Kendelse af 22-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2015

Landsskatterettens afgørelse

Bindende svar

Indkomståret 2010

Klageren har stillet følgende spørgsmål:

SKAT har besvaret spørgsmål (1) med nej og spørgsmål (2) med 150 mio. kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs besvarelse af spørgsmål (1) og (2).

Sagens oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter ”[virksomhed1]”) er moderselskab for 2 datterselskaber i Danmark og 8 datterselskaber i udlandet. [virksomhed1] blev den 1. juli 2009 moderselskab, idet [virksomhed1] via gældsbrevsfinansiering erhvervede de 2 datterselskaber i Danmark og 8 datterselskaber i udlandet fra klagerens moders selskab.

Koncernen har som hovedaktivitet at udvikle, producere og sælge ventilatorvinger til industrielle formål. Alle selskaberne har kalenderåret som regnskabsår.

[virksomhed1]s regnskabstal for perioden 2006 – 2010 er således:

Den 12. december 2009 erhvervede klageren ved gavebrev fra sin moder 100 % af anpartskapitalen i [virksomhed1]. Klagerens daværende revisor opgjorde værdien af anparterne i [virksomhed1] til 1 kr.

Klagerens revisor har den 28. november 2010 opgjort egenkapitalen og periodens resultat som følger:

Klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 29. november 2010.

[virksomhed1]s årsrapport for 2010 blev offentliggjort af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 10. maj 2011. Det fremgår af den omhandlede årsrapport, at egenkapitalen udgjorde 22.438.855 kr. i indkomstsåret 2010. Det fremgår af årsrapporten for indkomståret 2010, at [virksomhed1]s årsresultat var på 37.217.098 kr.

Det fremgår af [virksomhed1]s budget for indkomståret 2011, at selskabets årsresultat er budgetteret til 52.088.000 kr.

SKAT har efterfølgende udarbejdet en værdiansættelse af selskabets handelsværdi den 29. november 2010. Der er anvendt tre værdiansættelsesmetoder. De tre metoder har medført en ansættelse af selskabets værdi for klageren på henholdsvis 165.648.090 kr., 139.930.377 kr. og 389.691.048 kr./639.537.645 kr.

Det fremgår af Skatteministerens svar af 15. februar 1999 på ministerspørgsmål S 1114, at:

”Ved beregning af bo- og gaveafgift skal man efter loven og Cirkulære nr. 185 af 17.11.1982, som er udstedt af Skatteministeriets Departement, anvende handelsværdien. Hvis der imidlertid ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfunden omsætning, så bestemmer cirkulæret, at formueskattekursen kan finde anvendelse. Der er altså her tale om lempeligere adgang til at anvende skattekursen end ved avancebeskatningen ved arv og handel mellem interesseforbundne parter.

Hvis formueskattekursen lægges til grund for afgiftsberegningen i forbindelse med arveforskud og gave, finder den automatisk anvendelse ved avanceopgørelsen på de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt.

...

1982-cirkulæret giver altså skatteydere et retskrav på i visse situationer at anvende skattekursen dels ved beregning af bo- og arveafgift, dels ved avancebeskatning ved gave og arveforskud.

Ændringer i værdiansættelsen på dette område kan kun ske ved lovændring eller ændring af Departementets cirkulære. Jeg har i denne sammenhæng besluttet, at jeg vil afvente Generationsskifteudvalgtes rapport, før jeg foretager mig noget i forhold til værdiansættelsescirkulæret fra 1982, jf. vedlagte brev af 12. februar 1999 til skatteordførerne.”

SKATs afgørelse

Ved ophør af fuld skattepligt til Danmark er anparterne anset for realiseret på fraflytningstidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1. Handelsværdien af anparterne ved skattepligtens ophør skal anvendes som afståelsessum, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4. Det fremgår af lovbemærkningerne, at handelsværdien skal opgøres i henhold til reglerne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Efter dette cirkulære skal børsnoterede aktier ansættes til kursværdien, mens værdien af unoterede værdipapirer skal fastsættes på basis af retningslinjerne for beregning af formueskattekursen.

Ved værdiansættelse af aktier og anparter i forbindelse med fraflytning kan både retningslinjerne i TSS-cirkulære nr. 2009-9 og TSS-cirkulære nr. 2000-10 og Værdiansættelsesvejledningen finde anvendelse, jf. SKM2002.156.VL og TfS 2006.163.

SKAT har foretaget en fastsættelse af selskabets værdi ud fra to hovedkriterier/-undersøgelser.

Den første undersøgelse er foretaget i Bloomberg Professional og har taget udgangspunkt i, hvad selskaber inden for branchen ”Industiastrial Machinery” blev handlet til den 29. november 2010, hvilket undersøgelsessammenligningsgrundlag er blevet geografisk afgrænset til selskaber med hovedsæde i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

Ud fra denne metode/undersøgelse er den samlede værdi af selskabet opgjort til 299,1 mio. kr., hvilket har givet en egenkapital på 165,6 mio. kr. (enterprise value på 197,8 mio. kr. fratrukket minoritetsaktionærernes andel på 16,24 %). Værdien er opgjort på følgende måde:

Medianen af EV/EBIT-multiplen fra de sammenlignelige selskaber findes til 13,93 ud fra undersøgelsen. Dette er udtryk for prisen på selskabet i forhold til driftsindtjeningen. Således er sammenlignelige selskaber handlet til 13,93 kr. pr. indtjeningskrone (EBIT). Ved anvendelse af den sammenligningsgruppe, som selskabet selv har anført som konkurrenter, vil værdien således være endnu større. Der er beregnet en normaliseret indtjening på 17,9 mio. kr.

Nettorentebærende gæld er i indkomstårene 2009 og 2010 estimeret til henholdsvis 101.393.000 kr. og 101.321.153 kr.

Den anden undersøgelse/vurdering af selskabets handelsværdi er foretaget ud fra en undersøgelse af værdien af de pengestrømme, som er genereret i [virksomhed1]. Dette er foretaget ved at benytte den normaliserede indtjening efter skat og finde nutidsværdien af pengestrømmene ved at tilbagediskontere disse.

