Kendelse af 27-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2015

Faktiske oplysninger

Klageren driver advokatvirksomhed under navnet ”[virksomhed1]” v/[person1]. Virksomheden har ingen ansatte.

SKAT ansatte den 7. januar 2010 klagerens skatteansættelse for 2008 skønsmæssigt i medfør af skattekontrollovens § 6, stk. 6, jf. § 5, stk. 3 på grund af manglende indsendelse af regnskabsgrundlaget. Der blev blandt andet foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på 1.244.657 kr.

Indkomstansættelsen for 2008 blev efterfølgende genoptaget på en række punkter, hvoraf kun den nu korrigerede skønsmæssige forhøjelse på 866.000 kr. er påklaget.

I forbindelse med den oprindelige skønsmæssige ansættelse beregnede SKAT klagerens og ægtefællens privatforbrug for indkomståret 2008 til ÷244.653 kr., og for indkomståret 2007 til 1.653.277 kr.

Klagerens revisor har i forbindelse med genoptagelsen af skatteansættelserne fremsendt indkomst- og formueopgørelser for klageren og ægtefællen for årene 2005 – 2009, der udviser følgende privatforbrug for hussstanden:

Indkomståret 20051.483.155 kr.

Indkomståret 2006 221.546 kr.

Indkomståret 2007 305.851 kr.

Indkomståret 2008 249.042 kr.

Indkomståret 2009 254.484 kr.

Revisoren har i formueopgørelserne pr. 31. december medtaget følgende tilgodehavender:

Klagerens ægtefælle købte ejendommen [adresse1], [by1] med overtagelsesdag den 1. juli 2005, jf. skødet. Sælgeren var ApS [virksomhed2]. Købesummen blev berigtiget således:

Ægtefællen videresolgte pr. 1. marts 2006 lejligheden til [virksomhed3] ApS, jf. skøde. Købesummen blev berigtiget således:

[virksomhed3] ApS fik imidlertid ikke gældsovertagelsen vedrørende [finans1], der fortsatte i ægtefællens navn frem til 2008, hvor ejerlejligheden [adresse1] sælges, jf. købsaftale. Ægtefællens realkreditlån blev således indfriet i 2008, jf. brev af 25. juli 2008 fra [finans1] og SKATs R75-blanket. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, hvem der konkret har indfriet [finans1]-lånet.

Skatteankestyrelsen har anmodet klageren om at fremlægge bankkontoudtog for 2008, samt dokumentation for tilgodehavende hos [person2], hvilket klageren ikke har efterkommet.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2008 foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på 866.000 kr.

SKAT har efter en gennemgang af advokatvirksomhedens regnskabsmateriale for 2008 og 2009 konkluderet, at regnskabsgrundlaget på ingen måde så mangelfuldt, at grundlaget kan tilsidesættes, og at der på den baggrund kan laves en skønsmæssig indkomstopgørelse.

SKAT har gennemgået revisors indkomst- og formueopgørelser, og SKAT har i den forbindelse anmodet klageren om dokumentation for tilgodehavenderne i formueopgørelserne, der fra primo 2008 til ultimo 2008 er faldet fra 1.420.000 kr. til 420.000 kr.

På mødet hos klageren den 9. februar 2012 blev ovenstående gennemgået, og det blev aftalt, at klageren skulle finde skøde m.v. omkring salget af [adresse1] og dokumenter vedrørende tilgodehavende hos [person2]. Endvidere blev det aftalt, at klageren ville sende samtlige bankkontoudtog således, at SKAT måske her kunne finde dokumentation for ovennævnte poster.

Klageren har i e-mail af 5. marts 2012 oplyst, at ægtefællerne nu har gennemgået SKATs skrivelse af 9. januar 2012 med revisor [person3]. Hovedproblemet i sagen er SKATs skønsmæssige forhøjelse af indkomsten på 1.000.000 kr., som klageren på mødet i februar 2012 var uforstående overfor, idet husstanden i 2008 beviseligt har haft et privatforbrug som hovedsageligt er dækket ved (i runde tal):

Låneoptagelse, [adresse2]316.000 kr.

Udbetaling af SP Pension, [person1] 19.000 kr.

Udbetaling af SP Pension, [person4] 7.000 kr.

[person4], arv efter mor 54.000 kr.

Salg af båd 80.000 kr.

I alt ca.477.000 kr.

