Kendelse af 18-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Formalitet

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskaberne [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS) og [virksomhed3] ApS (tidligere [virksomhed4] ApS og før det [virksomhed5] ApS).

Det fremgår af SKATs revisionsrapport, at der med politiets hjælp blev foretaget ransagning den 4. september 2001 på selskabernes og klagerens adresse, der er sammenfaldende. Derudover blev klagerens sommerhusadresse samt klagerens revisors adresse ransaget.

Årsagen til ransagningen var, at SKAT have en formodning om, at fakturering fra ”[virksomhed6]”, Australien, til selskaberne var fiktive, og at fakturaerne reelt var udarbejdet af klageren med der formål at nedbringe indkomsterne og dermed skattebetalingerne i selskaberne. [virksomhed6]s indehaver er [person1].

SKAT modtog en rapport af 19. november 2003 vedrørende international anmodning til australsk politi med henblik på afhøring af [person1], hvoraf det fremgik, at [person1] ikke ønskede at lade sig afhøre af australsk politi.

Skattecenter [...] afsluttede sin revisionsrapport den 10. maj 2004 og udsendte agterskrivelse den 13. maj 2004 til klageren og de 2 selskaber. Revisionsrapporten blev samtidig sendt til Politimesteren i [by1].

Ved brev af 30. august 2004 fremsendte klagerens repræsentant en foreløbig indsigelse til agterskrivelsen. Repræsentanten bemærkede, at han fandt det betænkeligt, at en civil skattesag blev ført/forhandlet og eventuelt afgjort, inden der blev taget stilling til en eventuel straffesag. Den 5. november 2004 bevilgede skattecentret yderligere henstand med indgivelse af endelige indsigelse.

1. marts 2005 afsagde Retten i [by1] dom i straffesagen mod klageren. Ved brev af 6. april 2005 anmodede skattecenteret Politimesteren i [by1] om aktindsigt i straffesagen. Bilagsfortegnelse blev modtaget fra politimesteren den 11. april 2005.

Den 8. september 2005 blev der afholdt møde mellem skattecenteret, klagerens repræsentant og klagerens revisor. Den 20. september 2005 meddelte skattecentret klageren og hans repræsentant, at sidste frist for endelig indsigelse var den 10. oktober 2005. Den 22. september 2005 modtog skattecenteret en yderligere indsigelse overfor agterskrivelsen af 13. maj 2004 og med anmodning om yderligere henstand med besvarelse. Skattecentret fastholdt fristen ved brev af 28. september 2005.

Skattecenterets afgørelse blev udsendt den 21. oktober 2005.

Klageren har ved kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler præciseret, at klagen udelukkende vedrører spørgsmålet om forældelse og værdi af fri bolig.

[skatteankenævn1]s opfattelse

[skatteankenævn1] har ikke taget stilling til forældelsesspørgsmålet, da denne påstand ikke var fremført i klagen.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at sagen er ugyldig på grund af forældelse.

Sagen er faldet for forældelsesfristen allerede i de første år af sagens forløb. SKAT har på intet tidspunkt gjort opmærksom på, at sagen skulle være sat i bero og/eller forsøgt at opkræve skatten.

Sagen er på intet tidspunkt anset for at være i bero, og derfor kommer genoptagelsen som en overraskelse, hvilket også er nævnt overfor skatteankenævnet.

I den samme periode er der fra SKATs side ikke gjort nogen former for tiltag til at opkræve den påståede skat, hvilket i sig selv medfører forældelse.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, at den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet ikke kan afsende varsel som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

I henhold til dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, pkt. 5, kan en ekstraordinær genoptagelse finde sted, såfremt den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. Skatteministeren kan, efter anmodning fra den skattepligtige, dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Den ordinære ligningsfrist udløb henholdsvis den 1. maj 2002, 1. maj 2003 og 1. maj 2004 for indkomstårene 1998, 1999 og 2000. Da agterskrivelsen blev udsendt den 13. maj 2004, er der således tale om en ekstraordinær genoptagelse, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, pkt. 5.

