Kendelse af 22-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2014

Landsskatterettens afgørelse

2006-2010

SKAT har anset klageren for omfattet af fuld skattepligt til Danmark.

Landsskatteretten giver medhold i, at klageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

Sagens oplysninger

Klageren er dansk statsborger samt født og opvokset i Danmark.

I 1992, da klageren var X år gammel, flyttede han til Y1 for at studere musik.

I 1998 flyttede han til Y2, hvor han fortsatte sit musikstudium. Indtil klageren flyttede til Y2 var han tilmeldt folkeregisteret med adresse i Danmark.

I 2000-2004 boede klageren i en lejet lejlighed i Y3, hvor han har familie.

Den 13. september 2004 erhvervede klageren og hans forældre ejendommen Y4 i Danmark. Ejendommen blev erhvervet for 8,4 mio. kr. Klageren ejer 70 %, medens hans forældre ejer de resterende 30 %. Ejendommen er en villa på 241 m² i 3 plan. Ejendommen har 9 værelser.

Klagerens forældre har haft bopæl på ejendommen fra den 1. maj 2005. De har ikke betalt husleje til klageren.

Den 1. marts 2005 flyttede klageren fra Y3 til en 1-værelses lejet lejlighed på Y5 i Y6. Lejen udgjorde 12.000 € årligt. Y6 har anset klageren for resident. Y6 har ikke et indkomstskattesystem.

Klageren har bl.a. oplyst, at han havde en kæreste i Y1. Hun boede i begyndelsen af deres forhold hos sine forældre, men fik i 2004 egen lejlighed i Y7, og herefter boede klageren og hun sammen. I maj 2009 købte klageren en ejerlejlighed i Y7. Erhvervelsen skyldtes dels kæresten, dels at ca. 30 % af hans koncerter var i Y1.

Klageren har endvidere oplyst, at forholdet til kæresten ophørte omkring årsskiftet 2010/2011. Han satte lejligheden i Y7 til salg i maj 2011, og den blev solgt foråret 2012.

Klageren opholdt sig i Y1 på et 0-1 Visum, hvilket er et visum, der tildeles personer med ekstraordinære kvalifikationer. Klageren har betalt kildeskat af sine honorarer fra Y1, men han har ikke på noget tidspunkt været fuldt skattepligtig dertil.

Klageren har stor international succes og rejser rundt i store dele af verden.

Klagerens hovedagent er G1 i Y8. G1 koordinerer klagerens engagementer og udbetaler hans nettohonorarer, hvilket betyder, at udgifter til transport og logi er fratrukket udbetalingen. Normalt afholder klageren selv udgifter til kost under sine rejser. Det er dog ikke ualmindeligt, at han også selv har afholdt udgifter til transport.

I Danmark har klageren fået honorarer fra G2 og G3 samt mindre honorarer fra G4 og G5.

Klageren var i en længere årrække kunstnerisk leder af G6, som klagerens mor er indehaver af. G6 fandt sted på Y9 to uger hver sommer. På G6 blev unge talenter fra hele verden undervist i klassisk musik. Klagerens honorar udgjorde 150.000 kr. G6 fandt sidste gang sted i sommeren 2007.

Der er fremlagt kontrakter vedrørende nogle af klagerens engagementer i Danmark. I en kontrakt dateret den 12. oktober 2006 mellem klageren og G3 er klagerens permanente adresse angivet som Y4. De øvrige fremlagte kontrakter angiver ikke en privatadresse for klageren.

Det fremgår ikke af det fremlagte materiale, om klageren gav nogen koncerter i Danmark i 2006. Klageren har deltaget i G6 på Y9 fra den 2. til den 9. juli 2006.

I 2007 gav klageren tre koncerter i Danmark. Herudover øvede han en dag med G7 forud for en koncert i Y10. Klageren har efter det oplyste herudover deltaget i G6 på Y9 i syv dage.

I 2008 gav klageren tre koncerter i Danmark. Ifølge koncertkalenderen havde han i den forbindelse 7 arbejdsdage i Danmark. Herudover gav klageren en koncert i Danmark i forbindelse med en tourné med et udenlandsk orkester.

I 2009 gav klageren tre koncerter i Danmark. Ifølge koncertkalenderen havde han i den forbindelse i alt syv arbejdsdage her.

I 2010 gav klageren tre koncerter i Danmark, ligesom han deltog i en Master Class i to dage. Ifølge koncertkalenderen havde han i alt seks arbejdsdage i Danmark.

Klageren har fremlagt kontoudtog fra sin konto i F1-Bank for 2008-2010. SKAT har herudover rekvireret kontoudtog for 2006-2007 fra banken. Det fremgår af kontoudtogene, hvornår der er hævet med Visa/Dankort i Danmark og udlandet. Klageren har hverken hævet eller betalt med kortet i Y6. Kontoudtogene er sendt til klageren på adressen Y4 frem til oktober 2006. Herefter er de sendt til klagerens adresse i Y6. Fra juli 2008 er kontoudtogene på ny sendt til Y4.

Af kontoudtogene fremgår, at klageren i 2006 har købt indbo i Danmark for ca. 530.000 kr., herunder bl.a. et flygel til 260.000 kr. Desuden har klageren - primært i 2007 - betalt for istandsættelser af ejendommen på Y4 for godt 2,5 mio. kr.

Klageren har endvidere en konto i F2-Bank. Klageren har fremlagt kontoudskrifter herfra for perioden 1. januar 2008 til 30. juni 2010. Ifølge disse er den eneste hævning på denne konto beløb til husleje for klagerens lejlighed i Y6. De fremlagte kontoudtog er sendt til Y4.

Endelig har klageren fremlagt kontoudtog for sit American Express for perioden 1. august 2008 til 31. december 2010. Kortet bruges til betalinger i udlandet: hotel, restaurant, fly m.v. Kortet er oftest anvendt i Y1, men også i andre lande. Der ses ikke at være foretaget betalinger med kortet i Y6. Kontoudtoget vedrørende august 2008 er sendt til klagerens adresse i Y6. Alle efterfølgende kontoudtog er sendt til Y4.

Før august 2008 havde klageren et MasterCard. Klageren har under sagens forberedelse i Landsskatteretten fremlagt kontoudtog vedrørende dette. Kontoudtogene vedrører perioden fra den 18. marts 2006 til den 12. maj 2007. Enkelte kontoudtog mangler. Kortet er brugt til betalinger af hotel, restaurant og fly m.v. i udlandet. Endvidere er der jævnligt hævet kontante beløb. Kortet er anvendt på G8 i Y6 i maj 2006. Klagerens repræsentant oplyser, at kortet er anvendt i Y6 flere gange, men oplyser ikke nærmere hvornår, og det er ikke muligt at se det ud fra kontoudtogene. Kontoudtogene er sendt til klageren c/o A på Y4 frem til oktober 2006. Derefter er de sendt til klagerens adresse i Y6.

Klageren har fremlagt sin koncertkalender for 2006-2010. Kalenderen viser, hvor klageren har givet koncerter.

Klagerens repræsentant har i en mail af 15. oktober 2013 til SKAT beskrevet, hvordan klageren forbereder sine koncerter. Af mailen fremgår:

”A er jo musiker i verdensklasse og har som sådan ikke brug for at øve sig hjemmefra til den enkelte koncert.

Han har oplyst, at han øver sammen med orkestret forud for koncerterne. Disse forberedelser foregår naturligvis samme sted som koncerterne.

Desuden forbereder han ofte koncerter og koncertindspilninger med sin mentor, K.B., der er bosiddende i Y11. Han har også i den omhandlede periode søgt feedback hos andre her i blandt B.D. og D.C. fra G9.

Han holder dagligt sin form ved lige med øvelser på instrumentet – ikke til brug for en bestemt koncert, men for at få stivhed ud af fingrene og holde dem smidige. Han holder sig også i god fysisk form ved træning, da det er fysisk krævende at gennemføre en koncert. (...)”

F.M.,fra G10, har i en mail til klageren repræsentant den 1. maj 2013 oplyst følgende:

”Vi kan bekræfte at Bogføringsdatoen på en dankortpostering IKKE svarer til købsdatoen, men altid vil ligge mindst en dag efter denne (op til Q3 2009).

For posteringer dannet før Q3 2009 gælder at:

Repræsentanten har endvidere i et brev af 20. september 2013 oplyst, at hævninger på MasterCard ifølge F1-Bank tidligst bogføres dagen efter den faktiske hævning.

For Landsskatteretten er endvidere bl.a. fremlagt:

Bindende svar

Skattemyndighederne har i henholdsvis 2004 og 2011 givet klageren et bindende svar vedrørende hans skattepligt til Danmark.

Af det bindende svar fra 2004 fremgår bl.a., at der ønskes svar på, om A bliver fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med køb af ejendommen på Y4. Om de faktiske forhold er bl.a. følgende oplyst:

Skattemyndigheden har efter en gennemgang af lovgrundlaget og praksis svaret nej til, at A bliver fuldt skattepligtig til Danmark på grund af erhvervelsen af ejendommen på Y4. Det anføres, at det er en forudsætning for svaret, at A højst vil opholde sig i Danmark i en uafbrudt periode på maksimalt 3 måneder eller have samlede ophold på maksimalt 180 dage inden for en 12-månedersperiode, samt at han ud over arrangementet på Y9 alene har 2 arrangementer i Danmark om året.

