Kendelse af 07-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Skattepligtig indkomst

SKAT har nægtet at godkende fradrag for tab ved-

rørende gældsbrev, selvangivet med 2.000.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Aktiekapitalen i [virksomhed1] A/S på 500.000 kr. er ejet af hovedaktionærerne [person1] med 80,59 % og hendes ægtefælle, [person2], med 19,41 %.

Ægteparret flyttede til Spanien den 29. december 2007.

[virksomhed1] A/S solgte den 28. juni 2007 aktierne i [virksomhed2] A/S til [virksomhed3] A/S, hvorefter [virksomhed1] A/S herefter ikke ejede aktier i andre driftsselskaber, men alene værdier i form af personbil, grund til videresalg, gældsbreve, værdipapirer, tilgodehavender og likvide beholdninger, med en egenkapital den 31. december 2007 på 36.608.000 kr.

I indkomståret 2010 købte [virksomhed1] A/S anparterne i [virksomhed4] ApS og datterselskabet [virksomhed5] ApS for 3.300.000 kr. og ydede herefter et koncerntilskud til [virksomhed4] ApS på 2.550.000 kr.

Hovedaktionær [person1] har foretaget en lang række udlæg for selskabets udgifter, og refusion heraf er med mellemrum overført fra selskabets konto i [finans1], Luxembourg, til [person1]s konto i [finans1], [by1].

Det fremgår af aktieoverdragelsesaftale af 28. juni 2007 mellem [virksomhed1] A/S som sælger og [virksomhed3] A/S (benævnt [virksomhed3] i aftalen) som køber, at der på aftaletidspunktet er indgået aftale om overdragelse af hele den nominelle aktiekapital på 2.500.000 kr. i [virksomhed2] A/S med tilhørende 100 % ejede datterselskaber [virksomhed6] A/S i likvidation, [virksomhed7] Inc., [virksomhed8] Ltd., Gibraltar, samt dettes 100 % ejede datterselskaber, [virksomhed9] og [virksomhed10], begge Ukraine.

Af overdragelsesaftalens punkt 2.1 under overskriften ”Købesum” fremgår bl.a.:

”Købesummen for Aktierne udgør i alt kr. 45.000.000, skriver kroner firtifem millioner 00/100. Købesummen erlægges kontant ved indbetaling på en af Sælger særskilt oprettet konto i * - konto nr. * - til frigivelse for Sælger i overensstemmelse med hvad der er bestemt i pkt. 6.5.”

Af overdragelsesaftalens punkt 4.1.12, litra d, fremgår under overskriften Passiver - forpligtelser”:

”at ingen del af Selskabets kreditforhold eller andre forpligtelser er opsagt af Selskabet eller tredjemand, jf. bilag 3. Sælger har specielt gjort køber opmærksom på forholdet til [finans2], jf. [finans2]s mail af 18. og 23. maj 2007, ligesom [virksomhed11] A/S og [person3] skal indfries af [virksomhed2] A/S i forbindelse med aktieovergangen til [virksomhed3].”

Endvidere fremgår bl.a. af punkt 6.1 under overskriften ”Overtagelsesdagen”:

”Denne aftale er betinget af, at:

...

-Køber deponerer købesummen kr. 45.000.000 på en af [virksomhed1] A/S særskilt oprettet deponeringskonto, der meddeles senest den 25. september 2007, jf. pkt. 2, den 1. oktober 2007. Renter af det deponerede beløb tilfalder sælger i det omfang beløbet kommer til udbetaling til sælger,

...”

Endelige fremgår af punkt 6.5:

”[virksomhed3] er forpligtet til ved Closing den 1. oktober 2007, jf. 2.1, 6.1 og 6,4, at frigive den deponerede købesum med påløbne renter, straks advokat [person4] og advokat [person5] ved skrivelse/telefax/mail har erklæret, at Closing er gennemført i overensstemmelse med hele pkt. 6.”

Overtagelsesdagen i henhold til overdragelsesaftalen var aftalt til den 1. oktober 2007.

