Kendelse af 14-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-01-2015

Personlig indkomst

Indkomståret 2004

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.238.400 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Personlig indkomst

Indkomståret 2005

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.584.000 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Personlig indkomst

Indkomståret 2006

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.656.000 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Personlig indkomst

Indkomståret 2007

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.260.000 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Personlig indkomst

Indkomståret 2008

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.240.560 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Personlig indkomst

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.548.000 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev i 2010 udtaget til kontrol i forbindelse med SKATs Money Transfer projekt. Dette skete på baggrund af, at SKAT den 3. november 2010 modtog oplysninger fra udlandet omkring pengeoverførsler til klagerens konto i [finans1] i Danmark. Disse oplysninger blev lagt ind i SKATs Data Warehouse den 15. november 2010. SKAT har oplyst, at den 9. februar 2011 blev oplysningerne markeret i databanken til brug for viderebehandling hos SKAT.

I forlængelse heraf anmodede SKAT ved brev af 14. marts 2011 om oplysninger omkring indsættelser på klagerens konto i [finans1]. Af brevet fremgår følgende:

”Før at vi kan behandle din opgørelse af skat for 2004-2009, har vi brug for følgende materiale:

1. Kontoudtog for samtlige dine bank-, sparekasse- og girokonto.

2. Oplysning om, hvorfra nedennævnte indsættelser på din konto i [finans1] stammer.

3. Købsaftale og skøde vedrørende købet af [adresse1].

4. Dokumentation for finansieringen af købet af [adresse1].

Vi behandler din oplysning af SKAT, fordi SKAT i forbindelse med Projekt Money Transfer fra [finans1] har modtaget oplysning om, at du i årene 2004 – 2009 på konto [...23] har fået indsat følgende beløb:

(…)

I alt 2004 1.135.000,00

(…)

I alt 2005 2.027.000,00

(…)

I alt 2006 2.310.000,00

(…)

I alt 2007 1.740.000,00

(…)

I alt 2008 1.703.000,00

(…)

I alt 2009 1.265.000,00

I alt 2004 – 2009 10.180.000,00

Til orientering vedlægges SKATs beregninger af din hustands samlede kontante privatforbrug for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 særligt vedrørende privatforbruget for indkomståret 2008 bemærkes, at det ifølge de registrerede og selvangivne oplysninger var negativt med 1.243.898 kr.

Vi beder dig sende os materiale, så vi har det senest den 6. april 2011. Husk at skrive CPR-nummer på.

Hvis du vil aflevere materialet personligt, beder vi dig ringe og aftale en tid inden.”

Oplysningerne fremkom ikke, hvorfor SKAT ved brev af den 11. april 2011 anmodede [finans1] om kontooplysningerne for 2 specifikke konti. SKAT rykkede for oplysningerne ved mail af 6. juni 2011 og modtog den 9. juni 2011 de fleste kontoudskrifter fra [finans1].

Den 9. november 2011 fremsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende klagerens indkomstopgørelser for indkomstårene 2004-2009. Samtidig fremsendte SKAT forslag til efteropkrævning af moms for samme periode.

Den 28. november 2011 fremsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende klagerens indkomstopgørelse for 2010.

Den 10. januar 2012 kontaktede klageren SKATtelefonisk og oplyste, at denne først den 9. januar 2012 havde modtaget en ordentlig stak papirer fra SKAT vedrørende klagerens skatteansættelser helt tilbage til 2004 og denne havde kontaktet en advokat, der skulle se papirerne igennem.

Klageren repræsentant anmodede ved mail af 10. oktober 2013 om aktindsigt hos SKAT. SKAT svarede ved mail af 16. oktober 2011 følgende:

”Den relevante bank i nærværende sag er [finans1], ikke [finans2]. [finans1] har sendt rådata til SKAT i alt syv gange i perioden maj 2010 til november 2011. [person1] data er leveret på et eller andet tidspunkt mellem maj 2010 og marts 2011, hvor sagen blev startet op.(…).”

