Kendelse af 17-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2014

SKAT har anset udbetalinger til hovedanpartshaveren som løn. SKAT har for indkomståret 2009 nedsat selskabets skattepligtige indkomst med 120.000 kr. og for indkomståret 2010 med 200.000 kr. i form af fradrag for lønudgifter, ligesom selskabet er afkrævet A-skat med 116.277 kr., og arbejdsmarkedsbidrag med 33.474 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, jf. nedenfor.

Faktiske oplysninger

Af årsregnskabet for [virksomhed1] ApS, herefter kaldet Selskabet, fremgår det, at Selskabet sælger entreprenørydelser.

Samtlige anparter, nom. 125.000 kr., ejes af [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...1]. Alle anparter i moderselskabet ejes af [person1], cpr-nr. ....

Selskabet er for indkomstårene 2009 og 2010 sambeskattet med moderselskabet [virksomhed2] ApS og søsterselskabet [virksomhed3] ApS. Selskabets regnskabsår er 01/07 – 30/06.

Selskabet er registreret hos SKAT for selskabsskat, moms, A-skat og AM-bidrag fra 20. juni 2005.

Fra 1. juli 2006 er [person1] registreret som administrerende direktør.

I Selskabets årsregnskab for 2008/09, perioden 1. juli 2008 – 30. juni 2009, er der under primære omkostninger anført 73.124 kr. i lønninger m.m. Under noter er der anført, at Selskabet har beskæftiget en medarbejder, og vederlag til ledelsen udgør 60.000 kr.

I Selskabets årsregnskab for 2009/10, perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010, er der under noter anført, at Selskabet gennemsnitligt har beskæftiget en medarbejder, og vederlag til ledelsen udgør 0 kr. Af modtaget balance og kontospecifikationer fremgår det, at der ikke er udgiftsført løn i regnskabsåret.

Pr. 1. januar 2008 blev det obligatorisk for alle indberetningspligtige at indberette lønoplysninger til SKATs e-indkomstregister. For kalenderåret 2008 er der på Selskabets cvr-nr. indberettet lønoplysninger på [person1]. For kalenderårene 2009 og 2010 er der ikke indberettet løn på nogen. Der er indberettet 0-angivelser på alle måneder. For perioden januar – maj 2011 er der ikke indberettet til indkomstregisteret, hvorfor SKAT har fastsat det månedlige tilsvar skønsmæssigt til 7.000 kr. i A-skat og 1.000 kr. i AM-bidrag.

For år 2008 er der en bruttoløn på 20.000 kr. pr. måned til [person1]. Hver måned er der indberettet 5.537 kr. i indeholdt A-skat og 1.594 kr. i indeholdt AM-bidrag, og lønudbetaling udgør 12.869 kr. pr. måned.

På et møde hos [Skattecentret] har [person1] oplyst, at Selskabets aktivitet er entreprenørarbejde, som udføres af ham. Derudover lejes der arbejdskraft. Der er ingen ansatte. Han oplyste, at han i andet halvår 2009 havde fået udbytte på 150.000 kr. fra Selskabets moderselskab.

Da der ikke forelå indberetning til SKAT af udbytte fra [virksomhed2] ApS, påbegyndte SKAT en kontrolsag på selskabet.

I skrivelse af 5. januar 2011 anførte repræsentanten, at der i [virksomhed2] ApS ikke har fundet en udbytteudbetaling sted i andet halvår 2009. [person1] har via Selskabet fået udbetalt 12.869 kr. pr. måned i regnskabsåret 2009/10, hvilket beløb fejlagtigt er blevet tolket som a conto udbetaling af udbytte. Man har på et tidspunkt drøftet muligheden for udbetaling af ekstraordinært udbytte, men at dette var forbundet med nogle krav og en vedtægtsændring. [person1] har nu erkendt, at der er sket en misforståelse omkring udbetaling af ekstraordinært udbytte. De udbetalte beløb er derfor bogført via mellemregningskontoen med familien [person1] ([person1]s bror, [person2]), hvorved han har fået en gæld til sin bror.

SKAT anmodede herefter Selskabet, [virksomhed2] ApS og [person1] om at indsende materiale, da SKAT ville undersøge, om de udbetalte beløb kunne være skattepligtig løn.

