Kendelse af 02-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2015

Faktiske oplysninger

Generelt

SKAT har ved afgørelse af 3. maj 2012 ændret indkomsten for [finans1] A/S, hvori klageren er hovedaktionær. Ved afgørelen har SKAT ikke godkendt fradrag for i alt 54.417 kr. vedrørende rejse, ophold og fortæring i Norge i perioden 10. – 17. marts 2007.

Som konsekvens har SKAT ved forslag til afgørelse af 29. april 2011 forhøjet klagerens aktieindkomst med beløbet. Afgørelse er truffet den 3. maj 2012.

[finans1] A/S, herefter selskabet, er ejet af [finans2] ApS, som er ejet af [person1], som tillige udgør direktionen.

I bestyrelsen for førstnævnte selskab sidder foruden [person1] selv, hendes søster [person2] (formand) samt hendes bror [person3].

Selskabets hovedaktivitet er formidling af lån i fast ejendom. Pantebrevene er mindre pantebreve med pant i villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse og andelsboliger.

Selskabet udsteder og videresælger pantebrevene til [finans3] ApS. Selskabet ejer 50 % af anparterne i [finans3] ApS. De resterende 50 % er ejet af [virksomhed1] ApS, som er ejet af [person1]ds ægtefælle, [person4].

Foruden [person1] og [person2] (sagsbehandler), er [person1]s søn, [person5] (f. 1984), ansat i selskabet, som sagsbehandler, samt yderligere en person som bogholder / sagsbehandler ([person6]).

Tur til Norge

På konto 3130Opholder der den 9. juli 2007 med henvisning til bilag 158 bogført 31.223 kr. til [virksomhed2].

Det fremgår af bilaget, at udgiften vedrører leje af fritidshus nr. [...], Fagertoppen Type W, Høyfjellsleilig, nederste række, 10 personer, 100 m², [Norge], for perioden 10. marts 2007 til 17. marts 2007 inkluderet færge fra [by1]. – [Norge] t/r 3x4 køjes udvendige kahytter. 3 biler u/1.85 høj inkl. 13 personer med [...]. 8 voksne, 4 børn og 1 barn under 2 år gratis.

Fakturaen er udstedt til [person1] og dateret den 2. september 2010. 1. rate udgør 14.951 kr. og forfalder til betaling den 16. december 2006, mens 2. rate udgør 34.887 kr. og forfalder til betaling den 9. januar 2007, i alt 49.838 kr.

På bilaget er anført følgende:

”Tur til Norge i forbindelse med samarbejde med [finans4]. Afrejse fra [by1] med ejer af [finans4] [person7], [person8], [person4], [person1], [person2], [person9]. Formålet med turen er at besigtige flere ejendomme med henblik på lån og samarbejde i Norge.”

Det er oplyst, at der er betalt 16.815 kr. i 2006 som 1. rate, og ikke som anført på bilaget 14.951 kr. I 2007 er der fratrukket 31.223 kr., som ifølge selskabet fremkommer som 34.887 kr. fratrukket det for meget betalte i 2006 (1.864 kr.) samt fratrukket ekstra færgebillet på 1.800 kr. som er bogført på en anden konto.

[person1] har oplyst, at bilaget har været bortkommet, og at hun i forbindelse med SKATs sagsbehandling har bedt [virksomhed2] om at fremsende bilaget igen, hvilket er årsagen til dateringen den 2. september 2010.

Hun har endvidere oplyst, at hendes søn, [person5], og ledsager tillige deltog på turen, samt at [person1] havde to børn med og [person9] havde tre børn med.

[person9] har ikke været ansat i selskabet eller på anden måde haft et samarbejde hermed via eget selskab eller virksomhed. Det er oplyst, at det var tanken, at [person9] skulle ansættes og stå for samarbejdet mellem selskabet og [finans4], hvis det blev til noget.

På konto3140Rejser, Togkort, er der den 12. marts 2007, som bilag 658 bogført ”liftkort Norgestur” med 8.362 kr.