Af senere mail af 25. oktober 2011 fra SKAT til klagerens advokat fremgår følgende:

”Sagsforløbet er som følger:

1. Den 9. februar 2011 kl. 12:30 markerede jeg i sagsbanken, at sagen er min. Det er efter min bedste erindring også samme dag, som jeg første gang så MT-dataene.

2. Den 22. februar 2011 oprettede jeg sagen i KMD SKAT/ligning (sagsstyringssystemet).

3. Indkaldelsesbrev er udarbejdet og udskrevet den 11. marts 2011 med brevdato den 14. marts 2011.

(…)”

SKAT fremsendte den 22. oktober 2013 brev med kopi af aktindsigtsmaterialet. Af brevet fremgår følgende:

”Du har i mail af den 10. oktober 2013 anmodet om aktindsigt i ovennævnte sag.

Anmodningen går på følgende:

1. Dokumentation for hvornår SKAT modtog rådata fra bank (her: [finans1]) og for hvornår disse rådata blev gjort tilgængelig for sagsbehandling.

2. Kopi af postlister over hvornår der er sendt breve retur

Ad 1:

Jeg har fået oplyst, at de relevante rådata fra [finans1] blev modtaget hos SKAT den 3. november 2010 og lagt i Data Warehouse den 15. november 2010.

Hertil skal bemærkes:

SKAT er underlagt officialprincippet. Officialprincippet er princippet om, at en myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag før der træffes afgørelse. Officialprincippet kaldes også undersøgelsesprincippet og officialmaksimen.

Formålet med officialprincippet er at sikre at afgørelsen bliver materiel lovlig og rigtig. Det forudsætter ikke alene at alle relevante forhold er belyst ved det foreliggende materiale, men også at oplysningerne er pålidelige. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, må denne tvivl afklares.

Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag, om SKAT har tilstrækkelige oplysninger til at træffe en rigtig afgørelse.

Officialprincippet er en retsgrundsætning.

Hvis SKAT ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig.

I Money Transfer-sager – som nærværende – har grundlaget for sagsudsøgningen været de data om pengeoverførelser, som SKAT har modtaget fra en række pengeinstitutter.

Disse data har imidlertid ikke i sig selv kunnet danne grundlag for nogen afgørelser. Før SKAT har kunnet træffe afgørelser for at få belyst følgende:

1. Er der tale om skattepligtige indtægter?

2. Er skatteyder relevant skattesubjekt?

3. Skal der ske indkomstkorrektion (har skatteyder selvangivet beløbene)?

4. Hvor store beløb skal der korrigeres med?

5. Er der tale om momspligtige aktiviteter?

6. Korrekt periodisering af de skattepligtige beløb.

7. Korrekt skattemæssig kvalifikation af de skattepligtige beløb (personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst eller selskabsindkomst).

En oplysning om at et beløb på en bestemt dato er overført fra en bank i Land A til en bank i Land B belyser i sig selv ikke et eneste af ovenstående punkter.

SKAT har i øvrigt i såvel forslag til afgørelser i nærværende sager detaljeret redegjort for hvornår SKAT efter egen opfattelse fik kundskab til de oplysninger, som ligger til grundlag for SKATs afgørelser i sagerne.

(…)”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med i alt 8.526.960 kr. for indkomstårene 2004-2009.

Beløbet fremkommer således:

2004: Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed 1.238.400 kr.

2005: Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed 1.584.000 kr.

2006: Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed 1.656.000 kr.

2007: Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed 1.260.000 kr.

2008: Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed 1.240.560 kr.

2009: Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed 1.548.000 kr.

I alt 8.526.960 kr.

Det fremgår af de modtagne kontoudtog fra [finans1] vedrørende konto [...23], at alle overførsler til klageren er sket fra udlandet og overført fra selskabet [virksomhed1] Ltd, Dominica.

Danmark har ikke indgået nogen dobbeltbeskatningsaftale med Dominica, og der er derfor ingen aftale om udveksling af selskabsoplysninger mellem de to lande. SKAT har derfor ikke været i stand til at skaffe oplysninger om selskabet, herunder stifter, ejer, formålsparagraf og årsregnskaber. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at forklare, hvorfor klageren har modtaget pengene fra selskabet.

