Kendelse af 11-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-02-2015

Generelle oplysninger

I indkomståret 2008 ejede [virksomhed1] ApS ([virksomhed1]) 100 % af anparterne i [virksomhed2] ApS ([virksomhed2]). [virksomhed2] ejede majoriteten af aktierne i [virksomhed3] A/S. [virksomhed3] A/S er moderselskab for en række underliggende danske driftsselskaber. [virksomhed1] var 100 % ejet af [virksomhed4] ApS ([virksomhed4]), der var 100 % ejet af [virksomhed5] ApS ([virksomhed5]), der var 100 % ejet af [virksomhed6] ApS ([virksomhed6]). [virksomhed6] var administrationsselskab i sambeskatningen for indkomståret 2008. Koncernen har fravalgt international sambeskatning. Koncernen har kalenderårsregnskab.

I løbet af 2009 og 2010 er [virksomhed1] og alle de øvrige danske moder- og mellemmoderselskaber til [virksomhed3] A/S opløst ved fusion. [virksomhed1] blev opløst ved fusion med [virksomhed7] S.a.r.l., Luxembourg [virksomhed7] S.a.r.l. er efterfølgende likvideret, og provenuet udbetalt til [virksomhed8] S.a.r.l. [virksomhed8] S.a.r.l. har overfor Landsskatteretten i forbindelse med klagebehandling i 2011- 2012 af [virksomhed1]´s skatteansættelse for indkomståret 2006 erklæret, at [virksomhed8] S.a.r.l. hæfter for eventuelle skattekrav, der kan rettes mod [virksomhed1]. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 29. november 2012 i sag nr. 11-0299926.

Herefter er [virksomhed3] A/S det øverste danske moderselskab i koncernen. [virksomhed3] A/S driver virksomhed med telekommunikation. De øvrige moder- og mellemmoderselskaber var ikke driftsselskaber, men alene virksomhed ved aktiebesiddelse.

[virksomhed1] er stiftet den som et skuffeselskab den 21. oktober 2005, ligesom de øvrige underliggende mellemholdingselskaber og moderselskaber. Stiftelsen skete som led i 5 kapitalfondes opkøb af [virksomhed3] A/S. Opkøbet blev finansieret ved bl.a. optagelse af et multivalutasikret ”Senior Loan Facility” og en ”Bridge Facility”. [virksomhed1] udstedte i umiddelbar forbindelse hermed 10 årige højtforrentede virksomhedsobligationer, såkaldte High Yield Bonds. Lånene blev kanaliseret nedad i koncernen.

Rentefradragsbegrænsning

Faktiske oplysninger

I selvangivelsesbilaget for 2007 for de sambeskattede selskaber opgjorde [virksomhed6] rentefradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11 B for [virksomhed6], [virksomhed5], [virksomhed3], [virksomhed9] A/S og [virksomhed10] GmbH til hhv. 666.053.269 kr., 37.301.892 kr., 594.258.127 kr., 8.333 kr. og 3.475 kr., i alt 1.297.625.095 kr. De øvrige selskaber i sambeskatningen, herunder [virksomhed1], blev ikke rentefradragsbegrænset og de ikke rentebegrænsede selskaber fratrak derfor fuldt ud deres nettorenteudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Således fratrak [virksomhed1] 49.174.235 kr. i nettokurstab, jf. herom nedenfor. Indkomsten for de enkelte selskaber i sambeskatningen blev selvangivet i administrationsselskabet [virksomhed6].

[virksomhed6] har i selvangivelsesbilaget for 2007 opgjort fremførselsberettigede nettokurstab efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10 til fremførsel på i alt 30.131.279 kr. Beløbene er fordelt på [virksomhed6] og [virksomhed5] med hhv. 28.720.021 kr. og 1.411.258 kr. Beløbene på hhv. 28.720.021 kr. og 1.411.258 kr. er fremført i [virksomhed6] og er skattemæssigt modregnet i kursgevinster i [virksomhed6] og [virksomhed5] i indkomståret 2008. [virksomhed6] har ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten tillige modregnet [virksomhed1]´s nettokurstab på 49.174.235 kr., idet beløbet er modregnet ved opgørelsen af [virksomhed1]´s skattepligtige indkomst.

[virksomhed6] bad om og fik ved SKATs afgørelse af 6. juli 2011 nedsat rentefradragsbegrænsningen til alt 1.193.008.534 kr. Nedsættelsen skyldes primært ændringer i den skattemæssige værdi af aktiverne (skattebaseværdien). Beløbet på i alt 1.193.008.534 kr. blev ifølge SKATs afgørelse af 12. juni 2012 vedrørende [virksomhed1]´s skatteansættelse for 2008 og selskabets klage til Landsskatteretten fordelt på de selskaber i koncernen, som blev rentebegrænset, jf. nedenfor (mindre beløbsmæssig uoverensstemmelse):

SKAT har specificeret kursreguleringerne på i alt -47.146.728 kr. i 2007 således:

Følgende fremgår bl.a. af SKATs afgørelse af 6. juli 2011 for 2007 for [virksomhed6]:

”For indkomståret 2008 er SKAT enig med koncernen i, at det er kurstab fra indkomståret 2007, som kan modregnes i de efterfølgende års indtægter, og at der fra indkomståret 2008 kun kan ske overførsel af nettokurstab til modregning i de efterfølgende indkomstår.”

[virksomhed1] havde i indkomståret 2007 nettofinansieringsindtægter (nettorenteindtægter m.v.) på 8.269.309 kr. Nettoindtægterne på 8.269.309 kr. er opgjort efter modregning af nettokursudgifter på 49.174.235 kr. [virksomhed1] blev ikke, som ovenfor anført, i indkomståret 2007 rentefradragsbegrænset. Nettokursudgifterne på 49.174.235 kr. blev fratrukket i [virksomhed1]´s skattepligtige indkomst i 2007, som udgjorde -441.723.019 kr.