På konto 3141Fortæring ved rejser er der vedrørende bilag 658 bogført fortæring Norge med i alt 6.367 kr.

På konto 3370Personaleudgifterer der vedrørende bilag 1328 bogført fortæring firmatur til Norge med i alt 8.445 kr.

I alt er der vedrørende rejse til Norge fratrukket 54.417 kr.

Selskabet har til Skatteankestyrelsen oplyst, at det ikke er muligt at fremskaffe bilag 658 og 1328, men at de har været fremlagt SKAT.

SKAT har fremsendt kopi af finanskontokort, hvoraf det fremgår, at der er henvist til bilag 658 flere steder i løbet af året, dels under konto 3140Rejser, konto 3141Fortæring v/rejser, konto 3370Personaleudgifter, konto 3361 Tøj til arbejdsbrug.

SKAT har endvidere fremsendt to bilag benævnt 658, som dels er en bankkontoudskrift fra selskabets konto for perioden 20. marts 2007 – 16. april 2007, dvs. efter Norgesturen, dels to kvitteringer fra [Norge] vedrørende leje af 5 x skiudstyr. Kopien er svær læselig.

Endelig er fremsendt bilag benævnt 1328, som ligeledes er en bankkontoudskrift fra [finans5] A/S, for perioden 13. juli 2007 – 15. august 2007. SKAT har oplyst, at der ikke i deres materiale findes underbilag til fortæringsudgifterne.

Selskabet har fremlagt brev af 27. januar 2007 fra [finans4] til selskabet, hvoraf der fremgår følgende:

”Kære [person1]

Jeg ser frem til vort møde i uge 10/11, hvor vi sammen skal gennemgå de ejendomme, som jeg allerede har lavet lån i, samt de 6 låneanmodninger, som jeg har liggende.

Jeg har tænkt mig, at vi bruger de første 2-3 dage på at besigtige ejendommene og disse dokumenter.

De resterede dage syntes jeg vi skal bruge på gennemgang af jeres dokumenter og hvad i ønsker der skal medfølge en eventuel lånesag.

Som aftalt mødes vi i [by1] og følges herfra til [Norge] og videre til [Norge].

Jeg tror at der er et stort marked for pantebreve i Norge og jeg er i øjeblikket i gang med at undersøge hvilke krav de norske myndigheder stiller ved handel med pantebreve.”

Selskabet har endvidere fremlagt mail af 27. februar 2012 fra [person1], ([...].dk) til [person7] ([...].com). Af mailene fremgår følgende:

”Jeg skriver til dig vedr. vores møde i Norge i perioden 10. marts til 17. marts 2007, hvor vi mødtes flere gange for at gennemgå forretningsgangen, lånedokumenter ect. i [finans6] A/S, for hvem du skulle være konsulent i Norge i området omkring [Norge].

Vil du venligst bekræfte, at vi afholdt møder alle dagene, hvor vi enten mødtes hos dig eller var rundt og se på forskellige ejendomme, hvor du var blevet kontaktet af debitor omkring muligheden for optagelse af lån.”

[person7] skriver samme dag:

”Jeg bekræfter hermed at vi mödtes i Norge i perioden 10. marts til 17. marts 2007 ifm. opstart / opläring af mit konsulent arbejde for [finans6] A/S.

Perioden blev ligeledes brugt til at besigtige potentielle ejendomme for udstedelse af pantebreve.”

[finans4], [adresse1], Norge, ligger 150 km. fra [Norge] ifølge Google.maps.

Selskabet har i brev af 19. august 2011 til SKAT vedlagt ”diverse materiale som dokumentation for lån etableret i Norge”. Det drejer sig blandt andet om:

SKAT har anset [person4] for ansat hos [finans1] A/S i 2007 – 2009 og ikke som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden [virksomhed3] v/[person4]. Afgørelsen er stadfæstet af Landsskatteretten den 14. oktober 2014.