SKAT har fra selskaberne modtaget balancer pr. 30. juni 2010 og kontospecifikationer for perioden juli 2009 – juni 2010. Revisoren har anført, at der kun er elektroniske bankoverførsler på udbetalingerne til [person1]. På [person1] personlig er fremlagt kontoudtog for 2009 og 2010 på den bankkonto, hvorpå Selskabet har indsat beløbene.

SKAT har endvidere modtaget dokumentation for gældsforhold med [person1]s bror. Der er modtaget kontospecifikation fra bogføringen i [virksomhed2] ApS på konto 6570Anfordringslån familien [person1]. Af disse fremgår det, at selskabet i løbet af regnskabsåret 2006/07 har lånt 451.132,35 kr., som skyldes pr. 30. juni 2007. I løbet af regnskabsårene 2007/08 og 2009/10 er kontoen ved omposteringer debiteret med henholdsvis 39.883,00 kr. og 57.462,38 kr., så gælden pr. 30. juni 2010 udgør 353.786,97 kr.

Ifølge kontoudtogene på [person1]s bankkonto er der i løbet af 2009 og 2010 i alt 21 indsætninger, hvor der hver gang er indsat 12.869 kr. Som tekst på alle 21 indsætninger er der anført løn. Indsætningerne fordeler sig således:

periodeantali alt

januar – juni 20096 x 12.869 kr. = 77.214 kr.

juli – december 20096 x 12.869 kr. = 77.214 kr.

januar – juni 20104 x 12.869 kr. = 51.476 kr.

juli – december 20105 x 12.869 kr. = 64.345 kr.

Af Selskabets kontospecifikationer for perioden juli 2009 – juni 2010 fremgår det, at de 10 udbetalinger til [person1] er bogført som hævet på bankkonto og modposteret på Selskabets mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS. Selskabets gæld til [virksomhed2] ApS er således blevet reduceret med disse udbetalinger til [person1].

Ifølge Selskabets kontospecifikationer er samtlige posteringer på alle konti bogført under datoen 30. juni 2010.

Af udskrift af Selskabets mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS for perioden juli 2009 - juni 2010 fremgår det, at der primo er gæld på 75.579,95 kr., og ultimo er der 368.732,21 kr. i gæld.

Af udskrift af [virksomhed2] ApS´ mellemregningskonto med Selskabet for samme periode fremgår det, at der primo er tilgodehavende på 58.349,95 kr. og ultimo er der 368.732,21 kr. som tilgodehavende.

Selskabets 10 udbetalinger til [person1], som er bogført på Selskabets mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS, fremgår ikke som posteringer på [virksomhed2] ApS mellemregningskonto med Selskabet.

Ifølge SKAT er der på Selskabets mellemregningskonto bogført i alt 96 posteringer. Af disse kan 53 posteringer afstemmes med den bogføring, som er på [virksomhed2] ApS´ mellemregningskonto med Selskabet. De resterende 43 posteringer, herunder de 10 udbetalinger til [person1], fremgår ikke af bogføringen hos [virksomhed2] ApS.

På [virksomhed2] ApS mellemregningskonto med Selskabet er der i alt 55 posteringer. For at få ultimo saldoen på mellemværende med Selskabet til at stemme overens, er der hos [virksomhed2] ApS bogført en ompostering, hvor mellemregningskontoen er krediteret 109.628,24 kr. Modposteringen er bogført på kontiene anfordringslån familien [person1] ([person2]) og mellemregning familien [person1], hvilket har bevirket, at moderselskabets gæld til familien [person1] blev reduceret med dette beløb.

På møde den 7. september 2011 anførte [person1] og repræsentanten blandt andet overfor SKAT, at [virksomhed2] ApS´ lån fra [person1]s bror skal indfries, når Selskabets ejendom sælges.

Broderen har arvet ca. 1 mio. kr. efter deres mor. [person1] har givet arveafkald på grund af personlig konkurs.

Når selskabets gæld til [person1]s bror nedskrives, stiger [person1]s personlige gæld til broderen. Der er ikke overfor SKAT fremlagt lånedokument på [person1]s private lån med broderen. Der foreligger kun en mundtlig aftale. [person1] ved ikke, hvor meget han skylder broderen.