Der er mellem SKAT og [virksomhed1] og [virksomhed6] enighed om, at ingen af selskaberne i koncernen i indkomståret 2008 er omfattet af reglerne om rentefradragsbegrænsning i henhold til selskabsskattelovens § 11 B.

I selvangivelsen for indkomståret 2008 for administrationsselskabet [virksomhed6] er der ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten fratrukket i alt 80.175.825 kr. hidrørende fra selskaber med nettokurstab fra 2007, heraf vedrører 49.174.235 kr. fratrukne nettokurstab fra [virksomhed1].

Det fremgår af selvangivelsesbilaget for [virksomhed1] for 2008, at [virksomhed1]´s skattepligtige indkomst er opgjort til 2.877.936.311 kr., som er fremkommet således:

Det fremgår af selvangivelsen for [virksomhed1] for indkomståret 2008, at selskabet har opgjort grundlaget for rentefradragsbegrænsning (den skattemæssige værdi af aktiver, nævnt i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5) til 0 kr. Selskabet har opgjort nettorenteudgifterne til 2.882.436.992 kr., heraf udgør kursreguleringer -4.189.636.980 kr. Beløbene er fremkommet således.

Ovennævnte beløb på -14.207.449 kr. vedrører dagsværdireguleringer hidrører fra urealiserede indtægter på swaps.

De finansielle omkostninger på i alt 1.654.211.277 kr. er specificeret således:

Reguleringen af gældsforpligtelser vedrører kursregulering af High Yield Bonds (HYB) (se nedenfor).

I selvangivelsesbilaget for [virksomhed1] er bl.a. anført følgende:

”Rentefradragsbegrænsning

[virksomhed6] ApS og sambeskattede selskaber, herunder [virksomhed1] ApS er omfattet af rentefradragsbegrænsningsreglerne med virkning fra 1. juli 2007. Rentefradragsbegrænsningen er opgjort på samlet niveau, jf. sambeskatningsopgørelsen for [virksomhed6] ApS. Rentefradragsbegrænsningen er opgjort på baggrund af opgørelse af skattebase og nettofinansieringsudgifter, jf. de sambeskattede selskabers separate indkomstopgørelser, hvortil der henvises.”

SKATs afgørelse

Ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten i [virksomhed6] er [virksomhed1]´s indkomst medtaget med 2.828.762.076 kr. efter fradrag af kurstab fra tidligere år på 49.174.235 kr.

Der kan kun fremføres nettokurstab for de selskaber, som blev rentebegrænset i indkomståret 2007. Herved kan der kun ske modregning af kurstabet for [virksomhed6] på 28.720.021 kr. og [virksomhed5] på 1.411.258 kr. i overensstemmelse med selvangivelsesbilaget for [virksomhed6] for 2007. Der kan ikke ske fremførsel og modregning af nettokurstab for [virksomhed1] på 49.174.235 kr., idet beløbet i 2007 blev fratrukket ved opgørelsen af nettofinansieringsindtægterne, som var positive med 8.269.309 kr. (indtægt angivet med ”-”). [virksomhed1] kan derfor ikke fratrække 49.174.235 kr. ved opgørelse af indkomsten, og SKAT har derfor forhøjet [virksomhed1]´s indkomst fra 2.828.762.076 kr., jf. sambeskatningsbilaget for [virksomhed6], til 2.877.976.311 kr.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, 1. pkt., at for selskaber, der indgår i en sambeskatning opgøres koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Af § 11 B, stk. 8, 5. pkt. fremgår, at hvis der foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter uden nettokurstab, der ikke beskæres efter stk. 1, 3. pkt., overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, jf. stk. 5, ganget med standardrenten.

SKAT er enig med selskabet i, at rentefradragsbegrænsningen i første omgang opgøres samlet på sambeskatningsniveau. Således er der kun ét renteloft på sambeskatningsniveau, og nettorenteindtægter i de enkelte selskaber kan modregnes i de øvrige selskabers nettorenteindtægter.
Selve rentefradragsbegrænsningen skal derimod foretages i de enkelte selskaber. Der er ikke hjemmel til at fremføre nettokurstab hidrørende fra selskaber, som ikke er blevet rentefradragsbegrænset. Hvis bestemmelsen, som anført af selskabet, skulle gælde på sambeskatningsniveau, ville der ikke være kurstab til fremførsel. På sambeskatningsniveau var der i 2007 ikke samlet nettokurstab, men en samlet nettokursgevinst, idet summen for selskaber med nettokurstab udgjorde 80.175.825 kr. og summen for selskaber med nettokursgevinster udgjorde 127.322.553 kr.

Selskabet har anført, at ifølge ordlyden af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, der var gældende for indkomståret 2008, var der mulighed for at fremføre bruttokurstab.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 10 B, stk. 1, 1. pkt. blev ændret ved lov nr. 98 af 10. februar 2009.

I forhold til den tidligere affattelse af bestemmelsen er kurstab på fordringer taget ud, så bestemmelsen fra og med indkomståret 2009 alene omfatter kurstab på gæld og finansielle kontrakter. Kurstab på fordringer er til gengæld sat ind i § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Heraf fremgår, at kurstab på fordringer kan fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne.

Bestemmelsen blev indsat for at afbøde virkningerne af rentefradragsbegrænsningsreglen i selskabsskattelovens § 11 B for velkonsoliderede koncerner. Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvorfor ”nettokurstab” er indsat i stedet for ”kurstab.”

Selskabsskattelovens § 10 B, stk. 10, gælder både for et selskab, der indgår i en sambeskatning og et selskab, der ikke indgår i en sambeskatning.