Af en mail dateret den 22. september 2004 fra det daværende G12 fremgår:

”Med henvisning til din mail af 21. september 2004 kan det bekræftes, at vi i G12 er af den opfattelse, at et arrangement, hvor koncerten afholdes 2 steder i landet (én gang i Y12 og én gang i Jylland), med dertil hørende prøve med orkester, kan anses for ét arrangement i relation til vores definition i vores bindende ligningssvar af 17. september 2004”.

Af det bindende svar fra 2011 fremgår bl.a., at der ønskes et svar på, om A bliver fuldt skattepligtig til Danmark. Under beskrivelsen af de faktiske forhold fremgår bl.a.:

SKAT svarede, at A ikke blev fuldt skattepligtig til Danmark som følge af hans medejendomsret til ejendommen Y4, og endvidere, at de beskrevne kortvarige ophold i Danmark ikke ville føre til indtræden af fuld skattepligt. SKAT lagde vægt på oplysningen om, at 2011 ville være atypisk med 4 koncerter i Danmark, og henviste herudover til repræsentantens opfattelse og argumentation, hvoraf bl.a. fremgår, at klagerens faste bopæl er i Y6, at han desuden har bolig til rådighed i Y1, og at hans koncerter i Danmark er få sammenlignet med det antal koncerter han giver uden for Danmark.

Klagerens repræsentant har ved en mail dateret den 22. september 2011 bl.a. spurgt SKAT, om klageren vil blive fuldt skattepligtig, hvis han - ud over de fire koncerter nævnt i det bindende svar - vil bidrage til et privat velgørenhedsarrangement ved at spille for de indbudte gæster i ca. 15 minutter uden at modtage honorar. SKAT har den 23. september 2011 svaret, at klagerens deltagelse i et sådant arrangement ikke vil medføre fuld skattepligt for klageren.

Indkomstopgørelsen

SKAT har foretaget korrektioner af klagerens indkomstopgørelse for 2006-2010. Disse korrektioner er udskilt til særskilt behandling (Landsskatterettens sagsnr. 12-0225683).

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for omfattet af fuld skattepligt til Danmark i perioden fra 2006 til 2010, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 1.

Bopæl

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet. Der lægges vægt på, om skatteyderen ved at etablere husstand har tilkendegivet, at han har til hensigt at have hjemsted her i landet. Som det fremgår af kildeskattelovens § 7 indtræder den fulde skattepligt ved erhvervelse af bopæl her dog først, når skatteyderen tager ophold her i landet. Det skal derfor vurderes, om klageren har bopæl i Danmark og om han i givet fald også har taget ophold her i landet.

Klageren har rådighed over en helårsbolig i Danmark, idet han ejer af 70 % af ejendommen Y4. Klagerens forældre betaler ikke husleje til klageren. Ejendommen er på 241 m² i 3 plan, hvilket gør, at det er praktisk muligt for klageren og hans forældre at bo i ejendommen samtidig, især henset til at klageren er på koncertturnéer store dele af året. Efter det oplyste kan klageren komme i ejendommen, når han vil. Ifølge praksis kan både sommerhuse, lejede lejligheder og værelser, man har til rådighed hos familiemedlemmer, efter omstændighederne udgøre en bopæl.

Ved vurdering af om klageren har bopælsmulighed i Danmark, er det uden betydning, at klageren har en lejet lejlighed i Y6 og været tilmeldt der, idet der ikke lægges særlig vægt på formelle kriterier som f.eks. tilmelding til folkeregistret.

Det er SKATs opfattelse, at klageren har grundet husstand i Danmark. Det begrundes med, at klageren i 2006 anskaffede en lang række indbo i form af f.eks. møbler, tv, tæpper og lamper samt betalte for en indretningskonsulent. Klageren har også købt et flygel for 260.000 kr. Det nævnte er købt i Y12 området, hvorfor det anses for anskaffet til brug i ejendommen i Y4. Endvidere har klageren betalt for ejendommens istandsættelse i 2007 med næsten 2,6 mio. kr. Herudover betaler klageren for rengøring, Dansikring, vinduespudser og gartner m.v., hvilket indikerer en stærkere tilknytning til ejendommen og dermed Danmark end blot en feriemæssig tilknytning. Det har formodningen imod sig, at klageren afholder alle disse driftsudgifter på ejendommen, hvis han kun er der på kortvarige feriebesøg og lignende. Der er endvidere lagt vægt på længden og karakteren af klagerens ophold i Danmark.

Med udgangspunkt i klagerens koncertkalendere for 2008-2010 og kontoudskrifter for 2006-2010, har SKAT udarbejdet en kalender over ophold i Danmark i perioden 2006 – 2010. Ifølge denne har klageren haft følgende opholdsdage i Danmark:

2006: 195 dage

2007: 166 dage

2008: 111 dage

2009: 129 dage

2010: 112 dage

Hvor det har været muligt, er rejsedage medtaget. Der er tale om både kortvarlige ophold på et par dage mellem koncerter samt ophold af op til flere ugers varighed.

For 2008-2010, som klageren har fremlagt sine koncertkalendere for, kan det endvidere konstateres, at klageren meget ofte opholder sig i Danmark mellem sine koncerter. Det er således ikke, som oplyst i forbindelse med det bindende svar, korrekt, at Y6 har været klagerens faste udgangspunkt for Europakoncerterne.

Klagerens repræsentant anfører, at det er uden betydning i relation til de danske skattepligtsregler, om klageren har dokumenteret, hvor han opholder sig, når han ikke er i Danmark. Det er for så vidt korrekt, men som det fremgår af Ligningsvejledningen, kan der statueres fuld skattepligt til Danmark, når klageren opholder sig her i landet i det omfang den erhvervsmæssige beskæftigelse levner praktisk mulighed herfor, og der således ikke foreligger ferieophold i Danmark set fra et hjemsted i udlandet. Det gælder navnlig, hvis skatteyderen ikke kan anses for at have bopæl i eller anden fast tilknytning til et andet land.

Klageren har aldrig foretaget betalinger eller hævninger med hverken sit Visa- eller sit American Express-kort i Y6, hvilket betyder, at klageren aldrig eller næsten aldrig opholder sig i der. Da klageren heller ikke på anden måde har været i stand til at dokumentere eller sandsynliggøre, at han har ophold og bopæl i Y6, kan han ikke siges at opholde sig i Danmark på grund af ferie eller lignende fra Y6.

Klageren oplyser, at han ikke i væsentligt omfang har anvendt hæve-/kreditkort og derfor ikke ad den vej kan dokumentere/sandsynliggøre sit opholdsmønster. SKAT har ikke lagt vægt herpå, idet klageren, som det fremgår af hans kontoudtog, normalt hæver på sine hævekort i Danmark og udlandet - også helt små beløb.

Klagerens lejlighed i Y1 kan ikke begrunde skattemæssigt hjemsted i Y1, fordi de lokale skattemyndigheder aldrig har anset klageren for fuldt skattepligtig dertil. Erhvervelse af lejligheden er endvidere sket efter indtrædelse af fuld skattepligt til Danmark.

Ophold

Ifølge den koncertkalender, klagerens agent har udarbejdet, har klageren i 2008 og 2010 haft flere koncerter i Danmark end de 2 koncerter klageren ifølge det bindende svar havde lov til at afholde om året i Danmark, uden at skattepligten indtrådte på grund af ophold.

Ifølge kalenderen for 2006 har klageren endvidere opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage, hvorfor hans ophold ikke kan anses for have haft karakter af kortvarige ophold i forbindelse med ferie eller lignende.

Endelig har SKAT ved gennemgang af klagerens kontoudskrifter for 2006-2010, konstateret, at klageren opholder sig meget i Danmark og stort set altid i forbindelse med Europakoncerter. Også i forbindelse med koncerter i Danmark, har klageren opholdt sig her i landet, både før og efter koncerten. Det samme gælder G6 i 2006 og 2007, hvor klageren var i Danmark både i ugen før og i ugen efter arrangementet.

I perioder fra en til flere uger er der daglige hævninger på klagerens Visa/Dankort i Danmark, hvorfor at klageren må antages at have været her alt det, der er praktisk muligt.

Klagerens ophold må siges at have haft karakter af regelmæssig, personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv. Der er herved lagt vægt på, at klageren er en verdenskendt musiker, og at det derfor må formodes, at han må øve sig jævnligt/dagligt både for at kunne fortolke den allerede skrevne musik og for at vedligeholde den kunnen, han har tilegnet sig. Dette må fylde en stor del af klagerens liv. Dette ses også af klagerens udtalelser til G13, hvor han i en artikel om G6 bl.a. har udtalt: ”Musikken betyder alt for mit liv”, ”kun fem procent er talent, de resterende 95 procent består af fokuseret og benhård træning”, ”Men det intellektuelle arbejde, der går forud, er det samme, hvad enten jeg spiller eller dirigerer”, ”At gennemskue relationerne inden for musik kræver utroligt meget studium”, og endelig ”Musikken er med mig og i mig - hele tiden! (...) for mig er der ingen forskel på arbejde og fritid (...) for musikken er hele tiden til stede i mit hoved.”

