Kendelse af 06-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 22-08-2015

Klagen vedrører indkomstårene 2009 og 2010

Faktiske oplysninger

Klageren driver restauranten [virksomhed1] i [by1] sammen med sin ægtefælle [person1]. Restauranten er beliggende i [by1], og driften forestås af selskabet [virksomhed1] ApS, hvor klageren er hovedanpartshaver. Ægtefællen er ansat i selskabet. [virksomhed1] ApS blev stiftet den 6. oktober 2009, og restauranten blev åbnet i april 2010. I perioden oktober 2009 til april 2010 blev restauranten indrettet i lejede lokaler. Kapitalen til stiftelsen af selskabet blev tilvejebragt ved beløb overført fra Kina. Klageren og dennes ægtefælle har oplyst, at der dels er tale om lån fra parrets forældre, dels at venner har lånt dem mindre beløb.

Af klagerens konto i [finans1] fremgår følgende indsætninger i 2009 og 2010:

Det er vedrørende beløbene på 50.000 kr. og 56.000 kr., der er indsat på klagerens konto den 1. og 5. oktober 2009, stammer fra lån ydet af klageren og hendes ægtefælles forældre. Klageren har under besøg hos sine forældre i Kina fået lånene med hjem som kontantbeløb. Beløbene kommer oprindelig fra lån, der er ydet i december 2008 og februar 2009 på henholdsvis 102.000 kr. og 105.000 kr. Beløbene er i en vis udstrækning medfået til dækning af parrets løbende udgifter og opbevaret af klageren og derefter indsat på hendes konto.

Vedrørende overførsler på 227.000 kr. og 173.000 kr. fremgår følgende af bilag fra [finans1]:

Modtaget beløb: 227.000 kr.

Betalingsmodtager: [person2]

Overførslen er foranlediget af: [person3]

Afsenders bankforbindelse: [finans2], [...] Branch, China

Modtaget beløb: 173.000 kr.

Betalingsmodtager: [person2]

Overførslen er foranlediget af: [person4]

Afsenders bankforbindelse: [finans2], [...] Branch, China

Videre er der fremlagt en mail af 13. september 2011, hvori [person5], [by2], bekræfter at have lånt klageren og hendes ægtefælle 10.000 kr. den 5. oktober 2009. Det kontante lån er ifølge parrets revisor indsat på klagerens konto den 5. oktober 2009.

Der er for Landsskatteretten fremlagt originalt lånedokument udfærdiget på kinesisk. Af translatør oversættelsen fremgår følgende:

”Gældsbrev:

Min datter [person6] og min svigersøn [person1] på grund af behov, fordi de gerne vil åbne en kinesisk restaurant, har de spurgt far [person7] og mor [person8] om at låne danske kroner 500.000 kr., årlig rente 8 %. Hermed bekræftes dette gældsbrev.

Underskrevet långivere og låntager [person6]. ”

Det er oplyst, at lånet skal tilbagebetales på anfordring.

Ægtefællernes privatforbrug:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 116.000 kr. og 400.000 kr. vedrørende bankindsættelser på hendes konto. Beløb indsat og beløb overført fra Kina til klagerens konto betragtes som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, idet lån fra familie og venner ikke er anset for dokumenterede, og karakteren af indsætningerne ikke kan fastslås.

Det er SKATs opfattelse, at det er usædvanligt, at større beløb til etablering af virksomhed lånes, uden at der foreligger dokumentation for etableringen af gældsforholdene. Der vil almindeligvis foreligge et gældsbrev eller en låneaftale, hvor det er fastlagt, hvem kreditor er, hvornår lånet er ydet, samt hvordan forrentning og tilbagebetaling skal ske.

Bilag for overførsel af penge fra Kina rummer ingen dokumentation for, at der består låneforhold. Af bilagene fremgår kun navne på de personer, der har foranlediget overførslen af beløbene fra Kina. I mangel af dokumentation for lånene er der imidlertid ingen mulighed for at fastslå, om disse personer er kreditor på lånene.

Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, der sandsynliggør, at de personer, der har foranlediget overførslen af beløbene fra Kina er familie, at beløbene stammer fra de pågældende, eller at de råder over midler, der muliggør disse udlån.

En mail, der bekræfter et låneforhold 2 år efter, at lånet er ydet, betragtes ikke som tilstrækkelig dokumentation for lånet. Oplysninger om, at beløb, der er modtaget kontant og siden indsat på konto i pengeinstitut kan heller ikke tillægges betydning, når det skal fastslås, om der er etableret et lån.

Uden de overførte midler ville både klageren og hendes ægtefælle have haft et negativt privatforbrug i de påklagede indkomstår.