SKATs afgørelse

Indkomsten er forhøjet med 54.417 kr.

Udgiften til rejsen anses for afholdt af selskabet i kraft af din bestemmende indflydelse på selskabet. Beløbet anses for maskeret udlodning til dig.

Der er henvist til ligningslovens § 16A, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med maskeret udlodning på 54.417 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det primært gældende, at ændringen af den skattepligtige indkomst er forældet efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Fristen for fremsendelse af agterskrivelse var den 1. maj 2011. Din repræsentant gjorde indsigelse mod agterskrivelsen den 31. maj 2011, og har ikke i forbindelse med den videre sagsbehandling anmodet om fristforlængelse. Afgørelsen skulle således senest foretages den 1. august 2011, men er først foretaget den 3. maj 2012.

Din repræsentant mener ikke, at den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 vedrørende kontrollerede transaktioner kan finde anvendelse.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det subsidiært gældende, at der er tale om en fradragsberettiget udgift, hvorefter der ikke er grundlag for at udbyttebeskatte dig.

Selskabet har haft en reel forretningsmæssig tanke med rejsen, idet hovedformålet med rejsen har været at opdyrke og etablere forretninger med pantebreve på det norske ejerboligmarked. Som det fremgår af tidligere indsendt dokumentation til SKAT, i form af pantebreve, er det rent faktisk lykkedes at få etableret pantebreve med pant i norske ejendomme.

Selskabets omkostninger til turen til Norge, må derfor være at anse for erhvervsmæssige og dermed fradragsberettigede i selskabets indkomst. Det er således vores opfattelse, at den samlede udgift på 54.417 kr. ikke kan anses for en udgift afholdt for [person1] personligt. Det er selskabets personale med ægtefæller, samt en samarbejdspartner ([person9]), som har deltaget i turen.

Hvis man måtte mene, at turen, udover det erhvervsmæssige formål jf. ovenstående, også havde et turistmæssigt islæt, ændrer dette ikke på selskabets fradragsret, idet der så blot er tale om en fradragsberettiget personaleomkostning. Der kan derfor ikke blive tale om en maskeret udlodning af hovedaktionæren.

Konklusionen må derimod være, at selskabet har fradrag for udgiften for de ansattes deltagelse. Der vil være tale om en personaleomkostning, som er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er på ingen måde tale om, at udgiften alene er afholdt i [person1]s personlige interesse.

Der er altså ikke i skatteretten hjemmel til at beskatte hovedaktionæren af maskeret udlodning af omkostningen til personalets deltagelse. Hovedaktionæren kan maksimalt beskattes af sin egen deltagelse. Det forhold, at en del af personalet har familiemæssige relationer, kan ikke medføre en anden skattemæssig behandling. Når familiemedlemmer har et almindeligt ansættelsesforhold, skal de skattemæssigt, efter praksis, stilles på samme måde, som øvrige ansatte. Dette gælder selv for en hovedaktionær, som måtte være eneste ansatte i eget selskab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har i selskabets sag, j.nr. 12-0191295, bemærket følgende vedrørende turen til Norge:

”Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifter til privatforbrug er ikke fradragsberettiget. Dette følger af statsskattelovens § 6.

Udgifter, som er afholdt i forbindelse med den skattepligtiges erhverv til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår fratrækkes efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Udgifter skal dokumenteres ved bilag, som oplyser, hvad der er nødvendigt for at kunne kontrollere rigtigheden af registreringen, jf. bogføringslovens § 4, stk. 2 og § 9, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse 2006-06-15 nr. 648).