Hvoraf de 164.000 kr. ikke tidligere er medregnet i privatforbrugsopgørelsen. Klageren og ægtefællen har således det pågældende år haft op imod en 1/2 million kroner at leve for, hvilket rigeligt har dækket jeres privatforbrug.

Revisor [person3] har anført omkring nedgangen af tilgodehavender i 2008 på 1.000.000 kr., at der blev først gældsovertaget i 2008 vedrørende den solgte ejendom på [adresse1]. Det var aftalt, at køber kunne afvente, til han havde solgt. Her udgår de 600.000 kr. Mellemregningen er optaget efter et skøn.

Som en del af kapitalforklaringen er ægtefællernes formuer pr. 1. januar 2008 og 31. december 2008 opgjort og anvendt til beregningen. Formuen pr. 1. januar 2008 er beregnet til 2.873.195 kr. og pr. 31. december 2008 til 2.284.094 kr. En af posterne i formuen er tilgodehavender, som pr. 1. januar 2008 er medtaget til 1.420.000 kr. og pr. 31. december 2008 til 420.000 kr. Denne nedgang har altså påvirket ægtefællernes privatforbrug for 2008 positivt med 1.000.000 kr. Uden nedgangen i tilgodehavendet ville privatforbruget for 2008 kunne beregnes til ÷750.958 kr.

Efter SKATs opfattelse har ægtefællerne ikke dokumenteret denne positive påvirkning af privatforbruget for 2008 med 1.000.000 kr. SKAT har vurderet de nye oplysninger omkring ægtefællernes privatforbrug i forbindelse med afgørelsen. Den manglende dokumentation for den positive påvirkning af privatforbruget på 1.000.000 kr. og ægtefællernes nye oplysninger gør, at indkomst- og formueopgørelsen for 2008 stadigvæk ikke levner plads til et acceptabelt privatforbruget, og SKAT har derfor forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt således:

Beregnet privatforbrug uden nedgang i tilgodehavender ÷750.958 kr.

Arv efter [person4]s mor 54.000 kr.

Salg af båd 80.000 kr.

Korrigeret privatforbrug ÷616.958 kr.

Skønsmæssigt anslået privatforbrug 249.042 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af indkomst 866.000 kr.

SKAT har ved udøvelsen af skønnet taget udgangspunkt i det af revisor [person3] beregnede privatforbrug for 2008 på 249.042 kr. Da der allerede i SKATs afgørelse af 7. januar 2010 er foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst på 1.244.657 kr., vil ovennævnte forhøjelse på 866.000 kr. betyde, at ansættelsen skal nedsættes med 378.657 kr.

Oplysningerne i klagerens e-mail af 5. marts 2012 omkring låneoptagelse på 316.000 kr. og udbetaling af SP Pension har SKAT ikke medtaget i ovenstående korrektion af privatforbruget. Låneoptagelsen på 316.000 kr. er allerede medtaget i formueopgørelsen, jf. note 2 om prioritetsgæld, hvor der er anført et lån i [finans2] primo til 0 kr. og ultimo på 316.000 kr. Udbetalingen af SP Pension kan ikke være sket i 2008, idet Folketinget først i 2009 har vedtaget Forårspakken 2.0 hvor udbetalingen af SP Pension begyndende fra den 1. juni 2009 var en del af pakken.

I det ovenstående har SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst selvom SKAT ikke har fundet formelle eller reelle mangler i din advokatvirksomheds regnskabsmateriale. SKAT har i den forbindelse henvist til Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende 2011-2 afsnit E.B.1.4 hvor følgende fremgår:

”HRD om ekstraordinært lavt privat forbrug

Selv om der ikke er fundet formelle eller reelle mangler i den skattepligtiges regnskabsmateriale, vil der alligevel kunne foretages en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, hvis det privatforbrug, som den selvangivne indkomst sammenholdt med de i indkomståret stedfundne formuebevægelser, giver plads til, efter SKATs skøn er usandsynligt lavt, jf. skd. 3.90 (HRD af 21. juni 1967, UfR. 1967.635 H). Dommen er kommenteret af J. Trolle i UfR.1967 B s. 279 f. Se også [by2] byretsdom af 25. marts 1968 hvor en selvangivelse blev tilsidesat, da retten fandt det uantageligt, at skatteyderen i to år kun havde anvendt godt 2.000 kr. om året til kost, vedligeholdelse af hjem, tøj og andre daglige leveomkostninger samtidig med, at han i de to år havde opsparet henholdsvis 400 og 588 kr.

