Kendelse af 22-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2015

Faktiske oplysninger - befordringsgodtgørelse

Beskrivelse af virksomheden - generelt

Virksomheden er et enkeltmandsfirma, i branchen computerprogrammering. Virksomheden arbejder med bygningsautomatik (CTS anlæg), hvilket vil sige, at virksomheden leverer løsninger, der kan styre og overvåge de tekniske anlæg i en bygning. Det kan være ventilationsanlæg, varmeanlæg, belysningsanlæg, køleanlæg og registrering af energiforbrug for el, vand og varme. Virksomhedens største kunde er [virksomhed1], hvor virksomheden har installeret et anlæg i samtlige butikker. Der udføres også løbende service på cirka 350 [virksomhed1] butikker fordelt over hele landet.

Indehaveren [person1] er uddannet ingeniør inden for elektronik og software udvikling, så han står selv for at lave programmerne til virksomhedens anlæg.

Derudover har han de sidste 2 år læst til el-installatør, hvilket han afsluttede i december 2010. Det er hans formål på sigt at udvide firmaet, så de selv kan lave flere ting inden for el.

Udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til [person2]

En gennemgang af beregningsbilagene for skattefri kørselsgodtgørelse har vist, at kørslen er foregået i to biler. I 2009 i en Volkswagen Passat, reg. nr. [reg.nr.1], og fra perioden 28. december 2009 og indtil videre i en Ford Mondeo 1,6, reg. nr. [reg.nr.2]. Bilerne tilhører ifølge Motorregisteret [person3], som er søn af [person2].

Der er i 2009 og 2010 udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til [person2] med henholdsvis 103.681 kr. og 117.069 kr., og i de to første to måneder af 2011 med 17.564 kr.

Der er fremlagt gældsbrev af 1. oktober 2006 mellem [person1] og [person2] vedrørende den sidstes lån af 45.000 kr. til køb af bil. Der er ikke på anmodning fremlagt dokumentation for afdrag på gælden. Betaling er ifølge det oplyste sket ved check udskrevet af [person1] til sælger.

Der er endvidere fremlagt police vedrørende Volkswagen Passat - [reg.nr.1], udstedt den 1. september 2008 med [person2] som forsikringstager, samt præmieopkrævning for perioden 1. september 2009 – 31. august 2010 på i alt 6.260 kr. fra forsikringsselskabet [virksomhed2].

Ifølge Motorregisteret er [person3] registreret som både ejer og bruger af bilen Ford Mondeo – [reg.nr.2], frem til den 31. januar 2011, hvorefter [person2] er registreret som bruger.

Der er fremlagt faktura fra [virksomhed3] ApS, ordredato den 24. november 2009, stilet til [person2] vedrørende køb af en Ford Mondeo, årgang 1998, til 21.000 kr. Et beløb på 20.000 kr. er debiteret konto 17250 ”AC udbetalt løn”, den 30. november 2009 med tekst ”[person2] billån”.

Der er endvidere fremlagt præmieopkrævning af 9. februar 2010 stilet til [person1] vedrørende Ford Mondeo for perioden 9. februar 2010 – 30. november 2010 på 826,47 kr.

Der er fremlagt kontokort for 2009 og 2010 for konto 17250 ”AC udbetalt løn”, som ifølge [person1] vedrører en mellemregning med [person2], og som er startet i forbindelse med [person1]s indfrielse af [person2]s gæld i [finans1]. Det fremgår, at der for hver lønperiode (14 dages periode) typisk er krediteret mellem 2.000 kr. til 4.500 kr. samt at der løbende debiteres acontoudbetalinger til [person2]. I 2010 fremgår det af posteringsteksten at der er debiteret 2 x vægtafgift, samt bilforsikring på 826,47 kr.

Af ”konto 17251Lån [person3]” fremgår en saldo på 0 kr. både primo og ultimo.

Der er oplyst, at alt brændstof er betalt kontant, da [person2] ikke kunne blive godkendt til at have et Dankort eller benzinkort grundet sin dårlige økonomi.