De fratrukne udgifter på konto 3141Fortæring ved rejser på i alt 6.367 kr., samt konto 3370Personaleudgifterpå i alt 8.445 kr. opfylder ikke betingelserne til dokumentation for repræsentation-/ personaleudgifter i form af bespisning, idet der ikke foreligger grundbilag med specifikation af ydelserne, påtegning af deltagere samt anledning, jf. TfS 1989, 579V og SKM2003.559.ØLR.Ikke-dokumenterede udgifter kan ikke fratrækkes i selskabet, og anses som maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Grundbilaget vedrørende den fratrukne udgift på konto 3130Opholdpå i alt 31.223 kr. er en faktura fra [virksomhed2] – stilet til [person1] privat og ikke selskabet, og vedrører en pakkerejse til et skisportssted i Norge for 8 voksne og 5 børn. Det er ikke godtgjort, at der er tale om en personaleudflugt, idet alene to ud af de seks anførte voksne på bilaget er ansat i selskabet, hovedaktionæren selv og hendes søster. Det kan ikke tillægges betydning, at det senere er oplyst, at hovedaktionærens søn [person5] med ledsager tillige har deltaget på turen, idet dette skal være oplyst senest ved indgivelse af selvangivelsen, jf. TfS 1989, 579V.

De fratrukne udgifter på konto3140Rejser, Togkort, vedrørende liftkort på i alt 8.362 kr. kan dermed heller ikke anses for at være afholdt som led i personalepleje.

Det er heller ikke godtgjort, at der er tale om en repræsentationsudgift vedrørende [person7] og [person8] med delvis fradragsret efter ligningslovens § 8, stk. 4, idet pakkerejsen vedrører ophold i [Norge] samt færge tur / retur fra [by1] til [Norge] inkluderet morgen- og aftenbuffet, henset til at ægteparret bor i [Norge] og ifølge det oplyste ikke har opholdt sig i hytten.

Det anses for godtgjort, at hovedaktionæren i et eller andet omfang har mødtes med [person7] i perioden 10. marts 2007 til 17. marts 2007 henset til de fremlagte erklæringer og det fremlagte materiale ved brev af 19. august 2011, og at møderne har resulteret i en indtægt for selskabet. Idet selskabet, ifølge det oplyste ved mail af 29. april 2014, allerede har fratrukket en del af udgiften i 2006, er der imidlertid ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag. Der er herved lagt vægt på, at udgiften i overvejende grad anses for en privat udgift afholdt i kraft af hovedaktionærens bestemmende indflydelse.

Der er således hverken hel eller delvis fradragsret for udgiften til [virksomhed2] samt køb af liftkort efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Beløbet anses som maskeret udlodning til hovedaktionæren.

SKATs afgørelse stadfæstes.”

Klageren har ikke godtgjort, at der er tale om fradragsberettigede udgifter for selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1. Udgifterne anses for afholdt af selskabet i kraft af klagerens bestemmende indflydelse. Beløbet beskattes som maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Værdi af fri bil

Faktiske oplysninger

Selskabet har stillet en bil til rådighed for klageren for udelukkende erhvervsmæssig kørsel, dels en BMW X5, købt fra ny, til 1.054.363 kr., registreret 1. gang den 14. juli 2004. Bilen er registreret i afgang den 1. oktober 2007, hvorefter den erstattes af en Mercedes Benz CL 500 til 1.790.000 kr., som er registreret 1. gang den. 5. maj 2006, og registreret i tilgang den 13. september 2007.

Klageren har underskrevet en fraskrivelseserklæring den 14. juli 2007 vedrørende BMW X5, og den 14. september 2007 vedrørende Mercedes Benz, samt ført en kørebog.

Bilen holder på den private bopæl efter arbejdstids ophør. Bopælen ligger 5,5 km. fra selskabets adresse.

Foruden de nævnte biler ejer selskabet en BMW 3’er, som er stillet til rådighed for privat anvendelse for [person2], samt en Volkswagen Golf, 1,6, årgang 1998. [person5] er beskattet af værdi af fri bil vedrørende Volkswagen Golf i 2008, men ikke i 2007.

Volkswagen Golf 1,6 har en tankstørrelse på 55 liter, mens BMW X5 har en tankstørrelse på 93 liter.

