Kendelse af 16-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2014

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens A-indkomst med bidragspligt til 466.189 kr. og A-indkomst uden bidragspligt til 25.962 kr.

Landsskatterettennedsætter klagerens A-indkomst med bidragspligt til 446.189 kr. og stadfæster klagerens A-indkomst uden bidragspligt.

Faktiske oplysninger

Ifølge indberettede oplysningssedler for indkomståret 2009 udgør klagerens A-indkomst som følger:

[virksomhed1]

[virksomhed1] var en enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden er lukket pr. 30. juni 2010.

Der er fremlagt en ansættelseskontrakt indgået mellem [virksomhed3] og klageren ([person1]), [adresse2], [by1]. Kontrakten er indgået pr. 1. maj 2002 og vedrørte stillingen som salgschef/Art director med en månedsløn på 20.000 kr.

Der fremgår følgende af lønkvittering fra [virksomhed1] for januar, februar, april og december 2009:

Lønberegning på lønsedler for januar og februar:

April og december lønsedler:

Klageren har herudover fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse på i alt 11.896 kr.

Der er forelagt bankkontoudskrifter vedrørende konto nr. [...26] fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009.

Ifølge bankkontoudskrifterne har lønudbetalingerne været:

* Der er fremlagt lønseddel for december 2009, men udbetalingen kan ikke ses i bankudskriften for december 2009- udbetalingen må jf. de øvrige måneder, ske i januar 2010.

Indberettet løn sammenholdt med udbetalinger:

E-indkomstsystemet viser, at lønnen for juni 2009 er indberettet to gange.

[virksomhed2]

Der er fremlagt samtlige lønsedler fra [virksomhed2]. Lønudbetalingerne er foretaget af Multidata. Der er i lønberegningen anvendt et personfradrag på 7.780 kr. pr. måned.

Det fremgår af sumtal fra lønsedlen for december måned 2009, at de indberettede tal er identiske med lønsedlerne. Ifølge bankudskrifter har lønudbetalingerne været:

En sammenholdelse mellem indberettede løn og udbetalinger ifølge bankudskrifter viser følgende:

Med hensyn til arbejdsmarkedstillægspension (ATP) er udbetalingerne foretaget månedsvist og er i overensstemmelse med de indberettede oplysninger.

Hvad angår den særlige pensionsopsparing (SP), er der ifølge de forelagte bankkontoudskrifter den 22. juni 2009 foretaget en udbetaling af SP særudbetaling Særlig Pensionsopsparing på 12.074,35 kr.

På grund af at personfradraget er anvendt dobbelt, har klageren fået en restskat på årsopgørelse nr. 1 på i alt 54.985 kr. inkl. procenttillæg.

Klageren har den 27. april 2010 ændret sin selvangivelse på følgende punkter:

Der er ikke redegjort for, hvordan 433.030 kr. er sammensat.

Ved indtastningen af selvangivelsen den 27. april 2010 bliver der adviseret om, at indberetningen ikke stemmer overens med de indberettede tal. Der fremgår følgende af adviseringen fra indberetning i TastSelv:

”Servicemeddelelse vedr. indberetningen 27/4-10

Beløbet, du har skrevet i rubrik 11, er 53.159 kr. mindre end det, SKAT har fået oplyst af din arbejdsgiver. Før du retter beløbet, vil vi bede dig kontakte din arbejdsgiver for at få afklaret, om din løn og den skat, du allerede har betalt, er korrekt registreret hos SKAT. Måske kan differencen være feriepenge, som du skal betale skat af. Du kan se de beløb, vi har fået oplyst, i Skattemappen under Personlige skatteoplysninger m.v.

Beløbet, du har skrevet i rubrik 16, er 25.962 kr. mindre end det, SKAT har fået oplyst. Før du retter beløbet, vil vi bede dig kontakte den, der har givet os oplysningerne, for at få afklaret, om vores oplysninger er rigtige. Du kan se de beløb, vi har fået oplyst, i Skattemappen under Personlige skatteoplysninger m.v.”

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens A-indkomst med bidragspligt til 466.189 kr. og A-indkomst uden bidragspligt til 25.962 kr.

Ifølge Statsskatteloven § 4, litra a og c, er indtægt i form af løn og pensioner skattepligtige.

Klageren har gjort gældende, at der er fejl i indberetninger, der er foretaget af hans arbejdsgivere.

Skatteankenævnet har gennemgået og sammenholdt de indberettede tal fra klagerens arbejdsgivere mm. med de udbetalinger, som kan dokumenteres ved bankkontoudskrifter.

AM-bidragspligtig A-indkomst

Det er nævnets opfattelse, at løn indberettet af [virksomhed2] er korrekt og i overensstemmelse med den udbetalte løn.

I de indberetninger, som [virksomhed1] har foretaget, har nævnet konstateret, at lønnen for juni 2009 er indberettet dobbelt. Dette gør sig også gældende for A-skat og AM-bidrag.

En sammenholdelse mellem udbetalt løn fra [virksomhed1] og indberetningerne viser ligeledes samme fejl.

Klageren har ret i sin påstand om, at [virksomhed1] har indberettet 20.000 kr. for meget. Nævnet har derfor nedsat den bidragspligtige A-indkomst med 20.000 kr.