Ud fra denne metode er den samlede værdi af selskabet opgjort til knap 268,4 mio. kr., hvilket har givet en egenkapital på 139,9 mio. kr. Værdien er opgjort på følgende måde:

For at finde værdien af hele selskabet er der taget udgangspunkt i den normaliserede indtjening efter skat. Herefter er disse pengestrømme blevet tilbagediskonteret. Diskonteringsfaktoren er fundet ud fra en søgning i selskabsdatabasen Orbis. Der er søgt på børsnoterede selskaber i Vesteuropa med samme branchekode som [virksomhed1] (US SIC: 5084 Induststrial Machinery and Equipment). Diskonteringsfaktoren for denne gruppe selskaber er herefter fundet i Bloomberg Professional. Herefter er fratrukket en vækst på 3 %. Væksten er estimeret ud fra Den Internationale Valutafund, som i oktober 2010 var på 2,9 % for Danmark, mens den var på henholdsvis 3,1 % og 7,1 % for EU og resten af verden. Vækstestimatet på 3 % er skønnet ud fra, at koncernen har hovedsæde i Danmark, men har salg over det meste af verden. Dette vil give selskabet en værdi på 268,4 mio. kr.

På grundlag af begge disse undersøgelser er værdien skønsmæssigt fastsat til 150.000.000 kr.

TfS 2004, 266 LSR kan ikke finde anvendelse.

SKAT v/Kammeradvokatens indstilling

Der er indstillet, at afgørelsen stadfæstes.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1, at gevinst og tab på aktier betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død.

Om værdiansættelsen fremgår det af § 38, stk. 4, 1. pkt.:

”Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i § 23-

29, 46 og 47, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen.”

Der kan ikke herske tvivl om, at der ved ”værdien” forstås handelsværdi/markedsværdi. Ved ansættelse af handelsværdien er SKAT berettiget og forpligtet til at anvende den værdiansættelsesmetode, som konkret findes bedst egnet til at nå handelsværdien.

Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning anvendes ikke ved værdiansættelse af aktier og anparter ved fraflytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38. Der eksisterer ikke et retskrav på, at værdiansættelse af aktier/anparter ved fraflytning skal ske på grundlag af dette cirkulære.

Det er imidlertid også i 1982-cirkulæret omdrejningspunktet at nå frem til handelsværdien. Dette fremgår af cirkulærets generelle pkt. 2 (”værdi i handel og vandel “) og af pkt. 17 om værdipapirer (”handelsværdi”).

Retspraksis viser da også, at formueskattekursen efter 1982-cirkulæret ikke anvendes – heller ikke inden for cirkulærets kerneområde – i situationer, hvor formueskattekursen ikke svarer til handelsværdien. Dette er bl.a. fastslået i SKM2002.156.VLR samt i SKM2010.290.VLR. Desuden afviste Landsskatteretten ved kendelse af 17. december 2013 (SKM2014.345.LSR), at der – selv inden for gaveafgiftskredsen – består et retskrav på, at formueskattekursen kan lægges til grund.

De cirkulærer, som kunne have relevans, er derimod TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 om værdiansættelse af aktier og anparter henholdsvis goodwill. TSS-cirkulærerne bygger på rapporter fra to arbejdsgrupper, som i kølvandet på formueskattens ophævelse ved bl.a. lov nr. 1219 af 27. december 1996, blev nedsat for at undersøge mulighederne for nye vejledende hjælperegler til brug for skønnet over handelsværdien af unoterede aktier/anparter.

Det fremgår af bemærkninger til den nævnte lov (FT 1996-97, Tillæg A, side 2142-43), at man havde erfaret, at det ”stærkt formaliseret skøn” over aktiers og anparters handelsværdi, som skattekursen var udtryk for, typisk gav en for lav værdi, og derfor ofte var kritiseret for at ”være upræcise, og ikke udtryk for en reel værdiansættelse.” I bemærkningerne til loven anføres i denne sammenhæng videre, at det ”altid [har] været såvel lovens som cirkulærets krav, at overdragelse skulle ske til handelsværdien”. I erkendelse af, at formueskattekursen ofte ikke gav resultater, der svarer til handelsværdien – og på baggrund af de positive erfaringer med at fastsætte 19. maj-kurser efter en konkret bedømmelse – ønskede lovgiver, at værdiansættelse af unoterede aktier og anparter fremadrettet skulle ske på grundlag af en konkret vurdering. Dette kom også klart til udtryk, da skatteministeren i forbindelse med behandlingen af lovforslaget med kopi til Folketingets Skatteudvalg svarede følgende til en henvendelse fra FSR:

”Efter de gældende regler er det handelsværdien, der skal lægges til grund ved overdragelse. Det vil fortsat gælde.

(...)

Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter viser praksis, at skattekursen ikke har kunnet lægges alene til grund, som værende udtryk for en reel handelsværdi.

Der er derfor ved værdiansættelsen taget højde for andre forhold. Med andre ord har man allerede i dag tilsidesat skattekursen som udtryk for handelsværdien og er ved hjælp af andre faktorer kommet frem til en realistisk handelsværdi.

(...)

At det i praksis faktisk er muligt at foretage en værdiansættelse af handelsværdien, der lægger vægt på andet end skattekursen har praksis omkring fastsættelse af de såkaldte 19. maj-kurser vist. Det er disse principper, som fremover også skal lægges til grund ved værdiansættelsen i andre relationer.

(...)

Jeg må dog pointere, at et nyt værktøj skal medvirke til at afspejle en realistisk handelsværdi. Skattekursen giver ikke et sandt billede af handelsværdien og tilbagevenden til et tilsvarende system vil derfor ikke være aktuelt.”

Ved formueskattens ophævelse midt i 90’erne ønskede lovgiver et generelt ”opgør” med værdiansættelse på grundlag af formueskattekursen. Dette ”opgør” blev endeligt gennemført i 2000, herunder ved udstedelse af TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10, ved ændringer af Ligningsvejledningen og ved ophævelse af 1994-cirkulæret til aktieavancebeskatningsloven.

Arbejdsgruppernes rapporter blev begge offentliggjort den 1. marts 2000 og indeholdt forslag til nye vejledende anvisninger til beregning af kursværdi, henholdsvis værdi af goodwill. På grundlag af arbejdsgruppernes forslag til vejledninger blev udstedt TSS-cirkulære 200009 og 2000-10, som begge trådte i kraft i april 2000. Ifølge begge disse cirkulærer skal der ske en værdiansættelse, så værdien svarer til handelsværdien. Det fremgår f.eks. direkte af TSS-cirkulære 2000-09, afsnit I:

”Værdien af unoterede aktier og anparter fastsættes til handelsværdien “.