Selv om det herefter er fastslået, at et regnskab, der formelt er i orden, kan tilsidesættes, alene fordi det i sig selv virker usandsynligt, bør man dog være forsigtig med at anvende denne fremgangsmåde. I forbindelse hermed mindes om, at konstatering af små og mindre væsentlige fejl i kasseregnskaberne ikke uden videre bør følges op af skønsmæssige forhøjelser. Om forhøjelse skal finde sted, må afhænge af, om det må antages, at den selvangivne indkomst er for lav, særlig når det regnskabsmæssige privatforbrug skønnes ikke at være i overensstemmelse med det virkelige forbrug. Det understreges, at ganske små skønsmæssige forhøjelser bør undgås, idet en sådan forhøjelse ofte kan anses som udtryk for, at der ikke er udøvet et virkeligt skøn over privatforbruget.”

Den skønsmæssige forhøjelse er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2008 nedsættes til 0 kr. Klageren har fremhævet, at SKAT har anført, at hans regnskabsmateriale på ingen måde så mangelfuldt, at det kan tilsidesættes, og at der kan laves en skønsmæssig indkomstopgørelse. SKAT har haft regnskabsmaterialet og samtlige bilag for indkomstårene 2008 og 2009 til gennemgang. Det fremgår af SKATs sagsfremstilling, at tilgodehavender i formueopgørelsen fra primo til ultimo 2008 kr. er reduceret fra 1.420.000 kr. til 420.000 kr., hvilket er grundlaget for, at SKAT alligevel foretager en skønsmæssig ansættelse af privatforbruget.

Klagerens ægtefælle købte ejendommen [adresse1], [by1] med overtagelsesdag den 1. juli 2005, jf. skødet Sælgeren var ApS [virksomhed2]. Købesummen på 1.000.000 kr. blev berigtiget således:

Det var aftalt med sælgeren, at ejerlejligheden for købers regning skulle renoveres løbende. Det blev aftalt, at der i stedet for oprettelse af et sælgerpantebrev 400.000 kr. blev oprettet et gældsbrev på 1.000.000 kr., der indeholdt sælgerpantebrevet samt 600.000 kr. til renovering af lejligheden.

På grund af en konflikt mellem parterne blev det til sidst aftalt, at klagerens ægtefælle pr. 1. marts 2006 videresolgte lejligheden til [virksomhed3] ApS, jf. skøde. Selskabet blev anvist som køber af ApS [virksomhed2], som en forligsmæssig løsning af sagen. Købesummen på 2.200.000 kr. blev berigtiget ved:

[virksomhed3] ApS får imidlertid ikke gældsovertagelsen vedrørende [finans1], der fortsætter i klagerens ægtefælles navn frem til år 2008, hvor ejerlejligheden [adresse1] sælges, jf. købsaftale. I forbindelse med de nye ejeres optagelse af ejerskiftelånpå 1.447.000 kr., blev pantebrevet på 600.000 kr. indfriet, jf. brev af 25. juli 2008 fra [finans1]. Klageren har fremhævet, at det ikke var ægtefællen, der på dette tidspunkt indfriede [finans1]-lånet med private midler. Lånet skulle have været indfriet ved salget af ejendommen, men indfrielsen skete altså først i 2008 af den ny ejer af ejendommen.

Ægtefællens tilgodehavende vedrørende gældsovertagelsen udgør derfor 600.000 kr. i 2007 og 0 kr. i 2008, hvor realkreditlånet blev indfriet via købernes låneomlæggelse. Indfrielsen fremgår af SKATs R75-blanket.

Klagerens revisor har opgjort følgende tilgodehavenderi indkomst- og formueopgørelsens note 5:

Mellemregningen med [person2] vedrører rettelig [finans3] A/S, hvor [person2] var direktør. Selskabet havde virksomhedsadresse samme steds som klageren havde advokatkontor. I 2007 indtrådte klageren i bestyrelsen for [finans3] A/S, der handlede med pantebreve. [person2] og klageren havde et stort samarbejde, hvorfor de havde en løbende mellemregning.

