Kendelse af 13-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 18-04-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Vestre Landsret den 24. april 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Aarhus den 23. marts 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS.

I forbindelse med SKATs kontrol med varebiler, som er indregistreret til blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse, er det konstateret at selskabet har 2 varebiler, en Mercedes Benz ML 420, reg.nr. [reg.nr.1] og en Mercedes Benz ML 270, reg.nr. [reg.nr.2]. Bilerne er indrettet med reoler m.v. og er indregistreret til blandet benyttelse.

Den omhandlede Mercedes Benz ML 270 er efter det oplyste købt brugt inkl. Moms, der er ikke fratrukket moms på anskaffelsen eller driften. For så vidt angår den omhandlede Mercedes BenzML240, så er momsen fratrukket på anskaffelsessummen, og der tages 100 % fradrag for driften af bilen. Der foreligger ingen oplysninger om, hvornår bilerne er indregistreret første gang.

Bilerne befinder sig udenfor arbejdstid på [adresse1], der både er hjemsted for virksomheden og klagerens bopælsadresse.

Klageren råder privat over to biler, henholdsvis en Mercedes Viano, reg.nr. [reg.nr.3] og en Mercedes SL 500, reg.nr. [reg.nr.4]. De privatejede biler er anskaffet henholdsvis den 14. september 2007 og 6. marts 2010.

Klagerens familie består af 2 voksne og 3 børn. Ifølge SKATs oplysninger bor der yderligere 4 voksne på adressen, der ikke har bil. Der er tale om klagerens svigerforældre, som ikke har haft bil siden 2007, samt 2 au-pair piger.

Om begrundelsen for indbetalingen af tillægsafgift for privat anvendelse, jf. lov om vægafgift af køretøjer m.v. § 2, er der anført følgende i brev af 30. august 2010 fra klagerens revisor:

”At bilerne er indregistreret til blandet benyttelse skyldes, at hovedanpartshaveren ved købet af Mercedes Benz ML 420, reg. Nr. [reg.nr.1] ville sikre sig mod privat anvendelse efter de dagældende regler, men som anført anvendes bilerne udelukkende erhvervsmæssigt”

Det fremgår videre af referatet fra mødet med skatteankenævnet den 25. oktober 2011, at:

”Endvidere blev det fremført, at årsagen til at der blev betalt privatbenyttelsesafgift udelukkende var hensynet til at klager ville have mulighed for bl.a. at hente sit barn i skolen, hvilket dog ikke havde været tilfældet.”

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorved klageren er blevet anset for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 med 75.862 kr. i indkomståret 2007, 223.201 kr. i indkomståret 2008 og 223.201 kr. i indkomståret 2009.

Skatteankenævnet har ved afgørelsen bemærket, at reglerne om beskatning af firmabiler på gule plader er ændret med virkning fra 1. januar 2002, hvilket fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum.

Firmabiler registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. 181 af 20. marts 2002: For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse. For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Varebilerne har i den foreliggende sag været indregistreret til godstransport privat og erhverv, og der er med udgangspunkt heri opkrævet privatbenyttelsesafgift efter vægtafgiftslovens § 2.

Da de to betingelser ikke begge kan anses for opfyldt i den foreliggende sag, finder formodningsreglen om privatbenyttelse og hertil hørende bevisbyrde- og dokumentationskrav, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, anvendelse. Der er endvidere lagt vægt på, at den afholdte privatbenyttelsesafgift i henhold til vægtafgiftslovens § 2 indikerer, at bilen har været anvendt privat.

Der er yderligere lagt vægt på, at klageren har været hovedanpartshaver i selskabet, som ejer bilerne, og at klager i kraft af sin stilling har kontrollen og rådigheden over bilerne, at bilerne står ved hjemmet uden for arbejdstiden, at der ikke har været udfærdiget fraskrivelseserklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Endelig findes det fremlagte kørselsregnskab ikke tilstrækkeligt at sandsynliggøre, at bilerne ikke har stået til rådighed for privat brug, idet regnskabet er udarbejdet efterfølgende og ikke har den fornødne nøjagtighed.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at værdien af fri bil til beskatning nedsættes til 0 kr. i hvert af indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Til støtte for påstanden er det bl.a. anført, at de omhandlede biler udelukkende anvendes erhvervsmæssigt og ikke til blandet benyttelse.

Repræsentanten bemærker, at skatteankenævnet i dets begrundelse for afgørelsen især har lagt vægt på, at der på de omhandlede biler er betalt privatbenyttelsesafgift, og skatteankenævnet gør i den forbindelse rede for, hvilke biler omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II A, der er omfattet at ligningslovens § 16, stk. 4, 1. – 11.

Det forhold, at de omhandlede biler er indregistreret til blandet benyttelse, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis for at anse bilerne for at være anvendt privat. Det afgørende er ikke, om virksomheden har betalt privat benyttelsesafgift, men om bilerne faktisk er anvendt til delvis privat anvendelse. Virksomheden har alene ønsket at lade muligheden for privat anvendelse være åben.

Skatteankenævnet anfører endvidere, at formodningsreglen om privat anvendelse, når bilen tages med hjem på bopælen efter arbejdstid, skal finde anvendelse. Klager bestrider, at denne formodningsregel kan finde anvendelse i den foreliggende situation, hvor bopæl og arbejdsplads er på samme sted, og hvor klageren i forvejen anvender privatejede personbiler.