Det er SKATs opfattelse, at retstilstanden også før ændringen af ”kurstab” til ”nettokurstab” var, at der alene var adgang til at fremføre nettokurstab for selskaber, der var blevet rentefradragsbegrænset. Det understøttes af, at det i henhold til stk. 1, er fradrag for nettofinansieringsudgifterne, der begrænses.

Dersom den ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 vedtagne ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 1. pkt. udgjorde en skærpelse, ville det betyde, at lovgiver har indført en skærpet bestemmelse med tilbagevirkende kraft, idet lovændringen har virkning fra og med indkomståret 2008.

SKAT har af de anførte grunde ansat [virksomhed1]´s skattepligtige indkomst til 2.877.936.311 kr.

Selskabets opfattelse

[virksomhed1] har nedlagt påstand om, at Landsskatteretten godkender selskabets opgørelse af sin skattepligtige indkomst i indkomståret 2008, og ansætter [virksomhed1]´s skattepligtige indkomst i 2008 til 2.877.936.311 kr. i overensstemmelse med selvangivelsesbilaget for [virksomhed1].

For indkomståret 2007 er der på sambeskatningsniveau sket rentefradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11 B.

Ifølge SKAT kan der kun ske modregning af nettokurstab fra 2007 i de selskaber, som blev rentefradragsbegrænset i 2007, hvorfor der kun kan ske modregning af fremførte kurstab på hhv. 28.720.021 kr. og 1.411.258 kr. i [virksomhed6] og [virksomhed5].

Selskabsskattelovens § 11 B blev indsat ved lov nr. 540 af 6. juni 2007. Af den omtvistede bestemmelse i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, der i lovforslaget var indsat som stk. 9, fremgår:

”Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab, kunne fradrages i kursgevinster, herunder valutakursgevinster, i det tre efterfølgende indkomstår...” (vores understregning).

Af forarbejderne fremgår om fremførsel af beskårne kurstab (oprindeligt stk. 9):

”Selskaber kan år for år have store udsving i kursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter. I indkomstår, hvor renten stiger, vil der eksempelvis opstå kurstab på obligationsbeholdningen. Hvis renten først stiger i slutningen af året, har rentestigningen kun begrænset indflydelse på årets renteindtægter. Det foreslås derfor, at beskårne kurstab vil kunne fradrages i kursgevinster i de efterfølgende tre indkomstår.”

Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, blev ændret ved lov nr. 98 af 10. februar 2009, hvor bestemmelsen med virkning fra og med indkomståret 2008 blev ændret til sin nuværende affattelse.

Det fremgår af Ligningsvejledningen for Selskaber og Aktionærer 2007-4, afsnit S.I.4.10, om fremførsel af beskårne kurstab efter selskabsskattelovens 11 B, stk. 10, at beskårne ”kurstab” kan fradrages i de tre efterfølgende indkomstår.

I Ligningsvejledningen for 2009 er samme afsnit ændret, og der står nu ”nettokurstab”. Det er oplyst, at selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 1. pkt. er ændret med virkning fra og med indkomståret 2008.

[virksomhed1] er derfor berettiget til i selvangivelsen for 2008 at modregne de sambeskattede selskabers kurstab fra 2007 i de sambeskattede selskabers kursgevinster i 2008.

Der er hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder støtte for, at rentefradragsbegrænsningen skal foretages ved de enkelte selskaber, selv om rentefradragsbegrænsningen opgøres på sambeskatningsniveau. Det fremgår tværtimod af forarbejderne til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8 (i lovforslaget stk. 7), at sambeskattede selskaber anses for at være en samlet enhed i forhold til bestemmelserne om renteloft.

Dette er også udtrykkeligt bekræftet ved Skatteministerens svar på henvendelse af 30. april 2007 fra [virksomhed38], svar i bilag 19 (bilag 21 til 213, s. 4), hvoraf citeres:

”Beskårne kurstab fremføres efter forslaget hos sambeskatningens administrationsselskab. De kan således anvendes af andre selskaber i sambeskatningen. Der kan ydes kompensation for kurstabsudnyttelsen ved at yde et skattefrit tilskud. Ved lov nr. 343 af 18. april 2007 blev det gjort muligt at yde skattefrie tilskud mellem sambeskattede selskaber.” (vores understregning.)

SKATs synspunkt om, at rentefradragsbegrænsningen foretages i den enkelte selskaber med skattemæssig virkning”, strider mod Skatteministeriets kommentarer til bemærkninger fremsendt af FSR den 5. november 2007 og den 29. februar 2008 til de vedtagne regler i lov nr. 540 af 6. juni 2007 (L213), gengivet i SKM2008.240 DEP, hvor Skatteministeren udtalte, at beskårne kurstab, der er realiseret i et selskab, der træder ud af sambeskatningen, forbliver i administrationsselskabet.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, 5. pkt., er alene en fordelingsregel for fordeling af koncernens rentefradragsbegrænsning på de enkelte selskaber.

Der kan endvidere henvises til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 C. Efter selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2, fremføres beskårne finansieringsudgifter samlet for de sambeskattede selskaber.

Dansk Industri påpegede under lovforslaget behandling, at det synes unødvendigt med en forholdsmæssig fordeling, når de beskårne kurstab fremføres samlet hos administrationsselskabet. Skatteministeren svarede, at det var nødvendigt med en forholdsmæssig fordeling af de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter, idet der skal laves en opgørelse af den skattepligtige indkomst i hvert enkelt af de sambeskattede selskaber.

I indkomståret 2007 var der hjemmel til at fremføre bruttokurstabene, idet der først med virkning fra og med indkomståret 2008 blev skabt hjemmel til alene at fremføre beskårne nettokurstab.

Ændringen af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, ved lov nr. 98 af 10. februar 2008 skærpede beskatningen, idet fremførselsretten for fremførselsberettigede kurstab blev beskåret til nettokurstab. Der var ikke tale om en præcisering.

