Kendelse af 10-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2014

Klagen angår, at en at en anmodning om sambeskatning af [virksomhed1] A/S med søsterselskabet [virksomhed2] A/S efter selskabsskattelovens § 31, ikke er imødekommet, idet et tysk komplementarselskab ikke er anset at have bestemmende indflydelse i selskaberne efter selskabsskattelovens dagældende § 31 C, stk. 2, nr. 1.

SKAT har ikke imødekommet en anmodning om sambeskatning for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 med [virksomhed2] A/S efter selskabsskattelovens § 31.

Landsskatteretten tiltræder SKATs afgørelse.

I det følgende er anvendt følgende betegnelser:

Faktiske oplysninger

Ved brev af 20. april 2011 – med senere supplerende oplysninger til SKAT - har [virksomhed1] A/S anmodet om ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Det anses at være fejlagtigt, at selskabet for disse år ikke er blevet sambeskattet med [virksomhed7] A/S, og der anmodes om, at de to danske selskaber sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 om tvungen national sambeskatning med [virksomhed1] A/S (som administrationsselskab), hvorefter

sambeskatningsindkomsten (før anvendelse af underskud fra tidligere år) vil være således:

Begge selskaber indgår i [virksomhed8] GmbH & Co. KG – koncernen, som ultimativt ejes af medlemmer af den tyske [person1] familie, hvor det anses at være et tysk GmbH-selskab (Komplementarselskabet) - som er komplementar i et tysk KG-selskab (Kommanditselskabet) - som anses at være moderselskab til de to danske selskaber i relation til selskabsskattelovens regler om sambeskatning.

Kommanditselskabet - som svarer til et dansk kommanditselskab - har haft en ejerandel siden år 2002 på 60 % i [virksomhed7] A/S og siden år 2005 - via [virksomhed9] GmbH – på 100 % i [virksomhed1] A/S. Komplementarselskabet – som svarer til et dansk aktie/anpartsselskab - er komplementar i Kommanditselskabet uden ejerandele heri.

Ifølge uddrag af koncernstruktur for [virksomhed8] GmbH & Co. KG – koncernen er Kommanditselskabet 90 % ejet af [virksomhed8] GmbH & Co. KG (hvis komplementar er [virksomhed10] GmbH). De resterende 10 % af Kommanditselskabet ejes ifølge det oplyste af [person1] familien ([person1] og afdød broders to børn, [person1] og [person2]).

SKAT har ved den påklagede afgørelse ikke accepteret obligatorisk national sambeskatning af de to danske selskaber for de af sagen omhandlede år. Ved afgørelsen er betingelserne i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1, nr. 2 (om besiddelse af flertallet af stemmerettighederne i et andet selskab (datterselskab), ikke anset for opfyldt. Klagen angår, at denne betingelse ikke er anset for opfyldt for Komplementarselskabet i relation til de to danske selskaber.

Kommanditselskabet blev stiftet i 1982 af to brødre i [person1] familien, [person3] og [person1]. Der er udarbejdet en aftale af 22. april 1982 (Kommanditgesellschaftsvertrages - §§ 1-14), som er underskrevet af de to brødre og en notar. Heri hedder det bl.a. (i parentes under § 8 anført SKATs oversættelse til dansk, jf. SKATs sagsfremstilling side 2-3):

Ӥ 1

Firma und Sitz

Die Firma der Kommanditgesellschaft lautet:

”[virksomhed3] GmbH & Co. KG KG”

...

§ 2

Gegenstand des Unternehmens

Gegenstand des Unternehmens ist die Bearbeitung von und der handel mit Fleisch und Fleischerzeugnissen.

§ 3

Geschäftsjahr

Geschäftsjahr ist das Kalenderjahr. Das erste Geschäftsjahr beginnt mit dem 1.1.1982.

§ 4

Gesellschafter und Kapitalbeteiligungen

Die anderen Gesellschafter sind Kommanditisten.

Am Kapital sind beteiligt:

...

§ 5

Dauer der Gesellschaft

Die Gesellschaft ist auf unbestimmte Zeit errichtet.

...

