Kendelse af 14-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 25-05-2014

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1. august 2004 drevet virksomheden [virksomhed1]. Virksomheden har flere aktiviteter, som drives under navnene [virksomhed1] og [virksomhed2].

Aktiviteten under [virksomhed1] består i udførelse af akupunktur, massage samt undervisning herunder på [virksomhed3] og igennem virksomheden [virksomhed4].

Aktiviteten under [virksomhed2] består i at drive en svedhytte på [by1]. En svedhytte består i, at der skal laves et stort bål til opvarmning af sten. Når stenene har den rette temperatur flyttes de ind i svedhytten, hvor der alt efter tema bliver tillagt duft, som f.eks. kan være friske grene. Der er ligeledes mulighed for at få akupunkturbehandling i det lokale, som ligger i tilknytning til svedhytten.

Klageren har oplyst, at svedhytten blev drevet sammen med 2 andre. Der foreligger ikke noget skriftligt aftalegrundlag mellem klageren og de 2 øvrige personer omkring driften af svedhytten og fordelingen af over- eller underskud af virksomheden.

I henhold til klagerens regnskab havde virksomheden i 2010 en omsætning på 124.392 kr. og et resultat før renter på – 15.825 kr.

SKAT har i forbindelse med gennemgang af omkostningerne i virksomheden modtaget klagerens regnskab. Der er desuden blevet fremlagt kontospecifikationer, således at det var muligt at følge det enkelte bilag til regnskabet, ligesom det var muligt at få specificeret den enkelte post i regnskabet ud i de konkrete grundbilag. Da virksomheden havde flere former for aktiviteter, blev det aftalt mellem SKAT og klageren, at der skulle fremsendes et nyt regnskab, der gjorde det muligt at se, hvilken aktivitet den enkelte udgift og indtægt knyttede sig til.

Herefter har klageren i et nyt regnskab foretaget en opdeling af den samlede omsætning i to hovedgrupper, og der blev udarbejdet en fordeling af omkostninger på henholdsvis [virksomhed2] og [virksomhed1].

Af det nye regnskab fremgår følgende oplysninger vedrørende udgifterne i [virksomhed2]:

Klageren har fordelt omsætningen i virksomheden således:

Differencen mellem 124.950 kr. og den i regnskabet anførte omsætning på 124.392 kr. skyldes, at der er sket fejlagtig bogføring af 2 fakturaer.

SKAT har foretaget en vægtning af den samlede omsætning i forhold til den momspligtige omsætning i virksomheden, og har derefter anset 63 % af den samlede omsætning for at vedrører momspligtig omsæltning. Beregningen er fremkommet således: 78.385 kr. x 100 / 124.590 kr. = 62,9 %.

Klageren har fremlagt 2 fakturaer dateret den 1. april 2011 udstedt til hans samarbejdspartnere. Af fakturaerne fremgår det, at de vedrører 1/3 af underskud for [virksomhed2] 2010, og beløbet udgør 3.300 kr.

Videre har klageren fremlagt kontoudtog fra [virksomhed1], hvoraf det fremgår, at der den 31. maj 2011 er indsat 3.300 kr. fra den ene samarbejdspartner, og at der den 8. maj 2012 er indsat 3.300 kr. fra den anden samarbejdspartner. Der er vedrørende den sidste postering anført ”fra [person1] 2011”

Nærværende sag er i Skatteankestyrelsen sammenholdt med en sag, hvor spørgsmålet omkring fradrag for købsmoms i klagerens virksomhed bliver efterprøvet.

Skatteankestyrelsen har i den sammenholdte sag indstillet til Landsskatteretten, at klageren er berettiget til fradrag for den opgjorte købsmoms på 20.891 kr. i overensstemmelse med momslovens § 38, stk. 1. Fradragsretten indstilles således opgjort til 63 % af 20.891 kr. svarende til 13.161 kr.

SKATs afgørelse

Der er foretaget en gennemgang af de omkostninger, der er fratrukket i regnskabet. Det er konstateret, at en del af udgifterne er afholdt på vegne af de to andre personer, der har været en del af den aktivitet, som virksomheden har haft på [by1]. Der er ikke udarbejdet nogen kontrakt mellem parterne.

Klageren har oplyst, at to andre har været en del af virksomheden [virksomhed2], og det er derfor SKATs opfattelse, at det ikke er klageren alene, der er rette omkostningsbærer af de udgifter, der er fratrukket i opgørelsen. Virksomheden har uformelt men i praksis været drevet som et interessentskab.

Der godkendes derfor alene fradrag for klagerens af udgifterne, som anses for at udgøre 1/3.