Landsskatterettens afgørelse

Selskabsskattelovens § 11 B blev indsat i selskabsskatteloven ved § 1, nr. 5 i lov nr. 540 af 6. juni 2007 om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.). Det fremgår af lovens § 14, stk. 3, 1. pkt., at § 1, nr. 5, har virkning for nettofinansieringsudgifter, der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2007.

Ved § 1, nr. 10 – 19 i lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev selskabsskattelovens § 10 B, stk. 1, stk. 4, stk. 5, stk. 6, stk. 8 og stk. 10 i lov nr. 540 af 6. juni 2007 ændret. Det fremgår af ændringslovens § 10, stk. 4 og 5, at § 1, nr. 10, 13, 14, 15 og 18 og 19 har virkning fra og med indkomståret 2008.

Ved ændringslovens § 1, nr. 19, fik selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 1. pkt. følgende ordlyd:

”Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab, kunne fradrages i kursgevinster, herunder valutakursgevinster, på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven i de 3 efterfølgende indkomstår.”

Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger i relation til den udvidede adgang til fradrag for kurstab på fordringer, herunder den foreslåede ændring af § 10 B, stk. 10, 1. pkt., at:

”Hvis koncernens kurstab beskæres, vil de kunne fremføres til modregning i de efterfølgende tre års (brutto)kursgevinster, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kurstabene anses for beskåret før andre nettofinansieringsudgifter, jf. prioriteringsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., hvilket giver koncernen den bedst mulige adgang til at fremføre kurstabene.”

Der er ingen bemærkninger til, hvorfor ”beskårne kurstab” i § 11 B, stk. 10, 1. pkt., blev ændret til ”beskårne nettokurstab”.

Landsskatteretten finder ikke, at der i selskabsskattelovens § 10 B, stk. 10, jf. § 1, nr. 5, i lov nr. 540 af 6. juni 2007, var hjemmel til at fremføre ikke beskårne kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab til modregning i bruttokursgevinster, herunder valutakursgevinster i de efterfølgende tre indkomstår.

Det er således også den forståelse af loven, som selskabet havde i forbindelse med opgørelsen af saldoen for fremførselsberettigede kurstab efter selskabsskattelovens § 10 B, stk. 10.

Den ændring af lovbestemmelsens ordlyd, der blev gennemført ved § 1, nr. 19, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, hvor ”beskårne kurstab” blev ændret til ”beskårne nettokurstab”, er alene en præcisering. Det har i øvrigt formodningen imod sig, at lovgiver skulle have indført en skærpende lovgivning med tilbagevirkende kraft, idet ændringsloven har virkning fra og med indkomståret 2008.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om [virksomhed1] i 2007 havde beskårne nettokurstab, der kunne fremføres af [virksomhed6] i indkomståret 2008.

Det fremgår af [virksomhed1]´s selvangivelsesbilag for indkomståret 2007, at selskabet ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fik fuldt fradrag for sine nettokursudgifter på 49.174.235 kr., som kunne rummes i selskabets positive nettorenteindtægter. [virksomhed1] blev derfor ikke i indkomståret 2007 rentefradragsbeskåret efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1. Dette stemmer overens med [virksomhed6]´s opgørelse af rentefradragsbegrænsningen på sambeskatningsniveau, jf. sambeskatningsbilaget for [virksomhed6] for 2007.

Ifølge sambeskatningsbilaget for [virksomhed6] for 2007 havde koncernen beskårne nettokurstab på i alt 30.131.279 kr. til fremførsel efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, jf. § 1, nr. 5, i lov nr. 540 af 6. juni 2007.

De beskårne nettokurstab på i alt 30.131.279 kr. blev ifølge sambeskatningsbilaget for 2008 for [virksomhed6] modregnet i bruttokursgevinster, herunder valutakursgevinster i [virksomhed6] og [virksomhed5].

Allerede fordi [virksomhed1] ikke blev rentefradragsbeskåret i 2007 kan [virksomhed1]´s nettokursudgifter på 49.174.235 kr. ikke modregnes i selskabets bruttokursgevinster i 2008, herunder valutakursgevinster på gæld og finansielle kontrakter ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten i 2008.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT har lagt til grund, at [virksomhed1], jf. sambeskatningsbilaget for [virksomhed6], selvangav en skattepligtig indkomst på 2.828.762.076 kr., idet det er dette beløb, der indgår ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers indkomst.

Herefter og da SKAT og selskabet er enige i, at [virksomhed1]´s skattepligtige indkomst i 2008 udgør 2.877.936.311 kr., stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse, hvorefter selskabets indkomst er forhøjet med ikke godkendt kurstab på 49.174.235 kr.

De øvrige anbringender, som selskabet har gjort gældende er derfor uden betydning for sagen.

Kursreguleringer af børsnoteret gæld (High Yield Bonds)

Sagens oplysninger

I forbindelse med indgivelse af selvangivelserne for 2006 anmodede [virksomhed6] SKAT om, at de 5 overliggende selskaber i forhold til [virksomhed3] A/S fik tilladelse til at anvende lagerprincippet i henhold til kursgevinstlovens § 25, stk. 2, jf. stk. 5. SKAT imødekom anmodningen.

I forbindelse med bl.a. finansieringen af opkøbet af [virksomhed3]-aktier, udstedte [virksomhed1] i 2006 virksomhedsobligationer i hhv. amerikanske dollars og euro, benævnt High Yield Bonds (HYB´s). Virksomhedsobligationerne er noteret på børsen i Luxembourg (Bourse de Luxembourg). Obligationerne var 10 årige og forfaldt til indfrielse i maj 2016. Alle virksomhedsobligationerne blev indfriet i 2010 i forbindelse med en ”gen-børsintroduktion” af [virksomhed3] A/S.