§ 8

Geschäftsführung und Vertretung

Zu folgenden Rechtsgeschäften hat die Geschäftsführung die vorherige zustimmung der Gesellschafterversammlung einzuholen:

§ 9

Beschlussfassung

Je 1.000,-- DM Kommanditeinlage zählt eine Stimme.

...”

For bl.a. kommanditselskaber skal der ske registrering hos de tyske registreringsmyndigheder (Handelsregister), svarende til den danske Erhvervsstyrelse (tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen). I registreringsudskrift af 20. september 2011 fra det tyske Handelsregister hedder det for Kommanditselskabet bl.a. i pkt. 3 og 5:

”3.

a) Allgemeine Vertretungsregelung:

Ist nur ein persönlich haftender Gesellschafter vorhanden vertritt er allein. Sind mehrere persönlich haftende Gesellschafter vorhanden wird die gesellschaft durch zwei persönlich haftende Gesellschafter gemeinsam oder durch einen persönlich haftenden Gesellschafter gemeinsam mit einem Prokuristen vertreten.

b) Inhaber, persönlich haftende Gesellschafter, geschäftsführer, Vorstand, Vertretungsberechtigte under besondere Vertretungsbefugnis:

Persönlich haftender Gesellschafter: [person4], [person5], [person6], *30.07.1943

Persönlich haftender Gesellschafter: [virksomhed6] GmbH, [person6] (AG [virksomhed12])

Einzelvertretungsberechtigt:

Persönlich haftender Gesellschafter: [virksomhed5]-GmbH, [...]”

“5.

a) Rechtsform, Beginn und Satzung:

Kommanditgesellschaft

Beginn: 01.01.1982

b) Sonstige Rechtsverhältnisse:

---

c) Kommanditisten, Mitglieder:

Kommanditist(en)

[person1], ..., *18.11.1975, Einlage: 127.823,03 EUR

[person1], ..., *27.05.1956, Einlage: 255.646,04 EUR

[person2], ... *29.05.1978, Einlage: 127.823,03 EUR

[virksomhed8] GmbH & Co. KG, ... (...HRA [...]), Einlage: 4.601.626,70 EUR”

Det er under sagens behandling for Landsskatteretten oplyst, at [virksomhed1] A/S´ økonomidirektør, [person7], har haft kontaktet koncernens juridiske afdeling i Tyskland, hvor ingen i det tyske hovedsæde var i tvivl om, at Komplementarselskabet har den bestemmende indflydelse i Kommanditselskabet. Ud over udskrifter fra det tyske Handelsregister henviste de tyske jurister til den tyske lovgivning for "KG'er". Der er fremlagt uddrag af den kommenterede tyske Handelsgesetzbuch, som svarer til den kommenterede udgave af den danske selskabslov, og hvoraf også KG'ets regulering fremgår, jf. herved selskabets oversættelse til dansk af de nævnte uddrag. Som økonomidirektørens forklaring på den tyske lovgivning fremgår:

1. GmbH’ets eneste opgave er at lede KG’et. Hvis kommanditisterne skal deltage i ledelse af KG’et, skal der foreligge aftale herom. Det gør der i vores tilfælde ikke. [person8] har imidlertid prokura i KG’et, hvad efter danske regler svarer til fuldmagt. Dette if. vores jurist kun indenfor et afgrænset område der relaterer sig til daglige dispositioner, således at hverdagen kan fungere. Dette endvidere altid sammen med GmbH’ets direktør. Beslutninger af mere ekstraordinær karakter, som ikke vedrører den daglige drift, kan alene træffes af GmbH'et.

2. GmbH’et skal være stiftet og registreret før KG’et kan ”få liv” – dvs. GmbH’et er en forudsætning for, at KG’et kan etableres. Dvs. på tidspunkt for KG’ets stiftelse udøves bestemmende indflydelse af GmbH’et.

3. GmbH’et bestemmer hvad der skal ske i KG’et. Det kan KG’et eller kommanditisterne ikke deltage i.

4. "Organbestemt” repræsentation/ledelse. F.eks. gennem bestyrelse, generalforsamling. I vores tilfælde ledes KG’et ”organbestemt”, altså gennem GmbH’et.