Klageren er anset for at have handlet groft uagtsomt ved bl.a. for 1998 og 1999 at selvangive værdi af fri bolig på et urigtigt grundlag, samt for indkomståret 2000 ikke at have selvangivet værdi af fri bolig, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse anses for at være til stede.

Det foreligger oplyst, at der med politiets hjælp blev foretaget ransagning på flere adresser den 4. september 2001, samt at det australske politi forgæves forsøgte at afhøre [person1] omkring november 2003. Det er endvidere oplyst, at SKAT afsluttede sin revisionsrapport den 10. maj 2004 og udsendte varsel om ændring af skatteansættelserne den 13. maj 2004, samt at afgørelse blev truffet den 21. november 2005. I perioden 10. maj 2004 til 21. november 2005 blev der på baggrund af klagerens repræsentants anmodning bevilget henstand med indsigelse overfor den påtænkte ændring af skatteansættelsen.

Landsskatteretten finder ikke sagen for endeligt oplyst tidligere end den 10. maj 2004, hvor revisionsrapporten kunne færdiggøres. Landsskatteretten finder således ikke, at der er hengået mere end 6 måneder fra tidspunktet, hvor sagen var endeligt oplyst og til den 13. maj 2004, hvor agterskrivelsen udsendes.

Betingelserne i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, pkt. 5, og stk. 2, anses således for opfyldt, hvorfor ansættelsesændringerne for 1998 - 2000 anses for gyldigt foretaget.

Realitet

Faktiske oplysninger

Klageren er bosiddende på ejendommen [adresse1], [by1], der fra 1. april 1997 – 1. januar 2002 var ejet af [virksomhed2] ApS. Begge klagerens selskaber var registreret på denne adresse.

SKAT har beregnet værdi af fri bolig med 8 % af ejendomsværdien ved indkomstårets start med tillæg af udgift til el og varme. Beregningsgrundlaget for den private del af boligen var 250/366 m² for perioden 1. januar 1998 – 31. marts 2000. Beregningsgrundlaget fra 1. april 2000 var herefter 360/366 m², idet selskabets kontorlokaler flyttede til [adresse2] den 1. april 2000.

Landsskatteretten har i en kendelse vedrørende selskabet [virksomhed2] ApS fundet, at selskabet ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der var indgået en aftale om udlejning af ejendommen. Det blev ikke anset for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at huset var stillet til rådighed for klagerens samarbejdspartner, [person1], og udlejningen blev derfor anset for en fiktiv disposition.

SKAT har ved fastsættelsen af værdien af fri bolig for indkomståret 1997 fordelt det erhvervsmæssige og det privat benyttede areal efter et skøn. For 1997 blev den private anvendelse ansat til 250 m2 ud af i alt 366 m2.

Ejendommen er pr. 1. januar 1998 vurderet til 2.400.000 kr.

I regnskabet for 1998 er der anført en varmeudgift på 46.576 kr. og en eludgift på 9.438 kr. I alt en udgift på 56.014 kr.

Værdi af fri bolig stillet til rådighed er opgjort således:

Ejendommen er pr. 1. januar 1999 vurderet til 2.700.000 kr.

I regnskabet for 1999 er der anført en varmeudgift på 45.372 kr. og en eludgift på 16.173 kr. I alt en udgift på 61.545 kr.

Værdi af fri bolig stillet til rådighed er opgjort således:

Ejendommen er pr. 1. januar 2000 vurderet til 3.050.000 kr.

I regnskabet for 2000 er der anført en varmeudgift på 49.414 kr. og en eludgift på 20.399 kr. I alt en udgift på 69.813 kr.

Værdi af fri bolig stillet til rådighed er opgjort således:

[skatteankenævn1]s afgørelse

[skatteankenævn1] har stadfæstet SKATs afgørelse, bortset fra værdi af fri bolig for indkomståret 2000, hvor værdiansættelsen blev nedsat med 70.736 kr.