Det kan næppe heller udelukkes, at klageren under sine mange og forholdsvise lange ophold i Danmark, har været nødt til at løse presserende opgaver, selvom han har forsøgt at begrænse dette arbejde mest muligt til at foregå under koncertturneringer i udlandet.

Derudover har der naturligvis været prøver med orkestret op til en koncert, det være sig i udlandet eller i Danmark.

Endvidere antages, at klageren pga. opholdenes omfang og længde i Danmark også under sine ophold her i landet, kan have haft kontakt til sin agent (sine agenter), samt om nødvendigt koncertarrangørerne, således at vilkår for koncerter og planlægning heraf kan finde sted. Det betyder, at klageren nødvendigvis skal holde møder, besvare mails og anden korrespondance, foretage telefonopkald og betale diverse regninger vedrørende sin virksomhed. Arbejde, der har til formål at varetage klagerens erhverv som udøvende kunstner.

Da klageren opholder sig i Danmark i perioden før og efter G6, kan det ikke udelukkes, at klageren delvis har været med i planlægningen af det kunstneriske indhold. På sin hjemmeside har klageren skrevet, at: “A is passionate about the education of musical talent and is Founder and Artistic Director of G6, an annual summer school whose vision it is to create conscious and focused musical development based on quality and commitment.”

Samlet set er SKAT af den opfattelse, at klageren har haft en regelmæssig personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv i Danmark, der går langt videre end de to koncerter, klageren ifølge det bindende ligningssvar fra 2004, kunne afholde her i landet.

Klagerens situation kan sammenlignes med Skatterådets afgørelse i TfS 2011.300. Der var tale om en person, som ejede to udenlandske selskaber og driften heraf tog stort set al hans vågne tid. Kombinationen af opholdets længde og karakter førte til, at opholdet ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Det gjaldt, selvom der kun ville blive tale om lettere arbejde i Danmark af sporadisk og ikke planlagt omfang.

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, da han både har bopæl og har taget ophold her i landet. Af ressourcemæssige hensyn og af procesøkonomiske årsager har SKAT ikke indkaldt materiale for årene forud for 2006. Ud fra de foreliggende oplysninger anses den fulde skattepligt til Danmark for indtrådt den 1. januar 2006.

2006 og 2007: ekstraordinær genoptagelse

SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelser for 2006 og 2007 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, medfører, at hvis der er en konkret mistanke om lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen om pligt til at meddele oplysninger (skattekontrolloven) ikke i forhold til den mistænkte. På det tidspunkt, hvor SKAT første gang bad om oplysninger i denne sag, havde SKAT ikke nogen konkret mistanke.

Det fremgår endvidere af retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, at oplysningspligten ikke suspenderes i forhold til tredjemand, når oplysningerne, f.eks. bankoplysninger, er indhentet til brug for behandling af andre spørgsmål end straf. Tredjemand kan ikke inkriminere sig selv.

Der er ikke i skattekontrolloven nogen frister for, hvor langt tilbage i tid SKAT kan bede om oplysninger. De frister, der er i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, er frister, der knytter sig til selve skatteansættelsen. Om der kan foretages en ansættelsesændring er betinget af om betingelserne i §§ 26 og 27 er opfyldte.

Først da SKAT fik oplysningerne, kunne SKAT vurdere, at klagerens undladelse at indsende selvangivelse måtte tilregnes ham som minimum groft uagtsomt, hvorved fristen blev suspenderet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Begrundelsen for, at forholdet minimum anses for groft uagtsomt er, at klageren har undladt at indsende selvangivelser til SKAT, til trods for:

Der er ikke taget stilling til, om forholdet tillige er strafbart efter skattekontrollovens straffebestemmelser.

Klageren har endvidere ikke korrigeret sit rentefradrag på sine selvangivelser for 2006-2010. Alle renteudgifter vedrørende lån i ejendommen er indberettet af pengeinstituttet på klagerens personnummer og dermed fratrukket hos klageren, selvom han kun hæfter for 70 % af lånene, og klagerens mor har fratrukket sin andel på 30 %. Dette anses for groft uagtsomt, idet klageren bør vide, at der ikke er rentefradrag for mere end det, han hæfter for.

SKATs udtalelse

Klageren har ikke fremlagt sin koncertkalender for 2006 og 2007 for SKAT, hvorfor SKAT ved opgørelsen af, hvor mange dage, klageren har opholdt sig i Danmark, ikke havde mulighed for at tage hensyn til oplysningerne heri. SKAT har endvidere først i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fået kopi af udskrifterne vedrørende klagerens Master Card. SKAT har herefter foretaget en fornyet gennemgang af klagerens ophold, hvilket viser, at klagerens dage med ophold i Danmark er lavere end tidligere opgjort. Fra den 20. marts 2006 til 19. marts 2007 har opholdene nærmere været på omkring 160 dage.

Selv om klageren har opholdt sig i Danmark i mindre end 180 dage inden for en periode på 12 måneder, betyder opholdenes længde, antal og karakter imidlertid, at de ikke kan karakteriseres som ferie eller lignende. Klagerens forberedelser m.v. her i landet skal derfor anses for løbende varetagelse af indtægtsgivende erhverv. SKAT lægger vægt på, at klageren som verdenskendt musiker må have øvet sig dagligt for at vedligeholde sin kunnen og for at forberede sig til kommende koncerter i udlandet. Det fremgår også af repræsentantens mail af 15. oktober 2013, ligesom det fremgår af artiklen. Det er således en forudsætning for varetagelsen af klagerens erhverv, at han øver sig mange timer hver dag, og det må han også have gjort i de ca. 160 dage, han var i Danmark i 2006/07.

Klageren har ofte opholdt sig i Danmark helt op til umiddelbart før koncerter i udlandet.

Det er ikke muligt at lave en 100 % præcis opgørelse over, hvornår klageren har opholdt sig i henholdsvis udlandet og i Danmark. Men ud fra de oplysninger der foreligger, er SKATs konklusion stadig, at klageren har været her i landet meget og som regel altid mellem sine koncerter i Europa, samt at han ikke har opholdt sig i Y6. Det bemærkes i den sammenhæng, at rejsedage skal tillægges ophold i Danmark, idet ethvert påbegyndt døgn skal medregnes som fuldt døgn.

Da det er påvist, at klageren har opholdt sig ofte og i længere perioder i Danmark, har han ikke givet korrekte oplysninger ved anmodningen om det bindende svar, idet han heri har oplyst, at opholdene i Danmark kun vil være kortvarige i forbindelse med ferie hos familien eller eventuelle enkeltstående koncertarrangementer, og endvidere at Y6 vil være hans faste base.

Praksisændringen beskrevet i SKM 2013.715 påvirker ikke denne sag, bl.a. fordi klageren har haft erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark i langt mere end 10 dage inden for en 12-måneders periode.

TfS 2002.504, som repræsentanten refererer til, er ikke analog til den foreliggende sag, da der var tale om forberedelse i en ferie, og opholdet i Danmark kun var på 14 dage.

I SKM 2011.300 blev der spurgt til en noget længere opholdsperiode i Danmark. Svaret var, at skattepligten allerede ville indtræde i forbindelse med den situation, der indebar mindst arbejde for spørgeren (lettere arbejde af sporadisk og ikke planlagt omfang).

Det fastholdes derfor, at klageren har både bopæl og ophold i Danmark, hvorfor han i hvert fald fra 2006 er fuldt skattepligtig til Danmark.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at klageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 2006-2010.

Som oplyst i anmodningen om det første bindende svar var det i 2004 klagerens plan at flytte til Y15, og han havde i 2003 indledt procedure med at opnå green card i Y1. Y15 var tænkt som ny bopæl, da klageren havde mange koncerter i Y1 og tillige sin kæreste der. Parret boede ikke sammen på dette tidspunkt, da kæresten, som klageren senere blev forlovet med, studerede og boede hos sine forældre. De har været kærester siden 1999. Y6 var en anden bopælsmulighed, hvis proceduren med green card skulle trække ud.

I 2004, hvor markedet for fast ejendom var meget gunstigt, ønskede klageren at erhverve en fast ejendom som opsparing. Det resulterede i, at han sammen med sine forældre købte ejendommen på Y4. Der er tale om et enfamilieshus, som forældrene fuldt ud anvender som bolig. Alle udgifter til renovering og vedligeholdelse er ifølge klagerens mor delt i forhold til ejerandelene 70/30.

Klageren har kun opholdt sig på Y4, når han har besøgt sine forældre. Som anført til det bindende ligningsvar var det uanset huskøbet ikke klagerens hensigt at flytte til Danmark, idet planen var at flytte til Y1, hvor han både havde familie og sin kæreste.