”Kontraktmæssig” repræsentation/ledelse. Vedr. daglig drift og normale forretningsmæssige dispositioner hvilket kan foretages gennem prokurist. Sådan aftale har vi ikke."

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om sambeskatning for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 af [virksomhed1] A/S med [virksomhed2] A/S efter selskabsskattelovens § 31.

Det er herved lagt til grund, at Komplementarselskabet ikke kan anses som et moderselskab for [virksomhed1] A/S og søsterselskab [virksomhed7] A/S i relation til selskabsskattelovens dagældende § 31 C, stk. 2, nr. 1.

Komplementarselskabet, der er komplementar i Kommanditselskabet, uden at have ejerandele i dette, anses ikke at have den fornødne bestemmende indflydelse i Kommanditselskabet, jf. herved vedtægternes § 8. Det formelle grundlag for Kommanditselskabet er vedtægterne, som udgør grundlaget for eksistensen af enheden, og i § 8 indeholdes sådanne indskrænkninger i det formelle grundlag for Komplementarselskabets virke, at dette selskab ikke har den fornødne bestemmende indflydelse. Registreringen hos myndighederne er alene en sikringsakt, og som sådan ikke det formelle grundlag for Kommanditselskabet.

SKAT har i høringsudtalelse fastholdt, at Komplementarselskabet ikke har den bestemmende indflydelse i relation til selskabsskattelovens dagældende § 31 C. Vedtægterne regulerer forholdet mellem deltagerne i Kommanditselskabet, og uanset om vedtægterne er af ældre dato, og uanset at der reelt er handlet anderledes, så vil det i konflikttilfælde parterne imellem ultimativt være bestemmelserne ifølge vedtægterne, man vil henholde sig til.

Afgørelserne i SKM 2009.388.LSR og SKM 2010.209.SR vedrører begge en situation, hvor der alene indgår kapitalselskaber, der ejer kapitalandele, og hvor der er en formel ejerstruktur, som midlertidigt fraviges via aftale mellem parterne. I den konkrete sag indgår et tysk K/S (KG) som en mellemstation mellem kapitalselskaberne. Endvidere ejer Komplementarselskabet ikke andele i Kommanditselskabet, og den formelle ejerstruktur med hensyn til, hvem der bestemmer, giver sig udtryk i de oprindelige vedtægter og evt. senere ændringer hertil. Der er således ikke tale om sammenlignelige situationer.

Koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C er senere ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009. Det fremgår bl.a. af lovforarbejderne (ændringsforslag til L 171 stillet af Økonomi- og Erhvervsministeren den 13. maj 2009): ”Der er dog nuanceforskelle mellem den gældende og den foreslåede koncerndefinition, idet det i forslaget tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele.” Uagtet denne nuanceforskel i forhold til den nugældende koncerndefinition, er begrundelsen for SKATs opfattelse fortsat den manglende fornødne bestemmende indflydelse, som fremgår af begrænsningerne mellem parterne ifølge Kommanditgeselschaftsvertrages.

Selskabets opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at [virksomhed1] A/S og [virksomhed7] A/S skal sambeskattes for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, jf. selskabsskattelovens § 31.

Kommanditselskabet, der ejer flertallet af aktierne i såvel [virksomhed1] A/S (1oo % indirekte) som [virksomhed7] A/S (60 % direkte), er skattemæssigt transparent og er således ikke et ”moderselskab” i henhold til selskabsskattelovens § 31C, stk. 2. Komplementarselskabet, der er komplementar i Kommanditselskabet, er et selvstændigt skattesubjekt.

Det er opfattelsen, at Komplementarselskabet er et moderselskab i forhold til [virksomhed1] A/S og [virksomhed7] A/S, jf. selskabsskattelovens dagældende § 31C, stk. 2, nr. 1, hvorefter et selskab er et moderselskab, hvis det besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab). De to danske selskaber skal derfor sambeskattes i henhold til selskabsskattelovens § 31.

Komplementarselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne i de to selskaber, fordi det har beslutningskompetencen i Kommanditselskabet, uanset at det ikke har en ejerandel heri. Det indirekte ejerforhold i [virksomhed1] A/S fratager ikke Komplementarselskabet status som et moderselskab for selskaberne.

Selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, nr. 1, blev indsat i selskabsskatteloven ved lov nr. 426 af 6. juni 2005. I bemærkningerne til § 1, nr. 16 om selskabsskattelovens § 31C i lovforslag L121 2005/06 fremgår det bl.a., at: a) “Besiddelsen af flertallet af stemmerettigheder i en virksomhed kan være direkte eller indirekte via andre indenlandske og udenlandske dattervirksomheder”, og at b) “Bestemmelsen (også) ... findes i aktieselskabslovens § 2 og anpartsselskabslovens § 3. Praksis vedrørende disse bestemmelser vil derfor have indflydelse på fortolkningen af den her foreslåede bestemmelse.”

Om dagældende aktieselskabslovs § 2, stk. 2, nr. 1, der er enslydende med dagældende selskabsskattelovs § 31C, stk. 2, nr. 1, skriver professor [person9], i bogen “Selskabsret”, 6. udgave, 2006 på side 560 følgende: ” Det er ikke en betingelse, at moderselskabet er aktionær/anpartshaver i datterselskabet (således som det kræves i § 2, stk. 2, nr. 2, 3 og 4). Også udtrykket “besidder” (flertallet af stemmerettighederne) viser, at der ikke kræves en ejendomsret til de aktier/anparter, der tilsammen giver moderselskabet det absolutte stemmeflertal ...”

I Karnovs noter til selskabsskattelovens § 31C, stk. 2, nr. 1, hedder det også: ”Begrebet ”besidder” er ikke identisk med ejendomsret. Besiddelse af stemmerettigheder vil ofte følge af en ejendomsret til aktierne.”

For tyske kommanditselskaber skal der ske registrering i det offentligt tilgængelige tyske Handelsregister, der løbende opdateres med eventuelle ændringer, og oplysningerne heri om bl.a. beslutningskompetence og hæftelse er således udtryk for, hvad der formelt gælder herom for Kommanditselskabet. Det fremgår af registreringsudskrift fra det tyske Handelsregister, at Komplementarselskabet er eneste beslutningstager (”Einzelvertretungsberechtigt”) for Komanditselskabet, og at Komplementarselskabet endvidere hæfter fuldt ud for Kommanditselskabets anliggender (“Persönlich haftender Gesellschafter”), jf. pkt. 3.b.

SKATs synspunkt, at “registreringen hos myndighederne alene er en sikringsakt, og som sådan ikke det formelle grundlag for selskabet”, giver ingen mening. Det er netop registreringerne hos Handelsregister, der udgør det formelle grundlag for Kommanditselskabets virke. Tilsvarende gælder for kapitalselskaber, der lader sine vedtægter registrere hos Handelsregister (som bl.a. for Komplementarselskabet).

Den tyske lovgivning om kommanditselskaber og beslutningstagning for disse understreger ligeledes synspunktet om, at Komplementarselskabet både formelt og reelt har den bestemmende indflydelse i Kommanditselskabet, jf. herved fremlagt uddrag af den kommenterede tyske Handelsgesetzbuch, som svarer til den kommenterede udgave af den danske selskabslov. Herefter er GmbH´s (komplementarens) opgave netop at lede kommanditselskabet, og KG´et (kommanditselskabet) kan ikke stiftes uden GmbH´et, ligesom det fremgår, at kommanditisterne ikke har bestemmelsesret i KG´et.

Aftalen fra 1982 - “Kommanditgesellschaftsvertrages” – oversat fra tysk en ”begrænset partnerskabsaftale” var ikke – og er stadig ikke - lovpligtig i henhold til tysk ret, men er udtryk for en aftale mellem ejerne om fordeling af bl.a. rettigheder og forpligtelser. Aftalen er ikke offentligt tilgængelig, der gælder ingen formkrav for aftalen, og den kan ikke indhentes hos den tyske registreringsmyndighed. Dokumentet er ikke vedtægter, men svarer indholdsmæssigt til ejeraftaler, der ofte anvendes blandt aktionærer og anpartshavere i danske kapitalselskaber. Der er tale om et dokument, som alene regulerer forholdet mellem parterne.