Det fremgår af aktieoverdragelsesaftalen, at der er henvist til 3 stk. bilag. Der er ikke i aktieoverdragelsesaftalen henvist til betalingsplan af 28. juni 2007, jf. nedenfor.

Af dokument af 28. juni 2007 benævnt ”Aktieoverdragelsesaftale af 28. juni 2007 vedrørende [virksomhed2] A/S – CVR nr. [...1] – Betalingsplan i tilknytning til pkt. 6.5” fremgår:

Der er i [virksomhed1] A/S for indkomståret 2008 fratrukket tab på gældsbrev vedrørende [virksomhed3] A/S med 2.000.000 kr. + rentetilgodehavende på 25.000 kr., i alt 2.025.000 kr.

Af gældsbrevet, der er udateret, fremgår bl.a.:

”Halvdelen af hovedstolen – eller kr. 1 mio. – inkl. påløbne renter forfalder til betaling den 1. oktober 2008, og restbeløbet kr. 1 mio. inkl. påløbne renter forfalder til betaling den 1. oktober 2009.

Gælden forrentes fra den 1. oktober 2007 med 5 % p.a. af den til enhver tid værende restgæld.

Renter erlægges samtidigt med afdraget på kr. 1 mio. den 1. oktober 2008 for perioden 1. oktober 2007 til 30. september 2008 og den 1. oktober 2009 – sammen med afdraget på kr. 1 mio. – for perioden 1. oktober 2008 til 30. september 2009.”

Der er ikke på trods af anmodning herom fremlagt dateret gældsbrev.

Af skrivelse af 12. juli 2007 til [virksomhed1] A/S fra [finans4] fremgår bl.a.:

”

Garantinummer: [...1]

På foranledning af og for regning

[virksomhed3]

[adresse1]

[...]

[by2]

Holder vi

DKK *****45000000,00, skriver fire-fem-nul-nul-nul-nul-nul-nul*

til Deres disposition.

Beløbet, der vedrører [virksomhed3] A/S’s køb af [virksomhed2] A/S i henhold til aktieoverdragelsesaftale underskrevet den 28. juni 2007 med tillæg underskrevet den 28. juni 2007 betales til Dem på anfordring uden rettergang og uden forudgående henvendelse til garantirekvirenten.

Garantien er gyldig til den 4. oktober 2007.

...”.

Sø- og Handelsretten erklærede den 10. september 2008 [virksomhed3] A/S konkurs med en usikret gæld på 2,5 mia. kr.

Rentetilgodehavende på 25.000 kr. er modregnet i tilgodehavende renter pr. 31. december 2007, hvorfor renteindtægt på 25.000 kr. anses for at være indtægtsført i 2007.

SKATs afgørelse

Under hensyntagen til at der ikke er tale om et sædvanligt gældsbrev, der kunne gøres til genstand for videresalg til tredjemand, og under hensyntagen til at [virksomhed3] A/S allerede på salgstidspunktet havde likviditetsproblemer, anses gældsbrevet på udstedelsestidspunktet ikke for at have nogen reel handelsværdi, hvilket bekræftes af, at Sø- og Handelsretten den 10. september 2008 erklærede [virksomhed3] A/S konkurs med en usikret gæld på 2,5 mia. kr.

Der kan således ikke godkendes fradrag for tab vedrørende gældsbrevet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 3, idet gældsbrevet på udstedelsestidspunktet ansættes skønsmæssigt til 0 kr., hvorfor indkomsten forhøjes med 2.000.000 kr., jf. Højesterets dom offentliggjort i SKM2009.318.HR.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har påklaget SKATs afgørelse. Selskabet har anerkendt, at kurstabet ikke skal periodiseres til indkomståret 2008. Kurstabet skal periodiseres til indkomståret 2009, idet det først på dette tidspunkt konstateres, at der ikke opnås nogen dividende i konkursboet, jf. cirkulæreskrivelse af 13. juli 2009.