Det er samtidig konstateret, at klageren i en årrække har arbejdet inden for bladdistributionsbranchen og blandt andet været ansat hos Bladkompagniet, ligesom klageren i perioden 12. november 2000 til 15. marts 2004 har siddet i direktionen i selskabet [virksomhed2] ApS, hvor klageren også i en periode har været lønansat.

De omhandlede indsættelser på den private konto i [finans1] bank, må anses som modydelse for personligt arbejde, klageren har udført her i landet. Dette gælder også overførslerne fra [virksomhed1] Ltd, Dominica.

Der er intet der antyder, at klageren har modtaget vederlaget for arbejde udført i et lønmodtagerlignende forhold, hvorfor der må være tale om selvstændig virksomhed. Det må antages, at arbejdet er udført i Danmark.

Overskud heraf er skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4, litra a. Overskuddet må fastsættes skønsmæssigt. Indtægtssiden vil herefter være samtlige overførsler til klageren fra [virksomhed1] Ltd, mens udgiftssiden må bero på et skøn.

Overskud fra selvstændig virksomhed er personlig indkomst i medfør af personskattelovens § 3, og er arbejdsmarkedsbidragspligtigt i medfør af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, for indkomstårene 2004 – 2008 den dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 7, stk. 2.

Selvstændig virksomhed udført i Danmark er som udgangspunktet momspligtig i medfør af momslovens § 1. Klageren må anses som en afgiftspligtig person i medfør af momslovens § 3. Da det samtidig har formodningen imod sig, at det arbejde, klageren har modtaget vederlag for, kan komme ind under momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, er der tale om momspligtige leverancer af ydelser, som er afgiftspligtige i medfør af momslovens § 4.

Efter praksis vil det beregnede overskud af virksomheden være inklusive moms, hvorfor overskuddene skattemæssigt skal reduceres med 20 %, som til gengæld skal tillægges momstilsvaret.

Der er henvist til bilaget vedrørende de omhandlede indsættelser på klagerens konto samt de foretagne reduktioner.

Dette giver følgende resultat:

2004:

2005:

2006:

2007:

2008:

2009:

Ad forældelsen)

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Fristen for at varsle ændringer for indkomstårene 2004 – 2007 er derfor som udgangspunkt overskredet.

Det fremgår imidlertid af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5), at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det må anses som minimum at være groft uagtsomt, at en person, som har selvangivet ingen eller meget begrænsede indtægter, og som har modtaget så store skattepligtige beløb uden at selvangive disse, som minimum har handlet groft uagtsomt.

Forældelsesreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, suspenderes derfor i nærværende sag med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5).

Det fremgår videre af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

SKAT modtog den 18. maj 2011 fra [finans1] et svar på SKATs anmodning om kontoudtog, som var reelt uanvendeligt i nærværende sag.

SKAT kontaktede derfor den 6. juni 2011 [finans1] og forklarede, hvad det var for et materiale, SKAT ønskede. SKAT sendte samme dag en email til banken med de oplysninger om indsættelser, som SKAT var i besiddelse af. Der er henvist til de fremlagte bilag herom.

SKAT modtog herefter den 9. juni 2011 fra [finans1] de fleste af de indkaldte kontoudtog. SKAT har tidligst fra dette tidspunkt haft mulighed for en konkret vurdering af den objektive skattepligt af indsættelserne, en opgørelse af de samlede skattepligtige indsættelser samt en korrekt periodisering af de skattepligtige indsættelser.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løber derfor tidligst fra den 9. juni 2011, hvorfor varslingen af ændringerne af klagerens skatteansættelser er sket rettidigt.

Særligt vedrørende repræsentantens bemærkninger omkring Money Transfer oplysninger, er SKAT underlagt officialprincippet. Det er i denne forbindelse en konkret vurdering fra sag til sag om SKAT har tilstrækkelige oplysninger til at træffe en rigtig afgørelse. De omhandlede data, som blev lagt i SKATs sagsbank, har ikke i sig selv kunnet dannet grundlag for en afgørelse. Før SKAT overhovedet har kunnet træffe en afgørelse har det som minimum være nødvendigt at få belyst følgende:

En oplysning om, at et beløb på en bestemt dato er overført fra en bank i Land A til en bank i Land B belyser i sig selv ikke et eneste af ovenstående punkter.