Der er løbende foretaget ændringer til aftalen, som ikke er offentliggjort. Ændringer er lavet som tillæg til den oprindelige aftale, og er ikke systematisk opbevaret, idet aftalen i dag på en række punkter ikke længere tillægges betydning blandt ejerne. Bl.a. gælder det, at den ene af de oprindelige kommanditister, [person3], er afgået ved døden, og i dag er det to sønner, [person1], jr. og [person2], der er kommanditister sammen med [person1], sr. Dette ses af registreringerne hos Handelsregister (punkt 5c).

En del af indholdet i aftalen fra 1982 svarer naturligvis til det, der blev registreret hos Handelsregister. Eksempelvis fremgår det også af aftalen, at Komplementarselskabet hæfter fuldt ud for Kommanditselskabet (§ 4), og at det er den personligt hæftende selskabsdeltager (Komplementarselskabet), der varetager ledelsen af Kommanditselskabet (§ 8).

Bestemmelserne om enstemmighed (svarende til vetoret) i aftalens § 8 anses ikke længere for gældende blandt kommanditisterne, som i praksis ikke længere følger bestemmelserne heri. (1 s5). Ifølge [virksomhed1] A/S håndhæves det således ikke længere, at visse beslutninger som aftalt i 1982 kræver tiltrædelse fra samtlige ejere (generalforsamlingen i Kommanditselskabet). Den reelle beslutningstager er Komplementarselskabet, der ligeledes er den formelle stemmebesidder, jf. også registreringer hos Handelsregister. Oplistningen i aftalens § 8, nr. 2, a)-o) er også helt utidssvarende, bl.a. for så vidt angår beløbsstørrelser.

Som eksempel på, at kravet om enstemmighed i henhold til aftalens § 8, nr. 2, end ikke håndhæves ved erhvervelse af andre virksomheder på trods af den specifikke formulering herom i § 8, nr. 2, c): “Beteiligung an anderen Unternehmen” (deltagelse i andre virksomheder), er fremlagt en aftale om virksomhedskøb mellem Kommanditselskabet og sælger ([person10]), jf. bilag 7 til klagen. Ifølge aftalens side 1 nederst og side 2 øverst handler [person1] ikke i eget navn, men derimod som leder (Geschäftsführer) af Komplementarselskabet, der handler som personligt hæftende for Kommanditselskabet.

Komplementarselskabet har også som formål at overtage ledelsen eller ejerskabet af andre juridiske enheder inden for kødindustrien. I registreringsudskrift pkt. 2c anføres: ”Gegenstand des Unternehmens: ist die Beteiligung an Unternehmen und die Übernahme der Geseschäftsführung bei Unternehmen,, insbesondere der Lebensmittelindustrie”. I § 2 i selskabets vedtægter anføres: ”Gegenstand des UnternehmensGegenstand der Gesellschaft ist die Beteiligung an Unternehmen und die Übernahme der Geschäftsführung bei Unternehmen, insbesondere der Fleischindustrie.”, jf. bilag 8 og 9 til klagen.

Aftalen fra 1982 kan alene ændre råderetten over stemmerne. Aftalen kan derimod ikke ændre ved, at den formelle besidder af stemmerne er Komplementarselskabet.

Komplementarselskabet har derfor såvel den formelle som den reelle besiddelse af stemmerettighederne i Kommanditselskabet. Komplementarselskabet opfylder således betingelserne for at være et moderselskab for de to danske aktieselskaber, [virksomhed1] A/S og [virksomhed7] A/S, jf. selskabsskattelovens dagældende § 31C, stk. 2, nr. 1.

Dansk praksis vedrørende fortolkningen af selskabsskattelovens dagældende § 31C, stk. 2, nr. 1 er ligeledes i overensstemmelse med synspunkterne ovenfor.

Bestemmelsen er en de jure indikation, som ikke påvirkes af en faktisk ret til at udøve stemmerettigheder i henhold til en ejeraftale. Det er ikke råderetten over stemmerne, der er afgørende for, om der er koncernforbindelse i forhold til bestemmelsen, men derimod besiddelsen af stemmerne. Indgåelse af ejeraftaler påvirker alene råderetten over stemmerne, men ikke besiddelsen af stemmerne.