[virksomhed4]s biler med registreringsnummer [reg.nr.3]/[reg.nr.4] (leaset varevogn) og registreringsnummer [reg.nr.4] (VW Golf Plus Van, 2,0 TDI aut.) er begge dieselbiler. Der er ifølge fremlagt dokumentation ikke afholdt udgifter til benzin i selskabet.

SKAT har ved afgørelse af 25. april 2012 for [person2], vedrørende 2009 og 2010, anset den udbetalte befordringsgodtgørelse for skattepligtig.

Landsskatteretten har ændret SKATs afgørelse for så vidt angår 2010, hvor [person2] anses for at have befordret sig i egen bil, sagsnummer [...].

SKATs afgørelse

Virksomheden hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for 2009 og 2010 beregnet til henholdsvis 113.669 kr. og 17.659 kr.

Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4 og § 9 B, stk. 4, at godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel kan udbetales skattefrit, hvis den ikke overstiger satser fastsat af Skatterådet. Disse satser fremgår af bekendtgørelserne nr. 1428 af 18. november 2008, nr. 1088 af 10. november 2009 og nr. 1321 af 16. november 2010. Af bekendtgørelserne fremgår, at det er en betingelse for at anvende disse skattefri satser, at kørslen foregår i egen bil. Anvendelse af arbejdsgiverens bil eller en søns bil er efter praksis ikke at sidestille med egen bil. Det er ikke godtgjort, at bilen kan anses for ejet af [person2], idet der ikke foreligger oplysninger, der fører til, at han må anses for ejer, herunder at han har afholdt alle udgifter til købet af bilen og til reparationer og drift m.m.

Som følge deraf må godtgørelserne anses for at være skattepligtige jf. hovedreglen i ligningslovens § 9, stk. 4. Godtgørelserne er hermed at anse for løn.

Der er pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i de udbetalte godtgørelser jf. kildeskattelovens § 43, § 46 og § 49 B, jf. også arbejdsmarkedsbidragslovens § 12 (den dagældende) og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 (gældende for 2011 og fremover).

Da der ikke er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er den, som har undladt at opfylde denne pligt over for det offentlige, umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Det fremgår af kildeskattelovens § 69.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed4] v/[person1] er klar over, at bilerne er ejet af ham, og ikke af [person2]. SKAT har anført, at der er udvist forsømmelighed ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelser og hermed ved iagttagelsen af bestemmelserne i kildeskatteloven Hvorfor SKAT har gjort hæftelseskrav gældende.

Virksomhedens opfattelse

Det gøres primært gældende, at virksomheden ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for 2009 og 2010.

Det gøres subsidiært gældende, at virksomheden ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for 2011.

Til støtte for den primære påstand har virksomheden i første række anført, at befordringsgodtgørelsen til [person2] i 2009 og 2010 ikke er skattepligtig, idet [person2] må anses for reel ejer af de i sagen omhandlede to biler og derfor opfylder betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 B, stk. 4.

[person2] har således betalt for bilerne, ligesom han har afholdt alle de løbende udgifter vedrørende driften af bilerne, herunder udgifter til reparationer.

Virksomheden mener, at en bil, som er indregistreret i et familiemedlems navn kan godkendes som egen bil, når alle omkostninger vedrørende bilen afholdes af den reelle ejer. Virksomheden mener, at det er tilfældet her. Virksomheden gør gældende, at problemet er, at kreditorerne kan gøre udlæg, hvis [person2] står som ejer af bilerne.

Til støtte for den primære påstand har virksomheden i anden række anført, at den under alle omstændigheder ikke har udvist forsømmelighed. Virksomheden har indgået lønaftaler med [person2] i overensstemmelse med SKAT’s anvisninger, og der er udbetalt befordringsgodtgørelse i overensstemmelse med reglerne herfor.

Virksomhedens ejer har gjort sig den ulejlighed at undersøge reglerne herfor, og har udbetalt dem i den tro, at de faktisk var skattefrie.

Der kan ikke sættes lighedstegn mellem at SKAT anser godtgørelsen for skattepligtig, og at virksomheden så har udvist forsømmelighed.