Repræsentanten har anført, at SKAT og selskabet er enige om, at såfremt [virksomhed1] A/S har lidt et kurstab på sin fordring på [virksomhed3] A/S, vil dette kurstab være fradragsberettiget for klageren efter kursgevinstlovens § 3. Parterne er endvidere enige om, at størrelsen af kurstabet skal opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Afståelsessummen er uproblematisk og må ansættes til kurs 0, idet [virksomhed3] A/S gik konkurs med dekret den 10. september 2008 med en usikret gæld på ca. 2,5 mia. kr. Det fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 4 af 13. juli 2009, at der ikke kan forventes dividende til de simple kreditorer.

Anskaffelsessummen er derimod problematisk, idet selskabet har forudsat, at værdien af fordringen var kurs 100, mens SKAT har værdiansat fordringen til kurs 0.

Om det udaterede gældsbrev er oplyst, at det blev underskrevet i perioden mellem den 28. juni – 1. oktober 2007. Det fremgår, at gældsbrevet blev underskrevet senest den 1. oktober 2007. Repræsentanten har lagt til grund, at gældsbrevet blev underskrevet den 1. oktober 2007.

Gældsbrevet skulle forrentes med 5 % fra den 1. oktober 2007 og skulle betales med 1 mio. kr. den 1. oktober 2008 og den 1. oktober 2009.

Gældsbrevet var ikke sikret ved pant eller anden sikkerhed.

Gældsbrevet kunne tjene som umiddelbart eksekutionsgrundlag, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5, og kunne derfor i sig selv danne grundlag for en tvangsfuldbyrdelse af kravet ved fogedretten.

[virksomhed1] A/S havde på tidspunktet for gældsbrevets udstedelse som udgangspunkt ikke særlig indsigt i [virksomhed3] A/S’ økonomiske forhold ud over, hvad en sædvanlig regnskabslæser kan udlede af [virksomhed3] A/S’ årsrapporter og diverse artikler m.m. i aviser og andre medier om selskabet og [person6].

På tidspunktet for gældsbrevets udstedelse havde [virksomhed3] A/S i henhold til seneste offentliggjorte årsrapport pr. 31. december 2006 realiseret et positivt resultat efter skat på ca.128 mio. kr. Selskabet havde en regnskabsmæssig egenkapital på ca. 281,2 mio. kr., jf. årsrapport for 2006.

Selskabet havde i regnskabsårene 2005 og 2004 realiseret positive resultater efter skat på henholdsvis 101,7 mio. kr. og 18,0 mio. kr. Egenkapitalen i disse år var henholdsvis 153,3 mio. kr. og 51,5 mio. kr., jf. årsrapporter for 2004 og 2005.

I regnskabsåret 2007 - der afsluttedes 3 måneder efter tidspunktet for udstedelse af gældsbrevet - realiserede selskabet et positivt resultat efter skat på 223 mio. kr. Egenkapitalen i selskabet var pr. 31. december 2007 på 504 mio. kr. Balancen udgjorde pr. 31. december 2007 knap 4 mia. kr., jf. årsrapporten for 2007.

På tidspunktet for udstedelse af gældsbrevet fungerede selskabet [virksomhed3] A/S som holdingselskab i en omfattende koncern med følgende forretningsområder og datterselskaber (i oversigtsmæssig form):

1. [virksomhed13]

a. [virksomhed14]

b. [virksomhed15]

c. [virksomhed16]

2. [virksomhed17]

a. [person6]

b. [virksomhed18]

c. [virksomhed19]

d. [virksomhed2]

3. [virksomhed20]

a. [virksomhed21]

b. [virksomhed22]

c. [virksomhed23]

d. [virksomhed24]

4. [virksomhed3]

a. [virksomhed25]

Der var i alt ca. 70 datter- og associerede selskaber i koncernen, der beskæftigede over 800 medarbejdere.

På tidspunktet for udstedelse af gældsbrevet - oktober 2007 - var alt positivt for selskabet [virksomhed3] A/S og dets ejer [person6]. Finanskrisen havde endnu ikke ramt verden og [virksomhed3] A/S. Der var således ikke på dette tidspunkt noget, der indikerede, at selskabet ville gå konkurs et års tid efter. [person6] var indtil konkursen nr. 13 på listen over “semirige” i Danmark med en formue på 1,4 mia. kr.