I SKM 2009.388.LSR fastslog Landsskatteretten, at der var koncernforbindelse mellem et selskab og dets 75 %-ejede datterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, nr. 1, uanset at der var indgået en anpartshaveroverenskomst med bestemmelse om, at anpartshaverne var enige om at have lige mange stemmer i tilfælde af stemmeafgivning. Afgørende var alene den formelle besiddelse af stemmerettighederne. Denne opfattelse har Skatterådet også tiltrådt i SKM 2010.209.SR. SKAT udtaler bl.a. følgende, som tiltrædes af Skatterådet: ”I tilfælde, hvor et selskab ejer flertallet af stemmerne i et andet selskab, men hvor der er indgået en ejeraftale (aktionæroverenskomst) med de øvrige aktionærer, som kræver enighed om alle beslutninger, eller hvor de øvrige aktionærer er tillagt en vetoret, er der i dag koncernforbindelse mellem flertalsaktionæren og selskabet, jf. nugældende selskabsskattelovs § 31 C, stk. 2., nr. 1, og Landskatterettens afgørelse i SKM2009.388LSR.”

Vetoret for kommanditisterne i visse beslutninger kan så meget desto mindre medføre tilsidesættelse af den besiddelse af stemmerne, der følger af de offentlige registreringer hos Handelsregister. Strukturen med et transparent kommanditselskab fratager ikke sagen dens sammenlignelighed med de to afgørelser foran. Der ses igennem den transparente enhed, og det er den bagvedliggende komplementar, der såvel formelt som reelt udøver den bestemmende indflydelse hos de to danske kapitalselskaber.

Der er ikke noget, der tyder på, at ejeraftalerne i de to refererede afgørelser alene er af midlertidig karakter, men parterne kan - som i alle andre aftaler - aftale ophør og eventuelt indgå ny ejeraftale. Dette ses ikke at adskille sig fra nærværende sag, hvor kommanditisterne også kan aftale ændringer i ejeraftalen (“Kommanditgesellschaftsvertrages”), og dette er faktisk sket flere gange både skriftligt og mundtligt.

Afgørelserne er således anvendelige som sammenligningsgrundlag i sagen om sambeskatning mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed7] A/S, jf. foran om fortolkningen af selskabsskattelovens dagældende § 31 C, stk. 2, nr. 1. Heraf fremgår også, at ” besiddelse af stemmerettigheder” ikke indebærer et krav om ejendomsret til aktierne.

Der henvises endvidere til omtalen i Ligningsvejledningen (januar 2012), afsnit S.D.4.1.1.2 — afsnittet “Tidligere regler” og afsnittet “Vetoretter”.

Landsskatteretten s afgørelse

Klagen angår, at en anmodning om, at [virksomhed1] A/S og [virksomhed7] A/S sambeskattes for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 efter selskabsskattelovens § 31, ikke er imødekommet.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, om national sambeskatning, at der skal ske sambeskatning, hvis selskaberne er koncernforbundne, jf. lovens § 31 C. For de af sagen omhandlede år hed det i selskabsskattelovens dagældende § 31 C bl.a.:

”Stk. 1. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern.

Stk. 2. Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. er et moderselskab, hvis det

Stk. 3. Et selskab eller forening m.v., med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab. Et datterselskab kan kun have ét moderselskab.”

Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.

Det må som udgangspunkt lægges til grund, at Kommanditselskabet – som der er enighed om er en skattemæssig transparent enhed - har en ejerandel på 60 % i [virksomhed7] A/S og indirekte – via et andet tysk selskab ([virksomhed9] GmbH) – er 100 % ejer af [virksomhed1] A/S. Kommanditselskabets komplementar er Komplementarselskabet, som ikke har ejerandele i Kommanditselskabet.

Alle selskaber indgår i en koncernstruktur, som ultimativt ejes af medlemmer af den tyske [person1] familie, jf. uddrag af koncernstruktur for [virksomhed8] GmbH & Co. KG-koncernen.Herunder foreligger også oplyst, at 90 % af Kommanditselskabet ejes af et andet tysk kommanditselskab ([virksomhed8] GmbH & Co. KG), og de resterende 10 % ejes af [person1] familien ([person1] og afdød broders to børn, [person1] og [person2]).

