Kendelse af 04-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-09-2014
SKAT har ikke givet tilladelse til, at klagerens pensionsordning kan ændres til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.
Landsskatterettenstadfæster SKATs afgørelse.
Klageren har arbejdet i Norge i årene 2008 til 2010 og har betalt norsk skat af sin indkomst i Norge.
Klageren har en pension, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I. Han har ikke fået fradrag for sine indbetalinger til rateforsikringen, hverken i Danmark eller i Norge.
Klageren har oplyst, at han har lavet pensionsaftalen med [virksomhed1] om, at hans indbetalinger skulle øges med ca. 7.900 kr. pr. måned, når han skulle arbejde i Norge. Efter at klageren har foretaget pensionsindbetalinger, har han fået at vide, at indbetalingerne skulle have gået til en pensionsordning omfattet af ligningslovens § 53 A.
Klageren har oplyst, at han og hans kollegaer startede i Norge, uden at der var indgået en skriftlig kontrakt herom. Senere i forløbet fik han under et møde med [virksomhed2] i Norge at vide, at hans indtægter i Norge var omfattet af ligningslovens § 33 A.
Ved et møde den 13. september 2011 blev klageren af sin bank gjort opmærksom på, at han ville blive dansk beskattet ved udbetalingen af pensionsbidragene fra Norge til pension.
SKAT har ikke givet tilladelse til, at ordningen bliver ændret til en pensionsordning efter ligningslovens § 53 A med tilbagevirkende kraft.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1281 af 9. december 2009 § 2, at det ved oprettelse eller ændring af ordningen skal fremgå, hvilken pensionsordning der er tale om.
Det er SKATs opfattelse, at praksis ikke giver mulighed for at korrigere i klagerens sag.
Det er SKATs opfattelse, at klagerens indsigelse ikke ændrer på de faktiske forhold. Der er derfor truffet afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse.
SKAT skal dog gøre opmærksom på, at klageren måske har mulighed for at søge om omgørelse. En sådan omgørelse koster 2.100 kr. Klageren kan tage kontakt til Sagscenter person 3 for at høre om betingelserne for at få omgørelse.
Hvis klageren får tilladelse til omgørelse, vil han kunne få indbetalingerne foretaget, mens han arbejdede i Norge, udbetalt uden beregning af afgift. Klageren vil herefter kunne indskyde indbetalingerne på en § 53 A ordning eller på en fradragsberettiget pensionsordning med de begrænsninger, som pensionsbeskatningsloven stiller. Klageren kan også vælge ikke at indskyde beløbet på en pensionsordning.
Klageren har fremsat påstand om, at hans pensionsordning skal ændres til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A med tilbagevirkende kraft.
Klageren har begået en fejl og betalt beskattede penge ind på en forkert pensionsordning. Klageren mener ikke, at det er retfærdigt, at en fejl ikke kan rettes, da han ikke prøver at undgå at betale den skat, som er hans pligt, men han vil undgå at betale skat to gange af sin opsparing.
Klageren har været naiv i denne sag, idet han troede, at [virksomhed1] havde fået oplysninger fra [virksomhed3], således at der var orden i sagerne.
Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger, at der i pensionsaftalen skal anføres, hvilken beskatningsform ordningen er undergivet, og at dette skal ske ved oprettelsen eller ændringen af ordningen (BEK nr. 1370 af 21/12/2012 (Gældende)).
Klagerens pension er en rateforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I. Pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A er underkastet andre beskatningsregler end dem, der gælder for klagerens pensionsordning. Der er ikke hjemmel til at foretage en ændring af klagerens pension til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A med tilbagevirkende kraft.
Tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 henhører ikke under Landsskatterettens kompetence, men anmodning herom skal indgives til SKAT.
Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.