På mødet blev det aftalt, at der skal indsendes lånedokument på [virksomhed2] ApS´ lån med [person1]s bror.

I skrivelse af 30. november 2011 har repræsentanten anført, at de ikke har kunnet finde lånedokumentet med [person2]. Der vedlægges et kontoudtog fra [finans1], som viser, at der er indsat i alt 451.132,35 kr. på konto tilhørende [virksomhed2] ApS. Beløb er overført fra [person2] via advokatfirmaet [virksomhed4], som var bobestyrer i boet efter [person3].

SKAT har fra SKATs dødsboafdeling modtaget kopi af boopgørelse af 6. juli 2006 vedrørende boet efter [person3], udfærdiget af advokatfirmaet [virksomhed4]. Af boopgørelsen fremgår det, at afdøde efterlader sig to sønner som livsarvinger. Afdøde har tidligere ejet [virksomhed2] ApS, men anparterne i selskabet er ved gavebreve i 2004 og 2005 overdraget til sønnen [person1] som fuldstændigt særeje. [person1] har givet arveafkald, hvorfor broderen [person2] er enearving. Efter reduktion for boafgift udgjorde arven til udbetaling ca. 912.000 kr. I henhold til transporterklæring underskrevet af [person2] og tiltrådt af boet i november 2005, har [finans1] fået transport i arv med 50 pct. af arven, som betales til banken i forbindelse med boets afslutning ultimo 2006.

Halvdelen af arven efter moderen [person3] er således overført til [virksomhed2] ApS og bogført som lån fra [person2]. SKAT har ikke modtaget lånedokument for dette lån.

Under sagen for Landsskatteretten er fremlagt ikke underskrevet aftale om anfordringslån mellem [person2] og [person1] af 2. november 2006, hvorved [person2] indrømmer [person1] en løbende kredit på indtil 450.903,73 kr. Det fremgår af lånedokumentet, at det er aftalt, at [person1] løbende kan trække på denne kredit via [person2]s tilgodehavende i [person1]s selskab, [virksomhed2] ApS.

Der er endvidere fremlagt ikke underskrevet aftale om anfordringslån af 2. november 2006, hvorved [virksomhed2] ApS erkender at skylde [person2] 450.903,73 kr. Det fremgår af begge lånedokumenter, at gælden afvikles senest når [virksomhed2] ApS har solgt sin ejendom, beliggende [adresse1], [by1].

SKATs afgørelse

Det er SKATs opfattelse, at udbetalingerne til [person1] er løn for det arbejde han udfører for Selskabet.

I kalenderåret 2008 har [person1] fået 20.000 kr. i løn pr. måned. Der er efter reduktion af A-skat 5.537 kr. og AM-bidrag 1.594 kr. udbetalt netto 12.869 kr. Dette nettobeløb har Selskabet fortsat med at udbetale til [person1], hvilket Selskabet har gjort 12 gange i kalenderåret 2009 og 9 gange i kalenderåret 2010. Beløbene er udbetalt fra Selskabets bankkonto og indsat på [person1]s bankkonto.

Som tekst på kontoudtog på [person1]s egen bankkonto er der anført løn ved alle 21 posteringer, hvor Selskabet indsætter 12.869 kr. i løbet af 2009 og 2010.

Modposteringen af de 10 udbetalinger i regnskabsåret 2009/2010 på i alt 128.690 kr. sker på Selskabets mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS. De 10 udbetalinger er ikke bogført særskilt på mellemregningskontoen hos [virksomhed2] ApS, så de må udgøre en andel af den ompostering på 109.628,24 kr., som foretages ultimo.

Modpostering af nævnte 109.628,24 kr. sker dels på mellemregningskonto med familien [person1] og dels på anfordringslån med [person2].

Udbetalingerne fra Selskabet til [person1] ender således med, at [virksomhed2] ApS mellemværende med [person2] falder.

Det er således SKATs opfattelse, at udbetalingerne ikke kan bogføres som mellemregningsposteringer mellem Selskabet og [virksomhed2] ApS og efterfølgende mellem [virksomhed2] ApS og [person2] for til slut at forøge et låneforhold mellem brødrene [person2] og [person1]. Et låneforhold hvorpå der ikke foreligger nogen dokumentation, og hvor [person1] ej heller er klar over, hvor meget han skylder sin broder.