Der er fremlagt diverse artikler fra aviser m.m., idet bemærkes, at det ikke er lykkedes at finde en artikel fra tiden før oktober 2007 (tidspunktet for udstedelse af gældsbrevet) med en negativ vurdering af [virksomhed3] A/S’ økonomiske situation:

- “[...]”, 26. oktober 2007, [avis1]

- “[...]”, 14. maj 2007, [avis2]

- “[...]’, 20. juni 2008, [avis3]

- “[virksomhed2] solgt til [virksomhed3]”, 2. oktober 2007, [avis1]

- “[virksomhed3] A/S overtager [virksomhed16]”, 26. oktober 2007, www.[...].dk

- “[...]”, 11. januar 2008, [avis4]

- “[...]”, 11. januar 2008, [avis5]

I perioden mellem den 22. august til den 8. september 2008 indgives 3 konkursbegæringer mod [virksomhed3] A/S. Selskabet tages under konkursbehandling med dekretdag den 10. september 2008.

Konkursboet er endnu ikke færdigbehandlet, men der forventes ikke dividende til de simple kreditorer, jf. cirkulæreskrivelse nr. 4 af 13. juli 2009.

Det må formodes, at årsagen til [virksomhed3] A/S’ konkurs var krisen i finans- og ejendomsbranchen. Krisen ramte selskabet hårdt, idet selskabet kort tid forinden havde købt ejendomsselskabet [virksomhed26] A/S fra den islandske ejendomsgruppe [virksomhed27]. [virksomhed26]-handelen var betinget af modkøbshandler for 432 mio. kr., om hvilke der opstod splid mellem [virksomhed3] A/S og [virksomhed27]. Et eller andet sted i processen opsagde [finans5] byggekreditter for over 100 mio. kr. - og resten er historie. Der er henvist til artikel af den 6. september 2008 i [avis5], “[virksomhed27] konkursbegærer [person6]s [virksomhed3]”.

Nogen tid efter konkursens indtræden blev [person6] og den øvrige ledelse i [virksomhed3] A/S tiltalt for skyldnersvig og skattesvig. Sagen omhandler overordnet en tiltale mod [person6] m.fl. for skyldnersvig i forbindelse med konkursens indtræden (kapital og andre aktiver udloddes af selskabet kort før konkursens indtræden) samt skattesvig i forbindelse med privat brug af selskabets aktiver (både og fly) uden at betale skat heraf.

Denne straffesag har som sådan ikke noget med denne skattesag at gøre, idet skattesagen omhandler værdien af nævnte gældsbrev i oktober 2007 - knap 1 år inden konkursen.

Repræsentanten har anført, at værdiansættelse af gældsbreve afhænger af gældsbrevets handelsværdi på udstedelsestidspunktet. Når gældsbrevet som her ikke er omsat, må denne værdi ansættes efter et skøn.

Ved udøvelsen af skønnet skal der henses til fordringens forrentning, løbetid og sikkerhed, herunder eventuel pantesikkerhed og kaution samt skyldnerens formodede betalingsevne. Efter omstændighederne vil indhentede erklæringer fra sagkyndige kunne tillægges betydning.

SKAT har indtil for ca. 3 år siden udsendt kvartalsvise, vejledende kurstabeller til beregning af kursværdien af gældsbreve/pantebreve.

I SKATs kursfastsættelse af pantebreve for 4. kvartal 2007 - kontantomregning af overdragelsessummer - fremgår det, at kursværdien af det i sagen omhandlede gældsbrev uden sikkerhed, med en forrentning på 5 % p.a. og med en løbetid på 2 år ansættes til kurs 91, jf. tabel 5, som er kursfastsættelse af gældsbreve/pantebreve uden sikkerhed. Der er i tabel 5 regnet med en effektiv forrentning på 11,5 % p.a.