Følgende fremgår af årsrapporten for [virksomhed1] for 2006:

”Den 3. marts 2006 tiltrådte [virksomhed3] som låntager og garant i en seniorfacilitetsaftale (senioraftalen), der oprindeligt var indgået mellem bl.a. [virksomhed1], som den oprindelige låntager og garant, og [finans1], [finans2], [finans3] AG, [...], [virksomhed39] plc og [finans4] plc., som de oprindelige långivere.

Seniorlåneaftalen er en multivalutasikret valutafacilitet på oprindeligt op til EUR 9.600.000.000. Den består af tre lånefaciliteter oprindeligt på i alt EUR 7.800.000.000, en revolverende kreditfacilitet på op til EUR 700.000.000 og en kortfristet lånefacilitet (Bridge-låneaftalen) på op til EUR 1.100.000.000 (tilsammen benævnt seniorlånene.) Den 31. december 2006 udgjorde den samlede nominelle gæld i henhold til de tre lånefaciliteter EUR 6.408.209.239. Den kortfristede lånefacilitet er blevet annulleret.

[virksomhed3] har brugt seniorlånene til bl.a. at nedbringe visse eksisterende rentebærende lån og finansiere udbetalingen af visse udbytter.

[virksomhed1]´s udstedelse af højrenteobligationer

[virksomhed1] påbegyndte den 19. april 2006 et privat udbud af højrenteobligationer.

Højrenteobligationerne har en løbetid på 10 år og blev udstedt i tre serier, der den 26. april 2006 blev værdiansat til følgende:

...(udeladt her...)..”

Skattemæssigt og regnskabsmæssigt har [virksomhed1] anvendt følgende værdier på de udstedte High Yield Bonds:

Den skattemæssige værdi på 10.839.015.475 kr. den 31. december 2008 kan specificeres således:

Der har ifølge [virksomhed1]´s oplysninger været følgende noteringer på børsen i Luxembourg for virksomhedsobligationerne:

Det er ubestridt, at der USD 8,875 % ikke har været handlet på børsen i 2008, og at obligationen heller ikke blev handlet uden for børsen i 2008.

Regnskabsmæssigt er årsrapporten for [virksomhed1] aflagt efter IFRS. High Yield Bonds-lånene er optaget til en amortiseret kostpris. Pr. 31. december 2008 udgjorde den amortiserede kostpris 14.519 mio. kr. I årsrapporten for 2008 er i en note oplyst dagsværdien, som pr. 31. december 2008 udgjorde 9.813 mio. kr., samt den nominelle værdi på 14.729 mio. kr.

Selskabet har på et møde med SKAT den 7. februar 2011 oplyst, at dagsværdien er nogle teoretiske beregninger opgjort af selskabets finansafdeling ud fra såkaldte Reuter-systemer.

Den regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2008 ifølge årsrapporten er specificeret således:

I selvangivelsesbilaget for [virksomhed1] for 2008 har selskabet medtaget en indtægt på 4.207.259.598 kr. vedrørende kursregulering af børsnoterede High Yield Bonds.

Valuta- og kursreguleringer af børsnoteret gæld (High Yield Bonds) på 4.207.259.598 kr. pr. 31. december 2008 er specificeret således:

I selvangivelsesbilaget for [virksomhed1] for 2008 er om anvendte værdiansættelsesprincipper bl.a. anført følgende:

”Valutakursreguleringer

Gældsforpligtelser og tilgodehavender i fremmed valuta kursreguleres til statusdagens valutakurs og indregnes i selvangivelsen efter lagerprincippet.

Kurssikringer indregnes ligeledes til statusdagens værdi.

Løbende transaktioner indregnes til transaktionsdagens kurs.

Swapaftaler for valuta og renter

Swapaftaler indregnes skattemæssigt til statusdagens kurs, uanset den regnskabsmæssige behandling.

Børsnoterede gældsforpligtelser i fremmed valuta

Børsnoterede gældsforpligtelser i fremmed valuta indregnes efter senest noterede børskurs pr. statusdagen. Værdireguleringer indregnes således i selvangivelsen efter lagerprincippet. De af selskabet udstedte High Yield Bonds er noteret på fondsbørsen i Luxembourg.

I tidligere år blev OTC-kurs pr. statusdagen anvendt.”

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] har værdiansat de omhandlede virksomhedsobligationer til en værdi, der ligger over markedsværdien, og at gevinsten derfor er selvangivet for lavt.

Det er ubestridt, at USD-virksomhedsobligationerne ikke blev handlet på børsen i 2008, og at der kun var få handler på børsen af virksomhedsobligationerne i euro i 2008. I 2006 og 2007 har [virksomhed1] værdiansat virksomhedsobligationerne til dagsværdi i henhold til ikke børshandler (OTC).

Administrationsselskabet [virksomhed6] anmodede den 9. december 2008 SKAT om tilladelse til med virkning fra og med indkomståret 2008 at overgå til anvendelse af realisationsprincippet ved opgørelse af avancer og tab på børsnoterede obligationer og valutakursreguleringer i henhold til kursgevinstlovens § 25, stk. 2. Anmodningen er bl.a. begrundet med, at [virksomhed1] som følge af finanskrisen havde haft nogle helt usædvanligt høje skattepligtige kursgevinster på selskabets gæld, og at selskabet på grund af nyligt ikrafttrådte regler om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11 B næppe ville kunne opnå et tilsvarende fradrag for senere kurstab.

SKAT imødekom anmodningen med vilkår om, at princippet blev anvendt fra og med indkomståret 2006, og at selskaberne søgte om genoptagelse af skatteansættelserne for 2006 og 2007.

SKATs afgørelse om fastsættelse af vilkår blev påklaget til Landsskatteretten, der stadfæstede SKATs afgørelse. Landsskatterettens afgørelse blev indbragt for domstolen, og Vestre Landsret stadfæstede den 5. august 2010 Landsskatterettens afgørelse. Landsrettens afgørelse blev indbragt for Højesteret, der ved dom af den 6. juni 2012 tiltrådte, at vilkåret var sagligt og lovligt, hvorfor Højesteret stadfæstede landsrettens dom.