Cirkulærerne indeholder hjælperegler bl.a. til fastsættelse af værdien af unoterede aktier. Der er imidlertid netop kun tale om vejledende hjælperegler.

Den skattepligtige har ikke et retskrav på, at de hjælperegler, som er indeholdt i cirkulærerne, anvendes.

Cirkulærerne er kun vejledende. Dette fremgår udtrykkeligt af cirkulærerne. Det fremgår således allerede indledningsvis af begge cirkulærer, at Ligningsrådet har godkendt ”følgende vejledende anvisning”.

I den forudgående rapport af 1. marts 2000 om ”Ændring af den vejledende beregningsregel for goodwill” der dannede grundlag for goodwill-cirkulæret, understreges det gentagne gange, at der er tale om en kun vejledende beregningsregel, og at det ikke er muligt, at ”udarbejde en beregningsmodel, der kan fastsætte den objektivt set korrekte goodwillværdi for enhver virksomhed”.

I forbindelse med udstedelse af TSS-cirkulære 2000-10 blev det da også udtrykkeligt anført af Told- og Skattestyrelsen (TfS 2000, 1010):

”Af cirkulærets punkt 7 fremgår det om cirkulærets ikrafttræden, at den i cirkulæret indeholdte anvisning; ”... finder anvendelse på afgørelser, der træffes fra og med den 1. april 2000”.

(...)

Med ”finde anvendelse” skal forstås, at anvisningen og elementerne heri kan påberåbes. Skatteyder har således ikke noget krav på, at den værdi, der fremkommer efter anvisningen accepteres af skattemyndigheden, du værdien jo kun er vejledende for handelsværdien.

Udover, at cirkulærerne kun er vejledende, anføres det direkte i begge cirkulærer, at de kan fraviges. Det anføres f.eks. i TSS-cirkulære 2000-09, pkt. 3, ”Fravigelse afhjælpereglen:

”Det resultat der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.”

Kerneområdet for cirkulærerne er håndværksvirksomheder eller andre mindre erhvervsdrivende med et relativt stabilt indtjeningsniveau og meget begrænsede immaterielle aktiver, jf. således også f.eks. TfS 2008.1201 SR (SKM2008.713 kommenteret af Ole Bjørn i SR-SKAT 6/2008, side 345ff., samt TfS 2008, 408 SR (SKM2007.871). De resultater, som cirkulærernes beregningsmodeller frembringer på større virksomheder og finansielle virksomheder, afspejler derimod efter SKATs erfaring som oftest ikke den reelle markedsværdi.

Hjælpereglerne i TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 og formueskattekursen efter 1982-cirkulæret bygger på en virksomheds historiske resultater. Eftersom cirkulærerne ikke tager højde for fremtidigt forventet afkast, forudsætter anvendelsen af beregningsmodellerne, at virksomheden forventes at have samme vækst og afkast, som den historisk har haft, og at virksomheden ikke fremadrettet skaber væsentlige immaterielle aktiver.

Som det også fremgår af UfR 2000.2039 H, er det virksomhedens fremtidige indtjeningsevne, en køber vil betale for. Derfor er den værdiansættelsesmetode, som er mest udbredt i praksis (DCF), da også baseret på en beregning af nutidsværdien af de pengestrømme, som virksomheden forventes at generere i fremtiden. Og det er netop en metode, som SKAT har anvendt i sagen.

Det er i denne sag klart, at en værdiansættelse efter 1982-cirkulæret og TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 fører til resultater, der både relativt og absolut afviger markant fra anparternes handelsværdi.

Dette ses også tydeligt ved de resultater, klageren er nået frem til ved hans beregninger efter cirkulærerne. Ifølge klagerens beregninger udgør værdien af selskabet pr. 29. november 2010:

• Efter 1982-cirkulæret: 6.250 kr.

• Efter TSS-cirkulærerne: 2.574.454 kr.

Klagerens værdiansættelse er åbenlyst urealistisk. Klageren har til stadighed henholdt sig til sine teoretiske betragtninger, men har end ikke forsagt at forklare, hvordan koncernen skulle kunne erhverves for 1.250.000 kr. den 29. november 2010.

Klagerens fokus har til stadighed været rettet mod, at han har en eller anden form for retskrav på at kunne beregne værdien af anparterne ud fra 1982-cirkulæret og TSS-cirkulærerne 2000-09 og 2000-10.

Klageren har derimod ikke beskæftiget sig med, hvad handelsværdien rent faktisk var. Dette spørgsmål er efter ordlyden af aktieavancebeskatningslovens § 38 – og også efter de nævnte cirkulærer – sagens kerne.

For 2010 blev der budgetteret med en omsætning på 179,031 mio. kr., et driftsresultat på 26,194 mio. kr. og et resultat før skat på 8,631 mio. kr. Resultaterne for 2010 oversteg endda budgettet. Det fremgår af årsrapporten for 2010, at koncernen i 2010 havde følgende resultater:

Omsætning 250.071.000 kr.

Driftsresultat 37.217.000 kr.

Resultat før skat 29.842.000 kr.

Samlet resultat for året 18.765.000 kr.

Af årsrapporten for 2010 fremgår videre, at koncernen pr. 31. december 2010 havde en aktivmasse på 169.618.314 kr., og en bogført egenkapital på 22.438.855 kr. Den bogførte egenkapital er ca. 18 gange højere end det, som klageren hævder, er markedsprisen for selskabet.

Henset til den meget betydelige indtjening, selskabet havde budgetteret med og faktisk realiserede i 2010, er det givet, at værdien var mange gange større end 1.250.000 kr. Der er intet grundlag for at mene, at klageren den 29. november 2010 ville have solgt koncernen til en uafhængig tredjemand for 1.250.000 kr. Køber ville i så fald blot i 2010 opnå en forrentning af sin investering på ca. 1.500 % (18,765 mio. kr./1,250 mio. kr.). Da handlen i givet fald ville ske pr. den 29. november 2010, ville investor endda have vished om, at investeringen allerede i 2010 ville være tjent ind mange gange. Køber ville tilmed have udsigt til en endnu større forrentning i 2011.