SKAT er som anført af den opfattelse, at de 21 udbetalinger er løn, som burde have været indberettet til SKATs e-indkomstregister.

Når A-skat og AM-bidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtager og den indeholdelsespligtige som hovedregel solidarisk for de ikke indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Beløbene kan enten opkræves hos indkomstmodtageren efter kildeskattelovens § 68 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 15 stk. 1, eller hos den indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens § 69 stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 15 stk. 2. Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren, mens den indeholdelsespligtige alene hæfter, hvis der er udvist forsømmelighed.

Det er SKATs opfattelse, at Selskabet har udvist forsømmelig adfærd, da Selskabet har undladt at indberette A-skat og AM-bidrag vedrørende lønudbetalingerne til [person1], hvorfor Selskabet hæfter for A-skatten og AM-bidragene.

SKAT anser de 21 beløb på hver 12.869 kr., som er udbetalt i løbet af kalenderårene 2009 og 2010, for værende nettobeløb, altså løn efter fradrag af 5.537 kr. i A-skat og 1.594 kr. i AM-bidrag.

SKAT afkræver derfor Selskabet 21 x 5.537 kr. = 116.277 kr. i A-skat og 21 x 1.594 kr. = 33.474 kr. i AM-bidrag for perioden januar 2009 - december 2010.

SKAT godkender Selskabets fradrag for afholdt løn til [person1], hvorfor Selskabets indkomst nedsættes med:

120.000 kr.(6 måneders løn a 20.000 kr.) i indkomstår 2009 (regnskabsår 2008/2009)

200.000 kr. (10 måneders løn a 20.000 kr.) i indkomstår 2010 (regnskabsår 2009/2010)

For indkomståret 2011 (regnskabsår 2010/2011) har Selskabet for perioden juli – december 2010 en lønudgift på 100.000 kr. (5 måneder a 20.000 kr.), som kan fratrækkes.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har på vegne Selskabet for så vidt angår indkomståret 2009 principalt nedlagt påstand om, at Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes til det oprindeligt selvangivne.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at der i Selskabets indkomst indrømmes fradrag med 220.000 kr., udgørende 11 mdr. a 20.000 kr.

For så vidt angår indkomståret 2010 har repræsentanten på Selskabets vegne nedlagt påstand om, at Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes til det selvangivne.

Til støtte herfor har repræsentanten gjort gældende, at hovedanpartshaveren ikke har modtaget nogen løn fra Selskabet i indkomståret 2009.

Hovedanpartshaveren stoppede med at udbetale sig løn fra Selskabet pr. 31. december 2008, hvorefter han har udbetalt forskellige beløb til sig selv via en aftale med hans bror om, at hovedanpartshaveren kunne trække på dennes mellemregningskonto med selskabet [virksomhed2] ApS, ligesom der også er indsat beløb af hovedanpartshaveren på denne mellemregningskonto. Hovedanpartshaverens træk på denne mellemregningskonto opgøres herefter på et anfordringslån mellem hovedanpartshaveren og dennes bror.

Den 30. juni 2007 indskød hovedanpartshaverens bror, [person2], 451.132,35 kr. på en mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS, hvilket beløb hidrører fra en arv efter brødrenes afdøde mor, hvilken arv hovedanpartshaveren har givet arveafkald på. Det af broderen indskudte beløb på mellemregningskontoen, 451.132,35 kr., svarer ca. til halvdelen af nettoarven på ca. 912.000 kr.

Det er aftalt mellem brødrene, at hovedanpartshaveren via denne mellemregningskonto kan låne penge af broderen på et anfordringslån. Det skal her gøres gældende, at broderen var fritstillet med hvilket selskab, han indskød beløbet. Heraf følger, at når hovedanpartshaveren trækker på broderens mellemregningskonto, er det ligegyldigt i hvilket selskab, han gør det fra. Selskaberne er sambeskattede i indkomstårene 2009 og 2010.

Hovedanpartshaveren har for indkomstårene 2007 og 2008 oppebåret en månedlig løn fra Selskabet på brutto 20.000 kr., men er stoppet hermed pr. 31. december 2008, hvorefter der ikke har været lønudbetalinger til hovedanpartshaveren.

For indkomståret er der overført et månedligt beløb i 11 måneder fra Selskabet til hovedanpartshaveren på 12.869 kr.