Proceduren med at opnå green card er krævende, jf. den fremlagte redegørelse af 20. januar 2012 fra klagerens advokat. Første del af proceduren blev gennemført inden for et år, således at klageren blev godkendt som ”Artist of Extraordinary Ability”. I anden del af proceduren skulle klageren have et møde med konsulatet i Danmark, hvor der skulle aftales interview og gennemgås en yderligere procedure før udstedelse af green card. Sidste del af proceduren var vanskelig at få gennemført, fordi klageren har et travlt rejseprogram, hvorfor konsulatets forslag til interviewtider var vanskelig at passe ind i koncertkalenderen. I 2007 havde det fortsat ikke været muligt at få et mødetidspunkt. Det har således alene været praktiske årsager, der har bevirket, at green card-proceduren ikke er gennemført. Som det fremgår af advokatens redegørelse, var klageren på dette tidspunkt blevet forlovet med sin kæreste, og det ville være enklere at opnå green card, når parret var blevet gift. Da det samtidig kom frem, at green card ikke var nødvendigt for at erhverve fast ejendom og slå sig ned i Y1, blev planerne om at få et green card skrinlagt til efter parrets bryllup. Klageren har i stedet opholdt sig i Y1 på et non-immigrant 0-1 visum, der både tillod ham at optræde i Y1, at eje fast ejendom og at tage bopæl der, hvilket er ganske almindeligt frem for at få green card.

Klageren blev forlovet med sin kæreste i 2007. Kæresten var på dette tidspunkt flyttet hjemmefra, og parret boede sammen i kærestens lejlighed, selvom klageren ofte var på rejser for at afholde koncerter. I øvrigt fulgte kæresten ofte med på klagerens rejser.

I maj 2009 realiserede klageren sin plan om at erhverve fast ejendom i Y1, idet han købte en ejerlejlighed på ca. 200 m² for ca. 10 millioner kr. i Y7, som herefter var parrets fælles bolig.

På trods af købet beholdt klageren sin lejlighed i Y6, således at han på dette tidspunkt både havde en bolig i Y6 og i Y1. På grund af den omfattende rejseaktivitet var klagerens ophold i Y6 dog begrænsede i disse år. Han opholdt sig så vidt muligt i Y1 sammen med kæresten i forbindelse med arbejde der, i ferier og mellem koncertturneer. Når klageren var i Europa besøgte han sine forældre i det omfang det uden besvær kunne passes ind mellem koncerter. Klageren har i intet tilfælde opholdt sig i ejendommen på Y4, uden at forældrene har været hjemme. Formålet med hans besøg var altid at besøge familien.

I november 2010 var klagerens forhold kæresten fra Y1 i en usikker fase. Klageren gjorde sig overvejelser om fremtiden, hvori indgik muligheden af at afstå lejligheden i Y7, hvis forholdet til kæresten ikke blev bedre. Klageren overvejede også at flytte fra lejligheden i Y6, men han havde dog ingen faste planer på dette tidspunkt. Klageren overvejede ikke at flytte til Danmark, men måske til Y8 eller Y16.

I det bindende svar er der argumenteret for, at de ændrede faktiske forhold ikke medfører fuld skattepligt til Danmark. SKAT tilsluttede sig denne argumentation.

Klagerens forhold til sin forlovede blev afsluttet omkring årsskiftet 2010/2011. Lejligheden i Y7 blev sat til salg sidst i maj måned 2011, og er blevet solgt i foråret 2012.

Som følge af de ændrede private forhold har klageren i 2011 opholdt sig mere i sin lejlighed i Y6 end tidligere. I sommeren 2011 har han bl.a. opholdt sig Y6 med sin nye kæreste i ca. en måned, dog afbrudt af en enkelt uges koncertrejse til Y1. Herudover har klageren haft kortvarige ophold i Y17 mellem sine mange koncerter. I 2011 har klageren udskiftet lejligheden med en anden, der har terrasse og bedre beliggenhed i samme boligkompleks.

Klageren har hele verden som sin arbejdsplads, idet han rejser og har koncerter med orkestre verden over. Koncerterne er fordelt med ca. 70 % i Europa og 30 % i Y1. Klageren har dog også koncerter i Y18 og Y19 m.v. Klageren har i perioden haft ca. 300 rejsedage årligt.

Klageren har oplyst, at han i perioden jævnligt har øvet og efteruddannet sig. Han har flere gange i perioden 2006-2007 opholdt sig i Y11 og modtaget undervisning fra sin musikprofessor og mentor, K.B., bl.a. med henblik på en koncertindspilning. Han har også søgt inspiration hos andre musikprofessorer i Y1 og Y3.

Klagerens kontrakter har så vidt muligt - ud over honorar for selve koncerten - tillige dækket hotel og rejse, men kontrakterne er individuelle. Klageren har selv betalt for kost. Som det fremgår af kontoudtog fra bank og kreditkort er klagerens privatforbrug beskedent. Den kost, han køber under sine koncertrejser, er normalt enkle måltider baseret på indkøb i nærliggende supermarkeder og indtaget på hotelværelset. Da der er tale om små indkøb er de ofte sket kontant. Det samme har været tilfældet, når klageren har opholdt sig i Y6. Klageren søger ikke at bruge sine credit cards i udlandet, da han vil undgå dyre gebyrer.

Klagerens hovedagent, G1, i Y8, der er klagerens repræsentant worldwide, forhandler klagerens kontrakter. G1 står for forhandling med orkestre og for bookinger og serviceringer i relation til alle koncertarrangementer.

En agent fra G1 overværer klagerens vigtigste koncerter og mødes samtidig med repræsentanter for koncertstederne. På disse rejser mødes agenten også med klageren for at aftale og planlægge hans kalender og forhold vedrørende allerede planlagte koncerter. I øvrigt vil agenten samle tingene sammen og normalt diskutere udestående spørgsmål, når klageren er på arbejde, det vil sige er undervejs på turné eller opholder sig et sted for at give koncert. Det er således ikke klageren, men agenten, der tilrettelægger koncerter, forestår forhandlinger med koncertsteder og markedsføring m.v. Der er ikke daglig kontakt mellem agenten og klageren.

G1 har i øvrigt oplyst, at klageren frem til januar 2011 betalte 20 % i provision til G1 af alle honorarer, som G1 har forhandlet direkte. Hvis der også er tilknyttet en lokal agent, er provisionen i størrelsesorden 20-22,5 %, der fordeles mellem G1 og den lokale agent.

Klagerens honorarer er sædvanligvis pålagt en kildeskat på 15-30 % afhængig af det enkelte land. Kildeskat trækkes af bruttohonoraret.

Det bindende svar

Til støtte for påstanden gøres det først og fremmest gældende, at det bindende svar fra 2004 er bindende for SKAT.

Klageren, der på grund af sin karriere har boet uden for Danmark, siden han var X år, anmodede i 2004 om et bindende ligningssvar om, hvorvidt han ville blive fuldt skattepligtig til Danmark, hvis han erhvervede en andel af en helårsbolig her i landet og havde enkelte koncertarrangementer her. Følgende blev oplyst om fremtidig bopæl i det bindende ligningssvar: ”A overvejer at opgive sin bopæl i Y3 pga. den anspændte situation der. (...) Skulle proceduren med green card vise sig at trække yderligere ud, kan det blive aktuelt at skifte den faste bopæl i Y3 ud med bopæl i Y6 i en periode.” Klageren oplyste desuden, at han udelukkende ville være i ejendommen i Danmark på kortvarige ophold, når han holdt ferie, besøgte familie m.v.

SKAT svarede, at der ved køb af ejendommen ikke var fuld skattepligt og henviste til følgende praksis:

”Praksisstatus er således, at et enkeltstående arrangement inden for et år ikke medfører fuld skattepligt, hvorimod 80 erhvervsbetingede overnatninger vil statuerefuld skattepligt. Hvor vidtrækkende ”eventuelle enkeltstående koncertarrangementer” skal tolkes i relation til faktiske erhvervsbetingede overnatninger er umuligt at vide.”

Efterfølgende præciserede SKAT i en mail af 22. september 2004 udtrykket ”enkeltstående arrangement” på følgende måde:

”(...) kan det bekræftes, at vi i G12 er af den opfattelse, at et arrangement, hvor koncerten afholdes 2 steder i landet (én gang i Y12 og én gang i Jylland), med dertilhørende prøve med orkester, kan anses for ét arrangement i relation til vores definition i vores bindende ligningssvar af 17. september 2004.”

Det bindende ligningssvar er bindende for SKAT i 5 år fra den 17. september 2004, idet der hverken er givet urigtige oplysninger eller er bristede forudsætninger.

Der har eksisteret og eksisterer stadig betydelig usikkerhed inden for skattepligtområdet. Det er på den baggrund, at klageren både i 2004 og 2010 anmodede om bindende svar for at være sikker på, at han overholdt de gældende regler. Klageren har i anmodningerne om bindende svar oplyst om sine påtænkte dispositioner herunder, at han i en periode ville være bosat i Y6, hvilket stemmer overens med hans efterfølgende handlinger. Der er således ikke tale om, at oplysningerne har været urigtige eller mangelfulde.