Omvendt vil en markedsværdi på 150 mio. kr. – svarende til SKATs skønnede værdi – indebære en helt anderledes realistisk forrentning af den investerede kapital i 2010 på ca. 12,5 % (18,765 mio. kr./150 mio. kr.).

Ifølge budgettet for 2011 forventedes en omsætning på 287,125 mio. kr. og et samlet resultat på 41,370 mio. kr. Der var således i forbindelse med udarbejdelse af budgettet for 2011 en forventning om en meget betydelig indtjening for 2011. Der foreligger ingen oplysninger om – endsige dokumentation for – at der den 29. november 2010 skulle være grundlag for at have mindre positive forventninger til koncernens resultater for 2011 end de forventninger, der er indeholdt i budgettet for 2011.

Klagerens bemærkninger om, at der i november 2010 skulle have været ”dystre perspektiver”, er helt udokumenterede. De ”dystre perspektiver” kan heller ikke genfindes i ledelsesberetningerne i årsrapporterne for 2009-2011, som tværtimod så positivt på fremtiden. Det er altså først under nærværende sag, at klageren med tilbagevirkende kraft pludselig er blevet pessimistisk på koncernens vegne pr. den 29. november 2010. At koncernen skulle være ”ekstra hårdt ramt” af finanskrisen står også i kontrast til, at klageren på konsulentfirmaet [virksomhed2]s hjemmeside er citeret for følgende:

””[virksomhed2] gennemførte en strategiproces, der var både provokerende, pragmatisk og formåede samtidigt at løfte ledelsesteamets strategiske niveau markant. [virksomhed1] var derfor klar til handling da den økonomiske krise kom – strategien leverer allerede nu resultater” [person1], CEO, [virksomhed1] A/S”

SKAT er berettiget og forpligtet til at fastsætte markedsværdien ud fra et skøn over den konkrete sags omstændigheder. Det betyder efter fast praksis, at det påhviler klageren at godtgøre, at SKATs skøn kan tilsidesættes. Det kan ske, hvis han løfter bevisbyrden for, at SKATs skøn er åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag.

SKAT har valgt almindeligt anerkendte metoder til brug for værdiansættelsen, og SKAT har på forskellig vis efterprøvet resultatet. Der er ikke noget, der tyder på, at en værdiansættelse på 150 mio. kr. er for høj. Værdien af anparterne har snarere været væsentligt højere. Der er altså tale om et konservativt/lempeligt skøn.

Som sædvanligt ved værdiansættelse af mere komplicerede virksomheder som her er værdiansættelsen noget ”teknisk” og ikke let tilgængelig. SKATs skønsmæssige ansættelse af værdien på 150 mio. kr. bygger på en samlet vurdering baseret på to metoder, hvorved SKAT på grundlag af statistiske oplysninger om andre virksomheder i samme branche har beregnet, hvad investorer måtte forventes at ville betale for [virksomhed1].

SKAT har således for det første foretaget en undersøgelse af, hvad andre virksomheder inden for samme branche (”Industrial Machinery”) blev handlet til omkring det omhandlede tidspunkt den 29. november 2010. Undersøgelsen viste, at andre selskaber ud fra en gennemsnitlig betragtning var handlet til en pris svarende til, at der blev betalt 13,93 kr. pr. indtjent krone på driften.

SKAT har ved den nærmere skønsudøvelse – meget lempeligt – regnet med en normaliseret indtjening på 17.892.130 som et vægtet gennemsnit, hvor regnskabsåret 2008 indgår med 1, 2009 med 2 og 2010 med 3.

Dette gav en samlet værdi af anparterne på 165.648.090 kr.

SKAT har for det andet foretaget en vurdering af handelsværdien ud fra en undersøgelse af værdien af de pengestrømme, som kunne forventes genereret i koncernen.

SKAT regnede ligesom ovenfor – meget lempeligt – med en normaliseret indtjening på 17.892.130 kr. svarende til 13.419.098 kr. efter skat. Hvis SKAT havde anvendt indtjeningen i 2010 – eller i for 2011 – som den forventede indtjening, ville resultatet for begge SKATs modeller have været væsentligt højere end 150 mio. kr.

Ved beregningen anvendte SKAT en WACC på 8 % samt en forventet vækst på 3 %, som var skønnet på grundlag af statistiske oplysninger fra forskellige databaser.

Denne metode gav en værdi af anparterne på 139.930.377 kr.

Klageren er fremkommet med en række indsigelser mod SKATs skønsudøvelse. Disse indsigelser har en meget formalistisk og abstrakt karakter, herunder først og fremmest i form af udokumenteret og ubegrundet kritik af SKATs sagsbehandling og sagsbehandlingstid.

Klageren har altså ikke løftet bevisbyrden for, at skønnet kan tilsidesættes.

Det bestrides, at SKATs afgørelse skulle være udtryk for en praksisændring med tilbagevirkende kraft.

Klageren har efter fast Højesteretspraksis bevisbyrden herfor, jf. f.eks. UfR 2013.207 H, og denne bevisbyrde har klageren ikke løftet.

Der foreligger ikke en fast administrativ praksis, hvorefter de hjælperegler, der findes i 1982-cirkulæret og TSS-cirkulærerne 2000-09 og 2000-10, skal anvendes ved værdiansættelse af unoterede anparter, hverken i almindelighed eller i en situation som den, klageren var i, da han fraflyttede pr. 29. november 2010. Dette har Landsskatteretten senest fastslået i SKM2014.345LSR. Det fremgår ikke af den seneste udgave af Den juridiske vejledning, at der er ændret praksis på området. Tværtimod er praksis udtryk for, at hjælpereglerne er vejledende og fraviges helt eller delvis, hvis de – som i nærværende sag – ikke resulterer i en værdi, der svarer til handelsprisen.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt principal påstand om, at spørgsmål 1 skal besvares med ja. Der er nedlagt subsidiær påstand om, at værdien af klagerens anparter i [virksomhed1] ved skattepligtens ophør den 29. november 2010 skal fastsættes af Landsskatteretten i overensstemmelse med spørgsmål 2 til en værdi, der er lavere end fastsat af SKAT.

Aktieavancebeskatningslovens § 38 om fraflytterbeskatning udgør en undtagelse fra realisationskriteriet i statsskattelovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, og skal fortolkes indskrænkende, så der ikke sker beskatning af fiktive urealiserede værdier. Aktieavancebeskatningslovens § 38 skal fortolkes sådan, at fraflytningsværdien skal opgøres efter reglerne i Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (1982- cirkulæret).