Landsskatteretten har i kendelse i en sag om [virksomhed28] A/S, j.nr. 2-5-1883-0205, anført:

”Det er ikke muligt at fastsætte kursen på fordringerne ved anvendelse af tabelmaterialets pkt. 2, da selskabets tilgodehavender ikke er sikret ved pant i fast ejendom. Tilgodehavendet er sikret ved sekundær håndpant i de overdragne aktier, og kursværdien af fordringerne skal derfor fastsættes med udgangspunkt i tabelmaterialets punkt 3 om andre formuegoder. Med en nominel rente på 5 % og en løbetid på 3 år anviser tabelmaterialets punkt 3 en kurs på 88. Der er ikke grundlag for at fra vige denne kurs på 88, hvorfor kurs 88 bør anvendes ved kontantomregning af fordringerne...”

Den her foreliggende sag må afgøres efter de samme principper som i den netop omtalte kendelse. Da Landsskatteretten har afvist klagerens begæring om udmeldelse af syn og skøn til værdiansættelse af det gældsbrev, som sagen handler om, er de vejledende kurstabeller det væsentligste udgangspunkt for bedømmelsen.

Repræsentanten har endvidere henvist til TfS 1998,396 H og SKM2003.370.VLD samt Landsskatterettens kendelse af 20. oktober 2009, j.nr. 08-000676.

Det omhandlede gældsbrev har en løbetid på kun 2 år og en årlig forrentning på 5 %. Gældsbrevet, der afvikles med halvdelen efter et år og resten efter to år, er uden sikkerhed.

Der er intet usædvanligt ved gældsbrevet, der skulle tilsige, at gældsbrevet ikke kunne omsættes til en investor, der opkøber den slags fordringer.

Det er gjort gældende, at kursen på gældsbrevet skal fastsættes til kurs 91 i overensstemmelse med SKATs vejledende tabelmateriale, der ikke er holdepunkter for at fravige.

Gældsbrevet var ikke bestemt til omsætning, men det var ikke uegnet til omsætning. Selvom Landsskatteretten imidlertid skulle vurdere det ud fra den synsvinkel, at gældsbrevet ikke er egnet til omsætning, er der ikke grundlag for at fravige den angivne kurs i nedadgående retning.

Dette kan begrundes på følgende vis:

Hvis der havde været tale om et gældsbrev beregnet til omsætning med en tilsvarende rente, løbetid og uden sikkerhed, ville kursen af SKAT som udgangspunkt blive fastsat til kurs 91, jf. tabellerne.

Selvom et gældsbrev ikke er beregnet til omsætning, har det ikke nødvendigvis for den aktuelle kreditor en kurs, der er lavere end 91. I TfS 1998, 396 H opretholdt Højesteret netop mod skatteyderens protest den høje kurs med henvisning til fordringens værdi for netop denne kreditor.

Halvdelen af gælden skulle afdrages efter 1 år - og ikke først ved løbetidens udløb efter to år. Dette vil påvirke kursen i opadgående retning.

Hertil kommer, at [virksomhed3] A/S som debitor på daværende tidspunkt syntes at være en fuldgod debitor, idet selskabet havde en egenkapital på flere hundrede millioner og havde realiseret positive resultater flere år i træk på over 100 mio. kr. om året. Der var ikke på udstedelsestidspunktet nogen faresignaler overhovedet at spore i det i offentligheden kendte, herunder i de offentliggjorte regnskaber, eller af andre grunde. Der var ikke i oktober 2007 noget, der tydede på, at selskabet havde økonomiske problemer. Selskabet betalte 43 mio. kr. kontant til [virksomhed1] A/S i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen, hvilket heller ikke tyder på økonomiske problemer. Det er ganske sædvanligt, at en del af en købesum i en virksomhedsoverdragelse berigtiges ved et gældsbrev eller eventuelt ved en earn-out-betaling over flere år.

Ligeledes var der på daværende tidspunkt intet “i sol eller måne”, der indikerede, at selskabet et år efter ville gå konkurs. Finans- og ejendomskrisen ramte [virksomhed3] A/S hårdt og uventet på samme vis som en række andre virksomheder i Danmark og i udlandet.

Samlet set er det gjort gældende, at det i sagen omhandlede gældsbrev havde en kursværdi for [virksomhed1] A/S på kurs 91 på udstedelsestidspunktet i oktober 2007.