Klagerens skattepligt

I anden række har repræsentanten gjort gældende, at klageren i 2006-2010 havde bopæl i udlandet, og at han i perioden hverken har taget ophold her i landet eller har opholdt sig her i perioder, der overstiger 180 dage inden for en 12 måneders periode.

Ifølge kildeskattelovens § 1 er personer, der har bopæl her i landet, fuldt skattepligtige. Som udgangspunkt er rådighed over en helårsbolig en nødvendig og samtidig tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl. Dette er dog kun et udgangspunkt, idet den pågældende person også skal tilkendegive, at han har til hensigt at have hjemsted her i landet, dvs. at han permanent ønsker at bo og have sin husstand her. Yderligere er det en betingelse, at personen ved tilflytning tager ophold her i landet, jf. kildeskatteloven § 7. Kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Kildeskattelovens § 7 stiller ikke krav om, at en person skal have hjemsted eller en fast base i et andet land. Heller ikke efter praksis stilles der krav om dette. Det er udelukkende kombinationen af bopæl og ophold, der skaber grundlag for fuld skattepligt. I øvrigt har klageren haft hjemsted i udlandet, da han var resident i Y6.

Et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende står i modsætning til en løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Varetagelse af et enkeltstående engagement anses ikke for sådan varetagelse af indtægtsgivende erhverv, jf. Landsskatterettens kendelse i TfS 1997.590, der er kommenteret i artiklen TfS 1997.601, samt de bindende svar, der er indhentet af klageren.

I TfS 2002.504 udtalte Ligningsrådet, at en person bosiddende i Schweiz, der erhvervede en helårsbolig i Danmark, og som opholdt sig i Danmark i mindre end 180 dage inden for en 12 måneders periode og mindre end 3 måneder i sammenhæng ikke blev fuldt skattepligtig til Danmark som følge af ophold her. Ligningsrådet bekræftede også, at personen under sådanne ophold af primært feriemæssig karakter kunne udføre arbejde her i landet i form af forberedelse af arbejdsopgaver, der skulle udføres i udlandet, uden at det medførte fuld skattepligt til Danmark.

I 2010 traf SKAT afgørelse om, at Stephen Kinnock, der havde bopæl og arbejde i udlandet, kunne opholde sig hos sin ægtefælle og børn i Danmark stort set hver weekend uden at han blev fuldt skattepligtig. Afgørelsen er omtalt i en artikel af advokat Tommy V. Christiansen, Ugens Kommentar 2011, uge 19, Forlaget Magnus.

Det fremgår af Kinnock-sagen, at Stephen Kinnock opholdt sig med sin familie i den danske bolig, når arbejdet tillod det, hovedsageligt i weekends. Antallet af dage med ophold i Danmark (fuldt eller påbegyndt døgn) var opgjort til 157, 161 og 149 dage. SKAT fandt, at Stephen Kinnock ikke havde taget ophold i Danmark.

Det bemærkes, at klagerens tilknytning til Danmark er mindre, end Stephen Kinnocks var, idet han havde ægtefælle og børn i Danmark, medens klageren havde samliv med sin kæreste i Y1.

De bindende svar har således med rette ikke tillagt antallet af dage i Danmark betydning. Opholdene har i øvrigt i alle år været under 180 dage over en 12 måneders periode og de har på intet tidspunkt udgjort et samlet ophold på 3 måneder. Det fastholdes, at klageren har bopæl i udlandet, dels har han sin lejlighed i Y6, dels har han i perioden haft fælles bopæl med sin kæreste/forlovede i Y1 frem til udgangen af 2010. Lejligheden i Y7 er erhvervet i overensstemmelse med den stedse tilkendegivne plan om at etablere bolig i Y1. Klageren har således haft to boliger i udlandet til sin rådighed. Boligen i Y1 har frem til 2011 været det primære opholdssted, mens lejligheden i Y6 i 2011 er benyttet i større omfang end de foregående år. Opholdene i Y1 er som forventet blevet færre efter bruddet med kæresten.

Klagerens skattepligt skal bedømmes ud fra disse faktiske forhold. Det må herefter lægges til grund, at han i perioden har haft rådighed over en helårsbolig i Danmark i sameje med forældrene, men at han ikke har bopæl i Danmark og ikke har haft til hensigt at slå sig ned her, idet han kun har opholdt sig her i landet kortvarigt som følge af ferie og lignende.

Klageren har gennem hele perioden haft en klar privat tilknytning til udlandet med bopæl i både Y6 og i Y1. Den private tilknytning til udlandet understøttes af hans langvarige forhold og samliv med kæresten fra Y1. Endvidere er hans erhvervsmæssige tilknytning til udlandet, hvor han har sin agent og langt hovedparten af sine koncerter. Som betinget i det bindende svar har han kun haft de anførte enkeltstående koncertarrangementer i Danmark. SKAT har i en mail den 22. september 2004 bekræftet, at disse arrangementer inkluderer forberedelse og prøve med orkesteret forud for koncerter. SKAT har desuden i en mail dateret den 23. september 2011 accepteret yderligere et koncertarrangement i 2011.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at eventuel forberedelse til koncerter i udlandet under ophold her i landet ikke medfører skattepligt efter bestemmelsen i kildeskatteloven § 7, jf. TfS 2002.504. Afgørelsen statuerer, at forberedelse her i landet af arbejde i udlandet ikke er løbende varetagelse af indtægtsgivende erhverv her i landet, når formålet med opholdet i Danmark primært er ferie eller lignende.

Ophold

SKAT har begrundet sin afgørelse med, at klageren i 2006 og i perioden fra den 1. juli 2006 til den 1. juli 2007 har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage. I forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten har SKAT dog anerkendt, at klageren ikke på noget tidspunkt har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage inden for en periode på 12 måneder. SKAT mener således nu, at antallet af dage har udgjort ca. 160. Dette tal er imidlertid også for højt, jf. de fremlagt kontoudskrifter fra MasterCard, der viser, at minimum 64 dage bør fragå SKATs opgørelse. De 64 dage fremkommer ved at sammenholde de datoer klageren har foretaget kontanthævninger i udlandet med datoerne for, hvornår SKAT har anset den pågældende rejse for påbegyndt. Repræsentanten har alene medtaget kontanthævninger, da det må antages, at bogføringstidspunktet for disse er mere sikkert end betalinger i butikker og taxaer m.v.

SKAT forholder sig alene til repræsentantens opgørelse over kontanthævningerne, men ikke til de øvrige posteringer på kontoudtogene, herunder at de for adskillige rejsers vedkommende viser, at der slet ikke er ophold i Danmark mellem rejserne.

Repræsentanten har konstateret flere fejl i SKATs bemærkninger. For eksempel anerkendes den 17. maj 2006 ikke som en købsdato på en kontanthævning i Y20, jf. at SKAT anfører købsdatoen som den 19. maj 2006. Et andet eksempel på en fejl er vedrørende en rejse til Y11 og Y21 fra den 3. til den 13. juni 2006. Her har SKAT oprindelig anset klageren for at opholde sig i Danmark 3 dage midt i koncert- og prøveperioden. Da det nu er påvist, at der er adskillige hævninger i Y11 og Y21, har SKAT godkendt to af dagene og betragtet en dag som en rejsedag, der hører med til ophold i Danmark. Da klagerens rejse gik fra Y11 til Y21, kan denne da imidlertid ikke tælle med som ophold i Danmark.

Endvidere lader SKAT dage, hvor der både er registreret kontanthævninger og almindelige dankortbetalinger, tælle med som ophold i Danmark.

Det fastholdes herefter, at antallet af dage, klageren har opholdt sig i Danmark i, er langt færre end de 160 dage SKAT nu er kommet frem til.

Både MasterCard- og dankortudtogene giver et alt for usikkert grundlag til at kunne opgøre, hvor mange dage, klageren har opholdt sig i Danmark, hvilket også fremgår af SKATs supplerende udtalelse.

Hvis man tager udgangspunkt i klagerens koncertkalender, viser den, at klageren har haft omkring 230 koncert- og prøvedage i den 12-måneders periode, SKAT har udvalgt. Hertil skal lægges et betydeligt antal dage, hvor klageren har opholdt sig hos sin mentor i Y11, ophold i Y6, ophold i Y1 og ferie i Y22 m.v. Der er således slet ikke plads til ophold af større omfang i Danmark.

Det bemærkes, at da der er tale om en tilflyttersag, har SKAT bevisbyrden for det præcise ophold i Danmark, jf. SKM 2012.732.

SKAT anfører desuden, at klageren har foretaget en regelmæssig, personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv i Danmark, fordi han må have øvet sig her i landet. SKAT henviser til en avisartikel og til repræsentantens mail af 15. oktober 2013. SKATs referat af mailen er imidlertid ikke korrekt. Således fremgår det tydeligt af mailen, at de daglige øvelser ikke er til brug for en bestemt koncert, men for at holde fingrene smidige.

I det bindende svar fra 2004 berører SKAT slet ikke det forhold, at klageren som musiker i verdensklasse dagligt vil spille på sit instrument, selv om SKAT må have været bekendt med, at en musiker på klagerens niveau dagligt vil holde sit spil ved lige og generelt vil holde fingrene smidige og kroppen i god fysisk form.