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, skal fraflytterbeskatning ske på grundlag af ”værdien” ved skattepligtens ophør. Dette skal fortolkes som den værdi, der må lægges til grund efter i 1982-cirkulæret. Forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, angiver, at bestemmelsen er en uændret videreførelse af den hidtidige bestemmelse i dagældende aktieavancebeskatningslovs § 13 a. I forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 13 a fastslås det udtrykkeligt, at ”værdien” skal opgøres efter 1982-cirkulæret:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste benyttes som afståelsessum værdien af aktierne på tidspunktet for skattepligtsophøret/hjemstedsflytningen. Værdien opgøres efter reglerne i Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (gaveafgiftscirkulæret).”

Dette udsagn er utvetydigt og efterlader ikke rum til nogen skønsudøvelse og udtrykker derfor en bindende normering af værdiskønnet. Udsagnet fremstår så stærkt, at det må anses som en materiel lovregel, som kun kan ændres af lovgiver ved en ny vedtagelse med mindst samme materielle styrke.

Udsagnet fra forarbejderne blev straks implementeret i administrativ praksis i 1987, jf. Ligningsvejledning 1987, afsnit 3.2.14.3:

”Aktierne anses for afstået for et beløb svarende til værdien af aktierne på dette tidspunkt [skattepligtsophøret/hjemstedsflytningen]. Denne værdi opgøres efter reglerne i skattedepartementets cirkulære nr.185 af 17. nov. 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.”

Samme administrative praksis blev fastlagt i relation til opgørelse af skattefri indgangsværdi ved overgang til ændret aktieavancebeskatning efter Lov 1993.421, jf. Cirkulære 1994.137, der i afsnit 3.3.3, jf. pkt. 7.1.3 fastslår følgende:

”Som aktiernes handelsværdi kan for unoterede aktiers vedkommende som udgangspunkt anvendes aktiernes formueskattepligtige værdi (skattekursen) den 19. maj 1993. Denne kurs beregnes på grundlag af det seneste regnskab, hvor regnskabsåret er sluttet før den 1. juni 1993. Beregningen foretages på grundlag af kapitalisationsfaktorerne pr. 1. januar 1993.”

Samme retsopfattelse er lagt til grund i afgørelsespraksis specifikt i relation til fraflytningsbeskatning, jf. f.eks. SKM2005.530.LSR, der udtrykkeligt fastslår, at fraflytningsværdien skal fastsættes efter principperne i 1982-cirkulæret.

Lovgrundlaget i aktieavancebeskatningslovens § 38, jf. tidligere § 13 a, har været uændret siden 1987, og der er således ikke hjemmel til at ændre fortolkningen af bestemmelsen. I den forbindelse må det tillægges særlig vægt, at der i øvrigt er gennemført et betydeligt antal ændringer i aktieavance- og fraflytterbeskatningen i de forløbne 28 år, og at der ikke i disse lovændringer er holdepunkter for en ændret fortolkning af aktieavancebeskatningslovens § 38 i strid med bestemmelsen udtrykkelige forarbejder.

Det følger af 1982-cirkulæret, der fortsat er i kraft, at unoterede aktier og anparter skal værdiansættes til handelsværdien, men at den beregnede formueskattekurs kan anvendes, hvis handelsværdien ikke er kendt som følge af en faktisk overdragelse mellem uafhængige parter.

Det ligger fast, at cirkulæret udtrykker et retskrav i tilfælde, hvor handelsværdien ikke er kendt. Dette fastslog skatteministeren i 1999 følgende overfor Folketingets Skatteudvalg:

”1982-cirkulæret giver altså skatteydere et retskrav på i visse situationer at anvende skattekursen dels ved beregning af bo- og gaveafgift, dels ved avancebeskatning ved gave og arveforskud.

... Ændringer i værdiansættelsen på dette område kan kun ske ved lovændring eller ændring af Departementets cirkulære.”

Dette udsagn har en så stærk retskildeværdi, at det må tillægges afgørende betydning for fastlæggelsen af gældende ret.

Administrativ praksis har således også igennem årene fast antaget, at der består retskrav på anvendelse af formueskattekursreglerne i ethvert tilfælde, hvor den faktiske handelsværdi ikke er konstateret i kraft af overdragelser mellem uafhængige parter eller bindende købstilbud eller lignende, jf. f.eks.:

SKM2004.104.LR:

”Ansøger har således et retskrav på i nærværende tilfælde at kunne anvende formueskattekursen, idet der er tale om overdragelse i en gaveafgiftspligtig kreds, if. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.”

SKM2009.97.Ø:

”Det følger [af 1982-cirkulæret], at unoterede aktier skal værdiansættes efter de regler, for beregning af formueskattekursen, der er fastsat af Ligningsrådet, medmindre der tidligere har fundet en sådan omsætning af aktierne sted, at der på dette grundlag kan konstateres en handelsværdi for aktierne, jf. cirkulærets pkt. 17.”

Se tilsvarende f.eks. SKM2007.430.LSR, SKM2007.167.LSR og SKM2005.518.LSR.

Det er notorisk ukorrekt, når SKAT gør gældende, at ophævelsen af formuebeskatningen ved Lov 1996.1219 indebar et opgør med anvendelse af formueskattekursen til værdiansættelsen af unoterede aktier. For det første besluttede Skatteministeriet i 1997, at formueskattekursreglerne fortsat skulle kunne anvendes indenfor 1982-cirkulærets anvendelsesområde, jf. TfS 1997.599. For det andet fremgår det udtrykkeligt af TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier, at dette ikke gælder indenfor 1982- cirkulærets anvendelsesområde. For det tredje har Skatteministeriet siden 1997 – det vil sige nu i 17 år – opretholdt og vedligeholdt formueskattekursreglerne ved udsendelse af årlige meddelelser med de kapitaliseringsfaktorer, der skal anvendes ved kursberegningen, herunder SKM2009.804 for indkomståret 2010. For det fjerde må det understreges, at de afgørelser, som SKAT påberåber sig til støtte for, at formueskattekursreglerne ikke længere skulle være gældende, SKM2002.156.VLD og SKM2010.290VLD, rent faktisk bekræfter, at 1982-cirkulæret finder anvendelse, men at cirkulærets betingelse for anvendelse formueskattekursen konkret ikke var opfyldt, idet aktiernes handelsværdi måtte anses for konstateret under de foreliggende særlige omstændigheder.