I 2007 havde klageren skønsmæssigt ca. 220.000 kr. til gode hos [person2]/[finans3] A/S. I 2008, hvor[adresse1], [by1] blev solgt, blev det aftalt med sælgeren, [virksomhed3] ApS, at sælgerpantebrevet 600.000 kr. ikke blev indfriet, da købesummen blev berigtiget ved, at køberne hjemtog et ejerskiftelån på 1.447.000 kr., samt udstedte pantebreve på henholdsvis 700.000 kr. og 278.412 kr. Der var ikke likvide midler til at indfri pantebrevet på 600.000 kr., og det viste sig ikke muligt at sælge pantebrevene på 700.000 kr. og 278.412 kr. til anden side grundet debitorernes økonomi.

Det blev aftalt med [person2] [...]/[finans3], at denne/selskabet overtager pantebrevet, da dette nu er blevet mere eller mindre dubiøst. [virksomhed3] ApS havde varslet at ville indlede en retssag på grund af bristede forudsætninger i forbindelse med den oprindelige handel. Der forelå på salgstidspunktet en vurdering fra [finans4], hvoraf det fremgår, at [adresse1] kunne sælges for 2.795.000 kr. såfremt renoveringen blev tilendebragt. Grundet finanskrisen viste det sig, at denne vurdering ikke holdt, og lejligheden måtte sælges.

Det aftales, at mellemværendet mellem [person2]/[finans3] A/S og klageren blev nedskrevet med 150.000 kr., mod at [person2]/[finans3] A/S overtog pantebrevet. Pantebrevet blev kursfastsat til 500.000 kr. (kurs 83/84), da dette ikke længere har pant i fast ejendom. Restbeløbet op til 500.000 kr. medtages af revisoren til 350.000 kr.

Klageren har ikke nogen bogføring af mellemregningen med [person2] A/S for 2007 og 2008.Klageren har endvidere ikke kunnet fremlægge salgsaftale med [person2] vedrørende ægtefællens overdragelse af et sælgerpantebrev på 600.000 kr. for 350.000 kr. efter kursfastsættelse og nedskrivning. Alt hans regnskabsmateriale, herunder alle kontoudtog for perioden 2006 - 2008 har været afleveret til SKAT. Klageren er af den opfattelse, at revisoren i forbindelse med flytning efter tvangsauktionen, har destrueret regnskaber og regnskabsmateriale ældre end 5 år.

Klageren har oplyst, at [finans3] A/S ved [person2] også har søgt efter egne kontoudtog for samme periode med relevans til klageren og deres samarbejde. [person2] har desværre ikke regnskabsmateriale fra 2007 og 2008.

SKAT har korrigeret den oprindelige skattemæssige forhøjelse til 866.000 kr., men SKAT har ikke i beregningen taget hensyn til ovenstående, som derfor efter klagerens opfattelse bør medføre en umiddelbar korrektion af den skønsmæssige forhøjelse med mere end 600.000 kr. SKAT bør endvidere korrigere mellemregningen med [person2] med differencen på 150.000 kr.

Med disse oplysninger og dokumentation er det uforståeligt og formentligt uden lovhjemmel, at SKAT foretager en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, og efterfølgende beder klageren om at redegøre og dokumentere dette forhold, hvilket du naturligvis ikke har mulighed for, alene i og med, at der er tale om et af SKAT anført fiktivt tal.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet for 2008 fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

SKAT har efter en gennemgang af advokatvirksomhedens regnskabsmateriale for 2008 konkluderet, at regnskabsgrundlaget på ingen måde så mangelfuldt, at grundlaget kan tilsidesættes med henblik på at fastsætte klagerens indkomst skønsmæssigt.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis SKAT med tilstrækkelig sikkerhed kan godtgøre, at det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan i så fald forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

SKAT har gennemgået klagerens revisors indkomst- og formueopgørelser. SKAT har i den forbindelse konkluderet, at en nedgang i klagerens og ægtefællens tilgodehavender i 2008 fra 1.420.000 kr. til 420.000 kr. ikke er dokumenteret, hvorfor privatforbruget efter SKATs opfattelse kan opgøres til -616.958 kr. Nedgangen i tilgodehavender angår et oprindeligt pantebrev vedrørende ejendommen på [adresse1] på 600.000 kr., et tilgodehavende vedrørende gældsoverdragelse af 600.000 kr. ved salg af [adresse1] og en mellemregning på 220.000 kr.med [person2]/[finans3] A/S.

Klagerens ægtefælle købte ejendommen [adresse1], [by1] den 1. juli 2005. Købesummen på 1.000.000 kr. blev berigtiget ved et ejerskiftelån med afdragsfrihed hos [finans1] på 600.000 kr. og et sælgerpantebrev på 400.000 kr. Klageren har oplyst, at der reelt blev oprettet et gældsbrev til sælgeren på 1.000.000 kr., der indeholdt sælgerpantebrevet på 400.000 kr., samt 600.000 kr. vedrørende udgifter til renovering af lejligheden.

