Kendelse af 07-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Sagens emne

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har opgjort overskud af selvstændig

virksomhed til 2.569.343 kr.

Ved opgørelsen af overskuddet har skatteankenævnet

anset klageren for skattepligtig af 28.298 kr. vedrørende

udlejning af portnerboligen, samt af 40.273 kr.

vedrørende udlejning af anneks

til klagerens broder, i alt 68.571 kr.

Landsskatteretten anser klageren for skattepligtig af resultat af udlejningsvirksomhed med 117.858 kr. Klagerens overskud forhøjes derfor med 49.287 kr. (117.858 kr. - 68.571 kr.) til 2.618.630 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har en advokatvirksomhed, der drives fra adressen [adresse1], [by1]. Derudover drev klageren i de påklagede indkomstår i fællesskab med sin samleverske [virksomhed1] beliggende [adresse2], [...], [by2].

Klagerens ejendom omfatter [adresse3], [adresse4] og [adresse2]. [adresse3] er vurderet for sig selv og består ifølge det oplyste af et skur og et sommerhus. På [adresse4] er der et hovedhus og et anneks, mens der på [adresse2] er et maskinhus, hingstestald, gl. stald, ny stald, værksted samt en portnerbolig med kælder, stueetage og 1. sal.

[adresse4] og [adresse2] er vurderet samlet. Grundværdien for [adresse4] og [adresse2] var på 3.180.600 kr. i 2007, og ejendomsskatten udgjorde 17.879 kr.

Annekset er vurderet som en separat bygning til beboelse. Dette fremgår af vurderingen i 2001 og 2006. Af BBR fremgår, at ”bygning nr. 3” (annekset) er et fritliggende enfamiliehus på 105 m² og er derfor ikke medregnet til klagerens stuehus. Annekset udgør sammen med hovedhuset 300 m².

Ifølge en lejekontrakt underskrevet af klageren og hans broder den 18. december 2009 udgør lejemålet landbrugsstuehuset [adresse4], [by2], der betegnes som ”annekset”. Lejemålet blev ifølge kontrakten påbegyndt 1. oktober 2003. Klagerens broder har været tilmeldt adressen siden 1. oktober 2000.

Indtil den 1. juni 2004 omfattede lejemålet den del af stueetagen, der ikke indeholder garager, 72 m² areal. I stueetagen er der et køkken, et toilet, en stue, en spisestue, et kammer. Der er ikke bad. Fra den 1. juni 2004 blev lejemålet udvidet med loftet, svarende til 22 m². Derudover har lejeren ifølge kontrakten mulighed for at bruge én af ejendommens to garagepladser, indtil denne skal bruges af udlejer. Lejeren betaler selv el og varme, mens vand er inkluderet i lejen.

I forbindelse med SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2006 oplyste klageren dog til SKAT, at udgift til vand og varme i annekset ikke var afholdt af klageren, samt at der var en separat elmåler. Klageren oplyste ikke et elmålernr. til SKAT, jf. nedenfor.

Det fremgår endvidere af lejekontrakten, at lejemålet blev overtaget som beset af lejer, dvs. uden istandsættelse. Der medfulgte ingen hårde hvidevarer. Det er ifølge lejekontrakten desuden aftalt, at lejer havde ret til selv at installere køkken, etablere nye gulve, vinduer, døre, varmeanlæg m.v., dvs. en modernisering af lejemålet. Lejeren stod desuden for den fulde indvendige vedligeholdelse samt vedligeholdelsen af de grønne arealer omkring ejendommen. Ifølge klageren stod hans broder selv for indretningen af boligen og udvidelsen af denne.

I lejeaftalens § 4 er lejen pr. måned fastsat til 4.200 kr., og til 4.700 kr. efter inddragelse af loft.

Klageren har indsendt en allonge til lejeaftalen af 10. februar 2011, hvoraf det fremgår, at der som følge af modtagelsen af skønserklæring af 4. februar 2011 om lejeniveau for lejemålet, er enighed om, at lejen pr. 1. januar 2004 og fremefter fastsættes til 4.000 kr. pr. måned.

Der blev i forbindelse med sagens behandling ved skatteankenævnet afholdt syn og skøn vedrørende udlejningen af ejendommene. Af skønserklæringen fremgår det, at det er klagerens broder, som har bragt bygningen i dens stand. Derudover er det oplyst, at bygningerne indtil 2003 var opvarmet ved fælles centralvarmeanlæg fra hovedhuset, havde fælles vandforsyning fra hovedhuset og havde fælles elmåler placeret i hovedhuset.