Ifølge oversigt fra [virksomhed4] har selskabet haft tre benzinkort, ét udstedt til [person1], ét udstedt til [person2] og et uden brugerid.

SKAT har gennemgået kørselsregnskabet og de afholdte udgifter ifølge benzinkort benævnt [person1].

Ved gennemgangen af oplysningerne har SKAT konstateret, at der er tanket benzin med brug af dit [virksomhed4] benzinkort på dage, hvor der ifølge kørselsregnskaber ikke er kørt i bilen.

Der er tale om følgende datoer:

SKAT har endvidere konstateret, at der vedrørende nogle af de nævnte tankninger, er tanket så meget benzin, at dette ikke kan være på tanket på selskabets Volkswagen.

Ifølge kørebogen har bilen søndag den 11. marts 2007, hvor klageren er i Norge, kørt 164 km. fra den private adresse til adresse 1 og herefter til selskabets adresse og herefter til adresse 2 og herefter til den private adresse.

Klageren fører ikke kalender over sine aftaler.

Klagerens husstand bestod i 2007 foruden af klageren, af klagerens ægtefælle, samt to børn, årgang 1993 og 2004.

Klagerens ægtefælle har haft egen bil (model og årgang ikke oplyst), ligesom der har været yderligere en bil, en Peugeot 2006 (årgang ikke oplyst) i husstanden.

SKAT har udsendt varsel om forhøjelse af den skattepligtige indkomst den 29. april 2011 og truffet afgørelse den 3. maj 2012.

Landsskatteretten har i kendelse af 22. december 2008, j. nr. 611-1907-0544, ikke fundet grundlag for at beskatte klageren af værdi af fri bil i 1994 og 1995, ligesom skatteafdelingen i [by2] Kommune ved indkaldelse af materiale i 2002 for 1998, 1999 og 2000 undlod at beskatte klageren af værdi af fri bil. Kørselsregnskabet har i alle årene været ført på den samme måde, ifølge repræsentanten.

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst er forhøjet med værdi af fri bil til rådighed, opgjort til 229.769 kr.

SKAT har gennemgået kørselsregnskabet og de afholdte udgifter ifølge benzinkort.

Ved gennemgangen af oplysningerne har SKAT konstateret, at kørselsregnskabet er fejlbehæftet, idet der er tanket benzin med brug af dit [virksomhed4] benzinkort på dage, hvor der ifølge kørselsregnskaber ikke er kørt i bilen.

Klageren har oplyst, at de nævnte benzintankninger skulle være foretaget af klagerens søn, som er ansat i selskabet. Sønnen har brugt benzinkortet benævnt med klagerens navn til tankning af selskabets bil, en Volkswagen Golf 1,6, en bil som udelukkende bruges til erhvervskørsel. Benzinkortet har ikke ligget i den bil, klageren benytter, og er derfor brugt af klagerens søn.

SKAT kan ved yderlig gennemgang konstatere, at der vedrørende nogle af de nævnte tankninger, er tanket så meget benzin, at dette ikke kan være på tanket på en Volkswagen, idet SKAT antager at tanken på denne bil har en størrelse på 55 liter.

Det anses derfor sandsynligt, at benzinen er tanket på en BMW eller en Mercedes, som klageren har benyttet.

SKAT anser det for sandsynligt at benzinkortet ligger i bilen, og derfor vedrører ovenstående tankninger den bil, som klageren har til rådighed. Endvidere er ovenstående tankninger fortaget på dage og tidspunkter uden for normal arbejdstid, og da klagerens søn ikke har haft fri bil til rådighed for 2007 for privat kørsel, anser man ikke denne forklaring for korrekt.

Endvidere er benzinkortet, benævnt [person1], også i mange tilfælde brugt til indkøb af kioskvarer hos [virksomhed4]. SKAT anser det for sandsynligt at disse indkøb er foretaget af klageren.

SKAT vil derfor tilsidesætte kørselsregnskabet som ikke fyldestgørende, og benzintankningerne viser at bilen har været brugt til privatkørsel, og denne kørsel fremgår ikke af kørselsregnskabet.