Der eksisterer ikke en praksis, hvorefter daglige øvelser, der ikke er direkte relateret til et koncertarrangement kan karakteriseres som indtægtsgivende erhverv.

Efter praksis godkendes erhvervsudøvelse efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, i et vist omfang. Det bestrides imidlertid, at der i denne sag er tale om egentlig indtægtsgivende erhvervsudøvelse. Øvelserne foretages dagligt og har ikke noget at gøre med de koncerter, klageren engageres til og vederlægges for. Ligeledes har øvelserne ikke tilknytning til en erhvervsmæssig beskæftigelse i Danmark.

Det gøres derfor gældende, at de daglige øvelser ikke kan karakteriseres som erhvervsudøvelse. Klageren holder blot sin form ved lige på samme måde som danske sportsudøvere, der er bosat og arbejder i udlandet, ligeledes laver fysisk træning, når de holder ferie i Danmark. Den fysiske træning er en forudsætning for, at de kan holde sig på topplan. Det vil være en klar udvidelse af praksis, for en række kunstnere og sportsfolk, hvis det at holde sin form ved lige skal anses for erhvervsudøvelse her i landet.

Der ses ikke at være afgørelser, der støtter en sådan praksis, og det har da heller ikke været anført i de to bindende svar fra SKAT, hvor SKAT var bekendt med, at klageren var musiker på topplan. Den påståede praksis omtales endvidere ikke i det netop udsendte styresignal, SKM 2013.715. Styresignalet indeholder ellers en omfattende gennemgang af praksis.

Der eksisterer kun enkelte afgørelser vedrørende kunstnere og topidrætsfolk.

I TfS 1997.590 fandt Landsskatteretten, at en operasanger ikke ville blive fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med et enkeltstående arrangement af kortere varighed. Hverken SKAT eller Landsskatteretten kommer ind på, om de daglige øvelser, som en operasanger nødvendigvis må foretage under ferieophold m.v., også skal henregnes til arbejde her i landet.

I afgørelsen omtales endvidere en bindende forhåndsbesked vedrørende en fodboldspiller. Afgørelsen er ikke offentliggjort, men den er omtalt i en artikel af Jørn Quiste. Sagen drejede sig om en fodboldspiller, der var bosiddende og arbejdede i England, medens ægtefællen boede med deres fælles barn i Danmark. Fodboldspilleren ville opholde sig i Danmark i op til 180 dage inden for 12 måneder og ville også deltage i fodboldkampe i Danmark, enten for landsholdet eller for sin engelske klub. Fodboldspilleren blev ikke anset for fuldt skattepligtig til Danmark.

I begge sager fokuseres der således alene på de enkeltstående arrangementer, ligesom tilfældet var i de bindende svar til klageren.

Endvidere kan der henvises til SKM 2002.252, hvor der ikke indtrådte skattepligt for en person, der var bosat i Schweiz, som påtænkte at forberede undervisningsmateriale her i landet. Ligningsrådet henviste til, at forberedelsen måtte anses for at udgøre en lille del af hovedbeskæftigelsen.

Selv om forberedelse må anses for en integreret del af undervisningen og derfor en egentlig arbejdsopgave, indtrådte der altså ikke skattepligt. I SKATs styresignal, SKM 2013.715, henvises der til afgørelsen som et eksempel på, at arbejdsopgaver under helt særlige omstændigheder bevarer deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt strækker sig ud over ti dage.

I den forbindelse skal fremhæves, at langt hovedparten af klagerens indtægter skyldes indtjening ved koncerter afholdt i udlandet, herunder forberedelse af disse med orkestret i umiddelbar tilknytning til koncerten.

I styresignalet anfører SKAT endvidere, at besvarelse af sporadiske telefonopkald og mails m.v. ikke fører til skattepligt.

Både forberedelse af undervisning og besvarelse af mails, der må betragtes som egentlige arbejdsopgaver, som en ansat får løn for at varetage, vil altså ikke medføre skattepligt. Det hænger ikke sammen med, at SKAT i denne sag mener, at klagerens øvelser, der hverken er en del af koncertarrangementerne i Danmark eller i resten af verden, skal udløse fuld skattepligt. SKATs opfattelse er udtryk for en praksisændring med tilbagevirkende kraft, som ikke er offentliggjort eller på anden måde tilkendegivet, hvorfor den ikke kan opretholdes med virkning for tidligere indkomstår.

Endelig henvises til SKM 2012.732 (”modeldommen”), hvoraf bl.a. fremgår, at skattemyndighederne i praksis accepterer erhvervsudøvelse i et vist omfang, uden at der indtræder fuld skattepligt af den grund. For modellens vedkommende havde de sporadiske arbejdsopgaver i Danmark ikke været udtryk for en regelmæssig, fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig beskæftigelse her i landet, ligesom modellens ophold i Danmark ikke var nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Tilsvarende er tilfældet for de sporadiske opgaver, som klageren har udført mod honorar her i landet, jf. tillige den accept heraf som skattemyndighederne har givet ved den bindene forhåndsbesked og det bindende svar.

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.1, sammenholdt med § 7, stk. 1, omtaler alene karakteren af opholdet i Danmark. Principielt forudsætter bestemmelserne derfor ikke, at der enten er bopæl i eller fuld skattepligt til et andet land. Dette fremgår da heller ikke som en betingelse i den bindende forhåndsbesked.

De faktiske forhold i den foreliggende sag er på afgørende punkter lig forholdene i henholdsvis modeldommen og Kinnock-sagen. Ligesom i de to sager er klageren derfor ikke fuldt skattepligtig til Danmark som følge af ophold her i landet, idet hverken antallet af dage eller opholdenes karakter kan begrunde dette.

Ugyldighed

Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at ansættelserne for 2006 og 2007 er ugyldige, da der er indtrådt forældelse.

Skatteansættelserne for 2006 og 2007 er ændret uden for den almindelige frist for genoptagelse af skatteansættelsen. Der er imidlertid intet grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne i henhold til skatteforvaltningsloven § 27.

Ekstraordinær genoptagelse forudsætter, at der foreligger grov uagtsom eller forsætlig skatteunddragelse, men klageren har ikke handlet hverken groft uagtsomt eller forsætligt i forbindelse med sine skatteforhold. Klageren har inden erhvervelse af ejendommen i sameje med forældrene forelagt sine planer for SKAT og har beskrevet, i hvilket omfang han ville arbejde i Danmark. Der er sket indberetning af honorarer for koncerter i Danmark. SKAT har således været informeret om klagerens forhold, der i det hele har svaret til det oplyste ved indhentelsen af de bindende svar. Videre bemærkes, at de skønsmæssige forhøjelser for disse år er foretaget efter, at SKAT har indhentet kontoudtog hos F1-Bank, da klageren ikke mente at have pligt til at udlevere disse.

Udlevering af oplysninger i henhold til skattekontrollovens bestemmelser forudsætter, at oplysningerne skal anvendes til brug for den ligningsmæssige kontrol. Hvis der ikke kan ske ændring af skatteansættelsen på grund af den ordinære frist, jf. skatteforvaltningsloven § 26, er der ikke et ligningsmæssigt formål, medmindre der er mistanke om skattesvig, således at ekstraordinær genoptagelse kan ske. Hvis SKAT uden en sådan mistanke kræver oplysninger udleveret, er det i strid med reglerne i skattekontrollovens § 8 D.

SKAT anfører, at SKAT ikke havde en konkret mistanke om skattesvig, da man udbad sig oplysningerne. Derfor har anmodningen om oplysninger fra 2006 og 2007 ikke kunnet have et ligningsmæssigt formål. Klageren gjorde udtrykkelig SKAT opmærksom på, at oplysningerne ikke kunne indhentes hos F1-Bank, fordi der ikke var et ligningsmæssigt formål. Hvis SKAT mente, at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse, ville SKATs indhentelse af oplysningerne være i strid med retssikkerhedslovens § 10.

SKATs henvisning til, at skatteansættelsen er et spørgsmål, der er adskilt fra spørgsmålet om evt. straf for overtrædelse af skattelovgivningen kan ikke tiltrædes.

Da SKAT har indhentet kontoudskrifter for 2006 og 2007 i strid med retssikkerhedslovens bestemmelser, går repræsentanten ud fra, at de ikke vil indgå i sagen, jf. Rigsadvokatens udtalelse om uretmæssigt indhentede oplysninger i Anklagemyndighedens årsberetning 1998-1999, side 117-118.

Klagerens repræsentant er bl.a. kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”I. Landsskatterettens sagsfremstilling

Grundlaget for opgørelsen af ophold i DK

Landsskatterettens kontor har opgjort A’s ophold i DK skønsmæssigt ud fra SKATs opgørelse over dage med ophold i DK. SKATs opgørelse bygger på en forudsætning om, at A opholder sig i DK alle dage, hvor han ikke kan godtgøre, at han har været i udlandet. Denne forudsætning kan ikke opstilles, da SKAT herved påfører A bevisbyrden for ophold i og uden for DK. I tilflytningssager er det SKAT, der har bevisbyrden for ophold i DK.