Da der imidlertid også er A-skat og AM-bidrag i den samme dobbeltindberetning, medfører dette en afledt ændring i den A-skat og det AM-bidrag, som er medtaget som indeholdt på klagerens årsopgørelse. Indeholdt A-skat nedsættes dermed med 4.885 kr. og indeholdt AM-bidrag med 1.600 kr.

Ændringen er foretaget med hjemmel i Skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7.

Skatteankenævnet har herefter nedsat klagerens bidragspligtige A-indkomst med 20.000 kr., indeholdt A-skat med 4.885 og AM-bidrag med 1.600 kr.

AM-bidragsfri A-indkomst

Med hensyn til udbetaling fra ATP og SP er det nævnet opfattelse, at klageren ikke har påvist, at der foreligger sådanne fejl, at det berettiger til en ændring af de indberettede beløb. Såfremt klageren stadig finder, at der foreligger fejl heri, opfordres klageren til at tage kontakt til ATP og bede dem gennemgå det indberettede og de foretagne udbetalinger.

Nævnet har stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende bidragsfri A-indkomst.

At klagerens arbejdsgivere begge har anvendt et personfradrag, der har medført, at han har fået en restskat, giver ikke anledning til ændringer i skatteansættelsen eller årsopgørelsen.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at de af SKAT og Skatteankenævnet foretagne forhøjelser ikke kan godkendes.

På grund af denne skattesag har klageren måttet forlade hjemmet, hvor hans hustru har 100 % særeje. Klageren bor nu på et lejet værelse, og er blevet alvorlig syg med dårligt hjerte, 2 ballonudvidelser, 2 stens, kronisk syg osv. Alt i denne sag har fået det hele til at ramle.

Klageren havde to faste jobs med gode indtægter. Begge firmaer var meget glade for hans indsats, men af uforklarlige årsager har begge firmaer trukket for lidt i skat ud af hans indkomst. Fejlen blev først opdaget ved revision af hans selvangivelse hos skat.

Klageren fik meddelelse om, at det ene firma havde indberettet løn for juni 2 gange. Desuden havde begge firmaer trukket for lidt i skat, hvilket han ikke kan forstå kan lade sig gøre.

Klageren mener, at når han ved sin ansættelse havde oplyst, at han arbejdede i 2 forskellige firmaer, havde han lagt kortene på bordet. Så kunne de selv afgøre, om dette var acceptabelt. Firmaerne havde ikke oplyst noget om skatteforhold, idet de selv havde ordnet dette med SKAT uden hans medvirken, som de udtrykte det.

Først da klageren fik sin årsopgørelse med en kæmpe restskat, som han ikke kunne overskue, troede han, der var begået en fejl i SKAT. Men han blev meget bestemt vejledt om, at det var rigtigt nok.

Da klageren oplyste dem om hvordan, fik han det svar, at begge firmaer havde brugt hans skattefradrag. Hertil svarede klageren, at det kunne han ikke hæfte for, når sådanne fejl er blevet begået af tredje person. Klageren blev vejledt om, at han blot skulle betale.

Hele klagerens univers brød sammen. Klageren måtte forlade hjem og bo på et lejet værelse. Klageren ophørte med sit arbejde i firmaerne blandt andet, fordi han mente, det var dem og SKAT, som havde begået fejlene.

Klageren blev 70 år den 25. marts 2012, er uden arbejde og har kun sin folkepension. Klageren har ingen formue og ingen indtægter af nogen art, men alene sin almindelige folkepension, og kan derfor ikke se sig ud af denne sag. Klageren mener fortsat, at det er firmaerne og skat, som har begået fejlen. Men uanset hvad og hvem, som har begået fejlen, har han ikke en krone i overskud til noget som helst.

En almindelig folkepension rækker ikke langt. Klageren håber Landsskatteretten kan hjælpe ham ud af denne sag. For en 70 årig, som troede, at firmaerne ordnede skatten på hæderlig vis, er dette her en frygtelig forskrækkelse. Og alt gik galt på hjemmefronten og helbredsmæssigt, men også arbejdsmæssigt grundet dette.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelser den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det lægges i overensstemmelse med det i sagen oplyste til grund, at der ved lønudbetalingerne i 2009 fra klagerens tidligere arbejdsgivere er anvendt dobbelt personfradrag, hvilket har medført, at klageren har betalt for lidt i skat. Herudover er det ubestridt, at klageren i 2009 har modtaget den særlige pensionsopsparing og ATP på i alt 25.962 kr. uden at have betalt skat heraf.

På grundlag af ovenstående og under henvisning til statsskattelovens § 4 skal klageren betale den korrekte skat af de modtagne løn- og pensionsudbetalinger for 2009. Klageren skal derfor betale skat af udbetalinger fra ATP på 25.962 kr. Da lønnen for december 2009 fra [virksomhed1] først blev udbetalt i januar 2010, hvorefter beskatningstidspunktet for denne del af lønnen indtraf, vil den skattepligtige A-indkomst med bidragspligt for 2009 herefter være 446.189 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter med den talmæssige korrektion af den skattepligtige A-indkomst med bidragspligt.