Kendelse af 11-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2016
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Skønsmæssig forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst på baggrund af manglende selvangivelse for helejet sambeskattet datterselskab i indkomståret 2010. | 600.000 kr. | 0 kr. | 600.000 kr. |
[virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, indgik i indkomståret 2010 som moderselskab og administrationsselskab i sambeskatning med datterselskabet, [virksomhed2] ApS, indkomståret/indkomstårene xxx efter selskabsskattelovens § 31.
Selskabets datterselskab har ikke indleveret regnskab samt redegørelser vedrørende moms for indkomståret 2010.
SKAT har derfor ved afgørelse af 16. april 2012 forhøjet datterselskabets skattepligtige indkomst efter et skøn med 600.000 kr. Denne afgørelse har selskabets ejer kontaktet SKAT omkring primo juli 2012, men datterselskabet har derudover ikke indsendt nogen begrundet klage herom.
SKAT har efterfølgende truffet afgørelse af 28. juni 2012 omkring forhøjelse af sambeskatningsindkomst for selskabet som følge af afgørelsen vedrørende selskabets datterselskab af 16. april 2012.
SKATs afgørelse af den 28. juni 2012 er påklaget af selskabet ved begrundet klage af 2. august 2012. Der er klaget over den skønsmæssige forhøjelse af sambeskatningsindkomsten på 600.000 kr.
SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst med 600.000 kr. under henvisning til, at der for selskabets datterselskab ikke har været indsendt selvangivelse vedrørende skat og redegørelse vedrørende moms.
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”Ændring vedrørende datterselskabet [virksomhed2] ApS:
SKAT har konstateret at selskabets bruttofortjeneste de 2 foregående år har udgjort kr. ca. 1.500.000 og derfor har SKAT opgjort skønsmæssige beløb således.
Bruttofortjeneste (kr. 1.500.000: 2) | kr. 750.000 |
Moms (kr. 750.000 x 20 %) | kr. 150.000 |
Overskud excl moms | kr. 600.000 |
(...)
Selskabet har ikke selvangivet for indkomståret 2010. Selskabet har endvidere ikke indsendt opgørelse over den indgående afgift (købsmoms) og den udgående afgift (salgsmoms), jf. momslovens§§ 56 og 57.
SKAT har 3 gange forgæves forsøgt at fremskaffe det udbedte årsregnskab, regnskabsmateriale, afstemning af momstilsvar samt uddybende redegørelser.
(...)
Såfremt selskabet ikke er enig i det fastsatte momstilsvar opfordres selskabet til at indsende korrekt ordinær angivelse.
SKAT har endvidere ikke anset at selskabet for omfattet af momsfritagelse jf. momslovens § 13 stk. 1 + 2, da der tale om vikarvirksomhed ifølge regnskabet.
SKAT har udbedt sig redegørelse for det omtalte punkt.
Afslutningsvist skal det oplyses, at selskabet udelukkende er momsfritaget ved endeligt sundhedspleje jf. nedenstående.
Plejeydelser
Plejeydelser, der bliver leveret af sygeplejevikarbureauer til borgere i private hjem er fritaget for moms efter Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, når det er bureauet, der er ansvarlig for plejeydelserne og selv tilrettelægger arbejdet. Se TfS2000.258.
Momsfritagelsen gælder ikke for almindelig hjælp og hjælp i husholdningen. Se sag C-141/00, Ambulanter Pflegedients Kügler.
Ændringen skyldes, at ændring af sambeskattet datterselskab, cvr. [...1] [virksomhed2] jf. udsendt afgørelse af d. 16. april 2012.”
I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:
”Indledningsvis skal det oplyses, at selskabet [virksomhed2] ApS har haft muligheder for at indsende det udbedte materiale jf. nedenstående datoliste. SKAT har ikke modtaget det udbedte materiale og har helle ikke modtaget selvangivelse og regnskabet for indkomståret 2010.
Datoliste:
18. november 2011Indkaldelse af materialet
5. januar 2012Indkaldelse af materialet – rykker
25. januar 2012Indkaldelse af materialet – rykker – fremsendt hovedaktionærens adresse
26. februar 2012Taksation forslag
20. marts 2012Fristforlængelse grundet mail fra hovedaktionæren.
7. april 2012Afgørelse
SKAT har endvidere ikke modtaget en redegørelse for, hvorfor selskabet har anset sig selv som værende fritaget for momspligt siden selskabets start.
Afslutningsvis skal det oplyses, at sagen var udtaget til kontrol som compliance (efterretlighed) i 2. fasen og disse sager skulle færdig behandlet senest d. 30. april 2012.
SKAT skal fastholde den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2010, da selskabet stadig ikke har fremsendt selvangivelse og regnskab for indkomståret 2010. Selskabet er endvidere ikke fremkommet med en uddybende redegørelse for momsforholdet, da der ifølge SKAT fortolkning udelukkende er fritagelse for momsen ved sygeplejerskers behandling i private hjem.
Afslutningsvis skal det oplyses, at selskabet ikke kan forventer en likvidation af selskabet, da selskabet ikke har indsendte de afsluttende regnskaber for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. ”
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst på 600.000 kr. nedsættes til 0 kr.
Selskabets repræsentant har anført følgende:
”Som revisor for selskabet [virksomhed1] ApS skal jeg påklage SKAT’s afgørelse omkring skønsmæssig ansættelse for indkomståret 2010.
Sagen vedrører selskabet [virksomhed2] ApS, (...) som indgår i sambeskatningen med [virksomhed1] ApS, hvor der som konsekvens af manglende selvangivelse har været foretaget en skønsmæssig ansættelse.