Der er henvist til Den Juridisk vejledning, afsnit C.A.5.1.4.11 vedrørende den skærpet formodningsregel for hovedaktionærer m.v. med fri bil til rådighed for udelukkende erhvervsmæssig kørsel.

I kraft af klagerens bestemmende indflydelse på selskabets daglige drift og økonomiske dispositioner, via klagerens ejerskab og eneaktionær i holdingselskabet [finans2] ApS har SKAT anset, at klageren har haft rådighed over [finans1] A/S biler.

Værdi af bil til rådighed skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskatteloven § 4 og opgøres efter reglerne i ligningsloven § 16 stk. 4.

Klagerens opfattelse

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med værdi af fri bil til rådighed for privat anvendelse skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand er det i første række gjort gældende, at ændringen af den skattepligtige indkomst er forældet efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Fristen for fremsendelse af agterskrivelse var den 1. maj 2011. Klagerens repræsentant gjorde indsigelse mod agterskrivelsen den 31. maj 2011, og har ikke i forbindelse med den videre sagsbehandling anmodet om fristforlængelse. Afgørelsen skulle således senest foretages den 1. august 2011, men er først foretaget den 3. maj 2012.

Klagerens repræsentant mener ikke, at den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, vedrørende kontrollerede transaktioner kan finde anvendelse. Der er henvist til Landsskatterettens kendelse af 3. oktober 2012, j. nr. 11-04516, samt anført, at der ikke er tale om en kontrolleret transaktion, idet det i relation til fri bil er svært at få øje på den sekundære korrektion og muligheden for betalingskorrektion, hvilket kendetegner en kontrolleret transaktion.

Til støtte for den nedlagte påstand er det i anden række gjort gældende, at klageren ikke får stillet bil til rådighed af selskabet til privatkørsel, men derimod udelukkende til erhvervsmæssig kørsel, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Klageren og selskabet har anvendt denne bilordning igennem mange år. Landsskatteretten har ved kendelse af 22. december 1998, 611-1907-054, givet klageren medhold i, at der ikke var grundlag for beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 1994 og 1995.

Reglerne for beskatning af fri bil var også i 1994 og 1995 baseret på en rådighedsbetragtning. Reglerne for fri bil har således ikke vedrørende rådighedsbetragtningen været ændret siden 1994 – 1995. Landsskatterettens kendelse vil derfor fortsat være gældende.

Klageren og selskabet har derfor en berettiget forventning fra en overordnet myndighed, her Landsskatteretten, om at klageren ikke skal beskattes af fri bil, idet klageren og selskabet har indrettet sig således, at selskabets bil alene er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel.

Der er ikke noget i aftalen, kørselsmønstret eller arbejdsmetoderne, der har ændret sig siden Landsskatterettens kendelse. Det kørselsregnskab, der er ført i 2007, er endvidere ført dagligt og på samme forsvarlige måde, som tilfældet var for indkomstårene 1994 og 1995.

SKAT gør i kendelsen gældende, at de har konstateret, at kørselsregnskabet er fejlbehæftet.

Baggrunden for denne antagelse er:

Der er tanket på dage hvor der ifølge kørselsregnskabet ikke er kørt i bilen.

Selskabet har flere firmabiler og der er flere benzinkort. Et enkelt af disse benzinkort er påført [person1]s navn. SKAT har på baggrund heraf antaget, at dette benzinkort alene er blevet benyttet til tankning af den her omfattede bil. Dette er på ingen måde tilfældet. Der er ingen af benzinkortene, der knytter sig til bestemte biler. Der er blandt andet tanket med det benzinkort, hvorpå der er påført navnet [person1], på [adresse2] i [by3]. Det er tankninger foretaget af [person1]s søn, som har anvendt en at selskabets biler - en ældre Golf.