Repræsentanten har efterfølgende anført, at [virksomhed1] A/S’ krav på [virksomhed3] A/S er anmeldt i konkursboet den 5. november 2008, idet han samtidig har oplyst, at det ikke har været relevant at fremsende en påkravsskrivelse til [virksomhed3] A/S, idet dette selskab var gået konkurs den 1. oktober 2008, hvor første rate af gældsbrevet forfaldt til betaling. Kvittering for det anmeldte krav er fremlagt.

Repræsentanten har fremlagt dokumentation for overførsel af 61 mio. kr. fra [virksomhed3] A/S via [finans6] til advokat [person4]s klientkonto, [virksomhed29]. De 61 mio. kr. er ifølge repræsentanten betalt til [virksomhed1] A/S og dækker over købesummen på 45 mio. kr. tillagt 16 mio. kr. i udlån fra [finans6] til [virksomhed2] A/S. [finans6] udlånte 16 mio. kr. til [virksomhed2] A/S, idet dette beløb skulle anvendes til at indfri selskabets gæld til [virksomhed11] og [person3] (ansvarlige lån), der var højt forrentet.

Repræsentanten har fremlagt udateret dokument med overskriften ”I fortsættelse af godkendt betalingsplan af 28. juni 2007”, hvoraf fremgår:

dog således at bonus til medarbejderne ca. 1,6 mio. kr. fortsat skal være deponeret hos advokat [person5] indtil endelig opgørelse over medarbejderbonus foreligger og er accepteret af [virksomhed2] A/S og medarbejderne, ligesom der fortsat henstår på deponeringskonto hos advokat [person4] 2 mio. kr. til gennemførelse af ejendomsoverdragelsen i Ukraine til [virksomhed1] A/S.

Vedrørende tilskuddet fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed2] A/S på ca. 5.625.000 kr. er oplyst, at dette reelt havde effekt som et nedslag i købesummen. Tilskuddet endte med at blive på i alt 6.721.250 kr. (5.580.000 kr. + 1.141.251 kr.).

Repræsentanten har fremlagt dokumentation, hvoraf fremgår, at [virksomhed29] den 1. oktober 2007 har bekræftet, at der denne dato er indfriet lån til [virksomhed11] A/S med lån på 18.799.958,33 kr. og renter på 287.692,71 kr., eller i alt 19.087.651,04 kr.

Endvidere er fremlagt dokumentation for, at der den 1. oktober 2007 er overført 4.440.000 kr. til [person3] til en IBAN-konto i Luxembourg samt 71.990. kr. til en konto i [finans4], [by1] afdeling.

Der er tillige fremlagt dokumentation for, at [virksomhed29] den 1. oktober 2007 har overført 1.521.668 kr. til [virksomhed30] til bonus til medarbejderne i [virksomhed2] A/S. Forskellen på 3.987.297,94 kr., som ifølge den fortsatte betalingsplan skulle deponeres til fordel for [virksomhed2] A/S og bonusbetalingerne på 1.521.668 kr. til medarbejderne i [virksomhed2] A/S, eller i alt 2.465.629,94 kr. er ifølge skrivelsen af 1. oktober 2007 fra [virksomhed29] overført til en klientkonto tilhørende [virksomhed30].

Den 2. oktober 2007 har [virksomhed29] ved advokat [person4] til [person2] bekræftet, at der i forbindelse med [virksomhed1] A/S’s salg af aktier i [virksomhed2] A/S den 3. oktober 2007 er overført 31.413.061 kr. til en konto i [finans4], [by1] afdeling, til fordel for [virksomhed1] A/S.

Repræsentanten har oplyst, at de 2 mio. kr. indgår i det samlede beløb på 3.987.297,96 kr., der blev deponeret på advokat [person5]s klientkonto. Udlånet på 2 mio. kr. fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed3] A/S blev således ikke overført til [virksomhed3] A/S ved en enkeltstående bankoverførsel, men blev berigtiget som led i et samlet mellemværende mellem køber og sælger i virksomhedsoverdragelsen af [virksomhed2] A/S.