Skatteankenævnet gør gældende, at det er en absolut forudsætning for at undgå beskatning, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den ansatte og firmaet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug. Klager bestrider, at det er afgørende, at der i et hovedanpartshaverforhold som det foreliggende foreligger en skriftlig aftale. Der henvises herved til præmisserne i SKM2001.98.LSR. I den pågældende sag havde bilen ganske vist ikke stået på hovedanpartshaverens bopæl udenfor arbejdstid. Dette bør imidlertid ikke være afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt der skal foreligge en skriftlig aftale mellem den ansatte og firmaet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug, henset til at der er tale om et hovedanpartshaverforhold.

Klageren gør gældende, at han har dokumenteret, at den af ham anvendte Mercedes Benz ML 420 udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt i 2008, jf. den udfærdigede kørselsopgørelse for 2008. Opgørelsen er udfærdiget på grundlag af arbejdskalender og fakturaer m.v., og er en retvisende og ikke skønsmæssig kørselsopgørelse. Tilsvarende kan der udfærdiges kørselsopgørelser for 2009 — 2011. Virksomheden har ikke ført kørebog, da bilerne udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt.

Bilerne er de eneste i selskabet, som må køre med PP9902, en påhængsvogn til transport af selskabets sandudlægger.

Klageren har i perioden 1. april – 1. november en ugentlig arbejdstid på 80-90 timer. I den periode udføres belægningsopgaver i datterselskabet [virksomhed2] ApS, et selskab som arbejder på landsplan. Der besøges kunder, indhentes ordrer, foretages arbejdspladsindretning, bestilling af materialer og instruktion af medarbejdere. Derudover er der administrativt arbejde i hverdagen.

I perioden 15. november – april arbejder selskabet med vinterforanstaltninger (snerydning og saltning). I den periode er arbejdstiden ikke under 100 timer ugentlig. Det drejer sig om indgåelse af aftaler og planlægning af arbejdsopgaver samt løbende kontakt med underleverandører m.v. Klageren deltager selv i udførelsen af saltning og snerydning, da der ofte er ekstreme forhold. Hovedområdet er Region Midt, men også Region Syd og Region Nord indgår heri.

Det oplyses videre at klagerens ægtefælle bruger den private bil, Mercedes Viano 7 personers til privat kørsel, dvs. kørsel til skole og daginstitutioner med børnene og i nogen udstrækning med sine forældre, der bor på adressen. Forældrene opholder sig en del af året hos en søn i udlandet, hvilket medfører et begrænset kørselsbehov, som dækkes af en delebil med en anden datter samt assistance fra klagerens ægtefælle. De to au pair-piger har aldrig haft adgang til at benytte hverken firma- eller privatbilerne.

Skatteankenævnet henviser endvidere som begrundelse for afgørelsen til formodningsreglen om, at da firmabilen har holdt ved hjemmet udenfor arbejdstid, må bilen rent faktisk være anvendt privat.

Klageren gør gældende, at formodningsreglen ikke kan finde anvendelse i det foreliggende tilfælde. Bilen har udenfor arbejdstid holdt ved virksomhedens kontor eller ved virksomhedens garageanlæg. Den pågældende formodningsregel har i det foreliggende tilfælde ingen selvstændig betydning.

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 4. Ifølge bestemmelsen er det rådigheden over bilen og ikke den faktiske brug, der beskattes.

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum, Lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002.

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningsloven § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt. For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader. For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt for privat anvendelse af bilen. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Firmabiler, registreret til og med den 2. juni 1998, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt momsen af anskaffelsessummen helt eller delvis er fratrukket på firmabilen efter momslovens § 37, stk. 1, og § 41, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

I den foreliggende sag har klageren indregistreret de omhandlede køretøjer til blandet brug og dermed både privat og erhvervsmæssig benyttelse, ligesom det er ubestridt, at der er indbetalt tillægsafgift af privat kørsel. Der ses ikke at være grundlag for at antage, at registreringen til blandet brug er sket ved en fejl. Der er herved bl.a. er lagt vægt på de afgivne forklaringer om begrundelsen for den foretagne registrering.

Landsskatteretten finder under disse omstændigheder og da bilerne er parkeret på privatadressen, der er sammenfaldende med virksomhedens adresse, at det påhviler klageren, som direktør/hovedanpartshaver at sandsynliggøre, at de omhandlede biler ikke stod til rådighed for privat anvendelse. Retten skal herved bl.a. henvise til [byrettens] dom af 15. august 2011, offentliggjort i SKM2011.578, Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort i SKM 2003.154 og Højesterets dom af 11. november 1999, offentliggjort i TfS1999.919.

Retten finder, at klageren ikke har afkræftet denne formodning, idet der bl.a. lægges vægt, at det fremlagte kørselsregnskab ikke ses at opfylde kravene til et sådant, som de bl.a. er beskrevet i SKM 2007.522VLR, stadfæstet ved Højesterets dom offentliggjort i SKM 2009.239, forklaringerne om begrundelsen for registreringen af bilerne til blandet brug og antallet af personer i husstanden.

Da klageren ikke har afkræftet formodningen om, at de omhandlede biler har stået til rådighed for privat brug, stadfæstes skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2007 – 2009 begge inkl.

Det bemærkes afslutningsvis, at den omhandlede varebil efter det oplyste om indretningen ikke kan anses for specialindrettet.