Da de samlende udgifter i henhold til regnskabet udgør 77.248 kr., udgør klagerens andel således 25.749 kr., og der godkendes fradrag for denne del. Som konsekvens heraf godkendes der ikke fradrag for 51.499 kr.

Efter reduktion af de ikke- fradragsberettigede udgifter, kan der opgøres følgende udgifter vedrørende [virksomhed2]:

Ovenstående omkostninger er afholdt som led i både den momspligtige og den momsfrie del af virksomheden, og derfor kan der kun gives fradrag for en del af købsmomsen.

Den momspligtige omsætning i virksomheden er beregnet til 63 % af den samlede omsætning, og derfor anses den fradragsberettigede andel af købsmomsen for at udgør 63 % af 6.963,66 kr. svarende til 4.387 kr.

Den godkendte købsmoms på 4.387 kr. medfører en tilsvarende regulering i klagerens skatteregnskab.

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten er SKAT fremkommet med følgende udtalelse:

Klageren har ikke fremsendt dokumentation for de ændringer, der er anført i klageskrivelsen til opgørelsen af virksomhedens underskud.

Vedrørende tab på debitorer

Betingelserne for skatteretligt at få fradrag for tab på debitorer er ikke opfyldt.

Det er ikke dokumenteret, at klageren har udskrevet fornyet fakturaer til kunderne herunder en kreditnota, og der er ikke vedlagt dokumentation for, at beløbet er forsøgt opkrævet hos kunderne.

Vedrørende beregnet købsmoms

Klageren ønsker fradrag for købsmoms med 9.002 kr. beregnet ud fra en samlet udgift på 77.248 kr. med reduktion af de udgifter, som ikke har været momsbelagt.

De 77.248 kr. er i regnskab nr. 2 henført til aktiviteten [virksomhed2].

Det er ikke muligt ud fra det indsendte materiale at se, hvilke bilag, der ligger til grund for de 77.248 kr., da de kontospecifikationer, der er indsendt, knytter sig til regnskab nr. 1.

Det er ikke muligt at opgøre den fradragsberettiget købsmoms på den måde, idet udgiften på f.eks. konto 4240 er bogført med 18.917,17 kr., og bogholderen i regnskab nr. 2 har henført 13.799 kr. til [virksomhed2] og 5.118 kr. til [virksomhed1]. Det er ikke muligt at se, hvilke bilag på kontor 4240, der er ført hvorhen.

Det sektorinddelte regnskab er efter SKATs opfattelse ikke korrekt fordelt mellem momsfri og momspligtig omsætning.

I regnskab nr. 2 er omsætningen delt mellem [virksomhed2] og [virksomhed1], og begge aktiviteter er opgjort som momsfrie aktiviteter.

SKAT har anset følgende aktiviteter som momspligtige:

SKAT har anset følgende aktiviteter for at være momsfrie:

SKAT har taget udgangspunkt i kontospecifikationerne og de faktiske underliggende bilag til at beregne den delvise fradragsberettigede købsmoms.

En del af udgifterne på 7.248 kr. er kørsel, som er beregnet efter statens takster, og dermed kan der ikke være købsmoms på denne post. Dette beløb har repræsentanten ikke fratrukket i sin opgørelse på 45.007 kr., som er brugt som beregningsgrundlag for købsmomsen.

Vedrørende de modtagne underskudsandele fra medinteressenter

Klageren har ikke fremlagt det regnskab, der har dannet grundlag for opgørelsen af underskudsandele, og det er derfor ikke muligt at gennemskue, hvorledes de 6.600 kr. fremkommer, idet [virksomhed2]-underskuddet i regnskab nr. 1 ikke er specificeret.

I regnskabet for [virksomhed2] er der fratrukket udgifter, som medinteressenterne har afholdt, eksempelvis bilag 30, hvor klageren har skullet betale 1/3 for indkøb, foretaget af en interessent. Der fremgår ikke, hvilke omkostninger og indtægter, klageren har lagt til grund for en fordeling.

Der kan således ikke ske beskatning i 2010 af de fakturaer, som klageren har udskrevet i 2011 til de øvrige interessenter.

Vedrørende klageskrivelsen i øvrigt

Der er kun sket beskatning og beregning af salgsmoms på de fakturaer, som klageren har udskrevet i sit navn, og hvor pengene er indgået på klagerens konto. Der er ikke tilknyttet flere ejere på denne konto. Det er samme konto og fakturaer, der bruges, når klageren udøver den øvrige del af sin drift. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for, at indtægterne ikke er klagerens alene, og der er ikke modtaget regnskaber for de øvrige interessenter.

Klageren har udskrevet fakturaer for brug af hytten 28 gange, hvilke giver god mulighed for, at de øvrige interessenter kan gøre brug af hytten.