Det er i udateret dokumentet med overskriften ”I fortsættelse af godkendt betalingsplan af 28. juni 2007” anført, at beløbet blev deponeret på advokat [person5]s klientkonto ”Til fordel for [virksomhed2] A/S”. Det burde rettelig have været angivet, at beløbet på 3.987.297,96 kr. blev deponeret til fordel for [virksomhed2] A/Sog [virksomhed3] A/S, idet indbetalingen fra [finans6] på 16 mio. kr. og beløbet på 9.586.939 kr. skulle overføres til [virksomhed2] A/S, medens udlånet på 2 mio. kr. skulle tilgå [virksomhed3] A/S.

Repræsentanten har anført, at fejltagelsen/unøjagtigheden skyldes, at [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S – efter overdragelsen af [virksomhed2] A/S – ses samlet som ”modparten” personificeret ved advokat [person5]. Beløbet overføres jo også til advokat [person5]s klientkonto til videre fordeling – og ikke direkte til hverken [virksomhed2] A/S eller [virksomhed3] A/S.

Repræsentanten har ikke kendskab til, hvornår og hvordan advokat [person5] har videreført beløbet til [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S. Imidlertid fremgår det af samtlige dokumenter, at udlånet skete til [virksomhed3] A/S og ikke til [virksomhed2] A/S. Ovenstående skrivefejl/unøjagtighed kan ikke ændre herpå.

I øvrigt har repræsentanten bemærket, at [virksomhed2] A/S gik konkurs med dekretdag den 25. september 2008, og konkursbehandlingen blev afsluttet den 25. oktober 2010 uden dividende til kreditorerne. Hvis udlånet teoretisk set var sket til [virksomhed2] A/S, ville [virksomhed1] A/S på samme vis have et fradragsberettiget tab på fordringen på [virksomhed2] A/S, idet udlånet skete i forbindelse med salget til [virksomhed3] A/S. Det ændrer således ikke på [virksomhed1] A/S’ skattemæssige position, om udlånet er sket til [virksomhed3] A/S eller til [virksomhed2] A/S.

Repræsentanten har på anmodning fra Landsskatteretten som dokumentation for overførsel af 31.413.061 kr. til [finans4] til fordel for [virksomhed1] A/S fremlagt kontokort fra [virksomhed31] vedrørende [virksomhed2] A/S for perioden 1. januar 2007 – 1. januar 2010, hvoraf fremgår, at der den 3. oktober 2007 er overført 31.413.016 kr. til [person2].

Repræsentanten har fremlagt skrivelse af 2. oktober 2007 fra [virksomhed29] til [person2], hvori det bekræftes, at nettokøbesummen i forbindelse med [virksomhed1] A/S’ salg af aktier i [virksomhed2] A/S på 31.413.061 kr. den 3. oktober 2007 overføres til en konto i [finans4] til fordel for [virksomhed1] A/S.

Tillige fremgår af kontokortet, at der den 3. oktober 2007 er overført 2.000.000 kr. til [finans5] benævnt ”separat klientkonto 2411”. Den 2. september 2008 er der indsat 2.067.477,07 kr. fra [finans5], som den 12. september 2008 er overført til [virksomhed1] A/S, Luxembourg.

Landsskatteretten har endvidere anmodet om en redegørelse for den stillede bankgaranti i [finans4] og returneringen heraf.

Repræsentanten har oplyst, at den stillede garanti på 45 mio. kr., deponeret til fordel for [virksomhed1] A/S og som kunne udbetales til [virksomhed1] A/S ved anmodning, er returneret til [finans4], idet det fremgår, at [finans6] har indbetalt 61 mio. kr. til [virksomhed29] (advokat for [virksomhed1] A/S).

Landsskatteretten har endvidere forespurgt om, hvorfor aftalen om aktiekøbet blev ændret fra kontantbetaling til betaling i henhold til den i sagen omhandlede betalingsplan.

Repræsentanten har tillige anført, at der ikke sker nogen ændring fra en kontantbetaling til noget andet end kontantbetaling.