Klagerens anparter i [virksomhed1] havde ikke forud for hans fraflytning i 2010 været genstand for omsætning med tredjemand. Dette er ubestridt.

En beregning af formueskattekursen i overensstemmelse med 1982-cirkulæret viser, at anparterne i [virksomhed1] i 2010 havde en værdi på 6.250 kr. Beregningen og dens overensstemmelse med 1982-cirkulæret og formueskattekursreglerne er ubestridt.

Hvis 1982-cirkulæret ikke anvendes, har klageren ret til at opgøre fraflytningsværdien i henhold til Ligningsrådets vejledende anvisninger i TSS 2000-09 og 2000-10 (2000-cirkulærerne).

Ifølge Ligningsvejledningen 2010 afsnit 5.G.19.5 jf. afsnit S.G.2.4.6 skulle fraflytningsværdien i 2010 fastsættes i overensstemmelse 2000-cirkulærerne. Klageren har derfor krav på, at værdiansættelsen baserer sig på dette grundlag, jf. TfS 1994.295 Ø.

TSS-cirkulære 2000-09 fastslår, at hvis 1982-cirkulæret ikke finder anvendelse, skal værdien af unoterede aktier og anparter fastsættes med udgangspunkt selskabets seneste årsrapport med tillæg af værdi af goodwill opgjort i henhold til TSS-cirkulære 2000-10).

Goodwill-cirkulæret indebærer, at værdien af goodwill skal beregnes på grundlag af et vægtet gennemsnit af selskabets resultater i de forudgående tre regnskabsår. Denne vægtede gennemsnitsindtjening reduceres med et fradrag for forrentning af virksomhedens aktivmasse, inden nettoindtjeningen kapitaliseres med en skønnet faktor, der skal afspejle den forventede levetid for virksomhedens goodwill.

Ifølge cirkulærets pkt. 2 skal den beregnede goodwillværdi ”korrigeres” i det omfang, dette er nødvendigt for at afspejle den pris, ”som en uafhængig tredjemand antages at ville betale for goodwill under de foreliggende omstændigheder.”

Cirkulæret fastslår altså, (1) at der ske beregning efter cirkulæret, og (2) at der om nødvendigt skal ske korrektion af den beregnede værdi. Cirkulæret udelukker dermed, at SKAT blot vilkårligt kan tilsidesætte beregningsresultatet og foretage et frit skøn på selvbestaltet grundlag. Det er uden dækning i cirkulæret og praksis, når SKAT til brug for denne sag hævder det synspunkt, at cirkulæret skulle være mindre anvendeligt på store virksomheder eller på virksomheder med svingende driftsresultater.

Tværtimod indebærer cirkulærets principper om (a) vægtet gennemsnit af indtjening, (b) fradrag for forrentning af øvrige aktiver og (c) valg af skønnet kapitaliseringsfaktor, at cirkulæret er udformet, så man kan tage højde for svingende resultater og forskellige typer af virksomheder uden samtidig at kompromittere hensynet til at sikre operative regler og forudberegnelighed. Dette fremgår også udtrykkeligt af den arbejdsgrupperapport, der ligger til grund for cirkulæret.

SKAT har ikke hjemmel til at tilsidesætte 2000-cirkulærerne og i stedet foretage et friere skøn efter sin egen interne transfer pricing vejledning (Vejledning af 21. august 2009: Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse, ”TP-vejledningen”). Det må tillægges særlig vægt, at 2000-cirkulærerne er vedtaget af Ligningsrådet i henhold til dagældende bestemmelser i skattestyrelseslovens § 18 efter grundigt forarbejde i særligt nedsatte og bredt sammensatte arbejdsgrupper.

Anvendelse af TP-vejledningen ved fraflytterbeskatning vil (ud over at kræve lovændring) indebære en praksisændring, der ikke kan ske med tilbagevirkende kraft. Denne praksisændring er åbenbar, når man sammenholder den ændrede tekst i Den Juridiske Vejledning 201 2-1 C.B.2.14.2.7 med indholdet af Ligningsvejledningen for 2010.

Klagerens revisor har med udgangspunkt i 2000-cirkulærerne opgjort værdien af [virksomhed1] koncernens aktive datterselskaber til 90.914.000 kr. pr. 28. november 2010. Det er ubestridt, at denne værdi er væsentligt højere end den ordinære beregning efter cirkulærerne. Værdien er forhøjet ekstraordinært med driftsresultatet for perioden 1. januar 2010 og til fraflytningsdatoen 29. november 2010, ca. 23,5 mio. kr. Værdien af goodwill er forhøjet ekstraordinært ved, at 2010-resultatet er lagt ind som det seneste år i goodwill-beregningen. Selv efter disse ekstraordinære tillæg er værdien af [virksomhed1] negativ med ca. 3 mio. kr. som følge af en betydelig gældsbyrde på ca. 94,5 mio. kr.

Klageren accepterede herudover et yderligere ekstraordinært tillæg på ca. 5 mio. kr. af hensyn til at opnå en hurtig afklaring af det bindende svar, således at værdien af [virksomhed1] pr. 28. november 2010 er opgjort til 1.250.000 kr.

SKAT har ikke påvist, at 2000-cirkulærerne af principielle grunde er uanvendelige til værdiansættelse af [virksomhed1]. SKAT har ikke påvist, at de foretagne beregninger, som er foreskrevet i Ligningsvejledningen 2010, er behæftet med fejl eller fører til et åbenbart forkert resultat. De indregnede væsentlige, ekstraordinære tillæg sikrer til fulde, at den positive udvikling i koncernen i løbet af 2010 er afspejlet i den opgjorte værdi.

SKATs begrundelse for at tilsidesætte 2000-cirkulærerne, baserer sig udelukkende på en henvisning til globale, børsnoterede virksomheder (BorgWarner og D.R.Horton), som er åbenbart usammenlignelige i forhold til [virksomhed1]. SKATs forskellige betragtninger vedrørende [virksomhed1]s svimlende værdi i 2010 er løsrevet fra den faktiske virkelighed for [virksomhed1] i 2010 umiddelbart efter en finanskrise og med mange og væsentlige driftsmæssige og økonomiske udfordringer, og med en reelt negativ egenkapital samt bankkrav om kaution og særlig rapportering.