Følgende fremgår bl.a. af Højesterets begrundelse:

”Det må lægges til grund, at ansøgningen fra [virksomhed1] hovedsagelig var begrundet i et ønske om at undgå en skattebetaling på 98 mio. kr. i 2008, som var en konsekvens af meget store kursgevinster på gælden ifølge de udstedte virksomhedsobligationer. Skattemyndighederne kunne have anslået ansøgningen med henvisning hertil.”

De omhandlede High Yield Bonds fremgår endvidere af den finansielle database Bloomberg, som bygger på offentliggjorte salgs- og købsbud fra markedsaktører samt modellering via sammenlignelige obligationer.

Det er ubestridt, at oplysningerne i databasen er udtryk for faktiske handler.

I Bloomberg var kurserne ifølge en opgørelse, som selskabet har fremlagt, kurser for EUR 8,250 % og EUR Variabel på stort set samtlige dage i 2008. Af opgørelsen fremgår f.eks.:

SKAT har oplyst, at Bloombergs kurs for USD 8,875 % pr. 7. november 2008 var på 85,000. SKAT har ikke kunnet finde senere faktiske handelspriser i 2008.

Selskabet har fremlagt en opgørelse over den samlede værdi af faktiske handler med EUR variabel (”Floater”) i juli 2008 – februar 2009 samt en samlet opgørelse over handler med hhv. USD 8,875 % og EUR 8,250 % (”Fixed”). Opgørelsen er udarbejdet af Ifølge opgørelsen blev der f.eks. i perioden juli 2008 – december 2008 handlet for i alt 97 mio. euro af EUR variabel svarende til ca. 724 mio. kr. I samme periode blev virksomhedsobligationerne med fast rente handlet for ca. 52 mio. euro svarende til ca. 389 mio. kr. Ifølge [finans3]s opgørelse var kursen på ”Fixed” i december 2008 på 67,000 og kursen på ”Floater” 70,00.

Selskabet har fremlagt en ”[virksomhed3] (Creditbuy) udstedt af [finans3] af 5. november 2008 og 5. februar 2009.

[virksomhed3] (Creditbuy) af 5. november 2008 har overskriften ”Better results – reiterate Creditbuy”. I teksten fremgår følgende fremtidsforventning: ”[virksomhed3] now expects net income to increse by 30-40 %, previously 10-20 %.”

[virksomhed3] (Creditbuy) af 5. februar 2009 har overskriften ”Solid 4Q08 results ahead of expectations”.

[virksomhed12] har i et brev af 16. november 2011 til SKAT oplyst, at den beregnede dagsværdi i selvangivelsen for 2007 kunne anvendes, da den stort set var et korrekt udtryk for børskursværdien. I samme brev har [virksomhed12] oplyst, at euro-obligationerne delvist blev førindfriet den 27. maj 2009 til kurs 93,75 og kurs 100.

SKATs afgørelse

Det fremgår af § 25, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008 af kursgevinstloven, at den skattepligtige ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på ikke børsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, kan vælge at anvende lagerprincippet i stedet for realisationsprincippet.

Det fremgår af bemærkningerne til kursgevinstlovens fra 1997 (L 194 96/97), at baggrunden for, at kun gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, er omfattet, er, at værdiansættelsen og kursændringerne kan opgøres med stor nøjagtighed.

Det kan ikke udledes af ordlyden af kursgevinstloven, at børskursen altid skal anvendes. Det er åbenbart, at børskursen ikke er anvendelig, når der ikke er en børskurs på værdiansættelsestidspunktet. Den seneste offentliggjorte børskurs kan ikke anvendes, hvis den seneste noterede børskurs tidsmæssigt ligger langt fra det aktuelle måletidspunkt.

Det fremgår endvidere i kursgevinstlovens § 33, stk. 1, at det er værdien, der skal anvendes.

Højesteret har i en dom, der er gengivet i SKM2011.15 HR, vedrørende tynd kapitalisering taget stilling til problematikken. I sagen havde selskabet erhvervet en større aktiepost i et børsnoteret selskab. Der var kun nominelt handlet en mindre procentdel af den samlede kapital, men der var dog gennemført handler næsten hver børsdag. Ved værdiansættelsen anvendte selskabet anskaffelsessummen og ikke børskursen, der var lavere. Selskabet gjorde gældende, at der var tale om en illikvid aktie, hvorfor den lavere børskurs ikke kunne anvendes. Den lavere værdi blev understøttet af en syn- og skønserklæring. Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorefter børskursen skulle anvendes.

Følgende fremgår af landsrettens begrundelse:

”Da de omhandlede aktier er børsnoterede, må i overensstemmelse med fast praksis aktiernes børskurs lægges til grund, medmindre der i sagen er særlige omstændigheder, som kan udgøre tilstrækkelig begrundelse for, at værdiansættelsen skal ske på et andet grundlag.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder, har sagsøgeren med henvisning til skønsrapporten navnlig gjort gældende, at anskaffelsesprisen til overkurs er aftalt mellem uafhængige parter efter egentlige forhandlinger og vurdering af aktiver, og at der er tale om køb af en stor aktiepost af en illikvid aktie.

Efter skønserklæringen er aktien kun i relativt begrænset omfang handlet på børsen, hvilket efter skønsmandens opfattelse har den betydning, at børskursen ikke i alle tilfælde kan betragtes som udtryk for markedsværdien. Ved skønsmændenes egne faktuelle oplysninger om andre handler, hvorefter ca. 8 % af aktien er handlet i perioden 2. juni – 29. december 2000 på 133 dage ud af periodens 148 børsdage, findes det imidlertidigt godtgjort, at aktien er handlet næsten hver børsdag. På den baggrund finder landsretten ikke, at aktien er handlet i et så ubetydeligt omfang og dermed har været så illikvid, at børskursen skal fraviges af denne grund.