Landsskatteretten har i kendelse vedrørende klagerens selskab [virksomhed2] ApS fundet, at selskabet ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er indgået en aftale om udlejning. Betaling er endvidere sket ved modregning i en gæld, der er bogført af selskabet som lån fra [person1], og der er ikke sket betaling ifølge den betalingsinstruks, der fremgår af de fremlagte fakturaer.

Det er således ikke dokumenteret, at der er sket betaling for udlejningen, ligesom det ikke kan anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at huset er stillet til rådighed for [person1]. På den baggrund har Landskatteretten anses udlejningen til [person1] for en fiktiv disposition.

Værdi af fri bolig for hovedaktionærer ansættes ud fra et skøn over den til enhver tid værende udlejningsværdi, eller en prisfastsættelse, der svarer til, hvad 3. mand vil betale i husleje. Efter gældende praksis (til og med indkomståret 2000) ansættes værdien jf. Højesteretsdom af 14. maj 1984 til 8 % af ejendomsværdien med tillæg af selskabets betaling for lys og varme.

SKAT har ved fastsættelsen af værdien af fri bolig for indkomståret 1997 fordelt det erhvervsmæssige og det privat benyttede areal skønsmæssigt, idet en del af bygningens stueetage, efter klagerens påstand, havde været benyttet til erhverv, men ved besigtigelse den 10. august 1999 henlå arealet som privat pulterrum. For 1997 blev den private anvendelse ansat til 250 m² ud af i alt 366 m².

[skatteankenævn1] har, i lighed med SKAT, fundet at den samme fordelingsnøgle kunne anvendes for årene 1998 – 2000, idet der ikke er fremlagt dokumentation i form af lejeaftaler eller lignende.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelserne vedrørende værdi af fri bolig skal nedsættes til henholdsvis 107.000 kr., 115.000 kr. og 171.053 kr. for indkomstårene 1998, 1999 og 2000.

Indkomståret 1998:

Fordeling af fri bolig anderkendes med 40/60 opdelingen, som tidligere er accepteret af SKAT ved et fysisk møde og derfor ved SKATs eget selvsyn.

Fri bolig: (169.408 * 60 %) = 101.645 kr.

Indkomståret 1999

Fri bolig: (189,580 * 60 %) = 113.748 kr.

Indkomståret 2000

En forhøjelse af fri bolig kan delvis accepteres som følge af 40/60 opdelingen, trods det faktum, at [person1] bruger resten af boligen (dog ikke godkendt af Skat til erhvervsformål) i det pågældende som en lejebolig. Forholdet vil blive reguleret med [person1] og klageren.

Fri bolig kan herefter ansættes til: (285.089 kr. * 60 %) = 171.053 kr.

Sammensætningen af kontorfællesskabet var intakt i hele 2000, da [person1] først fraflyttede op til julen 2000. Derfor kan de fulde beløb ikke godkendes. Størrelse af beløbet anfægtes ligeledes indtil eftersynet viser, om opgørelse af beløbet er korrekt ansat af SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af helt eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

For indkomstårene 1998 – 2000 skal værdien af boligen ansættes til markedsværdien. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000).

Udlejningsværdien kan efter praksis ansættes til 8 pct. af ejendomsværdien (ejerboligværdien), såfremt der ikke er sikre holdepunkter for, hvad der ville kunne opnås ved udleje til fremmede. Dette fremgår af Højesterets dom af 14. maj 1984, der er offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1984.272.

Af Landsskatteretten kendelse af 29. oktober 2007 (tidl. j.nr. 2-3-1836-2603 nu j.nr. 08-0198261), fremgår det, at selskabet ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er indgået aftale om udlejning. Betaling er sket ved modregning i en gæld, der er bogført af selskabet som lån fra [person1], og der er ikke sket betaling ifølge den betalingsinstruks, der fremgår af de fremlagte fakturaer. Det er således ikke dokumenteret, at der er sket betaling for udlejningen, ligesom det ikke kan anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at huset er stillet til rådighed for [person1] og ikke for klageren og hans familie.

Henset hertil, samt da klageren i øvrigt ikke har tilført sagen fornyede oplysninger, stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.