SKATs har baseret sit skøn på sin egen TP-vejledning, der efter sit indhold slet ikke finder anvendelse på en sag som den aktuelle, og endog uden at respektere de tekniske betingelser, man selv har fastsat i vejledningen for de valgte værdiansættelsesmetoder, hvorfor grundlaget er alvorligt mangelfuldt, ligesom resultatet fremstår vilkårligt.

TP-vejledningen er udarbejdet af SKAT med henblik på transfer pricing kontrol overfor store selskaber, der er omfattet af de lovpligtige dokumentationskrav i skattekontrollovens § 3 B. Værdiansættelse i relation til en fysisk person som grundlag for beskatning ved skattepligtsophør ligger udenfor TP-vejledningens anvendelsesområde og har ikke dækning i den for 2010 gældende ligningsvejledning, jf. pkt. 3.1, hvorfor anvendelse af TP-vejledningen allerede af denne grund udgør et urigtigt grundlag.

TP-vejledningen forudsætter i kraft af skattekontrollovens § 3 B et dokumentationsgrundlag, som en fysisk person i almindelighed ikke har mulighed for at tilvejebringe, og som konkret ikke har været til stede i den aktuelle sag, hvilket i sig selv indebærer, at anvendelse af vejledningen udgør et urigtigt grundlag.

SKAT har ud fra TP-vejledningens EV/EBIT-metode beregnet en værdi på 165,6 mio. kr. Denne beregning er i flere henseender baseret på et urigtigt grundlag. EV/EBIT-metoden forudsætter, at det er muligt med en rimelig grad af sikkerhed at opgøre en normal-indtjening, og metoden er derfor i praksis ikke anvendelig på virksomheder, der har betydelige udsving i indtjeningen. Det er i denne sag dokumenteret, at [virksomhed1] i de relevante år havde betydelige udsving i indtjeningen. EV/EBIT-metoden forudsætter ifølge TP-vejledningen pkt. 4.3.3.1 en tosidet analyse: Dels en grundig analyse af den virksomhed, der skal værdiansættes, dels en grundig analyse af de virksomheder, der skal sammenlignes med (”peergruppen”). SKAT har i denne sag ikke foretaget en sådan tosidet analyse. Som en naturlig følge af den manglende analyse har SKAT valgt en peer-gruppe uden hverken at iagttage eller redegøre for metodekravene i TP-vejledningens pkt. 1.1.1, 4.3.3.1 og 5.5.2, og peer-gruppen opfylder derfor ikke betingelserne for at kunne kvalificeres som sammenlignelig med [virksomhed1]. Peer-gruppen udgør derfor et forkert grundlag.

SKAT har blot udsøgt alle virksomheder i branchekoden ”Industrial Machinery” uden nærmere analyse vedrørende branche(diversitet), størrelse, geografi, børsnotering, strategisk position, organisation etc., hvilket ikke kan etablere sammenlignelighed specifikt i relation til [virksomhed1]. Udsøgningen medtager kun virksomheder med overskud, hvilket netop i lyset af den globale finanskrise m.v. er åbenbart forkert valg. EV/EBIT-metoden forudsætter, at der for peer-gruppen og den undersøgte virksomhed anvendes samme regnskabsperiode. SKAT har i denne sag anvendt regnskabstal for peer-gruppen for en ”trailing” 12 måneders periode (formentlig perioden 1. oktober 2009 – 30. september 2010) uden at justere for, at [virksomhed1]s regnskabstal er baseret på kalenderårsregnskab.

EV/EBIT-metoden forudsætter ifølge TP-vejledningen, at det skal vurderes konkret, hvor i peer-gruppens spænd af EV/EBIT-multipler den undersøgte virksomhed skal placeres. Den udsøgte peer-gruppe rummer virksomheder med multipler i et spænd fra 7,13, og SKAT har ikke redegjort for, hvor i dette spænd [virksomhed1] skal placeres. Ligeledes har SKAT ikke redegjort for, hvilken betydning det må tillægges, at der for en væsentlig del af de udsøgte virksomheder ikke er oplyst en multipel.

Den af SKAT opgjorte normalindtjening for [virksomhed1] er baseret på den ifølge selskabets årsrapport realiserede indtjening for 2010, idet SKAT har antaget, at helårets indtjening var kendt på fraflytningstidspunktet. Denne antagelse er ikke korrekt.

SKAT har ud fra TP-vejledningens DCF-metode beregnet en værdi på 139,9 mio. kr. Denne beregning er i flere henseender baseret på et urigtigt grundlag. DCF-metoden baserer sig på nogle valgte antagelser vedrørende det fremtidige cashflow uden metodemæssig hensyntagen til de faktisk realiserede resultater og den undersøgte virksomheds aktuelle økonomiske situation. DCF-metoden er derfor uegnet til at værdiansætte en virksomhed som [virksomhed1], der i 2010 var væsentligt ramt af en historisk voldsom finanskrise og en markant ustabil global økonomi med den heraf følgende betydelige usikkerhed. SKAT har ikke taget hensyn til disse forhold.

DCF-metoden forudsætter ifølge TP-vejledningen afsnit 4.1, at man fastlægger det forventede frie cashflow i en flerårig budgetperiode (FCF) baseret på konkrete, detaljerede og gennemarbejdede drifts- og likviditetsbudgetter. Sådanne flerårige budgetter forelå ikke for [virksomhed1] i november 2010 og ville ikke i øvrigt ikke kunne have været udarbejdet med nogen større troværdighed. SKATs DCF-beregning har derfor ikke rod i [virksomhed1]s faktiske økonomiske situation og udgør følgelig et urigtigt grundlag.

DCF-metoden forudsætter ifølge TP-vejledningen afsnit 4.1, at man fastlægger en diskonteringsfaktor (WACC) med udgangspunkt i den konkrete virksomheds aktivitetsområder, så den afspejler en risikofri rente, markedspræmierisiko, betaværdi, selskabsspecifikt risikotillæg, selskabsspecifikt risikotillæg på fremmedkapital, skattesats og kapitalstruktur. SKAT har i denne sag alene gjort nogle ganske overfladiske antagelser, der på ingen made opfylder TP-vejledningens kvalitetskrav.

DCF-metoden forudsætter, at der udsøges en peer-gruppe af sammenlignelige virksomheder. SKATs udsøgning af peer-gruppe er alvorligt mangelfuld af de grunde, der er nævnt ovenfor.