SKAT har vedrørende det for Landsskatteretten fremlagte lånedokument anført, at dette ikke kan tillægges vægt. Det er fremlagt efter SKATs afgørelse, og indholdet er uklart. Endvidere er det anført, at [person9] er klagerens mor. I dokumentet er også anført [person7], der er angivet som klagerens far. Kopierne af identitetskortene er utydelige.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at ansættelsen nedsættes med henholdsvis 116.000 kr. og 400.000 kr. Vedrørende lån fra forældre er der principalt fremsat påstand om, at de nævnte overførsler er dokumenterede og kan verificeres som lån fra forældrene. Disse er indgået i privatforbrugene, der er uanfægtede. Subsidiært er der fremsat påstand om, at beløbene anses for afgiftspligtige gaver. (Lånene er gennemgået i repræsentantens klageskrivelse).

Der er for Landsskatteretten fremlagt kopi af et lånedokument udfærdiget på kinesisk. Af translatør oversættelsen fremgår følgende:

”Gældsbrev:

Min datter [person6] og min svigersøn [person1] på grund af behov, fordi de gerne vil åbne en kinesisk restaurant, har de spurgt far [person7] og mor [person8] om at låne danske kroner 500.000 kr., årlig rente 8 %. Hermed bekræftes dette gældsbrev.

Underskrevet långivere og låntager [person6]. ”

Det er oplyst, at lånet skal tilbagebetales på anfordring. Det er fremhævet, at telefaxen er dateret den 19. januar 2010.

Både klageren og hendes ægtefælles forældre har haft mulighed for at låne penge ud, idet de er velhavende. Til belysning heraf har klageren forklaret, at hendes mor nu er pensionist. Hendes far er selvstændig med en virksomhed, der producerer brandslukningsudstyr. Han har selv opbygget virksomheden og har haft den i mange år. Virksomheden har i dag omkring 100 medarbejdere.

Klagerens ægtefælle har forklaret om sine forældre, at begge forældre nu er pensionister. Hans mor har været offentligt ansat. Hans far har haft en antikvitetsforretning og har stadig en stor samling antikviteter. Den er så eksklusiv, at han er blevet opsøgt af udenlandske statsoverhoveder, så de kunne se den. Derudover har han investeret i ædelstene. Endelig ejer hans far en del ejendomme, som han månedligt får husleje fra. Det er omkring 5.000.000 kr. om måneden.

Klagerne var trætte af at føle sig mistænkeliggjort af det danske skattesystem og havde derudover problemer med at optage lån grundet denne sag.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

I indkomståret 2009 har klageren modtaget indbetalinger på sin konto på 50.000 kr. den 1. oktober 2009, 10.000 kr. den 5. oktober 2009 og 56.000 kr. den 5. oktober 2009, i alt 116.000 kr.

Vedrørende indsætningen på 10.000 kr. er fremlagt kopi af en mail fra [person10], [by3]. Denne bekræfter at have lånt klageren 10.000 kr. Mailen er dateret den 13. september 2011. Da der ikke er sammenhæng mellem den fremsendte mail pr. 13. september 2011 og indsætningen den 5. oktober 2009, og da der i øvrigt ikke er fremlagt en låneaftale, lægges det ikke til grund, at pengene hidrører fra et lån. Det er derefter med rette, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst med dette beløb.

For så vidt angår kontante indbetalinger på 50.000 kr. og 56.000 kr. er det oplyst, at disse beløb vedrører lån fra klagerens forældre. Det anses ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der vedrørende disse indsætninger er tale om lån fra klagerens forældre, ligesom det ikke anses for godtgjort, at der er tale om en gave fra forældrene. Der er ikke udfærdiget lånedokument på lånetidspunktet, ligesom de fremlagte bilag i form af kopier af to blanketter fra [finans2] med ansøgning om veksling af 19.281 $ og 19.961 $ til 102.000 kr. og 105.000 kr. dateret den 10. december 2008 og 8. februar 2009 ikke kan dokumentere, at de to kontante indsætninger hidrører fra en større gave ydet tidligere. Klagerens påstand tages derfor ikke til følge for dette indkomstår.

For indkomståret 2010 er der for Landsskatteretten fremlagt et originalt lånedokument vedrørende et lån på 500.000 kr. Dokumentet er dateret den 18. januar 2010, og det er dateret den 19. januar 2010, hvor det er faxet. Der er den 18. og 22. januar 2010 indsat 173.000 kr. og 227.000 kr. på klagerens konto. Pengene er overført fra Kina.

For så vidt angår indkomståret 2009, da lånedokumentet først er fra januar 2010 er der ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for lån fra klagerens forældre, og ansættelsen stadfæstes derfor for dette indkomstår.

Efter Landsskatterettens opfattelse er den fremlagte erklæring af 18. januar 2010 dokumentation for en låneaftale mellem klageren og hendes forældre. Ansættelsen for indkomståret 2010 nedsættes herefter med 400.000 kr. til 0 kr.