Til støtte for den subsidiære påstand har virksomheden anført, at SKATs afgørelse er ugyldig for så vidt angår hæftelsen for 2011, idet SKAT ikke har foretaget en ændring af [person2]s skatteansættelse for 2011.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, jf. § 9, stk. 4.

Godtgørelsen anses for A-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

For så vidt angår bilen Volkswagen Passat lægger Landsskatteretten til grund, at [person2] har afholdt de løbende udgifter til bilen. På denne baggrund finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering tillige, at [person2] skal anses for den reelle ejer af bilen, uanset den manglende registrering heraf i motorregisteret. Der er herved lagt særlig vægt på baggrunden for registreringen af [person1] som ejer.

For så vidt angår bilen Ford Mondeo 1,6 findes der at være fremlagt tilstrækkelig bevis for, at [person2] er den reelle ejer af bilen, henset til den fremlagte faktura fra [virksomhed3] ApS, debiteringen af konto 17250 samt – også her - forklaringen om baggrunden registreringen af [person1] som ejer.

Idet betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse herefter i øvrigt er opfyldte, jf. Landsskatterettens afgørelse, sagsnummer [...], for [person2], er det med rette, at der ikke er indeholdt A-skat og AM-drag ved udbetalingen.

Der er herefter ikke grundlag for at gøre hæftelsesansvar efter kildeskattelovens § 69 gældende.

Faktiske oplysninger - rejsegodtgørelse

Udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til [person2]

En gennemgang af regnskabsmaterialet og ansættelseskontrakter har vist følgende:

[person2], som er indehaverens far, er ansat 1. november 2005 som projektingeniør/tekniker. Arbejdet består i at projektere, lede, udføre og servicere CTS/bygningsautomatik installationer – herunder ikke-autorisationskrævende elarbejde, tavlemontage, komponentmontage, programmering samt opstart og fejlfinding.

Arbejdet udføres på skiftende arbejdssteder i hele Danmark, og medarbejderen kører direkte fra sin bopæl til arbejdsstedet. Arbejdet er dog hovedsageligt udført på Sjælland og hans sædvanlige bopæl er efter det oplyste i [by1].

Lønnen er ifølge ansættelseskontrakten aftalt til 200 kr. pr. time. Ifølge tillæg til ansættelseskontrakten er det aftalt, at timelønnen nedsættes til 100 kr. pr. time fra og med af 23. februar 2009, og fra og med den 3. januar 2011, at timelønnen hæves fra 100 kr. pr. time til 159 kr. pr. time.

Der er pr. 20. juli 2009 ansat en medarbejder [person4] til 150 kr. pr. time. Hans løn hæves til 159 kr. pr. time fra 3. januar 2011.

Der er udbetalt følgende skattefri rejsegodtgørelse til [person2] i 2009, 2010 og de første to måneder af 2011 med henholdsvis 143.911 kr., 154.700 kr. og 21.823 kr.

Af opgørelser over udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse fremgår det, at [person2] har udgangspunkt fra adressen [adresse1], [by2] Der er efter det oplyste ikke betalt leje til [person5]. Der er ikke svaret på spørgsmål om, hvorvidt der er betalt for kost.

Under konto nr. 2450Fremmed assistance er der udbetalt honorar til [virksomhed5], v. [person5], [adresse2], [by2] Der er i 2009 udbetalt 12 x 11.100 kr. + moms 2.775 kr., i alt 13.875 kr. Udbetalingerne er startet den 8. april 2009. I 2010 er der ligeledes udbetalt 12 x 11.100 kr. + moms 2.775 kr. i alt 13.875 kr. til [virksomhed5] i alt. I 2011 er der udbetalt 1. gang 12.520 kr. (er ifølge fakturaen 12.600 kr.) + moms 3.130 kr. (ifølge faktura 3.150 kr.).

Det fremgår af alle fakturaer, at der er betalt for 37 timer og en løn på 300 kr. i timen.

