte opgørelse af den manglende fakturering fra 2007 bemærkes, at SKAT ved gennemgangen af klagerens regnskabsmateriale for indkomståret 2009 har konstateret, at der har været en stor kontant omsætning den sidste i måneden. Fakturaerne svarer til det beløb på 1.891.675 kr., som klageren oplyser. Fakturaerne er indtægtsført den sidste i måneden på konto ”omsætning timer” og konto ”omsætning reservedele” og debiteret på konto ”kassebeholdning”.

Klageren har ikke fremlagt kasseregnskab eller arbejdskort for hverken 2007 eller 2009, der kan sandsynliggøre påstanden om, at der er tale om arbejde, der er faktureret i 2009, men reelt er udført i 2007. Beløbene skulle have været debiteret virksomhedens varebeholdninger og krediteret ”forudbetaling fra debitorer”.

Klagerens yderligere bemærkninger

Der er til Landsskatteretten indsendt yderligere dokumentation i form af de i 2009 udstedte og indtægtsførte fakturaer.

Fakturaerne er udarbejdet løbende på opfordring af klagerens tidligere revisor. Klageren har ikke selv haft mulighed for at uddybe på baggrunden for fakturanumre og tidspunktet for udstedelse af fakturaerne, og der har ikke været megen fokus på fakturaernes udseende, idet de blot skulle anvendes internt for at udligne de i 2007 modtagne beløb.

Der er endvidere fremlagt kontokort for konto 840 ”Kassebeholdning” for 2009, hvoraf de omhandlede fakturaer indgår fsv. angår reservedele. Efter at disse er tilgået kassebeholdningen, blev kassebeholdningen for virksomheden igen retvisende.

Der er desuden fremlagt kontokort for konto 100 ”Omsætning” timer for 2009, hvoraf arbejdstimerne angivet på de omhandlede fakturaer fremgår.

Fakturabeløbene er således indgået på kontospecifikationerne, optaget som en indtægt og selvangivet som indtægt og derefter beskattet.

Klageren redegjorde i indlægget til Landsskatteretten af 21. september 2012 for, at han i 2009 har indtægtsført de omhandlede fakturaer på 1.891.375 kr.

Beløbet er overensstemmende med kontospecifikationen for konto 840.

”Klager er blevet beskattet af en negativ kassebeholdning som følge af, at han i 2007 ikke fik foretaget den fakturering, som det udførte arbejde gav grundlag for.

Faktureringen er i stedet sket i 2009 for at udligne bogholderiet. De omhandlede fakturaer (som alene er fakturaer, der alene dækker over det i 2007 udførte arbejde) er aldrig blevet tilsendt kunder.

Som bilag 24fremlægges de omhandlede fakturaer.

Som det fremgår af bilag 24, er der tale om fakturaer, som er udstedt til "kontant Kort januar" og så fremdeles for hver faktura. Fakturaerne indeholder således intet navn på nogen kunde, der skal modtage de omhandlede fakturaer, eftersom fakturaerne ikke skulle sendes til nogen kunde. Der var således tale om interne fakturaer, der alene blev udstedt for at bogholderiet kunne få et korrekt udvisende.

Det bemærkes til fakturaerne yderligere, at der ud for "Bilmærke/Model" ikke er angivet noget bilmærke eller nogen model, ligesom der ikke er angivet hverken kilometerstand eller registreringsnummer. Klager udfylder normalt disse felt med en konkret henvisning til den bil, der skal repareres, men dette er ikke gjort med de omhandlede fakturaer, eftersom de jo ikke relaterede sig til nogen konkret bil. Dette viser ligeledes, at fakturaerne dækker over "udligning" af de indtægter, der ikke blev faktureret i 2007.

Endelig henledes opmærksomheden på, at fakturabeløbene alle er fuldstændig lige, hvilket har formodningen imod sig, hvis der ikke var tale om fakturaer, der opsamler tidligere modtagne betalinger.

Afsluttende henledes opmærksomheden på, at antal af timer på hver faktura er angivet til 1 (bortset fra den første) - dette uanset størrelsen på de omhandlede fakturaer. Klager har naturligvis ikke en timeløn på 71.200 kr. eksklusiv moms, jf. faktura af 28. februar 2009.

Det bemærkes endelig, at SKAT anerkender, at klager har indtægtsført og ladet sig beskatte af samtlige disse fakturaer i 2009. Dette er der således ikke tvivl om.

Såfremt Landsskatteretten ikke på dette grundlag måtte finde anledning til at foretage en ændring af skatteansættelsen for 2007, er det klagers håb, at Landsskatteretten vil foretage en afledt ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2009 således, at Landsskatteretten efterfølgende nedsætter skatteansættelsen for 2009 med de omhandlede beløb.

Det bemærkes i den forbindelse, at klager ikke har anmodet om genoptagelse for indkomståret 2009. Såfremt Landsskatteretten ikke finder grundlag for at foretage en afledt ændring af skatteansættelsen for 2009, anmodes Landsskatteretten om i præmisserne at udtale sig om, hvorvidt der måtte være grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009 - dette for at åbne mulighed for, at klager efterfølgende med held kan anmode skattemyndighederne om en sådan genoptagelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Klageren har ikke ført et afstemt kasseregnskab, og han kan dermed ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Det er ikke godtgjort, at klageren har haft rådighed over beskattede midler til at indskyde 1 mio. kr. i virksomheden pr. 31. december 2007.

Landsskatteretten kan tiltræde, at SKAT har korrigeret klagerens indkomst med beløbet fra den negative kassebeholdning, i alt 2.251.533 kr. i indkomståret 2007. Klageren har således oplyst, at han har selvangivet et nogenlunde tilsvarende beløb i indkomståret 2009 for at rette op på fejlene i indkomståret 2007, og det er blandt andet på den baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at beløbet reelt er skattepligtigt.

Det bemærkes, at det falder udenfor Landsskatterettens kompetence, at tage stilling til skatteansættelsen for indkomståret 2009 i nærværende sag.

Afgørelsen stadfæstes herefter vedrørende dette punkt.