Syns- og skønsmanden fastsatte den årlige leje for annekset til 48.000 kr. ekskl. el, vand og varme, som blev betalt efter forbrug.

Leje for portnerboligens 1. sal blev fastsat til 18.000 kr. årligt ekskl. el, vand og varme. Syns- og skønsmanden bemærkede i skønserklæringen, at der nærmere var tale om udlejning af værelse med adgang til badeværelse end af udlejning af lejlighed.

Klageren har oplyst, at [person1], som er ansat som vicevært på ejendommen, bor vederlagsfrit på 1. salen af portnerboligen på [adresse2].Der er ikke udfærdiget en lejekontrakt.

I perioden 1. februar 2006 til 1. februar 2008 var en andel af [adresse2], stueetagen ekskl. toilettet i stueetagens entré, udlejet til [person2]. Lejen udgjorde 5.500 kr. pr. måned, årligt 66.000 kr. Derudover skulle [person2] ifølge lejekontraktens § 3 hver måned betale a conto varme med 700 kr., a conto vand med 100 kr. samt a conto el med 200 kr.

Der fremgår endvidere følgende af lejekontraktens § 11, særlige vilkår:

”...

Lejen reguleres 1 gange årligt pr. 1. januar akkumulerede på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende leje. Reguleringen beregnes i henhold til nettoprisindekset, dog minimum 4 % pr. år. Pristalsreguleringen sker med den procentvise ændring i oktober nettoprisindekset. Reguleringen første gang sker pr. 1. februar 2007.

El: Udlejer sørger for elforsyning. Den samlede ejendoms elforbrug fordeles mellem lejerne i ejendommen under hensyntagen til udlejningsperioder og i øvrigt med 60 % til dette lejemål, 25 % til 1. sal og 15 % til kælder. Der betales aconto.

Vand: Ejendommens vandforbrug fordeles mellem lejerne efter samme princip som el, jf. ovf. Der betales aconto.

Forsikring: Lejer må selv tegne forsikring for glas, sanitet, indbo m.v. Udlejer har tegnet ejendomsforsikring...

Der sker ingen forrentning af det indbetalte depositum og/eller forudbetalt leje. Der afsættes, hverken af udlejer eller lejer, beløb af den betalte husleje til indvendige vedligehold...”

Klageren oplyste til SKAT ved mail af 8. juli 2010, at portnerboligen er betydelig større i stuetagen, der udgør 120 m². Førstesalen er ifølge klageren på ca. 25 m².

I forbindelse med SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2007 oplyste klageren til SKAT, at udlejning af portnerbolig var med leje inklusiv forbrug af el og olie.

Klageren har oplyst følgende anvendelse af bygningerne samt bygningernes elmålernumre:

Følgende har været tilmeldt på adressen [adresse4]-[adresse2] i de påklagede indkomstår, som ikke var en del af klagerens husstand:

[adresse4]

[adresse2]

Klageren har selvangivet overskud af selvstændig virksomhed med 1.424.982 kr., heraf underskud af stutteri på 901.729 kr.

Det selvangivne driftsresultat af [virksomhed1] for 2007 er specificeret således:

SKAT traf afgørelse den 21. juni 2011. SKAT godkendte ikke fradrag for underskud ved stutterivirksomhed, idet det var SKATs opfattelse, at stutteriet ikke blev drevet erhvervsmæssigt med overskud for øje.

For så vidt angår udlejningsvirksomhed ved udlejning af portnerboligen og annekset fastsatte SKAT klagerens lejeindtægter således:

Klageren har foretaget en fordeling af udgift til forsikring på beboelse og driftsbygning. Ifølge klagerens specifikation udgør bolig (hovedhus), anneks, skovhytte og portnerbolig 58 % af den samlede udgift. Hovedhusets og anneksets andel er fastsat til 55 % heraf, mens portnerboligens andel er fastsat til 29 %.

SKAT godkendte et fradrag for udgifter vedrørende portnerboligen på 25.619 kr., selvangivet med 61.846 kr. Der foreligger ikke en nærmere angivelse af hvilke udgifter, der er godkendt fratrukket.