Det fremgår af fakturaerne, at betalingen sker for rentegning af programmer, varemodtagelse og udbringning til arbejdspladser, samt testning og igangkøring af CTS anlæg.

[person5] bor [adresse1], [by2]. [virksomhed5] er en damefrisørforretning.

Der er rettet henvendelse til [person5] om arbejdsopgaver udført for [virksomhed4] samt om betalt leje med mere fra [person2].

Hun har oplyst følgende:

”Angående arbejde, som er udført. Generelt er det kontorarbejde, som ikke kræver nogen speciel uddannelse. [virksomhed4] har lavet en oversigt over, hvad der skal laves og instrueret i, hvordan det udføres. Her er punkterne, som er udført.

Rentegning af programmer

Fra teknikeren modtages standard tegninger, som er påført håndrettelser. Primært ændringer af tekster og sletning af sider, som ikke skal bruges i pågældende projekt. Arbejdet består i at lave de pågældende rettelser på computeren og udskrive tegningerne.

Varemodtagelse/udbringning

Modtagelse af varer fra [virksomhed4], som skal bruges på Sjælland. Varerne er sendt til [virksomhed5], da der altid er nogen til at tage imod dem, og [person3] ikke har noget kontor i [by2]. [person3] har mærket varerne med, hvor de skal hen, hvorefter [virksomhed5] har sørget for levering af disse.

Testning/igangkøring af CTS anlæg

I forbindelse med [person3]s installationer skal der laves dokumentation, som [virksomhed5] har assisteret med. Arbejdet består hovedsageligt af indskrivning og tilretning af forskellige dokumenter – bl.a. kvalitetssikringsmappe og oversigt over de elektriske kabler, så det passer med den faktiske installation. Alle dokumenterne er lavet som en skabelon af [person3], hvor de kan tilpasses i Word.

Herudover har der været assistance i forbindelse med indkøring af anlæggene ude ved installationerne sammen med en tekniker fra [person3]. Arbejdet har bestået i at kontrollere om de forskellige dele har virket. F.eks. om en ventilator starter eller en lampe lyser. Arbejdet har altid været med en tekniker, som har styret tingene og instrueret i, hvad der skulle ses efter.

Faglige kvalifikationer

Det udførte arbejde kræver ikke nogen speciel uddannelse, da det ikke involverer selve programmeringen eller montering. Det er primært kontorarbejde, som alle kan udføre. Det eneste ”uddannelse” er instruktion fra [person3] i, hvad der præcist skal udføres. [person3] har sørget for at alle nødvendige programmer er installeret på min pc og let tilgængelige.

Honorering

Der er lavet en aftale med [virksomhed4] om, hvor mange timer, der må bruges på det ønskede arbejde. Timerne er opgjort løbende i takt med arbejdet er udført, hvorefter det er faktureret med passende mellemrum. Aftalen er tilpasset med [person3] efter behov, og der har været fastsat nogle maks. grænser for omfanget af det udførte arbejde. Såfremt der er spørgsmål til fastsættelsen af disse grænser og selv aftalen, kan I rette henvendelse til [person3].”

Der er endvidere svaret på spørgsmål fra SKAT vedrørende udlejning af bolig/værelse til [person2] i 2009 og 2010. Hertil er der svaret, at der ikke har været tale om udlejning af noget bolig/værelse.

[person5] og [person2] har været kærester i perioden 2007 til april 2011. [person1] har oplyst, at virksomheden omkring samme tid stoppede samarbejdet med [person5], og ansatte en ny mand i virksomheden den 22. maj 2011.

SKATs afgørelse

Virksomheden hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i 2009, 2010 og 2011(inkl. befordringsgodtgørelse) beregnet til henholdsvis 270.444 kr. og 42.133 kr.

[person2] er ansat i 2005 oprindeligt med en timeløn på 200 kr. Han arbejder efter det oplyste hovedsageligt på Sjælland, og hans sædvanlige bopæl er efter det oplyste i [by1]. Timelønnen nedsættes i begyndelsen af 2009 fra 200 til 100 kr. i timen.