Det fremgår af bilag i øvrigt, at de andre interessenter udskriver fakturaer i en anden forbindelse. Det fremgår af bilag 30, hvor klageren har fået en faktura fra en anden interessent. På den faktura fremgår interessentens eget cvr-nr. og konto i bank til brug for betaling.

Udgifterne er delt, idet klageren har oplyst, at de skal deles mellem interessenterne. En stor del af udgiftsbilagene, som f.eks. husleje, småanskaffelser og vedligeholdelse er en samlet udgift, der er brugt til fælles formål. Der er udgiftsbilag, som er påført de øvrige interessenters navne, og som indgår i den samlede opgørelse af udgifterne.

Din opfattelse

Skatteansættelsen af resultat af virksomhed skal nedsættes med 3.994 kr. fra -19.040 kr. til -23.034 kr.

Resultat af virksomhed kan opgøres således:

Klageren drev samme med to andre svedhytten [virksomhed2]. Alle indtægter og udgifter vedrørende [virksomhed2] blev efter aftale bogført hos klageren, da han i forvejen havde bogføringsassistance tilknyttet [virksomhed1].

Der foreligger ikke en skriftlig aftale omkring [virksomhed2], da parterne alene havde indgået en mundtlig aftale om at deles om driften og indtjeningen fra svedhytten. Aftalen var således, at klageren ved årets afslutning skulle lave en opgørelse baseret på indtjeningen og udgifterne i [virksomhed2] og sende de øvrige to deltagere enten deres del af overskuddet eller en opkrævning på deres del af underskuddet. Det er disse opkrævninger for underskudsfordelingen for 2010, som er fremlagt i sagen.

[virksomhed2] blev opstartet i slutningen af 2009, og 2010 således var det første år, klageren havde drevet svedhytten. Han var nu udtrådt af driften, dels på grund af underskuddet i virksomheden, dels som følge af skattesagen.

Svedhytten blev ofte anvendt til polterabender m.v. Der blev aftalt en fast pris for ydelsen, og det er således ikke muligt at opkræve den moms, som klageren er blevet pålagt, hos forbrugeren.

Den udgående moms på 19.596 kr. må derfor anses for at være et tab på debitorer eller for at være en rabat til kunderne.

Det havde været mest korrekt, hvis SKAT havde opgjort den udgående moms som værende inkluderet i fakturabeløbet, da den aftalte pris med kunden var inklusive alle ydelser. Den udgående moms ville således automatisk have reduceret omsætningen med 20 % og resultatet med det samme beløb.

SKAT har begrænset klagerens fradragsret til 1/3 af udgifterne, mens hele indtægten er blevet indtægtsført hos klageren. Klageren er uforstående over for, at udgifterne fordeles efter antal af interessenter, mens indkomsten alene skal tilfalde klageren. Der er som dokumentation for den aftalte fordeling fremlagt kopier af fakturaer til klagerens medinteressenter vedrørende underskudsdelingen i [virksomhed2]. Der er desuden fremlagt dokumentation for betaling af de opkrævede underskudsandele.

Der må være overensstemmelse mellem begrænsningen af fradrag og begrænsning i belastningen af indkomsten.

Det fremgår tydeligt af de underliggende bilag, hvilken del af virksomheden de forskellige indtægter og udgifter vedrører. Dette fremgår også af bogføringsoversigten vedrørende de forskellige poster, og der kan dermed ske en klar opdeling af, hvilke udgifter, der kan henføres til [virksomhed1], og hvilke, der kan henføres til [virksomhed2]. SKAT har i deres udtalelse til klageskrivelsen anført, at der er en del af udgifterne på 77.248 kr., der vedrører kørsel, og derfor ikke kan være pålagt købsmoms. Det er korrekt, men denne post indgår slet ikke i [virksomhed2] men vedrører udelukkende [virksomhed1].

Der er fremlagt sektionsopdelt årsregnskab og årsregnskab med balance, samt kopi af i bilag vedrørende underskudsdelingen i [virksomhed2].

Den foreløbige opgørelse af årsresultatet 2010 for “[virksomhed2]”, som dannede grundlag for fordelingen af underskuddet er bortkommet eller er hos en af de øvrige medinteressenter.

Ifølge det sektoropdelte regnskab for 2010 for “[virksomhed2]” udgør resultatet -10.373 kr., der skal fordeles mellem de 3 interessenter. Der er fremlagt dokumentation for, at de 2 medinteressenter hver har indbetalt 3.300 kr., eller i alt 6.600 kr., hvorved klagerens underskudsandel efter det udarbejdede regnskab bliver 3.773 kr.