SKAT har dog bemærket, at der ikke er godkendt udgifter til el og olie med i alt 36.227 kr. Det lægges til grund, at SKAT har godkendt følgende udgifter:

Derudover har SKAT godkendt fradrag for udgift til varmeservice eftersyn på 1.353,54 kr. og til vandledningsafgift på 1.080,08 kr., herefter i alt fradrag for 25.616,62 kr.

Bygningsforsikringer er fratrukket med henholdsvis 8.907 kr. og 29.226 kr., i alt 38.133 kr. Den private andel til stuehuset blev opgjort til 17.964 kr. af klageren. SKAT godkendte i øvrigt fradrag med 3.116 kr. Fradraget er opgjort således:

(38.133 kr.-17.964 kr.) x 150 kvm = 3.116 kr.

971 kvm

I 2007 er anneksets andel af bygningsforsikringen opgjort således:

17.964 kr. x 105 kvm = 6.287 kr.

(hovedhus + anneks) 300 kvm

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten har klageren indsendt nye regnskaber for 2004-2007. Klageren har bemærket hertil, at alle heste-/stutterirelaterede udgifter var udeladt i de nye regnskaber. Sammen med regnskaberne har klageren indsendt kontospecifikationer samt bilag. Klageren har markeret de udgifter, der er fradragsberettigede, idet det bemærkes, at der efter klagerens opfattelse er drift af landbrug og udlejningsvirksomhed.

Af det nye regnskab for 2007 fremgår følgende:

Af noterne fremgår følgende:

Samlet, ekskl. hovedhus28.368,86 kr.

Klageren har bl.a. fratrukket udgifter til facade ved stalde med 3.500 kr., bilag 192, konto 2302, Murer. Beløbet er faktureret til [virksomhed1], [adresse4], att. [person15]. Derudover er der bl.a. på konto 2303, VVS, fratrukket 2.559 kr., bilag 287. Beløbet er faktureret til [person16], ”[virksomhed1]”, [adresse4]. Det fremgår af begge bilag, at udgifterne vedrører staldene.

På konto 2315, Maler, er der i alt fratrukket 49.250,62 kr., bilag 164, 165, 194, 215 og 335. Bilag 215 vedrører dog foder m.m. og bilag 335 er en kopi af en kontospecifikation. Det er anført både i kontospecifikationen og på bilag 194, at udgiften på 8.139,68 kr. vedrører maling til stalde. Beløbene er faktureret til [virksomhed1], [adresse1], [by1].

På konto 3710, udgifter til portnerbolig, er der fratrukket 7.708,33 kr. til olie, bilag 72. Det fremgår af bilaget, at udgiften er faktureret til klageren, leveringsadressen er [virksomhed1], og der er anført ”[...]” på fakturaen. Det samme fremgår af bilag 259, en faktura for udgift til olie på 8.359,28 kr.

Bilag 77 er ifølge kontospecifikationen ejendomsskat, der udgjorde 2.219,96 kr. Bilaget er en betalingsoversigt. Heraf fremgår, at beløbet vedrører ratebetaling for [adresse3]. Derudover er der fratrukket ejendomsskat med 2.590,74 kr., bilag 183. Ifølge bilag 183 er der tale om betaling af forbrugsafgift vedrørende [adresse2] for vandafledning, spildevansafgift og bidrag til kloak. Der er tale om opkrævning af forbrug samt a conto betaling. Ligeledes vedrørende bilag 269, som ifølge kontospecifikationen er betaling af ejendomsskat. Ifølge bilaget er der tale om a conto opkrævning af forbrugsafgifter med 5.635,34 kr. Forbrugssted er angivet at være [adresse2]. Der er med håndskrift påført ”portnerbolig”. Bilag 224 er ifølge kontospecifikationen opkrævning af en del af ejendomsskat. Bilaget er fra dataløn og vedrører ifølge det angivne [virksomhed1]. Derudover er der fratrukket udgift til el med 7.278,99 kr., bilag 330. Bilag 330 er kopi af en kontospecifikation for konto 2102, El.

Der er fratrukket udgifter til [virksomhed5] med 7.147,32 kr., der er en årsopgørelse for perioden 6. april 2006 til 31. marts 2007, jf. bilag 85. Ifølge bilaget er kunden [virksomhed1] v/klageren, [adresse1], [by1]. Der er påført ”portner” med håndskrift på årsopgørelsen. Derudover er der fratrukket en a conto udgift på 6.434,63 kr. til [virksomhed5], bilag 151. Bilaget er en betalingsoversigt. Stutteri

[virksomhed6] er anført som leveringssted, og der er anført målernr. [...42]. Med håndskrift er der påført ”portner”. Ligeledes er bilaget for udgift til a conto el på 6.579,73 kr. en betalingsoversigt og vedrører samme målernr., bilag 231. [virksomhed1], [adresse2], er anført som leveringssted, og der er med håndskrift anført ”[virksomhed6]”.