Herefter, og da der heller ikke i øvrigt fremgår omstændigheder, der giver anledning til i det foreliggende tilfælde at fravige børskursen som handelsværdi, finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorfor sagsøgte frifindes.”

Det er SKATs opfattelse, at Højesteret fandt, at aktierne ikke var illikvide, hvorfor børskursen ikke kunne fraviges. Dommen skal derfor forstås således, at børskursen ikke kan anvendes, hvis en aktie er illikvid.

Børskursen kan ikke anvendes, idet markedsværdien af USD-lånet (USD 8,875 %) pr. 31. december 2008 afviger markant fra den anvendte børskurs pr. 31. december 2007. Der er ikke noget lovkrav i kursgevinstloven om at anvende børskursen, hvis den anvendte børskurs åbenbart ikke svarer til markedsværdien. Den anvendte børskurs for USD-lånet ligger mere end 1 år forud for den 31. december 2008. Alene af den grund er den anvendte børskurs meget usikker. Kursværdien af USD-lånet pr. 31. december 2008 er meget lavere end børskursen pr. 31. december 2007.

Da renterne var fortsat stigende frem til den 31. december 2008, taler det for, at kursen var endnu lavere på opgørelsestidspunktet den 31. december 2008. Efter det oplyste, er der ingen børskurs for USD-obligationerne i 2008.

Når børskurserne på de to eurolån er faldet i 2008 i forhold til kurserne pr. 31. december 2007, taler det for, at også børskursen på obligationslånet i dollars er faldet. Der er endvidere henset til, at såvel rentesatsen på euro- og dollarobligationer er steget i samme periode. Stigningen i renten betyder et fald i kursen.

Med udgangspunkt i databasen Bloomberg er det mere retvisende at anvende den regnskabsmæssige dagsværdi fra SIMCorp Devision (Reuters). Kurserne på eurolånene ligger tæt på de regnskabsmæssige dagsværdier.

Selskabet skal derfor i 2008 anvende det samme værdiansættelsesprincip som i 2007, som er dagsværdien.

Af de anførte grunde har SKAT ansat samtlige High Yield Bond til den af selskabet anvendte dagsværdi pr. 31. december 2008 på i alt 9.812.573.325 kr. Selskabets skattepligtige indkomst er derfor forhøjet med 1.026.442.150 kr. (10.839.015.475 kr. – 9.812.573.325 kr.)

SKAT har efterfølgende bl.a. udtalt, at SKAT er enig med selskabet i, at der pr. 31. december 2008 var en opbremsning i markedet, og en før indfrielse af virksomhedsobligationerne i henhold til låneaftalerne skulle ske til kurser på hhv. 108,875, 108,250 og 101,000. Værdiansættelsen af virksomhedsobligationerne pr. 31. december 2008 skal imidlertid ske til markedsværdien. Selskabet har valgt lagerprincippet, og bærer selv risikoen for store kursudsving, uanset årsagen til disse kursudsving ikke skyldes selskabets egne forhold. SKAT har for så vidt angår USD 8,875 % godtgjort, at børskursen pr. 31. december 2007 ikke svarede til markedsværdien pr. 31. december 2008. Det er yderligere understøttet af, at renten pr. 31. december 2008 oversteg 8,875 %. I perioden 7. november 2008 – 31. december 2008 steg renten yderligere. Dette begrunder et fald fra kurs 88,00 til den af SKAT ansatte kurs på 66,00 for USD 8,875 %.

SKATs skøn over markedsværdien for EUR variabel og EUR 8,250 % ligger meget tæt på børskursen pr. 10. december 2008.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten med 1.026.442.150 kr. nedsættes til 0 kr.

Adgangen til at anvende lagerprincippet gjaldt efter dagældende kursgevinstlov alene for børsnoterede obligationer og valutakursændringer på ikke børsnoterede fordringer og gæld. Ifølge forarbejderne er baggrunden, at værdiansættelen og kursændringerne her kan opgøres med stor nøjagtighed.

Børskursen kan anvendes som grundlag for værdiansættelsen. Dette følger af ordlyden af dagældende kursgevinstlovs § 25, stk. 2 og lovbestemmelsens forarbejder, at børskursen kan anvendes for børsnoterede obligationer.

Det følger af en naturlig sproglig forståelse af forarbejderne, at værdiansættelsen og kursændringerne kan opgøres med stor nøjagtighed, fordi de netop er bundet op på en noteret kurs. Det kan udledes, at det har været et tungtvejende hensyn at sikre stor nøjagtighed i opgørelsen af de relevante værdier. Nøjagtigheden sikres ved at anvende børskurserne som objektivt grundlag. Der er hverken i lovens ordlyd eller forarbejder holdepunkter til støtte for et synspunkt om, at SKAT kan fravige børskursen ved værdiansættelsen i en situation som den, sagen vedrører.

SKATs synspunkt strider endvidere mod retspraksis og administrativ praksis. I afgørelsen, gengivet i TfS 1989,612 LSR fandt Landsskatteretten, at en sparekasse skulle anvende børskursen, selv om den lå over pari. Landsskatterettens afgørelse har siden været nævnt i den årlige ligningsvejledning og senest i Den Juridiske Vejledning for 2012, afsnit C.B.1.7.5.

Det er i strid med kursgevinstlovens § 33, stk. 1, der angiver, at ”værdien” skal anvendes, at anvende en værdi, der ikke er udtryk for børskursen.