Kommanditselskabet blev etableret i 1982, hvor der foreligger den oprindelige aftale af 22. april 1982 (Kommanditgesellschaftsvertrages). Det fremgår af aftalens § 4, at komplementaren, som hæftede fuldt ud for Kommanditselskabets forpligtelser, var Komplementarselskabet, og at det alene var kommanditisterne (på daværende tidspunkt de to brødre, [person3] og [person1]), som foretog indskud i Kommanditselskabet, hvor hvert indskud på 1.000 DM talte en stemme på generalforsamlingen, jf. aftalens § 9, nr. 2. Ifølge aftalens § 8 er det komplementaren, som varetager ledelsen af Kommanditselskabet, men for forhold nævnt i bestemmelsens nr. 2, a) – o) skal der indhentes generalforsamlingens samtykke.

Det er anført, at der løbende er foretaget ændringer af 1982-aftalen – som et tillæg til den oprindelige aftale uden at disse systematisk er opbevaret – og at indskrænkningerne i § 8, nr. 2, a)-o) heller ikke længere håndhæves.

Det er gjort gældende, at Komplementarselskabet kan anses at have den bestemmende indflydelse i de to danske selskaber, [virksomhed1] A/S og [virksomhed7] A/S i relation til selskabsskattelovens dagældende § 31 C, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1, således at disse er omfattet af reglerne om tvungen national sambeskatning i selskabsskattelovens § 31. Dette kan ikke tiltrædes.

Ved vurderingen af, om Komplementarselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne i de to danske selskaber i relation til selskabsskattelovens dagældende § 31 C, stk. 2, nr. 1, må det som udgangspunkt lægges til grund, der ikke er uenighed om, at Komplementarselskabet - hverken direkte eller indirekte – ejer aktier i de to danske selskaber med dertil hørende stemmeret, jf. herved at Komplementarselskabet ikke har ejerandele i Kommanditselskabet, og derfor heller ikke er ejer af en ideel andel af dets aktiver, herunder af Kommanditselskabets ejerandel på 60 % i [virksomhed7] A/S og ejerandelen på 100 % - via [virksomhed9] GmbH – i [virksomhed1] A/S.

For så vidt Komplementarselskabet – som komplementar i Kommanditselskabet - hæfter personligt og er forretningsfører, således som det fremgår af aftalen fra 1982, § 4, og Komplementarselskabet ifølge registreringer i det tyske handelsregister, pkt. 3 er ”Einzelvertretungsberechtigt”, medfører dette ikke i sig selv, at Komplementarselskabet direkte eller indirekte besidder stemmerettigheder - og dermed heller ikke flertallet af disse - i de to danske selskaber i relation til selskabsskattelovens dagældende § 31 C, stk. 2, nr. 1. Synspunktet, at registreringen i Handelsregisteret er udtryk for, at den formelle besidder af stemmerne er Komplementarselskabet, kan således heller ikke tiltrædes.

Det fremgår også af aftalen fra 1982 – som er den aftale, der danner grundlag for Kommanditselskabets etablering - at stemmeret på generalforsamlingen i Kommanditselskabet er knyttet til indskud i Kommanditselskabet, jf. herved § 9, nr. 2, hvor indskud alene foretages af kommanditisterne. I relation til indholdet af aftalen fremgår i øvrigt ikke nærmere, hvilke bestemmelser heri, som skulle være ændret, udover de ændringer, som fremgår af registreringerne i det tyske Handelsregister, herunder angående de deltagende kommanditister og deres indskud.

Det skal også bemærkes, at Komplementarselskabet ultimativt ejes af den tyske [person1] familie, således at Komplementarselskabet ikke er uafhængig i forhold til kommanditisterne i Kommanditselskabet. Angående aftalen om opkøb i 1998 af en virksomhed, jf. bilag 7 til klagen, må ”[person1]”, som har underskrevet som ”Geschäftführer” i Komplementarselskabet, således også anses at være en af kommanditisterne i Kommanditselskabet.

Idet sagens oplysninger i øvrigt ikke giver grundlag for en ændret bedømmelse, stadfæstes den påklagede afgørelse.