Der skal tages stilling til, om de konkrete forhold begrunder, at der er sket tilflytning til DK i 2006, og derfor er det skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, hvilke dage A har opholdt sig i DK i 2006. Det er under sagens behandling påvist, at 1 ud af 2 dage, som SKAT har anført som ophold i DK i perioden marts 2006-marts 2007 er forkert. Grundlaget for SKATs opgørelse fremstår derfor som helt vilkårligt opgjort og i øvrigt kun delvis baseret på bankregistreringer, mens mellemliggende dage er baseret på rent gætværk. SKATs opgørelse af antal dage med ophold er dermed udokumenteret.

Landsskatterettens opgørelse er baseret på SKATs opgørelse af ophold i DK og er herudover skønsmæssig og fremstår ligeledes udokumenteret.

Vi har i vores tidligere fremsendte udtalelse til SKATs opgørelse fremlagt kontoudtog fra MasterCard for den af SKAT valgte periode marts 2006 - marts 2007. Kontoudtogene fra MasterCard viser, at A opholder sig uden for DK langt mere end de dage, der fremgår af koncertkalenderen. SKAT har da også efterfølgende accepteret en reduktion af antallet af dage i DK.

Både SKAT og Landsskatteretten har til sagsfremstillingen anført, at det er umuligt at opgøre et præcist antal opholdsdage i DK. Den manglende dokumentation for ophold i DK er således erkendt både af SKAT og af Landsskatteretten.

Oplysninger om brug af kreditkort

I øvrigt bemærkes, at det anførte i Landsskatterettens sagsfremstilling om, at MasterCard’et ikke er anvendt i Y6, ikke er korrekt, bl.a. er der hævninger i Y6 i maj måned 2006, og der er ligeledes hævet på kortet i Y23.

Desuden anføres det, at kortet bruges til betalinger i udlandet så som hotel, restaurant fly m.v. Dette er imidlertid ikke korrekt gengivet. A bruger sit dankort til betalinger i DK og MasterCard’et anvendtes i 2006 til betalinger og hævninger uden for DK. Det anvendes i forbindelse med koncertrejser, ferier og private ophold i Y6, Y1, Y11 m.v.

Af Landsskatterettens sagsfremstilling fremgår, at der for perioden 1. august 2008 til 31. december 2010 ikke er foretaget betalinger med American Express i Y6, og at dette kort alene anvendes til rejser. Dette er ikke korrekt beskrevet, idet der ikke - os bekendt - er foretaget en minutiøs gennemgang af alle betalinger og hævninger på kortet i den pågældende periode. Desuden bør det også fremgå, at A i de pågældende år bor i Y1, og størstedelen af betalingerne med kortet derfor er foretaget i Y1.

Afgrænsning af den undersøgte periode

Landsskatterettens opgørelse tager uden nærmere forklaring eller begrundelse udgangspunkt i kalenderårene 2006 og 2007 i modsætning til SKATs seneste opgørelse, der baserer afgørelsen om skattepligt til DK på en opgørelse af antal dage i DK over en 12 måneders periode fra 28. marts 2006 til 27. marts 2007.

Klagen vedrører SKATs afgørelse om, at der er indtrådt fuld skattepligt på grund af ophold i DK i 2006. Som følge heraf har der ikke været særlig anledning til at kommentere SKATs opgørelse af antal dage med ophold i DK udover den anførte periode marts 2006-marts 2007. SKAT har heller ikke for den resterende periode af 2007 fremlagt dokumentation for, at A har opholdt sig i DK i et omfang, der kan begrunde indtræden af fuld skattepligt.

II. Kontorindstillingen

Skattepligt

Landsskatterettens kontor indstiller, at A skal anses for fuldt skattepligtig til DK fra indkomståret 2006. Der er lagt vægt på følgende: 1) ophold i DK i et ikke ubetydeligt omfang og op til koncerter, 2) antagelse om forberedelse af koncerter i DK og 3) A anses ikke for at have bopæl i et andet land.

Vi har følgende bemærkninger til de 3 punkter:

1) Ophold i DK i betydeligt omfang og op til koncerter

Landsskatteretten lægger i kontorindstillingen til grund, at A har opholdt sig i et ikke ubetydeligt omfang i DK, og at han har ophold her, der ofte ligger op til koncerter.

Da Landsskatterettens antagelse om ophold i DK i et ikke ubetydeligt omfang er baseret på SKATs stærkt fejlbehæftede opgørelse, suppleret med Landsskatterettens skønsmæssige vurdering, er antagelsen udokumenteret og udsagnet savner i øvrigt skatteretlig relevans og substans.

KSL § 7, stk. 1 stiller alene krav om, at opholdet i DK skal være kortvarigt, og der skal være tale om ferie eller lignende. Kortvarigt ophold defineres efter praksis som ophold på mindre end 3 måneder eller samlede ophold på mindre end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder.

Det er nu ubestridt i sagen, at A alene har haft kortvarigt ophold i DK. Det er endvidere udokumenteret, at A ofte har ophold i DK op til koncerter, og det stemmer ikke overens med, A’s oplysninger om, at han ofte forbereder en koncert og koncertindspilninger med sin mentor, der er bosiddende i Y11. A’s oplysninger støttes af kontoudtogene fra MasterCard, der viser, at A ofte er i Y11 inden en koncert.

2) Forberedelse af udenlandske koncerter

Landsskatteretten har i fortsættelse af sin skønsmæssige og forkerte antagelse om ophold i ikke ubetydeligt omfang i sin kontorindstilling lagt til grund, at A har arbejdet i DK, idet han antages at have forberedt sine koncerter her ”i et ikke ubetydeligt omfang”.

A har over for Landsskatteretten oplyst, at han ikke forbereder sine udenlandske koncerter i DK Han har endvidere forklaret hvordan, han forbereder en koncert. Det sker sammen med orkester eller sammen med den kollega, som koncerten spilles med på koncertstedet og umiddelbart forud for selve koncerten for publikum. Desuden sker noget af forberedelsen med mentorer, der alle er bosat uden for DK. Landsskatterettens antagelse om forberedelse af koncerter i DK er ikke nærmere underbygget, og antagelsen er forkert. Landsskatteretten har ikke noget grundlag for at tilsidesætte As forklaring og antage, at han forbereder sine udenlandske koncerter i DK.

3) Ikke bopæl i andet land

Landsskatteretten lægger i sin kontorindstilling desuden vægt på, at A ikke ”kan anses for at have” bopæl i et andet land. Denne forudsætning er forkert. Det er dokumenteret, og i øvrigt ubestridt, at A i 2005 fik bolig og blev resident i Y6. Residence er fornyet og opretholdt frem til juni 2012, hvor han flytter til DK. Da han bliver resident i Y6, får han skattemæssigt hjemsted dér frem til sin flytning til DK. Vi har endvidere over for SKAT fremlagt erklæringer på, at A har opholdt sig i Y6. Vi vedlægger således på ny en erklæring fra E.S. i Y6.

Udover i Y6 har A også opholdt sig hos sin kæreste fra Y1. I 2007 får han et særligt opholdsvisum til Y1, og han bliver forlovet med kæresten samme år. I 2009 erhverver han en lejlighed i Y7, hvor han bosætter sig med sin forlovede. Det skal derfor lægges til grund, at A har bopæl i et andet land.

Ligningsvejledningen for 2006 henviser til en særlig administrativ praksis, hvor et kriterie om bopæl i et andet land kan have betydning for vurderingen af skattepligt i tilflytningssager. Det drejer sig om situationer, hvor en person ikke har bopæl i og anden fast tilknytning til et andet land, og som derfor opholder sig her i landet i det omfang den erhvervsmæssige beskæftigelse som eksempelvis pilot eller sømand giver mulighed for.

A er imidlertid ikke omfattet af denne helt særlige administrative praksis, der tillige er udtryk for en indskrænkende fortolkning af ordlyden i § 7 stk. 1 om kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, og som ifølge SKATs vejledning kun gælder i de situationer, hvor en skatteyder på grund af sin arbejdssituation, opholder sig i udlandet, men på grund af arbejdet ikke behøver at have en bopæl uden for DK f.eks. en sømand, der opholder sig på et skib. I øvrigt ses der ikke at være offentliggjort praksis, der bekræfter denne praksis.

A har boet uden for DK siden 1992, og har haft bopæl i Y2, Y3, Y6 og Y1. Hans kæreste (og senere samlever) er bosat i Y1. A har derfor både tilknytning og bopæl til et land uden for DK i alle indkomstårene frem til juni 2012. Den eneste tilknytning han har til DK er forældrene. Det forhold, at A har 300 rejsedage om året, og derfor ikke har langvarige ophold nogen steder, kan ikke i sig selv begrunde, at der indtræder skattepligt i DK.