Samtidigt har [person2] opholdssted på [adresse1], [by2], hvor han bor, medens han opholder sig på Sjælland. Der er efter det oplyste ikke betalt leje til [person5]. Der er ikke svaret på spørgsmål om, hvorvidt der er betalt for kost.

Samtidigt er der udbetalt et honorar til [virksomhed5], som er en personligt ejet virksomhed, ejet af [person5] og drevet som damefrisørvirksomhed. Honoraret er efter det oplyste udbetalt for rentegning af programmer, varemodtagelse/udbringning og testning/igangkøring af CTS anlæg.

Arbejdet har altid været med en tekniker, som har styret tingene og instrueret i, hvad der skulle ses efter. Om [person5]s faglige kvalifikationer er oplyst, at det kræver ikke nogen speciel uddannelse, da det ikke involverer selve programmeringen eller monteringen. Det er primært kontorarbejde, som enhver kan udføre. Det eneste uddannelse er instruktion fra [virksomhed4] i, hvad der præcist skal udføres. Om honoreringen er der lavet en aftale med [virksomhed4] om, hvor mange timer, der må bruges på det ønskede arbejde. Timerne er opgjort løbende i takt med arbejdet er udført, hvorefter det er faktureret med passende mellemrum. Aftalen er tilpasset med [virksomhed4] efter behov, og der har været fastsat nogle maks. grænser for omfanget af det udførte arbejde.

Der er, uanset det forhold, at arbejdet ikke kræver nogen speciel uddannelse udbetalt 300 kr. i timen, som er væsentlig mere end [person2] løn på 100 kr. i timen.

Der er ikke udbetalt kørselsgodtgørelse til [person5] for udbringning af varer. Det er ikke oplyst, om [person5] har anvendt egen bil til udbringningen. Det er oplyst, at arbejdet altid har været med en tekniker, som har styret tingene og instrueret i, hvad der skulle ses efter. Teknikeren må være [person2].

Under følgende omstændigheder, som er

1. [person2] har ophold og logi hos [person5], der samtidig som selvstændigt erhvervsdrivende har indkomst fra [virksomhed4]

2. [person5]s indkomst fra [virksomhed4] skal angiveligt dække arbejde, som også dækker [person2]s felt

3. Arbejdet falder ikke ind under [person5]s normale arbejdsfelt

4. Der er ikke ifølge [person5] betalt for husleje for [person2]

5. [person2]s løn er i det samme tidsrum som honorarudbetalingerne til [person5] skrevet ned fra 200 kr. til 100 kr. i timen

er det SKATs opfattelse, at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 A ikke er opfyldt, idet der efter SKATs opfattelse heri er sket betaling af arbejdstagerens faktiske udgifter ved ophold på Sjælland helt eller delvist. Som følge deraf anses de udbetalte godtgørelser for at være skattepligtige jf. ligningslovens § 9, stk. 4.

Der er pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i de udbetalte godtgørelser jf. kildeskattelovens § 43, § 46 og § 49 B jf. også arbejdsmarkedsbidragslovens § 12 (den dagældende) og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 (gældende for 2011 og fremover).

Da der ikke er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er den, som har undladt at opfylde denne pligt over for det offentlige, umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Det fremgår af kildeskattelovens § 69.

Det er SKATS opfattelse, at [virksomhed4] v/[person3] er klar over, at [person2] har ophold hos [person5], som man betaler honorar til. Det er også SKATs opfattelse, at [virksomhed4] v/[person3] er klar over, at [person2] har en væsentlig og altafgørende andel i, at det arbejde, der udføres i forbindelse med CTS anlæggene, rent faktisk bliver udført. Det er også SKATS opfattelse, at [virksomhed4] v/[person3] er klar over, at der kan være en udgiftsdækning for [person2] indeholdt i honoreringen af [virksomhed5]. Vi mener derfor, at der er udvist forsømmelighed ved udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser og hermed ved iagttagelsen af bestemmelserne i kildeskatteloven. Vi gør derfor hæftelseskrav gældende.