Der er fratrukket 519 kr. til [virksomhed2], bilag 241. Klageren har selv lavet en forholdsmæssig beregning og fordeling af den samlede regning på i alt 8.593,13 kr. Derudover er der afholdt udgift til to postkasser med 2.302,20 kr., bilag 249. Udgiften er faktureret til [virksomhed1], [adresse1], [by1].

Ifølge bilag 258, faktura fra [virksomhed4], er der afholdt udgift til målerpasning og varmeregnskab med 2.231,25 kr. Udgiften er faktureret til klageren, [adresse4]. Der er på fakturaen anført, at beløbet vedrører [adresse2].

Klageren anmodede i mails af 23. juli og 8. august 2012 om en ændring af sin skatteansættelse som følge af ændrede regnskaber for ejendommen [adresse4]-[adresse2].

Ved afgørelse af 30. august 2012 afviste SKAT at ændre skatteansættelsen med henvisning til, at der i klagerens nye regnskab var fratrukket udgifter til driftsbygninger, driftsmidler og landbrugsjorden. Idet klageren alene havde indtægter ved udlejning til beboelse på [adresse4]-[adresse2], havde udgifterne ikke været afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde klagerens indkomst.

Den 23. oktober 2012 afviste skatteankenævnet at genoptage nævnets afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2004-2006. I den forbindelse bemærkede nævnet, at der ikke forelå nye oplysninger, og at klagerens reviderede regnskaber ikke kunne begrunde en genoptagelse af nævnets afgørelse.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af yderligere lejeindtægter. Skatteankenævnet har desuden godkendt fradrag for udgifter, der vedrører udlejningsvirksomheden.

Der har været afholdt syn og skøn, hvor en markedsleje i 2004 og 2005 for annekset, [adresse4], blev skønnet til 48.000 kr. pr. år ekskl. el, vand og varme, som betales efter forbrug. For portnerboligen, 1. sal, [adresse2], blev der skønnet en leje på 18.000 kr. årligt ekskl. el, vand og varme, som betales efter forbrug. Klageren har vedrørende udlejningen af portnerboligens stueetage selvangivet en indtægt på 66.000 kr.

Skatteankenævnet har fastsat lejen vedrørende annekset til 48.000 kr. ekskl. el, vand og varme. Der er godkendt fradrag for andel af udgifter til bygningsforsikring med 6.287 kr., udgift til vand med 1.400 kr. og andel af ejendomsskat med 40 kr.

Vedrørende udgift til vand har skatteankenævnet anført, at der ikke foreligger dokumentation for udgifterne til vand vedrørende annekset. I henhold til SKATs vejledende mindstesatser, SKM2008.999.SKAT, bruger en person 113 liter vand i døgnet, hvilket svarer til ca. 40 m³ på et år. Med en gennemsnitlig m³- pris på 35 kr. giver dette en udgift på skønsmæssigt 1.400 kr.

Andelen af den betalte ejendomsskat, der vedrører portnerboligen og annekset, er opgjort således:

”

Grundværdien er 3.180.000 kr., som specificeres således:

Grundværdien for portnerboligen og annekset kan beregnes således:

Hvis der regnes med 2 grunde på hver 1.000 m² i landzone – i alt 2.000 m² a 520 kr. bliver det 14.080 kr. i grundvurdering, hvilket udgør 0,44 % af den samlede vurdering på 3.180.000 kr.

Fradrag for andel af ejendomsskat kan således beregnes til 0,44 % af 17.879 kr., hvilket udgør 78,67 kr. i alt – svarende til ca. 40 kr. for annekset.”

Klageren er herefter anset for skattepligtig af 40.273 kr. i forbindelse med udlejningen af annekset.