Det er ubestridt, at A har en bopæl uden for DK, og at han endvidere har en kæreste/forlovet bosat uden for DK, samt at han - udover de i den bindende forhåndsbesked henholdsvis det bindende svar accepterede koncerter i DK inklusive forberedelse - kun har kortvarige ophold her i landet efter Kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Hverken Landsskatterettens kontor eller SKAT har henvist til en praksis, der statuerer fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, med ophold på under 3 måneder eller 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, hvis der ikke har været erhvervsmæssig beskæftigelse. End ikke personlig tilknytning til DK så som ægtefælle og børn, der bor her i landet, kan efter praksis være udslagsgivende for statuering af fuld skattepligt. Der er derfor hverken i praksis eller lovgivningen noget grundlag for, at der i vurderingen af opholdets karakter af ferie eller lignende kan indgå en vurdering af, hvorvidt en bopæl i udlandet udgør ”en fast base”.

Bindende forhåndsbesked

Landsskatteretten har i sin kontorindstilling lagt til grund, at A ikke kan støtte ret på det bindende ligningssvar fra 2004, da 1) han ikke som oplyst i anmodningen har haft hjemsted (en fast base) i et andet land, 2) han har haft betydelige ophold i DK, og 3) han antages at have forberedt sine udenlandske koncerter i DK.

A ikke har givet forkerte oplysninger om faktum, og han har ikke tilbageholdt oplysninger af relevans for det bindende svar, som derfor skal lægges til grund for skatteansættelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i skatteforvaltningsloven.

1) Oplysninger om hjemsted (fast base) i det bindende svar

A har i forbindelse med anmodningen af det bindende ligningssvar oplyst, at han på anmodningstidspunktet havde bopæl i Y3 og påtænkte at anskaffe sig en midlertidig bopæl i Y6 og herefter en lejlighed i Y1. A har efterfølgende ageret i overensstemmelse med det oplyste.

Det er ubestridt, at A i perioden 2004 til 2012 havde en bopæl og var resident i Y6. A har således haft skattemæssigt hjemsted i Y6. Dette er faktuelle oplysninger, som A har afgivet i forbindelse med anmodningen om det bindende svar. Der er ingen af disse faktuelle oplysninger, der ikke er korrekte.

Udtrykket fast base er ikke anvendt som relevant kriterium ved afgørelse af skattepligt, hverken i lovgivningen eller i offentliggjort praksis. Landsskatteretten definerer ikke nærmere i kontorindstillingen, hvad kontoret forstår herved.

Udtrykket er anvendt i anmodningen om det bindende ligningssvar om det forhold, at A har været resident i Y6. Følgende fremgår af anmodningen:

”Uanset om A på trods af forholdene i Y3 vælger at bibeholde sin bopæl der, eller han i stedet får fast bopæl i Y6 eller i Y1, er det min opfattelse, at han ikke bliver fuldt skattepligtig her til landet som følge af sin medejendomsret til ejen-

dommen Y4. Hans faste base vil fortsat være Y3, henholdsvis Y6 eller Y1, selvom der på grund af hans omfattende rejseaktivitet kun er tale om ophold, der er af relativt kortere varighed på årsbasis.”

A har haft bopæl i alle de nævnte lande, og faktum er således korrekt oplyst overfor SKAT i forbindelse med anmodningen om det bindende ligningssvar.

2) Oplysninger om ophold i DK i det bindende ligningssvar

A oplyser i anmodningen, at han kun kortvarigt vil opholde sig i ejendommen i forbindelse med ferie hos familien og i forbindelse med enkeltstående koncertarrangementer.

Ifølge praksis som den var beskrevet i Ligningsvejledningen 2004-2, afsnit D.A.1.1.1., som også er citeret i det bindende ligningssvar, defineres kortvarigt ophold således:

”Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”..”

Det er nu ubestridt, at A ikke har ophold i DK på mere end 3 måneder eller samlede på i alt mere end 180 dage. Efter praksis har A således kun kortvarigt ophold i DK, og oplysningerne om ophold i DK i forbindelse med anmodningen om det bindende svar er derfor korrekte.

3) Oplysninger om arbejde i DK i det bindende ligningssvar

A oplyser i anmodningen til det bindende ligningssvar, at han agter at deltage i enkeltstående koncertarrangementer i DK. Han har ikke udført andet arbejde i DK ud over de af SKAT accepterede koncerter afholdt her i landet. Landsskatterettens kontors antagelse om, at han har forberedt sine udenlandske koncerter her, er ikke korrekt og helt udokumenteret, jf. ovenfor.

Ugyldighed

SKAT har i sin oprindelige ansættelse anset betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for opfyldt. Imidlertid har SKAT efterfølgende frafaldet sit synspunkt om, at A har opholdt sig i DK i mere end 180 dage inden for en 12 måneders periode. Sagen vedrører derfor nu alene fortolkningen af hvorvidt A ophold i DK har været ”ferie eller lignende”

Desuagtet fastholder Landsskatteretten i sin kontorindstilling, at A har handlet groft uagtsomt, og skattemyndighederne derfor har været berettiget til ændre As skatteansættelse for 2006 og 2007 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet Landsskatterettens kontor henviser til, at han 1) har kendt reglerne og 2) ikke handlet som oplyst i det bindende ligningssvar.

1) Kendskab til reglerne

Det bemærkes, at selve ordlyden i opholdsbestemmelsen i § 7, stk. 1 om kortvarigt ophold ikke er helt klar (ferie eller lignende). Desuden har der i en årrække været tvivl om praksis.

I 2004 anfører SKAT således om praksis i det bindende ligningssvar til A:

”Praksisstatus er således, at et enkeltstående arrangement inden for et år ikke medfører fuld skattepligt, hvorimod 80 erhvervsbetingede overnatninger vil statuere fuld skattepligt.

Hvor vidtrækkende ”eventuelle enkeltstående koncertarrangementer” skal tolkes i relation til faktiske erhvervsbetingede overnatninger er umuligt at vide”

Desuden henvises til SKATs egen praksis vedrørende ekstraordinær genoptagelse. I SKATs afgørelse vedrørende Stephen Kinnock, der ligeledes vedrørte fortolkningen af ”ferie eller lignende”, fandt SKAT ikke, at der forelå forkerte ansættelser som skyldes forsætlig eller groft uagtsom adfærd. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ansås derfor ikke for opfyldt, og skatteansættelsen blev alene genoptaget for indkomstårene omfattet af den ordinære genoptagelse.

Endvidere henvises til SKM 2012.732 (fotomodelsagen), der ligeledes vedrører fortolkning af opholdsbestemmelsen, hvor Landsretten ikke fandt, at der var handlet groft uagtsomt.

I nærværende sag har A to gange bedt om bindende svar, hvor han udførligt har redegjort for sine forhold og planer. Der er derfor ikke tale om, at A har udeholdt indkomster eller forholdt oplysninger for SKAT.

Landsskatterettens kontor har i den supplerende redegørelse givet udtryk for, at det er kontorets opfattelse, at der ikke eksisterer en praksis, som forholder sig til problemstillingen i nærværende sag. På trods af dette har afgørelsen om skattepligt og de gennemførte forhøjelser af indkomsten for 2006-2008 som forudsætning, at A har udvist grov uagtsomhed ved ikke at selvangive i overensstemmelse med en sådan ikke-eksisterende praksis. A kan derfor ikke have handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er ikke opfyldt.

2) Handlet i overensstemmelse med det bindende svar

Som vi har påvist ovenfor har A handlet i overensstemmelse med det bindende ligningssvar. Desuden har det ikke betydning for vurderingen af grov uagtsomhed i forbindelse med ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk., nr. 5, hvorvidt en skatteyder har handlet i overensstemmelse med et eventuelt bindende svar. En skattyder ifalder ikke strafansvar ved ikke at handle i overensstemmelse med et bindende svar. Retsvirkningerne er alene, at det bindende svar falder bort.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattemyndighederne har i 2004 givet klageren et bindende svar vedrørende hans skattepligt til Danmark. Skattemyndigheden har i svaret truffet afgørelse om, at klageren ikke bliver fuldt skattepligt til Danmark i de nærmere beskrevne situationer.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren i tilstrækkeligt omfang har ageret i overensstemmelse med de oplysninger, han har givet skattemyndighederne i forbindelse med anmodningen om det bindende svar, og da myndighederne ikke har stillet nogen betingelser for svaret, er de bundet af det, jf. § 20 H i den dagældende skattestyrelseslov. Svaret er bindende i fem år, dvs. til og med indkomståret 2009.

SKAT har i 2011 afgivet et tilsvarende bindende svar til klageren.

Derudover bemærkes, at der under sagens behandling i Landsskatteretten er opstået enighed om, at klageren i de omhandlede år alene har haft kortvarige ophold i Danmark. Det er herefter SKAT, der skal godtgøre, at klagers ophold her ikke har karakter af ferie eller lignende.

Det er rettens opfattelse, at SKAT ikke har løftet denne bevisbyrde, idet klagerens få koncerter m.v. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under ophold her i landet ikke kan anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde.

Retten giver derfor klageren medhold i, at han ikke i de omhandlede år er omfattet af fuld skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Spørgsmålet om den talmæssige opgørelse af klagerens indkomst afgøres ved en særskilt afgørelse.