Da klagerens ægtefælle pr. 1. marts 2006 solgte ejendommen til [virksomhed3] ApS, forblev hun debitor vedrørende ejerskiftelånet hos [finans1] på 600.000 kr., mod at køberen overtog gældsbrevet med ApS [virksomhed2] på 1.000.000 kr. Herudover fik ægtefællen et sælgerpantebrev på 600.000 kr. Da [virksomhed3] ApS solgte ejendommen i 2008 blev ægtefællens ejerskiftelån hos [finans1] indfriet, jf. brev af 25. juli 2008 fra [finans1] og i øvrigt SKATs R75-blanket.

Klageren har oplyst, at ejerskiftelånet blev indfriet af de nye ejere i forbindelse med optagelsen af et nyt ejerskiftelån. Klageren har ikke fremlagt egentlig dokumentation for, at det var de nye ejere, der direkte eller indirekte foretog indfrielsen. Det må imidlertid anses for overvejende sandsynligt, at enten sælgeren [virksomhed3] ApS eller de nye ejere foretog indfrielsen. Klagerens ægtefælles tilgodehavende på 600.000 kr., der alene var en modpost til den indfriede gældspost, bortfaldt således ved indfrielsen af [finans1]-lånet. Ægtefællens tilgodehavende vedrørende gældsovertagelsen udgør derfor 600.000 kr. i 2007 og 0 kr. i 2008. Formuenedgangen på 600.000 kr. må på den baggrund anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort. Det af SKAT opgjorte privatforbrug for 2008 skal derfor foreløbigt korrigeres til -16.958 kr.

Klagerens revisor har i formueopgørelserne den 31. december 2007 den 31. december 2008 medtaget et skønsmæssigt tilgodehavende på henholdsvis 220.000 kr. og 70.000 kr. vedrørende ”[person2]”.

Klageren har oplyst, at den løbende mellemregning med [person2] rettelig vedrører [finans3] A/S, hvor [person2] var direktør.

Klageren har oplyst, at mellemværendet mellem [finans3] A/S og klageren blev nedskrevet med 150.000 kr. i forbindelse med en aftale om selskabets overtagelse af klagerens ægtefælles pantebrevet på nominelt 600.000 kr. Pantebrevet blev handlet til kurs 83/84 og yderligere nedskrevet med 150.000 kr., da dette ikke længere havde pant i fast ejendom. Klagerens ægtefælles pantebrev med en primo værdi på 600.000 kr. blev således i 2008 afløst af et tilgodehavende hos [finans3] A/S på 350.000 kr. den 31. december 2008.

Klageren har imidlertid ikke kunne fremlægge nogen bogføring af mellemregningen med [person2]/[finans3] A/S for 2007 og 2008.Klageren har endvidere ikke kunnet fremlægge salgsaftale med [person2]/[finans3] A/S vedrørende ægtefællens overdragelse af et sælgerpantebrev på nominelt 600.000 kr.

De af klageren oplyste nedskrivninger af ægtefællens tilgodehavender hos [finans3] A/S er ikke foretaget på baggrund af kontante betalinger eller bankoverførsler. Der er således tale om eftergivelse af gæld og kursnedskrivning af fordringer, der ikke påvirker klagerens husstands kontante privatforbrug i 2008. Ved opgørelsen af privatforbruget, hvor der tages der tages udgangspunkt i formuen primo og ultimo 2008, skal der derfor foretages en korrektion for nedskrivningerne via en tilsvarende modpost.

Der er på den baggrund ikke grundlag for yderligere at korrigere klagerens husstands privatforbrug, der ovenfor er opgjort til -16.958 kr. med udgangspunkt i klagerens revisors formueopgørelser. Uanset at klagerens regnskabsmateriale ikke kan tilsidesættes, har SKAT været berettiget til at forhøje indkomsten skønsmæssigt, idet det opgjorte privatforbrug er negativt.

Den påklagede skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2008 på 866.000 kr. nedsættes derfor efter en konkret vurdering til 250.000 kr., hvorved der forudsættes et privatforbrug på 233.042 kr. Der er ved skønsudøvelsen henset til privatforbrugene i de omkringliggende indkomstår.