Lejeindtægten for portnerboligens stueetage er fastsat til 66.000 kr. Klageren har oplyst, at der i 11 måneder af 2007 er modtaget 700 kr. for varme, 300 kr. for el og 100 kr. for vand pr. måned, i alt 1.100 kr. Skatteankenævnet har derfor forhøjet klageren med 12.100 kr. vedrørende udlejningen af portnerboligen. Til gengæld har nævnet godkendt fradrag for udgifter til olie og el med i alt 36.227 kr., således at der i alt godkendes for udgifter med 61.847 kr. samt fradrag for udgifter til forsikring med 3.116 kr. Derudover er klageren anset for skattepligtig af en lejeindtægt på 18.000 kr. for udlejning af portnerboligens 1. sal. Efter fradrag for udgift til vand på 1.400 kr. udgør overskuddet ved udlejningen af portnerboligen 28.298 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for de almindelige driftsudgifter i forbindelse med udlejningsvirksomheden.

Skatteankenævnets afgørelse er materiel forkert, da der ikke har været en realitetsbehandling af sagen. Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til stutteridrift på ejendommen. Klageren har derfor udarbejdet nye regnskaber, hvor alt vedrørende stutteridrift på ejendommen er udeladt. Tilbage er ejendomsudlejning og landbrug.

Det har ikke været muligt at udfærdige regnskaberne, før der var en afgørelse fra skatteankenævnet. På grund af det store arbejde, der har været i forbindelse med skattesager, selvangivelser, m.v., har de nye regnskaber først været klar i juli/august 2012.

Regnskaberne viser, at skatteankenævnet helt har set bort fra alle almindelige driftsudgifter i forbindelse med udlejningsvirksomheden såsom udgifter til el, vand, varme, ejendomsskatter, forsikringer, vedligeholdelse og lignende. Alle informationer om driftsudgifterne forelå i form af detaljerede kontospecifikationer. Skatteopgørelserne skal derfor baseres på de udfærdigede regnskaber.

Klageren har anført, at der er enighed mellem ham og skatteankenævnet om, hvad der udgør bruttolejeindtægter for lejemålene i de påklagede indkomstår. Der er dog ikke taget højde for udgifterne vedrørende lejemålene og andre driftsudgifter, der ikke vedrører stutteriet, i skatteankenævnets afgørelse. Disse udgifter skal fratrækkes for at få den skattepligtige indtægt.

Ifølge de udfærdigede regnskaber, hvor driften ved stutteriet er holdt ude, udgør resultat før renter og afskrivninger -82.363,20 kr. i 2007.

Klageren har ved henvisning i saldobalancerne og kontospecifikationerne, anført hvilke indtægter og udgifter der ikke vedrører stutteridrift, men driften af landbruget/udlejning. Disse indtægter og udgifter har dannet grundlag for regnskaberne.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 4 er lejeindtægter skattepligtig indkomst. Udgifter afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan dog fratrækkes i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klageren har udlejet portnerboligens stueetage og 1. sal, [adresse2], samt annekset, [adresse4]. Der foreligger ikke en lejekontrakt vedrørende portnerboligens 1. sal, mens der er fremlagt en lejekontrakt vedrørende stueetagen for perioden 1. februar 2006 til 1. februar 2008. Derudover foreligger der en lejekontrakt underskrevet den 18. december 2009 vedrørende annekset, som er indgået med klagerens broder med tilbagevirkende kraft. Ifølge kontrakten er lejemålet påbegyndt 1. oktober 2003. Det bemærkes, at klagerens broder har været tilmeldt adressen pr. 1. oktober 2000.

I forbindelse med sagens behandling ved skatteankenævnet har der været afholdt syn og skøn. I skønserklæringen blev den årlige leje for portnerboligens 1. sal fastsat til 18.000 kr. ekskl. vand, el og varme, og den årlige leje for annekset blev fastsat til 48.000 kr. Det er Landsskatterettens opfattelse, at disse beløb udgør klagerens årlige lejeindtægter for portnerboligens 1. sal og annekset. Derudover har klageren i det nye regnskab for 2007 oplyst, at der har været en lejeindtægt på 66.000 kr. ved udlejning af portnerboligens stueetage.

Herefter kan klagerens lejeindtægter ved udlejning af portnerboligen og annekset i 2007 opgøres således:

Klageren er skattepligtig heraf i henhold til statsskattelovens § 4. Afholdte udgifter vedrørende udlejningsvirksomhed kan dog fratrækkes i indtægten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klageren har ved opgørelsen af resultat af virksomhed fratrukket udgifter vedrørende landbrug. Der kan ikke godkendes fradrag for disse udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da de ikke vedrører udlejningsvirksomheden.