Dette understøttes af Højesterets dom, gengivet i SKM2011.15 HR og UfR 1977.61 HR. I SKM2011.15 HR forelå der bl.a. en syn- og skønserklæring, der fastslog, at ”aktierne kun i relativt begrænset omfang handles på børsen”, og at det bevirkede, at børskursen ikke i alle tilfælde kunne betragtes som udtryk for handelsværdien. Højesteret nåede ikke desto mindre frem til, at børskursen ikke kunne fravælges som udtryk for handelsværdien.

Det er således klart fastslået, at handelsværdien af børsnoterede aktiver som helt overvejende udgangspunkt skal fastsættes til den noterede børskurs og at en fravigelse heraf kræver et ganske særligt grundlag. SKAT har ikke godtgjort, at der er grundlag for at fravige børskursen.

Selskabet har efterfølgende bl.a. udtalt, at i en situation, hvor værdipapirmarkedet er velfungerende og effektivt, kan beregnede værdier/faktiske værdier (ligesom børskurser) udtrykke markedets vurdering af erhvervsobligationernes virkelige reelle værdi. De almindelige markedsmekanismer var imidlertid kortvarigt sat ud af kraft i en periode omkring den 31. december 2008. Der herskede en generel og total uvished om situationen på det globale finansmarked, og investorer krævede en risikopræmie for den generelle usikkerhed. Givet de særlige omstændigheder bremsende handlen med High Yield Bonds hårdt op. Dels var obligationsejerne tilbageholdende med at sælge til priser, der ikke svarede til erhvervsobligationernes reelle værdi, og dels tøvede potentielle købere med at erhverve erhvervsobligationer, fordi der opstod usikkerhed om, hvorvidt obligationerne hurtig og problemfrit kunne afsættes igen. Den begrænsede handel fremgår af [finans3]s opgørelse.

Der blev som følge af disse særlige forhold stort set ikke handlet omkring den 31. december 2008, hvor kursen (de beregnede dagsværdier/faktiske handelspriser) faldt drastisk. På grund af denne manglende likviditet er de anvendte beregnede dagspriser/faktiske handelspriser ikke repræsentative for de pågældende erhvervsobligationers reelle værdi. De beregnede dagsværdier/faktiske handelspriser udtrykker heller ikke blot en vurdering af de for værdiansættelsen relevante parametre, herunder den konkrete risiko for misligholdelse og udstederens kreditværdighed m.v., men også i høj grad en præmie (et nedslag) for den usikkerhed, der satte finansmarkedet ud af kraft i en periode.

Effekten af disse forhold er beskrevet ved de fremlagte bid-/ask-kurser for EUR Variabel og EUR 8,250 %. De beregnede dagsværdier/faktiske værdier var stærkt påvirket af andre forhold end udstederens, uanset der ikke var konkrete forhold af betydning for erhvervsobligationernes virkelige værdi, der ændrede sig negativt. [finans3] udstedte således købsanbefaling den 5. februar 2008 og den 5. februar 2008.

[virksomhed1] havde kun en teoretisk mulighed for at før indfri obligationerne ved at lave opkøb på markedet, jf. det lave udbud. [virksomhed1] kunne tilbyde at før indfri obligationerne. Dette skulle ske til kurser på mellem 101 og 108,875, hvilket er til væsentligt højere kurser end de kurser, som SKAT har anvendt. Muligheden for før indfrielse forelå for USD 8,875 % og EUR 8,250 %, men alene for op til 40 %.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 25, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008 af kursgevinstloven, at den skattepligtige ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, kan vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

[virksomhed1] skulle i indkomstårene 2006 – 2008 anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de udstedte børsnoterede High Yield Bonds i dollars og i euro. Det betyder, at ikke realiserede værdistigninger og tab skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset årsagen til tabet eller gevinsten.

Efter sagens oplysninger lægges det til grund, at den beløbsmæssige uenighed mellem selskabet og SKAT primært kan henføres til værdiansættelsen af USD 8,875 % obligationerne.

Landsskatteretten er enig med selskabet i, at børsnoterede obligationer skal værdiansættes til børskursen på statusdagen, med mindre der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder, at børskursen skal fraviges. Sådanne særlige forhold kan, jf. Højesterets dom, gengivet i SKM2011.15 HR, forekomme, når det børsnoterede værdipapir er illikvidt.

USD 8,875 % blev ikke handlet på børsen i 2008. EUR 8,250 % og EUR Variabel blev kun handlet på børsen på 2 børsdage i 2008.

Da USD 8,875 % ikke er handlet på børsen i 2008, og EUR 8,250 % og EUR Variabel kun i et meget begrænset omfang er handlet på børsen i 2008, var de omhandlede High Yield Bonds i 2008 illikvide, hvilket også er understøttet af selskabets forklaringer overfor Landsskatteretten. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten ikke grundlag for at kritisere, at SKAT som grundlag for udøvelsen af skønnet over markedsværdien anvendte dagsværdien pr. 31. december 2008 ifølge selskabets årsrapport for 2008.

Dagsværdien for EUR 8,250 % og EUR Variabel er underbygget af oplysningerne fra såvel Bloomberg som Selskabet har anvendt en børskurs på USD 8,875 %, der er mere end 1 år gammel. I 2008 faldt kurserne voldsomt. Det er ikke godtgjort, at kursfaldet på 8,875 % var stoppet den 7. november 2008, hvor kursen ifølge Bloomberg var 85,000. At der indtraf et yderligere fald i kursen er underbygget af, at selskabet i årsrapporten for 2008 værdiansatte USD 8,875 % til kurs 66,000. Derfor finder Landsskatteretten heller ikke grundlag for at kritisere SKATs grundlag for udøvelsen af skønnet over USD 8,875 %. Herefter og da det ikke er bestridt, at dagsværdien på den samlede obligationsgæld pr. 31. december 2008 ifølge årsrapporten var 9.812.573.325 kr., stadfæster Landsskatteretten SKATs forhøjelse af selskabets indkomst med 1.026.442.150 kr.