Overførslerne bærer betegnelsen ”løn”, hvilket er en standardbetegnelse i hovedanpartshaverens og Selskabets netbank-system. Denne betegnelse er ikke noget bevis for, at Selskabet skulle have udbetalt løn til hovedanpartshaveren.

I 2009 har Selskabet netop nul redegjort løn og A-skat hver måned i året, og har derved løbende taget stilling til, om der har været lønninger i 2009, hvilket der ikke har været.

Vedrørende den subsidiære påstand for så vidt angår 2009, er der tale om, at der kun er 11 udbetalinger på 12.869 kr. i 2009, idet udbetalingen på 12.869 kr., der foretages den 2. januar 2009, er udbetaling af løn for december måned 2008. Hovedanpartshaveren har i årene 2007 og 2008 haft bagudbetalt løn. Repræsentanten har fremlagt hovedanpartshaverens bankkontoudtog, hvoraf det fremgår, at den sidste udbetaling i 2009 er den 1. december 2009 og at der herefter først sker en udbetaling igen den 1. februar 2010.

For så vidt angår indkomståret 2010 har repræsentanten gjort gældende, at hovedanpartshaveren ikke har modtaget løn fra Selskabet i indkomståret 2010.

For indkomståret 2010 er der overført et beløb på 12.869 kr. ni gange, nemlig den 2. februar 2010, den 7. april 2010, den 3. maj 2010, den 1. juni 2010, den 1. juli 2010, den 2. august 2010, den 1. september 2010, den 1. november 2010 og den 1. december 2010. Der er således ikke tale om en regelmæssig udbetaling af beløbet, idet der i månederne januar, marts og oktober ikke er nogen udbetaling. Hvis der havde været tale om lønudbetalinger, skulle der have været foretaget udbetaling hver måned i 2010. Dette er ikke tilfældet, hvorfor der alene af den grund ikke er tale om lønudbetalinger, men hævninger på mellemregningskontoen for familien [person1].

Hovedanpartshaveren har arbejdet i Selskabet hele året, også i de måneder, hvor der ikke har været udbetalt beløbet på 12.869 kr.

Hovedanpartshaveren har haft den fejlagtige opfattelse, at der i indkomståret 2009 har kunnet udloddes a conto udbytte, hvilket dog ikke har kunnet lade sig gøre grundet indkomstforholdene hos [virksomhed2] ApS, ligesom lovgivningens krav hertil heller ikke var opfyldte. De udbetalte 12.869 kr. pr. måned har derfor været udtryk for de fejlagtigt udbetalte a conto udbytter i 2009. Da hovedanpartshaveren blev opmærksom herpå ved årsregnskabets udarbejdelse, blev de udbetalte beløb ført over mellemregningen mellem broderen og [virksomhed2] ApS i henhold til tidligere indgået aftale om retten til at ”trække” på mellemregningskontoen, idet der også som tidligere nævnt var nulangivet for løn og A-skat for hele 2009 og 2010.

SKAT har ikke dokumenteret, at der har været afsagt påbud om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, hvilket der ikke har været. Selskabet har ikke udvist forsømmelig adfærd, idet Selskabet netop har nulangivet alle måneder i 2009 og 2010. Pålæg om indeholdelse af A-skat m.m. er heller ikke aktuel i denne situation, da der ikke er tale om udbetaling af vederlag/løn, men udelukkende en hævning på familiens (broderens) mellemregningskonto. Pålæg om indeholdelse af A-skat m.m. er aktuel i den situation, hvor Selskabet udbetaler vederlag til en person, som påstår sig at være selvstændig erhvervsdrivende og ikke kan karakteriseres som sådan, men rettelig kan karakteriseres som værende lønmodtager i henhold til de gældende retningslinjer herfor.

Der er ikke noget til hinder for, at hovedanpartshaveren arbejder uden at modtage vederlag herfor fra hans selskaber, så længe hans kapitalforhold og privatforbrug er acceptable. Disse er ikke anfægtet af SKAT.

SKATS udtalelse på baggrund af klagen

For så vidt angår Selskabets subsidiære påstand er SKAT enig i, at såfremt udbetaling den 2. januar 2009 vedrører løn for december måned 2008, skal Selskabets indkomst for 2009 ændres med + 20.000 kr., og der skal reguleres for – 5.537 kr. i A-skat og – 1.594 kr. i AM-bidrag.