Der er i øvrigt henvist til afgørelserne offentliggjort i SKM 2012.168 og SKM 2012.713.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at den påklagede afgørelse er ugyldig, subsidiært, at forhøjelserne nedsættes til 0, da der ikke er tale om skattepligtig indkomst.

Ad formaliteten)

I SKATs brev af 14. marts 2011 fremgår, at SKAT på det tidspunkt var bekendt med en række konkrete overførsler fra udlandet til klagerens bankkonto i [finans1] på konto [...23]. Der er tale om konkrete overførsler for i alt 10.180.000 kr. for perioden juli 2004 - juni 2009.

Klageren udrejste til USA i december 2009 og SKATs anmodning i bilag 4 kom ikke frem til klageren før primo januar 2012, hvor denne straks ringede til SKAT, jf. det fremlagte bilag herom.

Da klageren ikke svarede på SKATs brev af 14. marts 2011, da det ikke var kommet frem til ham, bad SKAT [finans1] om at fremsende supplerende oplysninger. SKAT har på basis heraf fremsendt agterskrivelser forud for de tre afgørelser den 9. november 2011 og 28. november 2011.

Der er i agterskrivelserne vedrørende forhøjelse af klagerens indkomst i årene 2004-2009 og vedrørende momsforhøjelsen for 2004-2010 fremhævet, at sagerne efter endt behandling og efter udløbet af klagefristen vil blive oversendt til ansvarsbedømmelse.

SKAT har i afgørelserne af 12. december 2011 ikke begrundet de foretagne afgørelser og yderligere er der i afgørelserne ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget for de foretagne afgørelser. Afgørelserne opfylder derfor ikke de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens § 22 og 24, hvilket fører til afgørelsens ugyldighed.

Yderligere er afgørelsen af 12. december 2011 om forhøjelse af indkomsten truffet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse for indkomstårene 2004-2007, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ligesom afgørelsen om momsansættelse for 2004 - oktober 2008 er truffet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 31. Afgørelser om forhøjelse uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26 og 31 kan kun træffes såfremt SKAT godtgør, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

SKAT har i sine afgørelser ikke begrundet, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SKATs opfattelse skulle være opfyldt, endsige henvist til på hvilket hjemmelsgrundlag SKAT mener, at genoptagelsen skulle kunne foretages. Afgørelserne opfylder derfor ikke de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens § 22 og 24, hvilket fører til afgørelsernes ugyldighed.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27 og 32, at SKAT skal have varslet forhøjelser uden for de ordinære ansættelsesfrister senest 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om de forhold, som SKAT mener kan fravige de ordinære ansættelsesfrister.

Da SKAT først varslede forhøjelse af skat/moms for de konkrete overførsler ved agterskrivelserne af 9. november 2011 skete det efter udløbet af 6-månedersfristerne i skatteforvaltningslovens § 27 og 32. Konsekvensen heraf er, at de foretagne afgørelser for så vidt angår de i brev af 14. marts 2011 opregnede overførsler, der ikke var omfattet af de ordinære frister i lovens § 26 og 31, er foretaget for sent og dermed er ugyldige.

Der er henvist til, at der har været indhentet materiale fra SKAT som led i aktindsigt. Den 10. oktober 2013 blev SKAT anmodet om at fremsende oplysninger om, hvornår det til grund for forhøjelserne rådatamateriale var modtaget fra banken og hvornår det var klargjort til brug sagsbehandlingen, jf. det fremlagte bilag herom.

SKAT besvarede anmodningen om aktindsigt i brev af 22. oktober 2013. Det fremgår her, “at de relevante rådata fra [finans1] blev modtaget hos SKAT den 3. november 2010 og lagt i Data Warehouse den 15. november 2010.”

Som led i efterfølgende mailkorrespondance den 25. oktober 2013, har SKAT fremsendt kopi af materialet, som det blev lagt i SKATs Data Warehouse den 15. november 2010, jf. fremlagte bilag herom.