Den udgående moms på 19.596 kr. er opgjort af SKAT, og den indgående moms på 9.002 kr. er opgjort i henhold til specifikation efter samme princip som SKAT har anvendt, dog med udgangspunkt i, at alle udgifter under [virksomhed2] i det sektoropdelte regnskab vedrører interessentvirksomheden.

Det er korrekt, at det sektorinddelte regnskab ikke er korrekt opdelt mellem momsfri og momspligtig omsætning. Dette skyldes, at regnskabet blev opdelt i et nyt regnskab, hvor aktiviteterne var opdelt i [virksomhed2] og virksomheden [virksomhed1]. Der blev ikke anmodet om yderligere kontospecifikationer.

Det opdelte regnskab blev udarbejdet af virksomhedens bogholder ved, at der blev foretaget en opdeling af indtægterne og udgifterne ved gennemgang og afstemning af bilag til kontospecifikationerne. På alle bilag er der noteret, hvilken virksomhedsaktivitet udgiften er afholdt i forbindelse med.

Til dokumentation er fremlagt de kontospecifikationer, som opdelingen er foretaget ud fra.

Den difference, der er mellem den bogførte omsætning og fakturaerne, skyldes, at faktura 17483 på 2.800 kr. kun er bogført med 2.612,25 kr., da [virksomhed4] ved betaling af fakturaen modregnede et varekøb på 187,75 kr., som så ikke er bogført. Faktura 17490 er korrekt bogført med 1.950 kr., men kunden indbetaler 1.960 kr. Differencen på 10 kr. fremgår af debitorafstemningen.

I SKATs beregning og sammentælling af den udgående moms er der nogle mindre ubetydelige fejl, idet sammentællingen af den beregnede moms ikke som anført er 15.724,75 kr., men er 15.675,75 kr. Hertil skal lægges fejl i beregningen af udgående moms på faktura 17481 med 20 kr., faktura 17482 med 20 kr., faktura 17494 med 9 kr. og faktura 17513 med 9 kr., således at den udgående moms vedrørende [virksomhed2] bliver 15.733,75 kr.

Fordelingen af underskuddet skal formindske klagerens underskudsandel i 2010, selv om faktureringen og betalingen først sker i 2011.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst, som den skattepligtige oppebærer i årets løb, er som udgangspunkt skattepligtig. Dette fremgår af statsskatteloven § 4.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Dette følger af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, forudsætter, at udgiften har en naturlig sammenhæng med virksomhedens drift og indkomsterhvervelse.

Uanset at det er oplyst, at driften af svedhytten er sket i samarbejde med klageren og 2 andre personer, anset klageren for berettiget til at foretage fuldt fradrag for de afholdte udgifter. Der er lagt vægt på, at alle indtægter og udgifter er registreret hos klageren, og at samarbejdets karakter og omfang ikke er nærmere dokumenteret.

Der godkendes derfor et yderligere fradrag for driftsudgifter med 51.499 kr.

I henhold til momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Dette fremgår af momslovens § 46, stk. 1.

Klageren har ikke opkrævet moms i forbindelse med udøvelsen af kursusvirksomhed og indtjeningen fra svedhytten. Der er enighed mellem SKAT og klageren om, at disse indtægter er momspligtige, og at der således uberettiget ikke er afregnet moms i forbindelse med denne omsætning.

Da det er klageren, der har udstedt de fakturaer til kunderne, der indgår som grundlag for omsætningen fra svedhytten, hæfter klageren umiddelbart for betalingen af den ikke-opkrævede salgsmoms, jf. momslovens § 46, stk. 1. Dette gælder, uanset om en del af indtjeningen rettelig skal henføres til de øvrige driftsdeltagere. Derfor er det berettiget, at den fulde salgsmomsopkrævning er rettet mod klageren.

Opkrævningen af yderligere salgsmoms udspringer af, at reglerne om afregning af moms ikke er blevet fulgt korrekt. Udgiften kan derfor ikke anses for at være et udslag af virksomhedens almindelige drift og har dermed ikke den for fradrag fornødne sammenhængende med erhvervelsen af virksomhedens indkomst.

Udgiften kan derfor heller ikke anses for at være en rabat eller kvalificeres som et tab på debitorer, som kan medføre fradrag efter statsskatteloven § 6, stk.1, litra a, i den skattepligtige indkomst.

Som følge heraf kan der ikke godkendes fradrag i den skattepligtige indkomst for den meropkrævede moms.

Landsskatteretten har d.d. i kendelse taget stilling spørgsmålet omkring fastsættelse af købsmoms i klagerens virksomhed. Det deri opgjorte fradrag for købsmoms skal overføres direkte til korrektion i det skattemæssige fradrag i klagerens virksomhed.