Selskabet [virksomhed2] ApS har tidligere beskæftiget sig med konsulentydelser til hospitaler, idet selskabets ultimative hovedanpartshaver [person1] er uddannet sygeplejerske. Konsulentydelserne består af traditionelle opgaver for sygeplejersker, hvor [person1] har speciale i bedøvelse indenfor operationer.
Selskabet har siden 2009 ikke haft nogen aktiviteter.
Som følge af den manglende aktivitet ønsker [person1] ikke at betale regnskabsaflæggelsen 2010, hvorfor der ikke blev indleveret regnskab. Som en konsekvens heraf er selskabet i dag under tvangsopløsning.
Jeg har haft en dialog med [virksomhed3] ved advokat [person2] omkring en solvent likvidation af selskabet. Jeg vedlægger en kopi af korrespondancen.
I forbindelse med ønsket om den solvente likvidation anmodede jeg SKAT om en skattekvittance, hvor jeg redegjorde for, at jeg i forbindelse med anmodningen om skattekvittance gennemgik den foreliggende bogføring og transaktioner på selskabets bankkonto, og kunne i den forbindelse oplyse, at selskabet ikke har haft nogen indsætninger og dermed omsætning i 2010 og 2011.
(...)
[person1] kontakter SKAT i starten af juni måned 2012, hvor jeg afholder ferie, da han ikke forstår at SKAT har stadfæstet den skønsmæssige ansættelse. Men beskeden var, at den skønsmæssige ansættelse var stadfæstet og det kunne nu kun korrigeres med en klage til Landsskatteretten.
På dette grundlag skal jeg påklage den skønsmæssige ansættelse af skattepligtig indkomst stor kr. 600.000 til kr. 0. Herudover vil der heller ikke været noget momstilsvar som er opgjort til kr. 150.000 baseret på den skønsmæssige ansættelse.”
I forbindelse med klagesagens behandling har selskabets repræsentant desuden bemærket følgende:
”Jeg har modtaget SKAT’s udtalelse af 21. august 2012, som jeg på kundens vegne skal kommentere nedenfor.
Jeg medgiver, at der af det fremlagte sagsforløb er en for lang sagsbehandling, og kunden har været sen til at reagere. Dette skyldes ifølge [person1] nogle uheldige omstændigheder herunder afholdelse af ferie, men samtidig det faktum, at administration ikke er hans stærke side, hvilket jeg på [person1]’s vegne skal beklage.
Men når det forholder sig sådan, at selskabet for 2010 ikke har nogen indtægter anser jeg det ikke som en fair behandling, at fastholde en foreløbig ansættelse. Det må klares med nogle gebyrer.
Jeg skal oplyse, at jeg ikke har taget stilling til den momsmæssige behandling for 2010 eftersom der ikke har været nogen omsætning i selskabet.
Jeg har heller ikke taget stilling til den momsmæssige behandling for tidligere år eftersom dette ikke har været påklaget eller skønsmæssigt ansat. Men jeg kan oplyse, at [person1] har oplyst, at den momsmæssige behandling af aktiviteten er foretaget efter et møde han har haft med SKAT i forbindelse med opstarten.
Selskabet er under tvangsopløsning som følge af manglende aflevering af regnskab for kalenderåret 2010 og 2011. Jeg vedlægger til orientering kopi af de udarbejdede regnskabsudkast med tilhørende specifikationer og skattemæssige opgørelser. Jeg skal anføre, at regnskaberne er alene udarbejdet til internt brug, da det endnu er uafklaret om selskabet kan genoptages, og er en going concern.
De manglende selvangivelser er mere udtryk for sagens karakter, og vil naturligvis kunne afleveres når sagen har fået sin konklusion.”
Selskabslovens § 31, stk. 1, hjemler under visse nærmere angivne betingelser obligatorisk sambeskatningspligt for danske koncernforbundne selskaber.
Selskaber, der er sambeskattede skal opgøre den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet, jf. selskabsskattelovens § 11c, stk. 2.
Sambeskatningsindkomsten opgøres hos et administrationsselskab, der selvangiver indkomsten og betaler det heraf følgende skattetilsvar jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6.
I det konkrete tilfælde er der tale om en skønsmæssig forhøjelse af selskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2010 på grundlag af en skønsmæssig forhøjelse af datterselskabets indkomst for 2010. Afgørelsen vedrørende datterselskabet er ikke påklaget.
Da datterselskabets afgørelse ikke er påklaget, har Landsskatteretten i nærværende sag ikke kompetence til at vurdere, hvorvidt det er berettiget, at der er foretaget en skønsmæssig ansættelse af datterselskabets indkomst. Landsskatteretten kan derfor alene efterprøve SKATs afgørelse vedrørende ansættelsen af sambeskatningsindkomsten for selskabet.
Da datterselskabet har været sambeskattet med selskabet i det påklagede indkomstår, betyder dette, at en skønsmæssig forhøjelse hos selskabets datterselskab vil resultere i en skønsmæssig forhøjelse af sambeskatningsindkomsten hos administrationsselskabet.
På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse af 28. juni 2012, og den skønsmæssige forhøjelse af sambeskatningsindkomsten på 600.000 kr. fastholdes.
Det bemærkes, at forhøjelsen af momstilsvaret hos datterselskabet, som er en konsekvens af den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten, alene har betydning for datterselskabet, idet denne forhøjelse ikke har konsekvenspåvirkning i selskabet.