En gennemgang af oplysningerne, som SKAT den 15. november 2010 havde klargjort i Data Warehouse til brug for sagsbehandlingen viser, at det er nøjagtigt samme overførsler, som SKAT skrev til klageren om i brev af 14. marts 2011. Gennemgang af SKATs agterskrivelser af 9. november 2011 og afgørelserne af 12. december 2011 viser, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst med samme beløb som indeholdt i det materiale, som SKAT havde i sin besiddelse og klargjort til brug den 15. november 2010 - bortset fra, at SKAT skønsmæssigt har fradraget et årligt beløb på 10 pct., idet SKAT har vurderet, at der må have medgået 10 pct. til at oppebære den hævdede indkomst. Endvidere har SKAT trukket 20 pct. ud og anset dette for moms.

På denne baggrund må det lægges til grund, at SKAT havde alle oplysninger klargjort til brug den 15. november 2010,og da der for alle overførslerne er foretaget forhøjelse, skal 6 måneders-perioden regnes fra 15. november 2010. Det forhold, at SKAT har foretaget det skønsmæssige fradrag på 10 pct., ændrer ikke herved. 6-måneders fristen udløb derfor 15. april 2011, hvorfor afgørelsen af 12. december 2011 for den del af forhøjelsen, der er indeholdt i materialet i det fremlagte bilag, er ugyldig.

I øvrigt bestrides det ex tuto som udokumenteret, at klageren har handlet groft uagtsomt i forhold til selvangivelse mv. for de omhandlede indkomstår/perioder.

Ad det materielle

Klageren har oplyst, at de foretagne overførelser hovedsageligt stammer fra gevinster vundet i private pokerevents forskellige steder i verden. Det er klagerens opfattelse, at sådanne gevinster fra pokerevents i udlandet ikke skal beskattes i Danmark.

Der har løbende været afholdt udgifter til flyrejser, hoteller, deltagergebyrer i pokereventsene mv. Klageren er ikke i besiddelse af dokumentation for de konkrete udgifter, men kan oplyse, at udgifterne fra 2004 til 2010 i hvert fald beløber sig til 6 millioner kr.

Vedrørende de foretagne forhøjelser af indkomsten for 2004-2009 og 2010, er de skønnede udgifter på 10 pct. fastsat så lavt, at det fører til et åbenbart urimeligt og forkert resultat. Omkostningerne til indtjening af de nu beskattede gevinster har minimum udgjort 6.000.000 kr. jævnt fordelt over perioden fra 2004 til 2010.

Hertil kommer, at den lange række af indsætninger, der ikke hidrører fra udlandet, ikke er skattepligtig indkomst for klageren, men almindelige ikke indkomstpligtige transaktioner og for nogle betalingers vedkommende tilbagebetaling af lån mv.

Endvidere vedrører det opregnede overskud af virksomhed på 560.000 kr. med den tilhørende forhøjelse af momstilsvaret på 135.000 kr. indkomst optjent efter klagerens fulde skattepligt til Danmark var ophørt, hvorfor disse opgjorte beløb allerede af denne grund ikke er skattepligtige/momspligtige til Danmark.

Klageren udrejste i december 2009 til USA, hvilket blev meddelt folkeregistret, således at udrejsen blev registreret den 15. januar 2010. Den faste ejendom beliggende [adresse1] var udlejet pr. 1. december 2009, jf. den fremlagte lejekontrakt. Skattepligten ophørte således i december 2009, jf. SKM 2009.482.

Endvidere er gevinster fra pokerturneringer ikke momspligtige, hvorfor den foretagne forhøjelse af momsgrundlaget, allerede af den grund skal nedsættes til 0 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1,kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel, som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 kan der uanset fristerne i § 26 foretages ændring af en skatteansættelse, såfremt én af de i punkt 1-8 nævnte omstændigheder er til stede. En ansættelse kan dog foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles inden 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kendskab om det forhold, der begrunder fravigelserne i § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

For så vidt angår klagerens skatteansættelser for 2004-2009 bemærkes, at fristerne for ordinær genoptagelse udløb henholdsvis den 1. maj 2008, 1. maj 2009, 1. maj 2010, 1. maj 2011, 1. maj 2012 og 1. maj 2013.