Årsagen til, at der skete reduktioner i bruttokøbesummen på 45 mio. kr. var, at [virksomhed3] A/S ønskede at erhverve aktierne i [virksomhed2] A/S men ikke ønskede at overtage samtlige aktiver i selskabet. Eksempelvis ønskede [virksomhed3] A/S ikke at overtage en ejendom i Ukraine og en række tilgodehavende på [virksomhed12] ApS, hvilket skyldes, at disse aktiver har relation til [person2]s søns virksomhed i Ukraine. Derfor reduceres bruttokøbesummen på 45 mio. kr. til et mindre beløb, og dette sker i øvrigt som led i forhandlinger mellem parterne.

Som baggrundsviden er oplyst, at en virksomhedsoverdragelse overordnet kan gennemføres som en aktiv- eller aktieoverdragelse. Ved en aktivoverdragelse kan køber vælge, at han kun vil overtage aktiv x og aktiv y – men ikke aktiv z. Ved en aktieoverdragelse overdrages selskabet ”med hud og hår” – altså med samtlige aktiver (og passiver). Hvis man ønsker at lave en aktieoverdragelse – men ikke ønsker at overtage samtlige aktiver – bliver man nødt til at handle dem tilbage til sælger ved en separat overdragelse.

Årsagen til, at advokat [person4] – rent skriveteknisk – har bibeholdt den fulde bruttokøbesum på 45 mio. kr. og herefter har foretaget reduktioner i denne – i stedet for bare at skrive, at nettokøbesummen efter forhandlingerne endte med at blive 31.413.061 kr. – er, at der skulle holdes styr på pengestrømmene, der jo ikke bare gik mellem køber og sælger – men også til [virksomhed2] A/S. Hvis advokat [person4] bare havde skrevet, at købesummen var 31.413.061 kr., og at denne skulle overføres fra køber til sælger – var dette ikke i overensstemmelse med det aftalte.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker, at et tab anses for endeligt konstateret og uerholdeligt, når det eksempelvis ved afslutningen af et konkursbo konstateres og dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav.

Landsskatteretten finder, at der ikke er overensstemmelse mellem aktieoverdragelsesaftale af 28. juni 2007, hvoraf fremgår, at købesummen på 45 mio. kr. for aktierne skal erlægges kontant på en af sælger særskilt oprettet konto, og betalingsplan af 28. juni 2007 og efterfølgende udateret betalingsplan, hvoraf fremgår, at der både skal ydes tilskud fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed2] A/S, udlånes beløb til [virksomhed3] A/S, købes ejendom i Ukraine m.m. Ifølge repræsentanten er købesummen reelt 31.413.061 kr., idet [virksomhed3] A/S efter det oplyste ikke ønskede at overtage samtlige aktiver. Købesummen blev derfor efter det oplyste reduceret til 31.413.061 kr. som følge af forhandlinger mellem parterne. Retten bemærker, at der ikke i forbindelse med den stillede garanti på 45 mio. kr. den 12. juli 2007 er taget højde for, at der af betalingsplanen af 28. juni 2007 alene skulle overføres 31.413.061 kr. til [virksomhed1] A/S.

Det er herefter rettens opfattelse, at købesummen reelt er 31.413.061 kr. Dette beløb er fremkommet ved at fratrække bruttokøbesummen på 45 mio. kr. en række forskellige udgiftsposter, som fremgår af betalingsplanen af 28. juni 2007, og den efterfølgende udaterede betalingsplan, herunder det omhandlede udlån på 2 mio. kr. Retten finder derfor, at det aldrig har været en del af parternes aftale, at de 2 mio. kr. skulle indgå som en del af købesummen for aktierne i [virksomhed2] A/S, og at det aldrig har været meningen, at beløbet skulle betales tilbage. Retten har tillige henset til, uanset det omfattende materiale, der er indfordret til brug for sagens behandling, at der forekommer uklare pengestrømme mellem de forskellige parter i sagen. [virksomhed1] A/S ses på denne baggrund ikke at være berettiget til at fratrække beløbet på 2 mio. kr. som et tab, idet bemærkes, at konkursboet i [virksomhed3] A/S endnu ikke er afsluttet, at [virksomhed1] A/S’ krav ikke er endeligt konstateret og uerholdeligt, hvorfor selskabet heller ikke af den grund er berettiget til at foretage tabsfradrag for det benævnte udlån på 2 mio. kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.