Klagerens opfattelse

Virksomheden gør primært gældende, at den ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for 2009, 2010 og 2011.

Virksomheden gør subsidiært gældende, at den ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for 2011.

Til støtte for den primære påstand har virksomheden i første række anført, at rejsegodtgørelsen til [person2] i 2009 og 2010, ikke er skattepligtig, idet betalingen til [person5] vedrører betaling for arbejde udført af [person5] for virksomheden og ikke for ophold for [person2], hvorfor betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 A er opfyldt.

[person1] har forklaret, at det i starten var nødvendigt at give [person2] mere i løn, idet han betalte af på det beløb, som han har betalt ud for ham i [finans1]. [person1] har undersøgt på SKATs hjemmeside, hvad der kunne lade sig gøre. Han har læst, at man godt kan sætte lønnen ned til 100 kr. i timen. Det var så meningen, at [person2] skulle arbejde fortrinsvis på Sjælland og så derved få skattefri befordringsgodtgørelse og rejsegodtgørelse for den tid, han er derovre. Han mener endvidere, at det er en sag mellem virksomheden og [person2], hvor meget han får i timen og ikke om andre synes, det er rimeligt. Grunden til, at lønnen er justeret ned i 2009, er blandt andet på grund af krisen, som gav mindre arbejde, og det har intet med [virksomhed5] at gøre. Lønnen er jo også efterfølgende justeret op i takt med, at virksomheden har fået mere at lave igen.

[person1] blander sig ikke i, hvad faderen har aftalt med [person5]. Han mener, at såfremt det skulle være betaling for overnatning, så kan han ikke se, hvem der får noget ud af, at [virksomhed5] skulle fakturere det i forhold til, at han gav [person2] et tilsvarende beløb ekstra i løn. I sidste ende bliver pengene jo beskattet, når de bruges. Han mener, at fakturaerne til [virksomhed5] repræsenterer et reelt udført arbejde og behov fra virksomhedens side, og han kan ikke se noget problem i, at man får en bekendt til at lave det i stedet for en helt fremmed.

Til støtte for den primære påstand har virksomheden i anden række anført, at den under alle omstændigheder ikke har udvist forsømmelighed. Virksomheden har indgået lønaftaler med [person2] i overensstemmelse med SKATs anvisninger, og der er udbetalt rejsegodtgørelse i overensstemmelse med reglerne herfor.

[person1] har gjort sig den ulejlighed at undersøge reglerne herfor, og har udbetalt dem i den tro, at de faktisk var skattefrie.

Der kan ikke sættes lighedstegn mellem at SKAT anser godtgørelsen for skattepligtig, og at virksomheden så har udvist forsømmelighed.

Til støtte for den subsidiære påstand har virksomheden anført, at SKAT’s afgørelse er ugyldig for så vidt angår hæftelsen for 2011, idet SKAT ikke har foretaget en ændring af [person2]s skatteansættelse for 2011.

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, jf. § 9, stk. 4.

Godtgørelsen anses for A-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1,

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted.

Der er kun én bopæl, der i forhold til bestemmelsen kan kvalificeres som "sædvanlig bopæl". Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. Hvis der er tvivl, skal den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

[person2] har i hele perioden haft Folkeregisteradresse i [by1]. Der ses ikke at være sådanne konkrete holdepunkter for at anse en anden end adressen i [by1] for den sædvanlige bopæl, idet klageren gennem hele perioden har bevaret lejligheden i [by1], hvor han har boet gennem mange år, og idet opholdene på Sjælland samt hyppigheden heraf i overvejende grad er begrundet i arbejde samt det forhold, at [person1] i årene 2009 og 2010 var under uddannelse, og derfor ikke kunne tage til Sjælland.

Idet betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse herefter i øvrigt er opfyldte, jf. Landsskatterettens afgørelse, sagsnummer [...], for [person2], er det med rette, at der ikke er indeholdt A-skat og AM-drag ved udbetalingen.

Der er herefter ikke grundlag for at gøre hæftelsesansvar efter kildeskattelovens § 69 gældende.