Idet SKAT har fremsendt agterskrivelse den 9. november 2011 og truffet afgørelse den 12. december 2011 skal det for så vidt angår indkomstårene 2004-2007 vurderes om reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær genoptagelse kan finde anvendelse. Indkomstårene 2008-2009 anses for omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Idet der her er tale om indsættelser på klagerens bankkonti i Danmark, der slet ikke har været angivet tidligere overfor SKAT, ligesom der ikke på anden måde er afgivet oplysninger overfor SKAT omkring indsættelserne, foreligger der grov uagtsomhed fra klagerens side, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For så vidt angår lillefrist-reglen i § 27, stk. 2, bemærkes, at det foreligger oplyst, at SKAT den 3. november 2010 modtog oplysninger omkring pengeoverførsler til klagerens konto i [finans1] i Danmark fra udlandet i forbindelse med Projekt Money Transfer. Disse oplysninger blev lagt ind i SKATs Data Warehouse den 15. november 2010. SKAT har oplyst, at den 9. februar 2011 blev oplysningerne markeret i databanken til brug for viderebehandling hos SKAT. Ved brev af 14. marts 2011 anmodede SKAT klageren om kopi af kontoudtog mm. vedrørende konkrete angivne indsættelser på klagerens konto i [finans1] i den omhandlede periode. Disse oplysninger fremkom ikke, hvorfor SKAT den 11. april 2011 tilskrev [finans1] og anmodede om kontooplysningerne for 2 specifikke konti. SKAT rykkede for oplysningerne ved mail af 6. juni 2011 og modtog den 9. juni 2011 de fleste kontoudskrifter fra [finans1].

Henset til dette forløb har SKAT tidligst fra den 9. juni 2011, hvor SKAT modtager konkrete kontoudskrifter fra [finans1], som viser nærmere omkring de omhandlede indbetalinger, været i besiddelse af det fornødne grundlag for at kunne varsle en korrekt afgørelse, der begrunder afvigelsen af de ordinære frister. Der skal henvises til Østre Landsrets dom af 28. februar 2012 offentliggjort i SKM 2012.168.

Lillefrist-reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor opfyldt. Det bemærkes endvidere, at 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes er opfyldt.

SKAT har i den påklagede afgørelse, som begrundelse, henvist for nærmere til forslag af 9. november 2011. Der er her redegjort for grundlaget for ansættelserne, herunder henvist til beskatningshjemmelen i statsskattelovens § 4. Af forslagets side 8-9 fremgår under afsnittet ”Suspension af forældelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 26”, at reglerne i § 26 er suspenderet under henvisning til reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som følge af, at klageren har udvist grov uagtsomhed, hvilket er nærmere beskrevet i 3. sidste afsnit. Lille-fristreglen i § 27, stk. 2, er ligeledes gennemgået.

Der er således givet en begrundelse og henvisning til korrekt regelsæt for både den formelle og den materielle del af ansættelserne. Kravene i forvaltningslovens §§ 22 og 24 må derfor anses som opfyldte. Det forhold, at ovennævnte er anført i agterskrivelsen og ikke i selve afgørelsen, gør ingen forskel herved, idet klageren, på afgørelsestidspunktet, må anses at være vidende om, på hvilket grundlag og med hvilken begrundelse, afgørelsen træffes. Der findes således ikke grundlag for at antage, at klageren ikke skulle have modtaget de pågældende skrivelser.

For så vidt angår det materielle bemærkes, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, hvad de omhandlede indsættelser vedrører, herunder at det skulle vedrøre beløb optjent på pokerspil. De pågældende indsættelser må derfor anses som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Det bemærkes videre, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren har haft omkostninger på 6 millioner kr. til erhvervelse af disse indtægter, der kunne være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der findes således ikke dokumenteret, at SKATs skøn over omkostningerne er åbenbart urimelige eller er sket på et klart fejlagtigt grundlag.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.