Østre Landsret har i SKM2013.847 fastslået, at et skøn er udøvet på et urigtigt grundlag, hvis det må antages, at SKAT har undladt at foretage vurdering af aspekter, der ifølge SKATs egen vejledning burde have været taget i betragtning.

TP-vejledningen forudsætter, at der gennemføres et grundigt og loyalt analyse- og vurderingsarbejde, jf. vejledningen s. 28:

”Uden et grundigt forarbejde i relation til såvel virksomheden, der ønskes værdiansat, som dennes peer-gruppe, er der risiko for, at en værdiansættelse ved mulitple vil kunne afvige betydeligt fra et fair værdiansættelsesgrundlag”

SKAT har i denne sag absolut ikke udført et analyse- og vurderingsarbejde, der kan kvalificeres som grundigt og loyalt. Tværtimod har SKAT på en række punkter tilsidesat forskrifterne i TP-vejledningen. Dertil kommer, at SKATs mange forskellige beregninger undervejs i sagsforløbet vidner om en sådan vilkårlighed, der i sig selv bør føre til, at grundlaget for SKATs skøn skal tilsidesættes.

SKATs skønsresultat indebærer, at den beregnede værdi ifølge 1982-cirkulæret på 6.250 kr. og efter 2000-cirkulærerne (efter ekstraordinære tillæg) på 1.250.000 kr. forhøjes til 150.000.000 kr. Den skønsmæssige forhøjelse i forhold til de nævnte autoritative beregningsregler er så ekstrem, at dette i sig selv indikerer, at resultatet er åbenbart urimeligt.

Østre Landsret har ved kendelse i TfS 1990.376 fastslået, at der ved værdiansættelse kun kan tages hensyn til forhold, som er påregnelige på det relevante tidspunkt, mens Højesteret i TfS 2000.560 har fastslået, at handelsværdien ikke kan fastsættes højere end til den værdi, som aktionæren realistisk kunne sælge aktierne til ved salg til tredjemand på det relevante tidspunkt. De nævnte principper indebærer i denne sag, at værdien af [virksomhed1] pr. 29. november 2010 nødvendigvis i det væsentlige må basere sig på de daværende faktiske kendte forhold, idet den meget ustabile globale økonomi ikke muliggjorde, at man da kunne ”påregne” nogen form for stabil drift og indtjening, endsige vækst, ligesom det af de samme grunde ikke var ”påregneligt” overhovedet at kunne sælge selskabet til en uafhængig tredjemand.

SKAT har ifølge afgørelsen alene udarbejdet teoretiske beregninger, men har ikke overvejet, om det i 2010 ville have været muligt at finde en uafhængig køber, der ville og kunne betale de teoretiske beløb for [virksomhed1]. Også derfor fremstår SKATs skøn som både mangelfuldt og åbenbart urimeligt.

Samlet set er SKATs skøn således både mangelfuldt og åbenbart urimeligt og kan derfor ikke erstatte den beregnede værdi i henhold til enten 1982-cirkulæret eller 2000-cirkulærerne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009).

Gevinst og tab, der anses for realiseret efter aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1, skal opgøres i henhold til aktieavancebeskatningslovens §§ 23 – 29 og § 47, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, 1. pkt.

Det fremgår af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, 1. pkt., (bemærkningerne til § 13a som blev indført ved lov nr. 310 af 25. maj 1987) at værdien skal opgøres efter reglerne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.

Af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning fremgår af punkt 2, at aktiver, der omfattes af skatte- og afgiftsberegningen, normalt ansættes til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked. Af cirkulærets punkt 17, 2. afsnit, fremgår det ligeledes, at værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Såfremt handelsværdien ikke kan fastsættes ud fra stedfundne omsætninger, vil skattekursen udregnet efter de af Ligningsrådet fastsatte retningslinjer kunne anvendes ved værdiansættelsen.

Det bemærkes, at Cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000 og cirkulære nr. 2000-10 af 28. marts 2000 vedrørende overdragelse mellem interesseforbundne parter alene finder anvendelse, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.

Det følger af SKATs meddelelse af 21. december 2009, offentliggjort i SKM2009.804.SKAT, at værdiansættelse skal foretages i overensstemmelse med hidtidig praksis, jf. Ligningsvejledningen 1996, afsnit A.H.3.1.1.

Af Folketingssvar af 15. januar 1999 på spørgsmål S 1114 fremgår, at der i visse situationer er retskrav på at anvende skattekursen.

På baggrund af konkrete omstændigheder kan skattekursen fraviges, jf. blandt andet Vestre Landsrets dom af 24. marts 2010, offentliggjort i SKM2010.290.VLR, hvor skattekursen for 4 nystiftede selskaber ikke blev lagt til grund, idet der på et tidspunkt mellem stiftelsen af de 4 selskaber og gaveoverdragelse heraf var foretaget kapitalforhøjelser ved apportindskud af aktier og anparter i selskaberne.

Det bemærkes, at klagerens fraflytning fandt sted den 29. november 2010 – umiddelbart før afslutningen af regnskabsåret 2010, hvorved der ikke ved fastsættelse af handelsværdien kan bortses fra regnskabsåret 2010. Henset til [virksomhed1]s egenkapital og resultat for 2010 som fremgår af årsrapporten for 2010 anses skattekursen beregnet på baggrund af årsregnskabet for 2009 således for uegnet som udtryk for anparternes handelsværdi på fraflytningstidspunktet.

Herefter anses skattemyndighederne for berettiget til at ansætte værdien af anparterne på fraflytningstidspunktet efter et samlet skøn over handelsværdien.

Vedrørende skønsudøvelsen bemærker to retsmedlemmer – herunder retsformanden:

Henset til [virksomhed1]s resultater for 2010 som de fremgår af årsrapporten samt budgettet for 2011 anses der ikke ved det anførte at være grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Disse retsmedlemmer finder derfor, at SKATs afgørelse skal stadfæstes.

Et retsmedlem bemærker:

Det af SKAT udøvede skøn er fortaget på et spinkelt grundlag. Skønnet kan ikke umiddelbart tiltrædes.

Dette retsmedlem finder derfor, at der på det foreliggende grundlag ikke kan fastsættes en værdi af anparterne.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse stadfæstes herefter.