Klageren har fratrukket udgifter vedrørende ”vedligehold af stalde og boliger”. Der kan ikke godkendes fradrag herfor, da det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne vedrører udlejningsvirksomheden, samt at udgifterne er endeligt afholdt af klageren, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Derudover har klageren fratrukket udgifter til ejendomsskatter. Der er tale om en ejendom i landzone med et stuehus samt 2 øvrige bygninger, der anvendes til beboelse. Grundværdien er beregnet ud fra 37,7933 ha og 1.000 m².

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit H.A.3.2.5.1, at de anførte ha-priser inkluderer for alle landsdele den boligværdi, der er knyttet til en landbrugsejendom af gennemsnitlig størrelse uden særlig beliggenhedsværdi inden for landsdelen.

Findes der flere boliger på en landbrugsejendom, og anvendes disse ikke af (eller er udlejet til) ansatte på bedriften, men er udlejet til personer, der ikke er beskæftiget på landbrugsejendommen, ansættes et skønnet areal til en kvadratmeterpris med udgangspunkt i grundværdiniveauet for tilsvarende fritliggende parcelhuse i området.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at de 1.000 m² omfatter både portnerboligen og annekset. Henset til, at der ikke foreligger oplysninger om, at portnerboligen og annekset er udlejet med grund anses de 500 m² ud fra et forsigtigt skøn at vedrøre portnerboligen og annekset.

Grundværdien for de 1.000 m² var på 520.000 kr. i 2007. Herefter kan annekset og portnerboligens andel af den samlede grundværdi i 2007 opgøres således:

1/2 x 520.000 kr./3.180.000 kr. x 100 = 8 % (afrundet)

Der kan godkendes fradrag for den andel af ejendomsskatten, som vedrører annekset og portnerboligen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der godkendes derfor fradrag for følgende beløb:

8 % af 17.879 kr. = 1.430 kr. (afrundet)

På det foreliggende grundlag kan der ikke godkendes fradrag for udgift til afgifter, da udgiftens størrelse ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, og da det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgiften vedrører udlejningsvirksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til vand, varme og el godkendes ligeledes ikke fratrukket, da det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren endeligt har afholdt udgifter hertil. Der er henset til ordlyden af den fremlagt lejekontrakt vedrørende portnerboligens stueetage samt ordlyden af lejekontrakten vedrørende annekset. Derudover er der lagt vægt på, at lejekontrakten vedrørende annekset er indgået med klagerens broder og med tilbagevirkende kraft, samt at klageren har oplyst til SKAT, at han ikke har afholdt udgifter til vand og varme vedrørende annekset, og at der var en separat elmåler.

Der er fratrukket udgift med 2.231 kr., bilag 258, vedrørende målerpasning og varmeregnskab. Det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgiften er afholdt af klageren samt vedrører udlejningsvirksomheden. Der godkendes derfor fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår udgift til arbejdsskadeforsikring og landbrugsforsikring anses udgifterne ikke at vedrøre udlejningsvirksomheden, hvorfor der ikke godkendes fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgift til bygningsforsikring kan godkendes fratrukket for så vidt angår den andel, der vedrører annekset samt portnerboligen. Ifølge klageren vedrører 58 % af forsikringen stuehuset, anneks, portnerbolig samt hytte. Portnerboligen udgør 29 % heraf, mens 55 % vedrører stuehus og anneks. Herefter kan den andel af udgift til byggeforsikring, der vedrører henholdsvis annekset og portnerboligen opgøres således:

Der er i kontospecifikationen fratrukket udgift til bygningsforsikring med 29.226 kr. (afrundet) 58 % heraf udgør 16.951 kr.

55 % af 16.951 kr. udgør 9.323 kr., svarende til stuehusets og anneksets andel.

Anneksets andel udgør heraf: 105/300 x 9.323 kr. = 3.263 kr.

Portnerboligens andel er 29 % af 16.951 kr. = 4.916 kr.

Landsskatteretten har således efterprøvet de af skatteankenævnet godkendte udgifter, og der anses alene at kunne godkendes fradrag for nedenstående udgifter.

Resultat ved klagerens udlejningsvirksomhed kan herefter opgøres således:

Klageren er skattepligtig af 117.858 kr. Klagerens skatteansættelse forhøjes derfor med 49.287 kr. (117.858 kr. – 68.571 kr.). Herefter kan klagerens overskud af virksomhed opgøres til 2.618.630 kr.