Opgørelsen af anfordringslån mellem [person1] og [person2] er ikke tidligere indsendt til SKAT.

SKAT har konstateret, at der er fejl i den indsendte opgørelse:

Der er fortsat ikke forevist lånedokumenter, hverken på lån mellem [person2] og [virksomhed2] ApS eller på lån brødrene imellem.

Af de 24 angivelser, som Selskabet skulle indsende til SKATs eIndkomstregister for årene 2009 og 2010, er hovedparten indsendt som sent. I 13 tilfælde har SKAT skønsmæssigt fastsat beløbene, hvorefter Selskabet på et senere tidspunkt har indberettet en 0-angivelse. Datoer for indberetning af angivelser foretaget henholdsvis af SKAT og af Selskabet/revisor fremgår af vedlagt opgørelse.

Selskabets bemærkninger på baggrund af SKATs udtalelse

Selskabet har noteret, at SKAT er enig i den subsidiære påstand vedrørende 2009.

For så vidt angår sammentællingsfejl erkender Selskabet, at der ved en fejl ikke er blevet sat et minus foran beløbet 12.869 kr. den 1. december 2010, hvilket der dog er foran beløbet den 3. august 2009. Beløbet på + 26.546,17 kr. har Selskabet ikke kunne identificere. Selskabet har fremlagt ny opgørelse, hvoraf korrektionen fremgår og hvor ultimo saldoen fremgår.

For så vidt angår for sene indberetninger kan det oplyses, at for regnskabsåret 2008/09, som sluttede 30. juni 2009 og regnskabsåret 2009/10, som sluttede 30. juni 2010, er alle indberetninger af A-skat foretaget inden årsregnskabets aflæggelse og for månederne januar – maj 2009 inden 30. juni 2009.

At Selskabet i nogle måneder glemmer at få indberettet 0-angivelser for A-skat viser netop, at der ikke er nogen A-skat at indberette. Såfremt der havde været A-skat, der skulle indberettes og betales for 2009 og 2010, ville Selskabet have gjort dette, idet det er forbundet med strafansvar at undlade dette.

Ved gennemgang af sagens akter er det konstateret, at der ikke er blevet fremsendt låneaftaler, hvilket beklages. Kopi af låneaftaler fremlægges, idet de oprindeligt underskrevne aftaler er bortkommet. Parterne er dog indforstået med at underskrive aftalerne, såfremt Landsskatteretten kræver dette for at anerkende aftalerne som retsbeviser.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til ligningslovens § 2 gælder det, at selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med hovedanpartshaveren i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Det følger heraf, at lønforhold skal fastsættes på armslængdevilkår. Hovedanpartshaveren, der udfører arbejde for sit selskab, skal derfor fastsætte sit arbejdsvederlag til en værdi, som svarer til, hvad selskabets skulle have betalt en uafhængig tredjemand for samme arbejde.

Det gælder dog ifølge fast praksis, at SKAT ikke foretager fiksering af løn, jf. TfS1997,80 DEP. I de tilfælde, hvor vederlaget ligger under, hvad der skulle have været betalt til en uafhængig tredjemand, skal SKAT derfor i almindelighed acceptere parternes aftalte vederlag.

I det omfang det kan lægges til grund, at udbetalingerne til hovedanpartshaveren er foretaget som hævninger på mellemregning, anerkendes en sådan låneaftale ifølge praksis, dersom hovedanpartshaveren på tidspunktet for lånet må anses som solvent. I modsat fald anses udbetalingerne som løn. Det er ikke i sagen fra SKATs side godtgjort, at hovedanpartshaveren på tidspunktet for hævningerne var insolvent, hvorfor der heller ikke på denne baggrund er belæg for at anse hævningerne som løn.

Der er herefter ikke grundlag for at statuere, at der ved de foretagne udbetalinger fra Selskabet til hovedanpartshaveren i indkomstårene 2009 og 2010 er tale om løn, hvorefter der ikke er grundlag for de af SKAT anførte fradrag for lønudgifter og for at opkræve A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hos Selskabet heraf.

SKATs afgørelse ændres derfor i overensstemmelse hermed.