Bilens kilometerregnskab kan således ikke sammenholdes med tankninger på et bestemt benzinkort. Selskabets benzinkort har således været anvendt til tankning af indtil flere biler. Det forhold, at det af SKAT konkret nævnte benzinkortet har været anvendt på en dag hvor bilen ikke har kørt, medfører altså ikke i sig selv, at kilometerregnskabet er “fejlbehæftet”.

SKAT gør endvidere gældende, at ved en del af de nævnte tankninger på det nævnte kort, er der tanket flere liter, end der kan være på den tidligere omtalte Golf. SKAT fremhæver bl.a., at der den 16. marts 2007 er tanket 55,1 L i Norge. I tidligere skrivelser fra SKAT vedrørende kilometerregnskabet for dette år fremhæver man den 11. marts 2007:

“Bilen har kørt 164 kilometer, denne dag er [person1] i Norge

Forklaringen herpå er simpel.

Klageren er i Norge fra perioden 10. - 17. marts 2007. Det er bilen ikke, men det er derimod benzinkortet. Benzinkortet påført navnet [person1] er ikke alene benyttet til tankning af den her omhandlede bil, men altså til tankning af flere af selskabets biler.

Bilen er som nævnt ikke stillet til rådighed for klagerens private anvendelse. Derfor “råder” klageren ikke over bilen alle dage. Bilen kan derfor anvendes af andre af selskabets ansatte til erhvervsmæssig kørsel. Forklaringen er derfor, at en anden ansat i selskabet har behov for selskabets bil til erhvervsmæssig kørsel den pågældende dag. At bilen har kørt en dag, hvor klageren er i Norge, og således ikke har kunnet benytte den, viser da på ingen måde, at bilen skulle være til klagerens private rådighed.

Klageren har ført et kilometerregnskab, som viser, at bilen rent faktisk ikke har været anvendt af klageren til privat kørsel. Klageren har fulgt de retningslinjer, som også var gældende for indkomstårene 1994 og 1995 og som er accepteret af Landsskatteretten. Klageren har ikke siden disse indkomstår ændret på forholdet og klageren har derfor en berettiget forventning om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af bil stillet til rådighed, så længe klageren følger disse retningslinjer. Så alene ud fra et forventningsprincip skabt af en overordnet myndighed, kan man ikke her gennemføre en beskatning at fri bil.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens § 4, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Værdien af rådigheden over en bil stillet til rådighed for privat anvendelse fastsættes efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Råder en ansat over en firmabil på hvide plader til udelukkende erhvervsmæssig kørsel er der en formodning for, at bilen tillige anvendes privat, hvis bilen efter arbejdstids ophør holder ved den private bopæl. Denne formodning gælder tillige, når den private bopæl og den faste arbejdsplads er sammenfaldende, jf. TfS 2000, 622 ØLD, SKM 2008.617.ØLR samt SKM 2009.629.VLR.

Hvis en hovedaktionær råder over en firmabil til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse er der endvidere en skærpet formodning for, at bilen tillige er til rådighed for privat kørsel, idet der er tale om interesse forbundne partner.

Det følger af Højesterets dom, SKM 2009.239, at der kræves et konkret bevis for, at bilen aldrig er anvendt til privat kørsel, og at et sådant bevis i realiteten alene kan føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab. Se endvidere Østre Landsrets dom af 15. juni 2012, SKM 2012.464.

På grundlag af en konkret vurdering nedsætter Landsskatteretten forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med værdi af fri bil til 0 kr. Denne vurdering gælder alene de påklagede indkomstår. Der er lagt vægt på, at der foreligger en fraskrivelseserklæring mellem klageren og selskabet om, at bilen ikke må anvendes privat, samt at klageren har ført en kørebog, som udelukkende viser erhvervsmæssig kørsel. Der er endvidere lagt vægt på, at kørebogen er ført på samme måde som i 1994 og 1995, og at de påviste uoverensstemmelser ikke er af en sådan karakter, at det kan medføre, at kørebogen kan tilsidesættes.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.